Baggrund
Læsetid: 7 min.

Årets scenekunst: »Var det der egentlig den kreative klasses bud på købesex?«

Et dansk operamesterværk, et gennembrud på tåspidser og uempatisk totalteater om empati. Scenekunsten bød på mange slags både mindeværdige og overvældende oplevelser i 2019. Vores scenekunstkritikere kigger tilbage på året og kårer de små detaljer, store præstationer og bedste og værste grænseoverskridelser, der gjorde året mindeværdigt
Det blev vildt og varmblodet i Sort/Hvids opsætning af ’Don Juan’, både sangere og skuespillere flirtede heftigt med publikum, der blev sært opstemte.

Det blev vildt og varmblodet i Sort/Hvids opsætning af ’Don Juan’, både sangere og skuespillere flirtede heftigt med publikum, der blev sært opstemte.

Emilia Therese

Kultur
17. december 2019

Årets flirt: ’Don Juan’ på Sort/Hvid

Nanna Goul

På Sort/Hvid indfangede man i efteråret ikke bare tonerne, ordene og handlingen i Mozarts Don Juan, nej, man indfangede simpelthen ånden, selve forførelsen, og nedlagde i næsten bogstavelig forstand publikum til denne begivenhed af en forestilling.

Ambitionen var en moderne og nyfortolket operaversion af Mozarts dødsmesse Don Giovanni udført som totalteater. Instruktøren Christian Lollike havde indhentet en række af de største yngre danske operatalenter og musikere og fået Mads Brauer fra bandet Efterklang til at modernisere partituret.

Det var voldsomt ambitiøst, men det lykkedes. Det blev vildt og varmblodet, både sangere og skuespillere flirtede heftigt med publikum, der blev sært opstemte og gik hjem med en mærkelig tvivlende følelse: Er det her egentlig den kreative klasses bud på købesex?

’Don Juan’. Samproduktion mellem Sort/Hvid og CPH Opera Festival. Instruktør: Christian Lollike. Sangere, performere, skuespillere: Morten Grove Frandsen, Clara Thomsen, Margaux de Valensart, Nicolai Elsberg, Cecilia Gosilla, Ylva Maia Havndrup, Michiel Tange van Leeuwen, Olaf Højgaard og Anne-Marie Curry. 

’Don Juan’. Instruktør: Christian Lollike.

’Don Juan’. Instruktør: Christian Lollike.

Emilia Therese

Årets opera: ’Snedronningen’, Det Kongelige Teater

Valdemar Lønsted

Hans Abrahamsen skabte med Snedronningen en fabelagtig opera efter H.C. Andersens eventyr. Forestillingen levede i kraft af symbiosen af lysinstallationerne og klangene, der steg op fra orkestergraven.

I Abrahamsens orkestermusik var der sælsomt faldende og stigende linjer, kanonbevægelser, komplekse sammenspil, dramatiske indbrud, og den store forløsende musik.

Samtidig dragedes man gradvist ind i en drømmeverden af lys, refleksioner af spejlsplinter, sne og stjernebilleder, i rolige bevægelser og i vilde eksplosioner. Og i alt dette var det sanglige element subtilt integreret.

Sofie Elkjær Jensen viste blændende form i Gerdas krævende parti, og Johan Reuter, Johanne Bock og Melis Jaatinen fulgte op med fine præstationer. Under det sanglige flow lå Abrahamsens pinligt nøjagtige konstruktionsprincipper, men igen og igen anede man en højere åndelig orden, en varm harmoni, en dyb resonans.

Hans Abrahamsen: ’Snedronningen’. Frit efter H.C. Andersens eventyr. Libretto: komponisten og Henrik Engelbrecht. Iscenesættelse: Francisco Negrín. Lysdesign: Bruno Poet og Matt Daw. Det Kongelige Operakor og Kapel under Robert Houssart

Hans Abrahamsen: ’Snedronningen’.

Hans Abrahamsen: ’Snedronningen’.

Per Morten Abrahamsen

Årets gave til gymnasielærerne: ’Platons Symposion’, Det Kongelige Teater

Nanna Goul

På Det Kongelige Teaters eksperimenterende scene, Mellemgulvet, blev et umuligt projekt til stor magi. Platons Symposion (en tekst med godt 2.400 år på bagen) blev fremkaldt, så teksten ikke bare fremstod frisk og streetwise, men decideret sexet og kunstnerisk selvlysende.

De filosofiske taler til Eros ære fik selskab af discokugler, gyldne pikke, rødvinsspringvand, natklubslys, techno og sanselige performances, der fik Platon til at virke decideret morsom og charmerende, hvilket er noget af en bedrift.

Forestillingen, der er iscenesat af tyske Anja Behrens, følger Symposions opbygning relativt regelret, så det er ikke i en nytænkning af teksten som sådan, miraklet ligger, nej, det handler derimod om udførelsen. De forskellige dele, scenografi, lys, musik, skuespilpræstationer og instruktion går som i en forbilledlig demonstration af den græske harmonitænkning simpelthen op på smukkeste vis.

’Symposion’. Af Platon. Medvirkende: Fanny Bernth, Peter Christoffersen, Stine Schrøder Jensen, Ernesto Piga Carbone, Patrick Baurichter, Karen-Lise Mynster og Mille Hoffmeyer Lehfeldt. Iscenesættelse: Anja Behrens. Scenografi og kostumer: Nathalie Mellbye. Komponist/lydkunstner: SØS Gunver Ryberg. Lysdesign: Mårten K. Axelsson. 

’Symposion’. Af Platon.

’Symposion’. Af Platon.

Det Kongelige Teater

Årets ’spillende træner’: Mohamed Ali Osman, Sort/Hvid

Ida Holmegaard

Mohamed Ali Osman var skuespiller og croquismodel i Sort/Hvids Hvid tegner sort model; fra en plint fortalte han både opgivende, sjovt og sårbart om racisme, mens han indtog stadig mere umulige positioner. Han var også krediteret som en af stykkets fire dramatikere.

At han delte personlige fortællinger, skal ikke bagatelliseres, men heller ikke stå i vejen for at anerkende den kunstneriske præstation, der ligger i at få så meget ud af at indtage roller som både spillende og skrivende.

Osman bragte et stort spænd af sensibiliteter til forestillingen, en masse karisma og en knivskarp fornemmelse for at time store skift mellem humor og alvor, der både kunne trække tæppet væk under racistiske vittigheder og under publikum.

Alt i alt et sjældent vellykket bud på, hvad man kan få ud af at nedbryde vante rollefordelinger på teateret.

’Hvid tegner sort model’. Sort/Hvid. Manuskript: Mohamed Ali Osman, Karin Bang Heinemeier og Morten Burian. Instruktion: Morten Burian. Scenografi: Ida Grarup. Medvirkende: Mohamed Ali Osman og Karin Bang Heinemeier.

’Hvid tegner sort model’. Sort/Hvid.

’Hvid tegner sort model’. Sort/Hvid.

Emilia Therese

Årets syngende vulva: ’Brøgger’ på Revolver

Nanna Goul

Suzanne Brøgger genopstod her i al magt og vælde, så øjnene græd, og kusserne sang.

Brøgger er en brutal og hjerteskærende musikforestilling båret frem af multikunstneren Jeanett Albeck, der selv står bag en fortolkning af Brøggers essays – og ikke mindst har skrevet og komponeret de sange, der opføres i forestillingen. Brøgger løfter sig langt ud over en monoton kønspolitisk hymne, selv om forestillingen lægger ud med kussetryk.

Det smukke ved Brøgger er, at forestillingen vokser sig ind i en langt mere nuanceret og menneskelig historie. Det her er ikke bare feminisme på barrikaderne og pikke, der ligger afhuggede i skufferne. Det er fortællingen om et menneske, der tilfældigvis er en kvinde, og som nægter at lade sig nøje, der nægter at begrænse sit begær eller sin buldrende livslyst i det hele taget.

’Brøgger’. En musikalsk fortolkning af Brøggers univers. Medvirkende og komponist, tekstbearbejdelse og musikalsk produktion: Jeanett Albeck. Instruktør: Liv Helm. Tekst: Suzanne Brøgger. Scenografi & kostumer: Freya Sif Albjørk. Dramaturg: Sanna Albjørk.

’Brøgger’. Medvirkende og komponist, tekstbearbejdelse og musikalsk produktion: Jeanett Albeck.

’Brøgger’. Medvirkende og komponist, tekstbearbejdelse og musikalsk produktion: Jeanett Albeck.

Sara Galbiati

Årets vildeste fest: ’The Rocky Horror Show’, Aarhus Teater

Trine Wøldiche

Med The Rocky Horror show lykkedes det instruktør Moqi Simon Trolin på Aarhus Teater at skabe en fest, hvor publikum kunne gå all-in på traditionerne. Der blev kastet med spillekort mod scenen, og der blev råbt og buhet, som det hører sig til med The Rocky Horror Show.

Jakob Madsen Kvols var fantastisk i rollen som den flamboyante transvestit Frank-N-Furter. Overvældende og voldsom i sine høje plauteaustøvler og med bare damebryster på hans nøgne brystkasse.

Alligevel formåede han at mønstre en inderlighed i sin sang, som gik lige i hjertet på publikum. Madsen Kvols’ fortolkning af Frank-N-Furter var langt ud over grænserne og helt formidabel!

’The Rocky Horror Show’. Aarhus Teater. Tekst: Richard O’Brien. Instruktør: Moqi Simon Trolin.

’The Rocky Horror Show’. Aarhus Teater.

’The Rocky Horror Show’. Aarhus Teater.

Emilia Therese/ Aarhus Teater

Årets magiske børneteater: ’Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon’

Trine Wøldiche

Tænk, hvis man kunne skabe en børneteaterforestilling, der med ganske få rekvisitter og fokus på det poetiske sprog kunne skabe en forunderligt fængende fortælling.

Det var netop, hvad der opstod i samarbejdet mellem fire teatre i Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon. Med Hans Rønnes instruktion og Bodil Allings unikke sproglige stil skabtes enkelt og nytænkende børneteater.

Tre skuespillere på række ved et bord fortalte en historie om en pige, hendes venskab med en gammel mand, om et landsbysamfund og om et overdådigt middagsselskab.

En historie, der begyndte som en filosofisk version af Spørge Jørgen og fortsatte i en finurlig fortælling inspireret af Karen Blixens Babettes gæstebud. Det var ganske enkelt magisk. 

’Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon’. Gruppe 38, Teatret Møllen, Carte Blanche, Teater2Tusind. Tekst: Bodil Alling. Instruktør: Hans Rønne.

'Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon'.

'Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon'.

Søren Hasselgaard Skaanning

Årets haveparty: Shakespeares ’Stort Ståhej for ingenting’, H.C. Ørstedsparken

Nanna Goul

Teatergruppen Shakes leverede i sommer Shakespeare til folket i en vidunderlig moderniseret og topkulørt Linse Kessler-form.

Publikum var ikke bare de sædvanlige beige typer fra den kreative klasse, nej, Shakes opererer under fri himmel i H.C. Ørstedsparken med et overmåde overskud for improvisation og spillen med, når ludere, lommetyve og heftigt berusede bryder ind eller falder om på scenen.

Denne udgave af komedien Stort ståhej for ingenting løfter sig op, fordi den har fået en effektiv modernisering af den prisbelønnede dramatiker Thomas Markmann og instruktøren Thomas Hwan.

Her mikses den originale Shakespeare med moderne sprogbrug, og der foretages en sampling af tider, sprog og kulturelle referencer. Der er hjemvendte fra krigen og en coach, der hedder Jytte. Der er homoseksuelle natklubber, uskyldsren kærlighed, Roxette og halbal i provinsen. Det er folkeligt morskabsteater, når det er bedst.

Shakespeare: ’Stort ståhej for ingenting’. Ørstedsparken. Bearbejdning: Thomas Markmann. Instruktion: Thomas Hwan. Medvirkende: Mads Riisom, Patricia Schumann, Morten Brovn, Marie Bach.

Shakespeare: ’Stort ståhej for ingenting’.

Shakespeare: ’Stort ståhej for ingenting’.

Pressefoto

Årets tåspidser: Emma Riis-Kofoed

Anne Middelboe Christensen

Da den kun 21-årige balletdanser Emma Riis-Kofoed trippede frem på tå i balletten Etudes, viste hun ikke kun stærkt tåspidsarbejde. Hun skabte dansepoesi – serveret med frejdigt blik og flotte linjer.

Emma Riis-Kofoed blev kendt, da hun som håbefuld teenager var med i DR’s serie I forreste række. Siden er hun blevet ansat som korpsdanser, og i Harald Landers legendariske ballerinarolle i Etudes dansede hun både med sart renhed i sylfidesoloen og med fjedrende springkraft i den hundesvære finale.

Hun var på samme tid bly og stærk, og hun havde et direkte blik, som tog pusten fra os tilskuere. Dette var en korpsdanser, der gjorde sine tåspidssko til kunstneriske syvmilestøvler i et af dansk ballets ikoniske ballerinapartier. Med overlegen autoritet og legende smil. Et forførende gennembrud.

’Etudes’. Koreografi: Harald Lander. Musik: Knudåge Riisager. Kostumer: Lise Lander og Rikke Korfix. Iscenesættelse: Thomas Lund. Den Kongelige Ballet på Operaen.

’Etudes’.

’Etudes’.

Henrik Stenberg

Årets længste nedtur: SIGNA’s ’Det åbne hjerte’, Aarhus Amtssygehus

Ida Holmegaard

At være en del af SIGNA’s 12 timer lange forestilling Det Åbne Hjerte, der foregik på et hospital i Aarhus, føltes som at blive stoppet ind i en maskine, der skulle chokere, udmatte og overtale publikum til at åbne op; både åbne sig mod den lidelse, stykkets karakterer blev presset ind i, og mod ens eget traumegods.

Til slut blev vil alle bedømt på, hvor gode vi havde været til at overskride vores egne grænser. Som om vi ikke kunne have gode grunde til at sætte dem.

Jeg forlod hospitalet og tænkte: Hvem er det her stykke for?

Det virkede som en blind vinkel på op imod de 360 grader, at forestillingen handlede om psykisk vold og retraumatisering, men bad sit publikum dele barndomstraumer og overvære slagsmål og overgreb. For en forestilling om empati virkede det påfaldende uempatisk.

’Det Åbne Hjerte’. Produktion: SIGNA og Aarhus Festuge. Instruktion: Signa Köstler med Arthur Köstler. Mere end 50 medvirkende. Tekst og koncept: Signa Köstler.

’Det Åbne Hjerte’.

’Det Åbne Hjerte’.

Erich Goldmann

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her