Læsetid: 17 min.

I 2015 vandrede syriske flygtninge på de danske motorveje, og med dem ankom en litterær aktivisme

Da Henrik Nordbrandts digt »Vuggevise« blev trykt på forsiden af Politikens kultursektion, gik det engagerede digts klare tale sin sejrsgang gennem et Danmark, der var ramt af flygtningekrisens yderste skvulp
Da flygtningene gik på de danske motorveje opstod der en form for undtagelsestilstand – og også en uklar og rodet situation, som afslørede et politisk system, der ikke ønskede at forholde sig til disse konkrete mennesker, der vandrede på dansk territorium. Netop det rasede Henrik Nordbrandts digt mod.

Da flygtningene gik på de danske motorveje opstod der en form for undtagelsestilstand – og også en uklar og rodet situation, som afslørede et politisk system, der ikke ønskede at forholde sig til disse konkrete mennesker, der vandrede på dansk territorium. Netop det rasede Henrik Nordbrandts digt mod.

Sigrid Nygaard

13. december 2019

Den 9. september 2015 ryddede Dagbladet Politiken forsiden på sin kultursektion for at give plads til et enkelt digt, »Vuggevise« af Henrik Nordbrandt. Med sine fire strofer og fjorten verslinjer, sine halve rim og sin opløste metrik var »Vuggevise« formelt set en sonet – denne den europæiske lyriks mesterform – i ruiner.

I sit indhold talte det da også dunder til et Europa, der var ved at miste grebet om sig selv. »Vuggevise« var et lejlighedsdigt, et litterært svar til den krise, der gennem sommeren 2015 havde set især syriske flygtninge strømme fra Tyrkiet til Grækenland og derfra vandre videre op gennem det europæiske fastland, mens politiske ledere og statsoverhoveder så forbløffede og hændervridende til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Skal litteraturen så klart og kraftfuldt som muligt vise os de uretfærdigheder i verden, vi alt for ofte vender øjnene bort fra? Skal den tage udgangspunkt i forfatterens egne, moralske og politiske overbevisninger?
Eller skal den hellere vise os mudderet indeni, vise os, at ingen af os er så enkle, at vi kan leve op til vores indre, moralske kompas?”

Jeg ser det som helt forfejlet at stille de to positioner op imod hinanden som modsætninger, der udelukker hinanden, specielt på baggrund af de anførte læsninger af tekster og udtalelser fra Christina Hagens og Asta Olivia Nordenhofs side.

Det vil være rigtigt at sige, at Asta Olivia Nordenhof kunstnerisk lægger sit fokus på de førstnævnte spørgsmål, mens Christina Hagen kunstnerisk lægger sit fokus på det sidstnævnte spørgsmål.

Det vil også være rigtigt at sige, at Asta Olivia Nordenhof som forfatter ikke i særlig grad bekymrer sig om sit mudder indeni og faren ved at opfatte sig selv som en så enkel person, at hun kan leve op til sit indre, moralske kompas.

Det vil også være rigtigt at sige, at Christina Hagen advarer forfattere imod litterært at vise os de uretfærdigheder i verden, vi alt for ofte vender øjnene bort fra, og tage udgangspunkt i egne, moralske og politiske overbevisninger, hvis de ikke forinden har set mudderet indeni og har erkendt vanskelighederne ved at leve op til deres eget indre, moralske kompas.

Tidligere i teksten stilles to synspunkter op over for hinanden, nemlig en absolut politisk frihed til forandring og en absolut deterministisk umulighed af frihed til forandring, hvor Asta Olivia Nordenhold påstås at have det førstnævnte synspunkt, mens Christina Hagen påstås at have det sidstnævnte synspunkt.

”I det ligger også, at Nordenhof (og Nordbrandt) forestiller sig det, man kunne kalde en fri læser – fri til at forandre sig, fri til at handle anderledes – hvorimod Christina Hagen taler til en læser, der i sidste instans er ufri, er ude af stand til at være anderledes end det, han eller hun allerede er. Vi kan prøve at undertrykke vores sorte, ubehagelige tanker, vi kan undertrykke alle de sider af os selv, vi ikke bryder os om, men vi kan ikke ændre os. Det er præmissen for Hagens litteratursyn”.

At tillægge Christina Hagen et så negativt menneskesyn som kunstner er udtryk for en stærkt tendentiøs fortolkning. Hvordan skal man næsten kunne fungere som kunstner, hvis man ikke mener, at mennesker kan være anderledes, end de er, og at vi ikke kan ændre os?

Som jeg forstår Christina Hagens kunst, også ud fra de i teksten nævnte eksempler, er den bl.a. en advarsel imod på naiv og populistisk vis at forenkle komplicerede politiske problemstillinger til et spørgsmål om godt og ondt og om rigtigt og forkert, og at forholde sig mere differentieret til tingene, inden man på politisk korrekt vis udpeger skurke og syndere og kommer med enkle løsninger.

Christina Hagens kunst, også de i artiklen nævnte eksempler, er i kunstnerisk form udtryk for en akademisk og intellektuel viden, ikke mindst på områder som kulturteori, sociologi og psykologi. Der er jeg åbenbart uenig med artiklens forfatter.

Præcist, hvor Christina Hagen befinder sig politisk, kan det være svært at afklare ud fra hendes kunst, og det er vel også netop en del af meningen med den, og ud fra en sådan position i hendes konceptkunst udstiller og afslører hun populistiske og naive positioner, såvel på den politiske højrefløj som venstrefløj.

Jeg vil slutte af med et lille citat af litteraturredaktør Peter Nielsen, hvor jeg især vil lægge vægt på udtrykket ”oplysende”:

”For hvad er forfatterens legitimitet som offentlig opråber? På hvilke tidspunkter har forfatternes opråb mobiliseret moralsk og ikke mindst, hvornår har opråbene virket oplysende?”
https://www.information.dk/kultur/2019/11/fedt-naar-forfatterne-raaber-l...

3 væsentlige og lærerige pointer, som desværre ikke fik nævneværdig plads i de danske mediers dækning af de syriske flygtninges vandring på danske motorveje:

1) De flygter fra et land, som Danmark via sin udenrigspolitik har været medansvarligt for katastrofeudviklingen i.
2) Den mest signifikante reaktion fra det danske civilsamfund, inden den danske Etat greb ind, var at hjælpe de vandrende flygtninge - hvilket mange af dem siden blev idømt straf for.
3) Den danske Etat greb ind uden brug af magt, hævdede den, hvorpå adskillige fotodokumentationer afslørede det modsatte.

Hanne Ugift. Er det ikke mærkeligt at de er flygtet til et af de ondeste lande i verden? Vi vil dem jo kun ondt. Så er det mærkeligt at de par tout vil herop. De danske jøder flygtede den korteste vej, nemlig over Sundet til Sverige. De her "flygtninge" er kommet igennem flere sikre lande. Pudsigt.

Hanna Ugift var ellers på flere måder morsomt - men morsom er det vel næppe for de allerfleste flygtninge at de siden kan få at vide at de bare kan smutte, hvis de kritiserer vores destruktive fremfærd.

Philip B. Johnsen

Hvis klimaflygtninge/krigsflygtninge har penge, kan de sig et EU pas af EU’s egne udemokratiske menneskesmuglere!

Her kan du købe dig et statsborgerskab, med kreditkortet og får et EU pas med posten.

Tro mig det er bedre end en EU finansieret tortur lejer i Libyen.

Forbes.
Seven Best Places To Get Residency And A Second Passport In Europe.
Link: https://www.forbes.com/sites/kathleenpeddicord/2019/05/22/seven-best-pla...

Retten til at søge asyl og ’non-refoulement-princippet’, som forbyder tilbagesendelse af personer til et land, hvor der er risiko for forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling, er nedfældet i EU-traktaterne.

Ifølge FN er over 15.000 mennesker i 2018 blevet sendt ‘TILBAGE’ til Libyen af EU fra Middelhavet.

Hvorfor stiger antallet af klimaflygtninge?

“Verdensøkonomien kan ikke vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

En ny rapport gør op med forestillingen om, at velstående landes økonomi kan fortsætte med at vokse, samtidig med at landene nedbringer belastningen på klimaet og biodiversiteten.”

Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...
Højreekstremistiske retorik, den EU udenrigspolitik og beskyttelse af EU’s ydre grænser, som ledet under Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), har ledt til EU og medlemslandenes regeringer er blevet indberettet til Den Internationale Straffedomstol i Den Haag.

Tiltalen mod EU lyder:
‘Forbrydelser mod menneskeligheden’.

“The allegation of “crimes against humanity” draws partially on internal papers from Frontex, the EU organisation charged with protecting the EU’s external borders, which, the lawyers say, warned that moving from the successful Italian rescue policy of Mare Nostrum could result in a “higher number of fatalities”.
Link: https://www.theguardian.com/law/2019/jun/03/icc-submission-calls-for-pro...

Else Marie Arevad

Det er en skrøne, at de syriske flygtninge kom til Danmark som følge af vores militære indsats i Syrien. De flygtede fra borgerkrigen i Syrien, og de valgte Europa, herunder Danmark, på grund af vores høje levestandard. Ville vi ikke selv gøre det samme?

Else Marie, jeg skrev at vi i konsekvens af vores udenrigspolitik har bidraget til katastrofeudviklingen i Syrien, bl.a. i medfør af vores deltagelse i sanktioner mod landet, vores samtykke til flere af vore NATO-partneres støtte til tvivlsomme militsgrupperinger og vores deltagelse i ikke FN-autoriserede NATO-bombardementer i landet.

Philip B. Johnsen

@Else Marie Arevad
Husk på hvorfor Bashar al-Assad var sårbar.
Foruden den danske ulovlige angrebskrig i Irak der skabte IS!

Borgerkrigen mm. i Syrien begynde med en folkevandring ind til byerne, forårsaget, af de menneskeskabte klimaforandringer, tørke sultende syere, uden noget sted at være, de hoppede sig op i gadebilledet med demonstranter mod Bashar al-Assad og Irak krigere mf.

Bashar al-Assad ville ikke tillade det store sammenrend mellem demonstranter mod styret, incl. Irak krigere mf. og de alt overskyggende klimaflygtninge der ophobede sig i gaderne, ‘sammen’ med alle mulige andre demonstranter og det resulterede i den ulmende uro, der nu er borgerkrig mm.

Personlig husker jeg jounalister der prøvede at finde protestanter mod regimet mellem klimaflygtningene.
De menneskeskabte klimaforandringer er katalysator til social uro.

Diktatorer i regionen holdes stadigvæk ved magten, primært ved de gamle demokratiers køb af olie og salg af våben og overvågningsteknologi.

Det nye er de faldende priser på den nu uønskede olie, der tilspidser problematikken og samtidig er de gamle demokratier blevet selvforsynende med skidtet.

Menneskerettigheder er derfor mest for de udvalgte!

Fakta om klimaflygtninge i Syrien:
The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.

According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.
The human and economic costs of such shortages are enormous.

In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/