Læsetid: 9 min.

Det 21. århundredes børnelitteratur er fyldt med alvor. Her er de ti bedste bøger

Det er blevet en alvorlig sag at skrive børnelitteratur for børn, selv når det skal være sjovt
Det er blevet en alvorlig sag at skrive børnelitteratur for børn, selv når det skal være sjovt
6. december 2019

Måske er det svært at afgøre, når man står så tæt på, men på denne korte afstand ser det ud til, at dansk børnelitteratur i det 21. århundrede har udviklet sig kunstnerisk og indholdsmæssigt i en sådan grad, at vi har en mere mangfoldig og bedre børnelitteratur, end vi har haft nogensinde før.

Det har derfor været en tæt på umulig opgave at udvælge de ti bedste værker, men jeg har i min udvælgelse forsøgt at give et billede af den forskellighed, der er blandt selv de allerbedste bøger. Her er både børn, der ligner nihilister, børn, der vasker gulv i stuen med en haveslange, børn, der får sandheden ud af voksne med et enkelt blik, børn, der oplever overgangen til voksenlivet som en androide i en dystopisk fremtid, børn, der elsker heste, elsker ord som »stangmål, man og manke, middeltrav, traversade, ekvipage, kværke, longering, muffebid, refusering, spat, schenkelvigninger og vallak«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Efter at have læst op for min datter, kan jeg fortælle, at der er godt nok stor forskel på kvaliteten af sprog i de bøger, vi fald over på biblioteket. Tegne- og børneserier i TV ligeså. Børn, selv i en meget ung alder, sætter pris på et godt og flydende sprog.

Jeg kan anbefale en næsten helt ny udgivelse: "Den lille grønne drage" af Hanne Tonga. Den handler om at være "anderledes", uanset hvilket samfund man slår sig ned i. Smukt illustreret.

Anders Sørensen

@David Joelsen, nej. Du sætter pris på et "godt og flydende sprog", og det sprog, du finder "godt og flydende", føler du, at børn sætter pris på, fordi du ønsker, at det er sådan.

Sandsynligvis giver det sig også udslag i din oplæsning. Det sprog, du finder dårligt, eller ikke forstår, formidler du naturligvis også dårligere for barnet under oplæsning - bevidst eller ubevidst.