Opdatering: Kulturministeriet oplyser fredag formiddag, at Vinca Wiedemann stopper som rektor på Filmskolen.
Elever på Den Danske Filmskole har den seneste uge blokeret skolens hovedindgang med ét formål: Rektor Vinca Wiedemann skal gå af, så hendes planlagte og iværksatte omstruktureringer kan blive sløjfet.
En ny studieordning betyder, at eleverne nu i langt størstedelen af timerne modtager fælles undervisning på tværs af uddannelsesretning i modsætning til tidligere årgange, som næsten udelukkende blev undervist opdelt.
Det praktiske arbejde med kamera eller manuskript i hånden er der også blevet mindre af, lyder det fra eleverne.
Senest har en stor gruppe branchefolk, herunder den tidligere støtte Vibeke Windeløv samt Jørgen Leth og Phie Ambo, udtrykt støtte til elevernes kamp for at bevare Filmskolen, som den var.
Dialogen mellem ledelsen og eleverne er gået i stå, og skolens elever beskylder Vinca Wiedemann for at vende det døve øre til deres kritik.
Information fanger Vinca Wiedemann på telefonen tirsdag eftermiddag, hvor hun efter et par »styrtende travle« dage har sat en halv time af til at fortælle om, hvorfor hun mener, det er nødvendigt at omstrukturere Filmskolen.
– Hvad er det, du gerne vil med Filmskolen?
»Jeg har fire overordnede mål, som er afgørende for mig. Det allerførste er, at Filmskolen skal udvikle sig i takt med medieudviklingen, som jo er helt vild i de her år, og som kun bliver vildere og vildere. Den næste ting er, at det er helt afgørende, at Filmskolen er stedet, hvor vi laver ny kunstnerisk viden i samarbejde med andre uddannelser – også internationalt. Den tredje ting er, at det er helt afgørende for mig, at det jo er en kunstnerisk uddannelse. Den skal være praksisbaseret, det har den været hidtil, og det skal den også være fremover, for det kunstneriske samarbejde og udviklingen af et fælles sprog er helt afgørende. Den fjerde, men absolut ikke mindst vigtige ting, er, at vi skal sikre og sørge for, at vores studerende får de nødvendige kompetencer for at skabe sig et økonomisk bæredygtigt arbejdsliv.«
– En del af dine mål handler om, hvad der skal ske med de studerende, når de er færdige og skal ud i branchen. Men i den her debat lyder det jo blandt andet fra branchen, at de ikke er interesserede i at få de generalister, som de synes, det ser ud til, at den nye studieordning vil skabe. Hvad mener du om det?
»Nu vil jeg ikke gå direkte ind i den debat, for der er blevet sagt rigtig meget forskelligt, men det er vigtigt for mig at sige, at det vi gør med vores nye studieordning faktisk er at give mulighed for, at den enkelte kan forholde sig friere til, hvordan man ser sin egen profession – altså til hvilken filmklipper eller instruktør, man hver især har lyst til at være. Det mener jeg faktisk er udtryk for en specialisering, en individuel specialisering. Så det er ikke en generalistuddannelse, det er faktisk en større individualisering på undervisningsområdet.«
– Der er væsentligt færre timer dedikeret til fagspecifik undervisning, hvorfor giver det mening?
»Det, der er afgørende for mig er, at der er noget undervisning, der retter sig mod det, at film er en kollektiv kunstform, og at det at skabe et fælles sprog er noget, vi skal sikre plads til i undervisningen. Hvis der er nogle ting, der gør, at der er en ubalance, så må vi kigge på at justere det. Jeg synes bare, at den dialog skal ske i de demokratiske organer, vi har på skolen. Det her er nyt for Filmskolen, og det skal vi vænne os til. Det har jeg meget stor forståelse for.«
– Mange af eleverne oplever, at de sidder på skolebænken langt mere, end de har oplevet, at de gamle elever gør. Er mængden af praktisk arbejde blevet mindre?
»Ikke så vidt jeg er orienteret, og det er ikke målet. Men det er klart, at der for nogen uddannelser er en større forskel fra tidligere til nu, end der er for andre uddannelser.«
– En fotoelev nævner som eksempel, at han har haft et kamera i hånden tre gange på tre måneder, men til gengæld har siddet rigtig meget på en skolebænk – synes du, at den beskrivelse af skoledagen afspejler dine fire mål?
»Jeg ønsker altså ikke at gå i dialog i pressen med de studerende omkring deres undervisning. Vi har jo heldigvis etableret et studienævn, og det er noget helt nyt for Filmskolen, men det er jo netop sådan en snak, man skal tage i studienævnene og der se på, om noget skal justeres. Men jeg vil sige, at vi jo altså er meget kort tid inde i studieordningen, så hvis der er noget, der skal rettes op på i løbet af uddannelsestiden, så er der altså også mulighed for at gøre det. Der er ikke noget, der er støbt i beton.«
– Vil du sige, at mængden af akademisk arbejde er blevet større med den nye studieordning?
»Nu vil jeg bare sige, at det er en kunstnerisk uddannelse. Og ordet akademisk og akademisering bliver brugt på mange, mange forskellige måder, og derfor vil jeg rigtig gerne undgå at bruge det ord her. For mig er det afgørende, at man tager udgangspunkt i den kunstneriske praksis, og at uddannelsen gør det, og så vil jeg også sige, og det tror jeg, de fleste vil være enige med mig i, at det ikke betyder, at vi er imod viden. Hvordan vi så skal tilegne os den viden, skal vi jo arbejde på, og der kan det da godt være, at der også kan være forbedringer i måden, vi arbejder med det på.«
– Et tilbagevendende kritikpunkt fra de studerende er, at de ikke er blevet hørt i processen. Oplever du, at der har været en god dialog?
»Jeg er helt sikker på, at jeg godt kan forbedre den måde, jeg kommunikerer på, og det prøver jeg også på. Vi havde i skolerådet gennem hele foråret en rigtig lang proces, hvor jeg synes, at vi fik en rigtig god dialog op at køre, og noget af det, vi aftalte der, var, at den dialogproces skulle fortsætte. Så jeg vil enormt gerne invitere til dialog og på alle mulige måder komme med en udstrakt hånd til at genstarte dialogen med de studerende.«
– Der er en stor elevgruppe, der arbejder for at få dig afsat. Så vidt jeg er orienteret af eleverne, er der kun fire, der har stemt imod den indsats. Hvad tænker du om det?
»Det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg vil ikke indirekte debattere med de studerende. Jeg vil rigtig gerne tale med de studerende ansigt til ansigt, men ikke i offentligheden, så det har jeg ikke nogen mening om. Jeg er ansat af Kulturministeriet til at løfte den her opgave, og sådan er det.«
Efter dette interview blev foretaget tirsdag eftermiddag, har mere end 700 repræsentanter fra filmbranchen og andre skrevet under på en støtteerklæring til Filmskolens elever. Vi ville gerne have spurgt Vinca Wiedemann om hendes oplevelse af den udvikling, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med hende.
" Jeg er ansat af Kulturministeriet til at løfte den her opgave, og sådan er det".
Det kan tyskerne sige med tre ord...
Fint nok at du ikke kan lide hende, men at trække nazi-kortet pga. uenighed vedr. hendes planlagte omstruktureringer er da ikke rimeligt.
Nå ja, du tænkte nazist. Jeg tænkte bare på en bestemt tysk følgagtighed blandt embedsmænd - før og efter det 3, rige.