Kulturlivet fejrer enden på sparekrav med billige bobler – der er ikke råd til champagne

Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, var endnu ikke stået ud af sengen tirsdag morgen, da han modtog en e-mail fra en medarbejder. Omprioriteringsbidraget var sløjfet, stod der.

»Så lå jeg der under dynen og gennemtrawlede alle netaviserne for at finde ud af, om det faktisk var rigtigt. Ah, men det er så fantastisk glædeligt,« siger han.

Kulturinstitutioner over hele landet har kunnet ånde lettet op, siden finansminister Nicolai Wammen sent mandag aften præsenterede finansloven for 2020. Med aftalen vil de sparekrav, som siden 2016 har høvlet to procent af de årlige bevillinger til kulturområdet, blive sløjfet allerede fra årsskiftet. Det vækker blandt andet begejstring i brancheforeningen Dansk Teater, hvor Louise Stenstrup er direktør.

»I dag skal der skåles,« siger hun og tilføjer, at der desværre ikke er råd til champagne.

»For vi har jo allerede skullet spare 72 millioner kroner, så det bliver nok nogle billige bobler i stedet.«

De Radikales kulturordfører, Zenia Stampe, som har været en af de argeste kritikere af det såkaldte omprioriteringsbidrag, mener heller ikke, at der er nogen grund til at fejre afskaffelsen af kulturbesparelserne som mere end en halv sejr.

»Nu har vi fået stoppet blødningen, og det var på tide. Men vores egentlige mål er at få genoprettet hele kulturområdet, og det agter vi at kæmpe for – bevilling for bevilling, finanslov for finanslov,« siger hun.

Meget skal genoprettes 

Den socialdemokratiske regering havde i sit eget finanslovsudspil kun afsat 30 millioner kroner til en delvis afskaffelse af omprioriteringsbidraget. Det ville have friholdt de kunstneriske uddannelser, folkehøjskolerne og Det Kgl. Biblioteks Universitetsbibliotek, mens alle andre områder fortsat havde udsigt til for femte år i træk at skære en luns af deres budgetter. 

Med pres fra De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er regeringen dermed blevet tvunget til gå længere, end dens eget udspil rakte, og grave yderligere 50 millioner kroner op af statskassen.

»Vi gik til forhandlingerne og sagde, at vi havde meget svært ved at se en finanslov uden en afskaffelse af kulturbesparelserne,« siger Enhedslistens kulturordfører, Mai Villadsen, der i lighed med Zenia Stampe er ked af, at der ikke var politisk vilje hos Socialdemokratiet til at gå endnu længere i genrejsningen af kulturområdet.

»Jeg ville ønske, at vi kunne have brugt finansloven til at lægge flere penge oveni, for kulturlivet har blødt i årevis, og der er meget, der skal genoprettes.«

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) siger, at han er »kolossalt glad for«, at de fire støttepartier pressede på for at få afviklet kulturbesparelserne.

»Jeg vil gerne rose vores samarbejdspartier for, at de har fået kæmpet det her igennem. Det er supergodt for det danske kulturliv, at det nu kan bruge sine kræfter på kultur- og kunstformidling i stedet for at sidde og kæmpe med besværlige regneark.«

– Men jeres støttepartier kræver flere penge til kulturområdet, er I villige til det?

»Jeg synes, vi har taget et betydeligt skridt i den rigtige retning. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvis man har blod på tanden i forhold til at opnå endnu større resultater for kulturen. Men jeg vil så bare gerne minde om, at kulturpolitik jo ikke kun handler om økonomi, men også om at få engageret nogle flere borgere i kulturen.«

Fyringer og nedskæringer

Siden omprioriteringsbidraget blev indført i 2016 af den borgerlige regering, har de årlige kulturbesparelser resulteret i fyringsrunder og nedskæringer på en lang række kulturinstitutioner landet over.

Hos Dansk Sprognævn har man skrottet en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for, at fremtidens robotter kan tale dansk. På Statens Museum for Kunst har sparekravene kostet i hvert fald syv stillinger, hvilket især er gået ud over bevaringsafdelingen, hvor dele af museets samling ikke længere får den nødvendige omsorg. Og på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland har man måttet droppe fremtidssikringen af museet for at løse dag til dag-opgaverne, fortæller museets direktør, Anne Højer Petersen.

Hun kalder det for »et boost til arbejdsglæden«, at kulturlivet nu igen bliver prioriteret på finansloven.

»Nu har vi bremset den negative spiral, og det er der god grund til at glæde sig over, men vejen frem herfra er jo at investere i vores alle sammens fælles samfundsmæssige kit, nemlig kulturlivet,« siger hun.

I Dansk Teater ser direktør Louise Stenstrup også gerne, at finansloven kun er første skridt.

»Vores ønske var selvfølgelig, at man ikke bare stoppede med at tage penge, men rent faktisk investerede i vores fælles værdier, den demokratiske dannelse og fundamentet for vores demokratiske samfund, som kunsten udgør,« siger hun.

»Vi ser, at de værdier er truede både fra national og international side, så jeg synes faktisk ikke, at spørgsmålet er, om vi har råd til at investere i kunst og kultur, men derimod om vi har råd til ikke at gøre det.«

Sparekravets eftermæle

Ifølge lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Stig Jarl er det ikke noget pænt eftermæle, som de seneste fire års kulturbesparelser efterlader sig. Gravskriften over omprioriteringsbidraget bør være, at det var blottet for prioriteringer, mener han.

»Det at føre kulturpolitik ved hjælp af salamimetoden, hvor man bare skærer alle områder lige meget, er en slags resignation. Man vovede ikke at prioritere, hvad der skulle skæres, og hvad der skulle gå fri. På sin vis var der ingen kulturpolitik, der var kun en finanspolitik. Og spørgsmålet, som står tilbage, er, om vi nu får en regering, der faktisk kan finde ud af at føre kulturpolitik ved at opprioritere noget og nedprioritere noget andet.«

Ifølge fungerende kulturminister Rasmus Prehn vil den nye socialdemokratiske regering de kommende år først og fremmest have fokus på en kulturpolitik, der kan »engagere flere danskere«.

»Det er et problem, når der er over tyve procent af befolkningen, der slet ikke bruger hverken litteratur, film, teatre og museer og i det hele taget er steget helt af over for kulturen. Dér har vi en forpligtelse til at række ud efter dem, og det vil vores indsats være prioriteret mod,« siger han.

Foruden afskaffelsen af omprioriteringsbidraget er der på finansloven også fundet ti millioner kroner til et løft af den klassiske musik i form af to millioner til symfoniorkesteret Copenhagen Phil og otte millioner til Danmarks Underholdningsorkester.