Læsetid: 9 min.

Den store streamingkrig: Alle vil lave den tjeneste, der slår Netflix ihjel

Apple TV+, Amazon Prime Video og snart også Disney+ opruster i kampen om forbrugerne. Umiddelbart er det voksende streamingmarked til gavn for filmelskere og tv-seriefans. Men udviklingen risikerer også at føre til monopoldannelse og ringere forvaltning af vores fælles kulturelle arv
Apple TV+, Amazon Prime Video og snart også Disney+ opruster i kampen om forbrugerne. Umiddelbart er det voksende streamingmarked til gavn for filmelskere og tv-seriefans. Men udviklingen risikerer også at føre til monopoldannelse og ringere forvaltning af vores fælles kulturelle arv

Sara Houmann Mortensen

8. november 2019

Går man på nettet ind på forsiden af Disney-koncernens nye streamingtjeneste, Disney+, står de på rad og række; alle de brands og alt det indhold, som fra den 12. november bliver tilgængeligt i USA – og formentlig fra begyndelsen af det nye år i Danmark: Disney, Pixar, Marvel, Star Wars og National Geographic.

Det er i sig selv overvældende, og så skal man huske på, at Disney for nylig købte film- og tv-delen af et af de andre store selskaber i Hollywood, nemlig 20th Century Fox, og alt dets indhold.

Det forventes, at Disney+ umiddelbart vil give adgang til 500 film og 7.000 tv-serieafsnit fra sit enorme arkiv, der rækker næsten 100 år tilbage i tiden, deriblandt 30 sæsoner af den animerede komedieserie The Simpsons, Marvel-filmen Captain Marvel og de indtil videre otte Star Wars-film, som så ikke vil kunne streames andre steder.

Adskillige nye tv-serier får premiere samtidig med lanceringen af Disney+, deriblandt Star Wars-serien The Mandalorian – som handler om dusørjægeren Boba Fett – og endnu flere er på vej i både Star Wars- og Marvel-universerne.

Det er endda lykkedes Disney at få stjerner som Elizabeth Olson, Paul Bettany og Tom Hiddleston til også at spille deres Marvelfilm-figurer, henholdsvis Scarlet Witch, Vision og Loke, i nye serier.

Sara Houmann Mortensen
Snart vil Disney+ være det eneste sted, hvor man online kan se Disneys egne animerede klassikere, Pixars vidunderlige film, alt Star Wars-indhold, alle Marvel-film og -serier og Fox-titler som Alien-sagaen, Alene hjemme, Independence Day og Deadpool.

Umiddelbart lyder det himmelsk, hvis man er tv-serie- og filmfan – så meget fantastisk indhold samlet ét sted – men for de streamingtjenester, som er Disney+’s nærmeste konkurrenter, er det ganske skrækindjagende.

En interessant kamp

Netflix er med sine mere end 155 millioner brugere på verdensplan lige nu den største streamingtjeneste af dem alle.

»Vi bruger mange kræfter på at udvide til hele verden. Disney er fire gange større end os i global omsætning. HBO plejede at være vores største konkurrent. Nu er vi større, men de er på vej tilbage. Så det bliver en stor og interessant kamp,« sagde Netflix’ øverste chef, Reed Hastings, for nylig i et interview på dr.dk om den tilstundende streamingkrig.

»Ikke sådan en krigskamp, hvor vi skyder og dræber hinanden. Mere sådan en løbekamp, hvor vi løber hurtigere, fordi vi vil vinde.«

Og Netflix har i den grad løbet hurtigt gennem de seneste år. Tjenesten blev grundlagt i 1997 og begyndte året efter med at udleje dvd’er via postordre. I 2007 kunne man i USA streame de første film og serier via deres hjemmeside, og i 2012 kom Netflix til Danmark.

Siden da er tjenesten kun vokset og har brugt milliarder af dollar på at købe indhold og producere egne serier og film – omkring 15 milliarder dollar alene i 2019 – og har på den måde udviklet sig fra at være distributør af andres indhold til i vid udstrækning at være en selvforsynende tjeneste, som køber enkelte rettigheder til andres film og serier.

Der er ingen tvivl om, at Reed Hastings og hans folk tidligt tog et grundigt kig i krystalkuglen og fik et forvarsel om den store streamingkrig, som ikke bare står for døren, men som faktisk har været i gang i nogen tid, og som involverer adskillige nye og kommende streamingtjenester, der alle har taget ved lære af Netflix’ enorme succes og velfungerende teknologi: Disney+, Universal/NBC’s Peacock, CBS All Access og Warner Bros.’ HBO Max.

Sara Houmann Mortensen
Med blandt kombattanterne hører også Amazon Prime Video og Apple TV+, der blev lanceret den 1. november. Det særlige ved de to tjenester er dog, at de så at sige er flødeskummet på toppen af to gigantiske og meget velhavende virksomheder, Amazon og Apple, hvis kerneforretning er en ganske anden end indholdsproduktion.

De serier og film, man kan se på de to tjenester, er med andre ord en bonus, hvis man fast køber bøger, musik, film og andet hos Amazon eller er loyal bruger af Apples telefoner, computere og tablets. De to tjenester er blandt de billigste – hvor de fleste andre koster omkring 100 kroner om måneden, koster Amazon Prime Video og Apple TV+ under 50.

Den næste Netflix-killer

Der er med andre ord mange aktører, som gerne vil have fat i forbrugerne og deres penge – så tag ikke fejl: Der er tale om en regulær krig, siger mediekonsulent og streamingekspert Keld Reinicke.

»Alle de amerikanske selskaber har et mål. De taler om den næste Netflix-killer. Det er en del af deres strategi. Før i tiden havde de et punkt i deres præsentation, som handlede om, hvordan de kunne tjene på det indhold, som de havde i arkivet. Nu vil de lave en tjeneste, som kan slå Netflix ihjel. Det er en markant ændring,« siger han.

Og det er en krig, som i løbet af nogle år kommer til at forandre mediebilledet og påvirke forbrugerne i højere grad, end det allerede er sket. De enkelte tjenester er stort set alle bundet op på store tv-kanaler og indholdsproducenter og kommer med tiden til at fjerne deres indhold fra de andre streamingtjenester, som tidligere har haft lov til at distribuere det.

Uden for USA har Netflix for eksempel lov til at streame indhold fra CBS All Access. Men efterhånden som kampen om seernes og brugernes opmærksomhed og penge intensiveres, vil rettighederne formentlig blive trukket tilbage og samlet hos de enkelte indholdsproducenter og deres egne streamingtjenester.

HBO Nordic rummer både det traditionelle HBO-indhold, men producerer også egne serier i Europa og distribuerer i Norden andre amerikanske kabelkanaler og streamingtjenesters indhold, for eksempel Showtime og AMC’s.

I USA lancerer Warner Bros snart HBO Max, og det vil formentlig få konsekvenser for det indhold, man kan se på HBO Nordic. Måske bliver der ligefrem tale om en HBO Nordic Max, hvor en del af Warners ikke ubetydelige arkiv også bliver gjort tilgængeligt i Danmark, mens andet ikke-HBO-indhold forsvinder.

Mange typer sodavand

Det er selvfølgelig en krig, som tjenesterne fører mod hinanden, men den handler i høj grad om forbrugerne, og hvad de vil have. Jo flere streamingtjenester, man kan vælge imellem, jo flere fra- og tilvalg skal man foretage, medmindre man har penge og mulighed for at betale for dem alle sammen.

Og det gælder ikke kun de store amerikanske streamingtjenester, men også lokale og nationale tjenester: DR, der er på vej med en ny streamingplatform, TV 2, der med TV 2 Play forsøger at genopfinde sig selv som en streamingtjeneste med alt det fiktionsindhold, stationen har produceret siden 1988, C More, Dplay og Viaplay, hvoraf sidstnævnte producerer egne serier.

Sara Houmann Mortensen
Hidtil har vi været begunstiget af, at der har været få spillere på markedet, siger Keld Reinicke:

»Det svarer lidt til, at man indtil nu har kunnet købe to typer sodavand, og pludselig kommer der 17 typer. Så bliver man nødt til at se på prisen og på smagen.«

På den ene side er der de store, dominerende streamingtjenester som Netflix og Disney+, som de fleste streamingglade mennesker er nødt til at have abonnement på, fordi indholdet er så bredt og godt.

På den anden side er der de lokale og nationale tjenester som TV 2 Play, Viaplay, til dels HBO Nordic og DR, der er i den unikke situation, at den så at sige er ’gratis’, fordi den betales over skatten. De andre skal man betale for.

»De lokale streamingtjenester skal være superglade for, at vi taler dansk og godt kan lide dansk indhold. Det handler ikke om, at de skal købe fem nye udenlandske film ind for at gøre sig attraktive for brugerne. Det handler om, at de skal sikre dansk fiktion og danske dokumentarfilm og dansk reality. Go local, go strong,« siger Keld Reinicke.

Netflix sætter standarden

Digital medieanalytiker, og stifter af Copenhagen Future TV Conference, Claus Bülow Christensen, mener bestemt, at de danske forbrugere er klar til alle de nye tjenester, ikke mindst Disney+, og at der er villighed til at betale for flere tjenester, også fordi flere og flere så at sige kapper kablerne og opgiver deres kabel- og satellitabonnementer til fordel for apps og streaming.

»Den generelle fest, det har været for os medieforbrugere og film- og tv-serie-elskere, fortsætter og bliver vildere,« siger han. Han erkender dog samtidig, at det kan være svært at orientere sig i alt det indhold, der bliver produceret – mere end nogensinde før.

»De danske tjenester gør det også godt i øjeblikket. Viaplay har meldt ud, at de vil producere op til 30 nordiske tv-serier om året. Og det er jo ganske meget nordisk indhold. TV 2 har nærmest proklameret, at TV 2 nu i virkeligheden er en streamingtjeneste.«

Det er endnu et tegn på, at udviklingen går i retning af en verden, hvor man streamer sit indhold – og sine kanaler og programmer – via apps i stedet for at få dem leveret som hidtil i kabel- og satellitpakker fra mere traditionelle udbydere som YouSee, Boxer, Viasat og Canal Digital.

»Reed Hastings’ mantra har i flere år været, at der er plads til os alle sammen. Og det er i virkeligheden et udtryk for, at det gamle tv flytter over på internettet og bliver til streaming i stedet,« siger Claus Bülow Christensen.

Sara Houmann Mortensen
Den udvikling har de danske tv-kanaler og streamingtjenester nu gennemskuet.

»TV 2 vil sørge for, at de rammer forbrugerne dér, hvor de er, og bag kulissen har de travlt med at sikre, at teknikken bliver lige så lækker og velfungerende som Netflix’. Det samme gælder Viaplay, der har en stor udviklingsafdeling på sagen uden for Stockholm. Og DR kommer snart med en genfødsel af deres tv-app, der også skal være mere tidssvarende og Netflix-lignende. Det er Netflix, der har sat standarden for, hvordan den slags skal være.«

Krigens uundgåelige tabere

Selvfølgelig ved hverken Keld Reinicke eller Claus Bülow Christensen, hvad der kommer til at ske i de kommende år, men de er begge spændte på at følge udviklingen.

Keld Reinicke formulerer det på den måde, at sammenligner man streamingverdenen med filmmediet, så befinder streamingverdenen sig endnu i stumfilmæraen og har mange års udvikling og forandring foran sig.

»Vi har lige set Buster Keatons første film, og vi ved jo godt, hvor meget filmen har udviklet sig siden. Vi er i en startfase. Jeg tror ikke, at der er 17 sodavand at vælge imellem om to år, men det kan være, at nogle af sodavanderne er blevet dobbelt så store,« siger han.

Det er jo en krig, og i en krig er der altid nogen, som vil tabe.

»Jeg kan ikke se økonomien hænge sammen på lang sigt for alle streamingtjenesterne. Det er enorme investeringer, som de gør nu, og der vil være nogle af tjenesterne, som ikke får det antal internationale abonnenter, de har regnet med.«

Kampen om indholdet

Claus Bülow Christensen mener, at det udelukkende kommer til at handle om indholdet. Teknologien og platformene findes, og forbrugerne har flyttet sig. Nu handler det så om, hvem der kan tilbyde det bedste indhold.

Apple TV+ har for eksempel til at begynde med sat seks milliarder dollars af til nyt indhold, blandt andet i et samarbejde med Steven Spielberg og Oprah Winfrey, og bliver det en succes, har Apple mere end 1.500 milliarder danske kroner på bankbogen at tage af.

Sara Houmann Mortensen
Netflix smider millioner af lånte dollar – selskabet tjener mange penge, men bruger endnu flere – efter succesfulde tv-serie-producere som Shonda Rhimes og Ryan Murphy. Disney+, HBO Max og Amazon gør noget af det samme med andre store navne.

»Disney+ er den mest markante konkurrent til Netflix. Som på Netflix vil der altid været noget, som en eller anden i husstanden vil have lyst til at se på Disney+. Det er der ikke nogen af de andre, der kan tilbyde,« siger Claus Bülow Christensen. Heller ikke selv om Netflix’ abonnementstal bare er steget side om side med den tid, abonnenterne bruger på tjenesten.

»Folk bliver gladere og gladere for Netflix. Tjenesten bliver brugt af 56 procent af danskerne, og 37-38 procent af alle danske husstande har et abonnement. Men det, vi i første omgang vil se, er, at Netflix bliver brugt mindre, fordi folk nu også ser Disney+. Og det er farligt, fordi når folk begynder at bruge Netflix mindre, vil de så stadig synes, at tjenesten er pengene værd? Hvis man bruger mere tid på Disney+, fordi indholdet bare er så fedt, og får man Apple TV+ med gratis, fordi man lige har købt en ny iPhone, så får Netflix det svært.«

Serie

Dansk tv-drama i streamingkrig

Markedet for streaming eksploderer lige nu. Disney+ udfordrer Netflix’ position som verdens største tjeneste, og der er aldrig blevet produceret så meget dramatik. Men hvor stiller det den danske tv- og filmbranche? Vi taler med de vigtigste producenter og dramachefer om fremtiden og udfordringerne for dansk drama

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Johnny Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Johnny Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Christiansen

Efter min mening er bagkataloget ret ligegyldigt, for der kommer så meget nyt, at man umuligt kan nå at se det gamle.

Jeg har fx gerne ville se The Wire, siden jeg tilmeldte mig HBO-nordic i starten af 2013, men har stadig ikke nået det. Jeg har også købt nogle Bluray for 2-3 år siden, som jeg stadig ikke har nået at se.

Når jeg ind imellem gerne vil se noget gammelt, er det eneste sted, jeg kan finde det, som regel på bibliotekerne, som i hvert fald i den kommune jeg bor i, er tilsluttet filmstriben. Her kan jeg kan se 4 ting pr. måned. Det når jeg heller aldrig.

Med det udvalg der er i dag (det gælder både film, serier og journalistik), kommer jeg ikke forbi et sted, der ikke har noget, jeg har lyst til at se, ret mange gange før jeg ikke kommer der igen. Derfor kommer jeg fx aldrig forbi DR længere.

Det interessante bliver derfor, hvem der har penge nok til at sikre sig de bedste forfattere, fotografer, instruktører osv.

For mig er der sådan set kun en ting, der er irriterende ved streamingtjenester. Det har ikke så meget at gøre med tjenesterne som med mig selv. Jeg er nemlig alt for dårlig til at melde tjenester, jeg kun bruger lidt, fra.

Jens Mose Pedersen

Set fra et resourcesynspunkt: Hvad er så mest miljøvenligt?
Gammeldags flow TV med sendemaster rundt i landskabet.
Eller streaming med bunkevis af servere, routere, forstærkere, ADSL bokse som så godt nok bruges til andre ting også.
Uden at have tal på det tror jeg at resourceforbruget til anlæg og drift er mange gange højere ved streaming.
Grøn fremtid????

Charlotte Jensen

Den streaming-tjeneste, der vil slå dem alle ihjel er den tjeneste, der samler alt indhold fra samtlige tjenester. Folk er i forvejen trætte af at skulle betale for flere tjenester på én gang, for at se én serie der, et par andre serier der og en film et tredje sted. Det giver stadig grund til pirateri kan leve videre.

Netflix har en teknologi der gør at deres materiale ligger lokalt. Det ligger fysisk ved din egen internet leverandør. Det er uhørt effektiv på alle leder.
Det skal altså flyttes og streames over ganske korte afstande. Derfor kan de også tilbyde langt højere teknisk kvalitet end de andre tjenester.

Jeg smed både radio og tv ud i forrige årtusinde. Og jeg savner ikke noget udover tid til det der interesserer mig.
Pengene jeg har sparet i tidens løb har også gjort nytte. :)

En ting jeg kunne være interesseret i var noget med forskning og videns formidling. Føler mig ret udsat for at, ende som en af de mindre kloge det er tilladt at narre, fordi jeg er u-informeret af den hæmmede akt indsigt.

Internettet forurener lige så meget som verdens samlede flytraffik. Og her er den absolut største synder streaming tjenester af en hver slags. Ingen anden nettjeneste skaber tilnærmelsesvis så meget datatraffik. Vi sætter vindmøller op i den ene ende, alt i mens vi skovler mere og mere kul ind i den anden ende.

Et grønt skridt frem og to tilbage frem mod økologisk kollaps. Alvoren er ikke modtaget. Det er som at være part i et trafikuheld. I øjeblikket hvor det sker, virker det som om det sker i slowmotion og helt uvirkelig.

Søren Kramer

Forleden læste jeg at Apples streamingtjeneste sender ved en markant højere bitrate end alle de andre tjenester inkl. Netflix. Jeg har dog endnu ikke tjekket deres billed- og lydkvalitet, da udvalget simpelthen er for småt og ligegyldigt. :)