Note
Læsetid: 5 min.

Blev Camus myrdet af KGB? Paul Auster er overbevist om sagen

Ny bog sår tvivl om, hvorvidt Camus døde i et biluheld, og Olga Tokarczuk opretter en fond
Kultur
13. december 2019
Den italienske forfatter Giovanni Catelli hævder, at Albert Camus ikke døde i et simpelt biluheld, som hidtil antaget, men var offer for en politisk likvidering udført af den sovjetiske efterretningstjeneste KBG.

Den italienske forfatter Giovanni Catelli hævder, at Albert Camus ikke døde i et simpelt biluheld, som hidtil antaget, men var offer for en politisk likvidering udført af den sovjetiske efterretningstjeneste KBG.

The Granger Collection

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

Vi begynder med eksistentialismen.

FRANKRIG & SOVJET: BLEV CAMUS MYRDET AF KBG?

Den 4. januar 1960 døde den franske forfatter Albert Camus 46 år gammel, tre år efter han havde modtaget Nobelprisen. Men en ny bog af den italienske forfatter Giovanni Catelli hævder nu, at dødsårsagen ikke var et simpelt biluheld, som hidtil troet, men en politisk likvidering udført af den sovjetiske efterretningstjeneste KBG, som hævn for forfatterens ofte udtrykte – ikke mindst efter invasionen af Ungarn i 1956 – antisovjetiske holdninger.

Angiveligt var den franske efterretningstjeneste informeret og bidrog med et blindt øje (af hensyn til de fransk-sovjetiske bilaterale forhold). Det skulle så omfatte et blåt stempel fra selveste den franske præsident Charles de Gaulle.

Catelli præsenterer i sin bog tilsyneladende ingen (i metaforisk forstand) rygende pistoler, men en del indicier og andenhåndsberetninger, hvilket har fået en række personer, herunder Camus’ datter Catherine, til at tage afstand fra udgivelsen. Men den amerikanske forfatter Paul Auster er overbevist; han har skrevet et forord.

MEXICO & INDIEN: OCTAVIO PAZ, AMBASSADØR

Verdens næststørste bogmesse (efter Frankfurt) Feria Internacaional del Libro, eller FIL, i Guadalajara, Mexico, sluttede i mandags efter ni dage med en uendelighed af arrangementer, oplæsninger, debatter, boglanceringer osv. Årets særlige gueststar-land var Indien.

Den mexicanske forfatter Octavio Paz (1914-1998) var kulturattaché for Mexico i Indien i seks måneder i 1951 og ambassadør 1962-68, og hans spøgelse svævede som en godartet brise hen over folkehavet i messehallerne i den mexicanske millionby. Årene i ambassadørresidensen på Prithviraj Road 13 i New Delhi, satte sig spor i Paz’ litteratur, for eksempel bogen Vislumbres de la india (1995), men Paz selv efterlod sig også sine litterære spor i Indien.

I det hele taget var nobelpristageren (1990) afgørende for de bilaterale forhold mellem Indien og den spansksprogede verden. Adskillige programpunkter gik på emnet Paz og Indien.

MEXICO: MERE FIL

Der foregik så umådeligt meget andet på FIL, at pladsen kun tillader mig at nævne følgende: For første gang var der en særlig pavillon tilegnet de 68 forskellige indfødte sprog, der stadig tales i Mexico, men for hvert år i stadig mindre omfang.

Visse sprog – og et givet sprog er som bekendt ikke bare en bunke gloser ordnet af en specifik grammatik, men en specifik måde at tænke, sanse og erfare – tales af så få, at man kender dem ved navn, for eksempel Doña Leonor fra Baja California, der taler kiliwa eller Diósforo Prisciliano og hans hustru Juanita fra Veracruz, der taler olutekisk til hinanden.

UGENS 10 BØGER

Nu verden snart har lagt endnu en årring til sin eksistens, må det være på sin plads at fremhæve en af de bedste bøger fra året før – litteraturen er langsommere end for eksempel virkeligheden – nemlig C. Y. Frostholms Træmuseet.

Den fik generaliseret applaus og vandt Kritikerprisen, men hvor er pallerne i lufthavnen? Hvor er portrætudsendelsen i bedste sendetid?

Ugens bogliste består mest af engelsksproget faglitteratur om træer, fordi jeg selv påettidspunktpåenellerandenmådemåske skal skrive noget om træer. Og fordi jeg tænkte på, at alle Tolkiens skabninger er grundigt gennempulede af alskens populærkultur, undtagen enterne. Hvorpå jeg kom i tanke om Groot fra Guardians of the Galaxy. Fåk. Men det kan jeg så også vælge at ignorere.

  1. Jon R. Louma: The hidden forest
  2. Joan Maloof: Teaching the Trees
  3. Colin Tudge: The Tree: A Natural History of What Trees Are, How They Live, and Why They Matter
  4. Fiona Stafford: The Long, Long Life of Trees
  5. Diana Beresford-Kroeger: Arboretum America: A Philosophy of the Forest
  6. Qing Li: Shinrin-yoku: The Art and Science of Forest Bathing
  7. David George Haskell: The Forest Unseen
  8. David George Haskell: The Songs of Trees
  9. Jean Giono: Manden der plantede træer (oversat af Bert Blom)
  10. C. D. Wright: Casting Deep Shade

POLEN: TOGARCZUKS PRISPENGE

Den mindst omtalte nobelpristager velsagtens nogensinde (der står – stadig – en kontroversiel mand og skygger), polske Olga Tokarczuk, har nu annonceret at en god klump af hendes prispenge, over 600.000 kroner, går til skabelsen af en fond, der skal støtte forfattere og oversættere plus fremme polsk kultur, bekæmpe diskrimination og støtte borgere og dyrs rettigheder.

Fonden skal have til huse i en villa i Wroclaw, forfatterens fødeby, hvor hun også er æresborger. Ved en pressekonference fortalte hun, at stedet skal være: »… et rum for international samtale om litteraturens evne til at diagnosticere den synlige og den usynlige verden og til at beskrive en virkeligheden, hvor xenofobiske og nationalistiske følelser vokser med alarmerende hast, og endelig et rum tilegnet samtalen om kunst og mennesker som en del af naturen.«

ENGLAND: HENDE DEN ANDEN, DEN SORTE

I oktober blev Bookerprisen delt mellem Margaret Atwood og Bernadine Evaristo. Sidstnævnte blev dermed den første sorte kvinde, der nogensinde vandt den fornemme hæder. Forleden stod en studievært (hvid mand, halvskaldet endda, helt sikkert ciskønnet) i BBC og talte om forskellen mellem billedkunstprisen Turner Prize og Booker ditto og kom så for skade til at sige, at prisen var blevet delt mellem Atwood og »en anden forfatter«.

Bernadine Evaristo, der (netop!) vandt prisen for Girl, Woman, Other, skrev på Twitter: »Så hurtigt og lemfældigt man dog har fjernet mit navn fra historien: Den første sorte kvinde til at vinde prisen. Det er dette, som vi altid har været oppe imod, folkens …« Som forventet gløder de hurtige sociale medier. BBC har undskyldt.

USA & VERDEN: ROMANCEGENREN OG DEN FINLITTERÆRE NÆSE

Genren står for 23 procent af det samlede marked for fiktion, men omtales cirka aldrig, hverken her i tillægget eller i det øvrige litterære kredsløb, fra dagbladskritikere til universiteter eller boghandlervinduer. Hvilken genre?

Ledetråd: 82 procent af læserne er kvinder (tallene er fra USA, men er sikkert ca. parallelle hertillands). Nemlig: Romance eller romantiske bøger. Men denne finlitterære rynken på næsen ad alle bøger om kærlighed i et let og fængende sprog, er måske malplaceret.

Genren indeholder som altid en spændende handling, eksotiske miljøer og altid, ufravigeligt, en lykkelig slutning, men hjemmesiden Glamour.com beretter at tingene er i skred: Historier med mere komplekse konflikter er i vækst, queer- og feministperspektiver titter frem, og selv om førsteelsker dude stadig har en tendens til at være hvid og velhavende, så problematiseres dette forhold stadig oftere.

Serie

Bognyt fra resten af verden

Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland – faglitteratur såvel som skønlitteratur. 

Det er verdenslitteraturen vendt på hovedet. Perspektiver, du ikke vidste, du manglede.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mht. Camus - Dette er en ny konspirationsteori. I flere år har der verseret en skrøne om, at han blev myrdet af OAS - fransk-algiernes terrororganisation. Angiveligt fordi Camus "svigtede" sine landsmænd - Camus var født og opvokset i Algier, og følte sig på mange måder mere som algierer end som fransk. Læs hans Dagbog.

De ti bøger om træer kunne måske have rummet Pulitzer-vinderen 2019 Overstory af Richard Powers.