Baggrund
Læsetid: 6 min.

Derfor er ’Profeten’ en af de bedste film i dette århundrede

Den franske instruktør Jacques Audiards ’Profeten’ er en film, man ikke troede var mulig, før man så den. Det er en fængselsfortælling om den åndelige, teoretiske og praktiske dannelse af en ung kriminel uden historie til et stærkt, selvstændigt og uhyggeligt menneske. Og filmen gemmer sig bag luge nummer 21 i Informations julekalender
Helten i ’Profeten’ er den unge Malik El Djebena (Tahar Rahim). Hans dannelse begynder, da han ankommer til fængslet som 19-årig.

’Foto fra filmen

Helten i ’Profeten’ er den unge Malik El Djebena (Tahar Rahim). Hans dannelse begynder, da han ankommer til fængslet som 19-årig.

’Foto fra filmen

Kultur
21. december 2019

Paris er ikke længere scene for samfundets store sammenstød i de franske film. Det er der en enkel grund til: Det er Paris heller ikke længere i virkeligheden.

For den franske romanforfatter Honoré de Balzac var Paris i midten af 1800-tallet det sted, hvor man kunne fortælle hele samfundets historie, fordi overklassen, arbejderklassen og tjenerklassen boede i samme by og kunne se op til og ned på hinanden, når de mødtes på gaden. Metropolen var på Balzacs tid et radikaliseret billede af samfundet i miniature.

Det er ikke tilfældigt, at hovedpersonen i Francois Truffauts gennembrudsfilm, Ung flugt, fra 1959 bliver smidt ud af skolen som 13-årig, fordi han bliver taget i at skrive af efter Balzac. Ung Flugt blev definerende for den storhedstid i fransk cinema, som kaldes Nybølgen, og er lavet på Balzacs antagelse om den franske hovedstad: Hvis man bruger Paris rigtigt, kan man vise hele verden.

Fransk film er notorisk forelsket i Paris, og den franske fortælling er stadig besat af Balzac.

Et sammenbrudt Frankrig

Det er på samme måde heller ikke tilfældigt, at hovedpersonen i Jacques Audiards storfilm Profeten fra 2009 kun kommer til Paris én gang i hele fortællingen: Det er for at henrette en mægtig bagmand.

Han kommer til en storby, som er blevet så dyr, skinnende og eksklusiv, at arbejderklassen og det meste af middelklassen er blevet skubbet ud.

I det 21. århundrede er Paris således blevet endnu en storby, som fortrænger samfundets modsætninger og definerende sociale konflikter. Kampen står ikke længere i Paris, men mellem Paris og resten af det franske samfund.

Men Audiard har fundet en anden scene, hvor han kan genskabe samfundet i miniature som horisont om sin fortælling: fængslet. Profeten er som gangsterfilm en fransk genfortolkning af The Godfather, men den er også en vellykket genopdagelse af fængslet som spejlbillede på et uretfærdigt og sammenbrudt Frankrig.

Fængslets klasser

Betjentene i fængslet er den korrupte ordensmagt, de indsatte fra den korsikanske mafia er overklassen, og de muslimske fanger er underklassen. Betjentene taler fransk, lederen af korsikanerne taler italiensk, og muslimerne taler arabisk.

Hver klasse har sin stil, kapital, koder og sprog. Endelig har vi en bureaukratisk klasse af dommere, som vi kun ser i de få momenter, hvor de evaluerer de indsattes socialisering og giver tilladelse til eller forbyder udgang.

Hver eneste scene, hvor klasserne er i samme billede, positionerer de sig, efter hvem der er oppe, og hvem der er nede. Korsikanerne har store celler med fjernsyn, de får brød og aviser udefra, og deres leder betragter araberne som dumme dyr, der ikke kan se forskel på et hul i jorden og deres eget røvhul.

De muslimske fanger bor til gengæld i små ulækre celler og går klædt i billigt træningstøj eller beskidte kjortler.

Nogle af de indsattes magtstrategier er primitive og velkendte: De stærkeste kan banke de svageste, aftvinge dem seksuelle ydelser og styre betjentene. Men andre er avancerede og bliver først afdækket i løbet af filmen, hvor vi forstår gruppernes dynamik, socialpsykologiske spil og ressourcer.

Moderne dannelsesfortælling

Helten i fortællingen er den unge Malik El Djebena (Tahar Rahim). Hans dannelse og virkelige liv som voksent menneske begynder, da han ankommer til fængslet som 19-årig. Han er det 21. århundredes version af de unge mænd, som i de store romaner fra 1800-tallet ankommer til Paris for at søge lykken og skønheden.

Det er en brutal sarkasme, at mens lykken og skønheden var målet for unge menneskers dannelse i 1800-tallet, er overlevelse, udbytning og rå kontrol over andre målet i Frankrig i dag.

Det utrolige er, at dannelsesfortællingen i Profeten både fungerer som film og fuldbyrdes: Vores helt bliver til et selvstændigt og stærkt menneske gennem sine voldelige og magtstrategiske manøvrer.

I begyndelsen af filmen er Malik El Djebena tynd, tavs og hans blik nervøst flakkende, hans ansigt er arret og hans tøj tarveligt. Det fremgår, at han har fået seks års fængsel for et angreb på en politimand, men han ligner én, som ikke ville have mod til at slå hul på et æg uden at spørge om lov.

Han er analfabet, opdager vi senere. Opvokset på et børnehjem og uden kontakt til sin familie. Da han skal svare på, om han er vokset op med arabisk eller fransk, mumler han: »Begge.«

Frygteligt famlende

Malik bliver banket tidligt i filmen, får stjålet sine sko og går rundt alene – uden beskyttelse af nogle af grupperne. Han ligner hverken en araber, franskmand eller korsikaner. Han er en mand uden historie, venner og kapital.

Men han bliver antastet af korsikanerne, som giver ham en opgave: Han skal henrette en muslimsk fange, som er placeret i fængslet, fordi han skal beskyttes, inden han skal vidne i en retssag mod korsikanernes leder.

Malik skal ifølge korsikanerne indgå en aftale med vidnet om at tilbyde ham oralsex mod at få hash. De siger til Malik, at han selv vil blive slået ihjel, hvis han ikke gennemfører mordet.

De lærer ham omhyggeligt at gemme et barberblad i munden, kærtegne den andens testikler langsomt og følsomt, inden han skal skubbe barberbladet frem i munden og holde det mellem tænderne, mens han skærer vidnets halspulsårer over.

Men sådan går det ikke – til at starte med. Vidnet er overraskende omsorgsfuldt, da Malik kommer til hans celle. Indskærper ham, at han skal læse bøger og sørge for at studere, så han kommer ud som en klogere mand.

Frygteligt famlende gennemfører Malik alligevel mordet. Det er en usikker mand, som tumler rundt med et barberblad i et klodset slagsmål, inden han rammer halspulsåren, og blodet dunker i store tykke stråler ud over cellen, mens vidnet spjætter bevidstløst på gulvet.

Magisk socialrealisme

Mødet med vidnet bliver en overgangsrite for Malik: Den svage, store dreng bliver til en stærk mand af at ofre et andet menneske. Men han tager ofrets lærdom med sig og forstår, at opholdet i fængslet er en dannelsesproces. Gang på gang ser vi efter mordet Malik alene i sin celle i selskab med den, han dræbte.

Det er for konkret til, at det kan tolkes psykologisk, men omgivelserne er for affortryllet og rå realistiske til, at man kan tro på, det er magisk. Det er en for genren gangsterfilm chokerende magisk socialrealisme, som udfoldes. En nat vågner Malik og ser den myrdede lyslevende og smilende for sig, mens han holder en brændende pegefinger foran ham som et religiøst lys i rummet.

Malik begynder at gå i skole i fængslet. Følger undervisning, hvor han som et syvårigt barn lærer at læse. Han studerer italiensk, så han kan forstå, hvad korsikanerne siger, når de taler indbyrdes – uden de ved, at han forstår dem.

Magtfuld fange

Men hans dannelse er ikke kun teoretisk, han bliver knyttet til den magtfulde korsikanske mafialedelse, laver kaffe og besørger ærinder. Lederen spørger ham hånligt på et tidspunkt, hvorfor han bliver ved med at opføre sig underdanigt, når han efterhånden er blevet en magtfuld fange.

De har ikke fattet, at Malik bruger sin nærhed til at gennemskue dem og deres strategier, så han kan overtage dem og til sidst spille dem effektivt ud mod hinanden. Han får en anden ven i fængslet, der kommer ud, stifter familie og bliver Maliks allierede i en betydelig hashforretning, og en tredje ven, der fantaserer om en stor narkohandel, som Malik også overtager og realiserer. Fordi han i alle situationer placerer sig i en lærende underordnet position, kan han vende alle deres strategier imod dem.

Og det er en suveræn genfortolkning af hele det balzacske drama, at han efterhånden har lært så meget, at han kan rejse til hovedstaden og likvidere bagmanden bag hele mafiaen så raffineret, at han vender spillet til sin egen fordel.

Profeten er en film, som man ikke troede var mulig, før man så den: En åndelig, teoretisk og praksis dannelse af et ungt kriminelt menneske til social vinder. Jacques Audiard viser, hvordan man skal erstatte Paris med et fængsel, hvis man vil lave Balzac til det 21. århundrede.

’Profeten’ – Instruktion: Jacques Audiard. Manuskript: Thomas Bidegain, Jacques Audiard, Abdel Raouf Dafri og Nicolas Peufaillit. Fotografi: Stéphane Fontaine. Længde: 155 minutter. Kan købes på dvd og Blu-ray via for eksempel Amazon og lejes/købes digitalt hos Blockbuster og SF Anytime

Serie

De 24 bedste film i det 21. århundrede

Det 21. århundrede er spækket med brillante, sindsoprivende og nyskabende filmoplevelser. Vi har udvalgt de 24 spillefilm fra de seneste to årtier, som vi elsker allerhøjest.

Seneste artikler

  • Derfor er ’The Grand Budapest Hotel’ en af dette århundredes bedste film

    24. december 2019
    Bag den 24. og sidste låge i Informations julekalender med det 21. århundredes bedste film gemmer sig en blot fem år gammel, men allerede tidløs klassiker, Wes Andersons ’The Grand Budapest Hotel’, der blandt meget andet er en smuk og munter hyldest til Stefan Zweigs humanisme
  • Derfor er ’Dogville’ en af dette århundredes bedste film

    23. december 2019
    Misantropen og den drilske humanist Lars von Trier fortæller os de store historier om menneskelighed og moral gennem ofte vilde filmidéer, der ryster os. Og den vildeste idé og den mest drilske leg med menneskets selvgodhed får vi med mesterværket ’Dogville’, film nummer 23 i Informations julekalender
  • Derfor er ’Skjult’ en af dette århundredes bedste film

    22. december 2019
    Michael Hanekes ’Skjult’ er både en elementært spændende thriller og et spark i røven på et land og en verden, der ikke vil se sine problemer i øjnene eller tage ansvar for sine ugerninger. Og så er den film nummer 22 i Informations julekalender
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her