Læsetid: 4 min.

Rune Lykkeberg: ’Apocalypse Now’ viser den scene, som fortæller USA’s syndefald

Der er en særlig scene i Francis Ford Coppolas ’Apocalypse Now’, som mange hader, fordi den bryder med hele filmens æstetisk. Rune Lykkeberg elsker den, fordi den fuldbyrder filmen. I anledning af ’Apocalypse Now: Final Cut’ er der igen grund til at minde om Coppolas hovedværk
Mange hader seancen med de franske kolonialister, som ikke var med i den oprindelige udgave af Apocalypse Now, men blev klippet ind i den meget lange Redux-version, Coppola senere lavede. Men jeg elsker den, fordi den tilføjer et mytologisk moment i fortællingen, binder USA sammen med den koloniale historie og folder det civiliserede vanvid ud i et formidabelt dekadent interiør, skriver Rune Lykkeberg.

Mange hader seancen med de franske kolonialister, som ikke var med i den oprindelige udgave af Apocalypse Now, men blev klippet ind i den meget lange Redux-version, Coppola senere lavede. Men jeg elsker den, fordi den tilføjer et mytologisk moment i fortællingen, binder USA sammen med den koloniale historie og folder det civiliserede vanvid ud i et formidabelt dekadent interiør, skriver Rune Lykkeberg.

Fra filmen

29. november 2019

Apocalypse Now er en rejse op ad en flod. Det er en rejse i tid: fra moderniteten i amerikanernes hovedkvarter i det sydlige Vietnam til naturtilstanden i junglen i Cambodja. Og det er en rejse fra civilisation til barbari, idet filmens helt kaptajn Willard er sendt ud af sine overordnede på en hemmelig mission, hvor han skal opsøge og henrette oberst Kurtz, der som de siger: »Meget tydeligt er blevet sindssyg.« 

Endelig og vigtigst er det en erkendelsesrejse. 

Jo længere helten kommer op ad floden, jo mere forstår han. At han ikke er den gode, og den, han skal henrette, ikke er den onde. At moderniteten ikke har afviklet naturtilstanden, og at amerikanernes civilisation med rockmusik, surferkultur, playboypiger, militær overlegenhed og patriotiske idealer kan slå om i barbari. Og det var det, der skete for dem i Vietnam.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Graae
  • Anders Olesen
  • Thomas Tanghus
  • Oluf Husted
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben Siersbæk
  • Svend Erik Sokkelund
  • ulrik mortensen
  • Espen Bøgh
  • Jakob Trägårdh
erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Anders Olesen, Thomas Tanghus, Oluf Husted, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Siersbæk, Svend Erik Sokkelund, ulrik mortensen, Espen Bøgh og Jakob Trägårdh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Siersbæk

Uhhhh ... Den skal jeg se! Det var en fantastisk film i den oprindelige version, med billedet at "normalitetens" USA med de stålarbejdere, der var rygraden i det manuelt, industritunge produktionsapparat, der er reduceret og udflyttet under internationaliseringen.

“I got buddies who died face-down in the muck so that you and I could enjoy this family restaurant!”

(Millioner af vietnamesere, irakere, latinamerikanere er blevet lemlæstet eller døde med ansigtet nede i mudderet, så imperialismen har kunnet udøve sin dominans lige siden. Så..)

Shut the fuck up, Walter....(you neocon piece of shit)

Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Lene Krathmann Pedersen, Jimmy Hansen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det er nu en rigtig god film! Nogle udråber den til det 20 århundredes bedste, personligt ville jeg nu hælde til Blade Runner, men Dommedag Nu vil absolut blive nr. 2 og så Brazil på en 3. plads. Sidstnævnte er vist gået i glemmebogen, men er vel mere aktuel nu end nogensinde.

Thorkel Hyllested

En anden indgang til forråelsen kunne være, at beskæftige sig mere med mekanismerne i " det militærindustrielle kompleks", men tak for analysen af en fantastisk og urovækkende film.

Redux-versionen er alle fire timer værd. Filmen er et mesterværk.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Carl Chr Søndergård og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar