Læsetid: 17 min.

I 2014 gjorde Iben Mondrup et opgør med fortielseskultur til rammen om sin familiesaga

I 2014 lukker Iben Mondrup op for en familiesaga, som viser sig at danne en skakt ned til traumer fra Besættelsen
»Tro mig, alt kan blive glemt. Også Anden Verdenskrig. Lige om lidt er de sidste øjenvidner væk, og hvad sker der så? Med dem dør en del af vores historie, det skræmmer mig helt vildt,« udtaler Iben Mondrup i forbindelse med sine romaner, hvor hun fremstiller den store histories, krigens, aftryk på den lille, familiens.

»Tro mig, alt kan blive glemt. Også Anden Verdenskrig. Lige om lidt er de sidste øjenvidner væk, og hvad sker der så? Med dem dør en del af vores historie, det skræmmer mig helt vildt,« udtaler Iben Mondrup i forbindelse med sine romaner, hvor hun fremstiller den store histories, krigens, aftryk på den lille, familiens.

Arkivfoto

6. december 2019

Trekvart århundrede efter Danmarks befrielse og den efterfølgende verdensomspændende fred ser Anden Verdenskrig i dansk litteratur ud til at være blevet historien, som nægter at dø, den krig, som aldrig vil tage en ende.

Det demonstrerer den stadige strøm af romaner dels om modstandskampen og dels om de mere mudrede aspekter af, hvad der hændte under og efter »de fem forbandede år«, og det demonstrerede Iben Mondrup (f. 1969) ved i tiden fra 2014 til 2018 at lade sine skildringer af en familie forvandles til en beretning om besættelsens længe værkende sår.

For de fleste læsere nok et overraskende skift, men for forfatteren vel en logisk følge af hendes overordnede bestræbelse på at trænge til bunds i sin egen, sine søskendes, sine forældres og vor fælles historie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu