Læsetid: 7 min.

Derfor er ’Once Upon a Time in Anatolia’ en af dette århundredes bedste film

Den tyrkiske instruktør og Guldpalmevinder Nuri Bilge Ceylan nåede sit hidtidige højdepunkt med den introverte kriminalfilm ’Once Upon a Time In Anatolia’, der var fuld af skæbnesvanger tavshed og bureaukratisk komik. Filmen gemmer sig bag låge nummer 8 i Informations julekalender
Der hviler en tung, østeuropæisk stemning over Once Upon a Time in Anatolia. Skæbnen synes at være fortællingens motor, og tavsheden er Kieslowski eller Tarkovskijs værdig.

Der hviler en tung, østeuropæisk stemning over Once Upon a Time in Anatolia. Skæbnen synes at være fortællingens motor, og tavsheden er Kieslowski eller Tarkovskijs værdig.

Ritzau/Scanpix

10. december 2019

Den tyrkiske instruktør, manuskriptforfatter og fotograf Nuri Bilge Ceylan slutter fred med sin melankoli, når han laver film. Hüzün – tyrkisk for melankoli – er en central del af hans folks mentalitet, og den gennemsyrer hans værk.

Den tyrkiske Nobel Pris-vinder i litteratur, Orhan Pamuk, er en anden mester i undersøgelsen af hüzün, og han beskriver den som ikke bare en stemning, men et livssyn – på én gang livsbekræftende og livsannullerende.

Ceylan formidler den samme erkendelse i billeder og lyd. Hans film er i lange passager ordløse, mens han giver os scener, der forsøger at udtrykke det usigelige. Det vemod, der synes at ligge i murstenene, grusvejene, træerne, vinduesglassene, i luften i Tyrkiet.

Det sker med størst styrke i Once Upon a Time in Anatolia (tyrkisk: Bir Zamanlar Anadolu'da) fra 2011.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu