Milan Kundera har fået sit tjekkiske pas tilbage

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

NIGERIA

En million forudbestilte bøger om Buhari

Bogen Integrity vs. Power Play: Understanding the Buhari Phenomenon af Philip Agbese, chefredaktør for det London-baserede nyhedssite thenigerian.com, er sat til at udkomme den 30. december, men allerede i skrivende stund, 14 dage før udgivelsen, er den forudbestilt i over en million eksemplarer.

Emnet for denne politiske biografi er Muhammadu Buhari (f. 1942), som for indeværende er præsident i Nigeria. Han var også militærdiktator 1983-85, men er ’demokratisk konvertit’ og blev i februar i år valgt til sin anden periode, om end oppositionsleder Atiku Abubakars protest over valgresultatet først i slutningen af oktober blev endeligt afvist af den nigerianske højesteret.

FRANKRIG & TJEKKIET

Kundera tjekke igen

Ledsaget af et affabelt angersmil og en officiel undskyldning afgivet af Petr Drulak, den tjekkiske ambassadør i Frankrig, har forfatteren Milan Kundera (født 1929 i Brno) fået sit tjekkiske pas tilbage. Overdragelsen skete ved en privat ceremoni i forfatterens bolig i Paris. Hans tjekkiske statsborgerskab blev ham frataget i 1979 efter hans flugt fra det daværende Tjekkoslovakiet i 1975.

Kunderas forhold til sit hjemland har været … kompliceret. Ud over eksilet i 1975 og skiftet til at skrive på fransk i 1994 har Kundera ikke besøgt sit fødeland i mindst 25 år. Han dukkede heller ikke op for at modtage den nationale litteraturpris i 2007, hvilket affødte pikerede reaktioner.

Han har også nægtet at gennemlæse og godkende de tjekkiske oversættelser af sine egne bøger. Som underligt nok (i hvert fald efter Murens fald) heller ikke er sprøjtet ud: Tilværelsens ulidelige lethed udkom første gang på tjekkisk så sent som 2006 (udkom oprindeligt i 1983). Men den nu 90-årige Kundera er måske blevet mildere med årene: Ifølge hans hustru Vera var han »i godt humør og taknemmelig for den officielle gestus«.

STORBRITANNIEN

Navne fra bog til baby

Lyra Belacqua er en ung kvinde fra en parallel dimension og heltinden i Philip Pullmans YA-trilogi His Dark Materials, som netop nu kan ses i tv-serie-versionen på HBO. Læsningen af disse bøger, der udkom 1995, 1997 og 2000, har formet mangt et ungt sind, hvilket ses på, at der sidste år i Storbritannien angiveligt blev født hele 362 nye Lyraer.

Philip Pullman er ikke den første forfatter, der planter navne i virkeligheden. Jonathan Swift opfandt navnet Vanessa som en bakkesnagvendt forvanskning af navnet på sin elskerinde Esther Vanhomrigh. Navnet Pamela skyldes Philip Sidney, og Shakespeare (of course, my dear) opfandt mindst to styk: Miranda (efter mirandus, vidunderlig) findes første gang nedskrevet i Stormen, og Jessica, formentlig en anglisering af det gammeltestamentlige navn Iskah, ses første gang i Købmanden fra Venedig.

TUNESIEN

Blogger skaffer bøger til fængselsbiblioteker

Efter et besøg i fængslet i Tunisforstaden Mornaghia lancerede bloggeren og aktivisten Lina Ben Mhenni i 2016 en kampagne for at indsamle bøger til fængselsbiblioteker. Dengang var målet at samle 3.000 bøger, men ved et pressemøde forleden fortalte hun, at de foreløbig er nået op på over 45.000 indsamlede bøger.

»Initiativet har skærpet de indsattes lyst til at læse,« fortalte hun og oplyste, at de alene i den forgangne oktober måned havde skibet over 2.600 afsted. Pressemødet foregik et sted kaldet Center for Forskning, Studier, Dokumentation og Information om Kvinder, bedre kendt under sine franske forbogstaver CREDIF.

USA

Den septembermorgen Millstein skabte Kerouacs lykke

Kunne det ske i dag? I nutidens fragmenterede medievirkelighed? Forfatteren til blandt andet The People v. Ferlinghetti: The Fight to Publish Allen Ginsberg’s Howl, Ronald K.L. Collins hælder i Washington Post til et nej: En enkelt anmeldelse kan ikke ændre litteraturhistorien og udgøre forskellen på kanonisering og glemsel. Men det var angiveligt tilfældet med Jack Kerouacs On the Road og en anmeldelse på side 27 af The New York Times en septemberdag i 1957 skrevet af Gilbert Millstein, hvori der blandt megen anden lobhudling stod:

»Udgivelsen af denne bog er en historisk begivenhed.«

Anmelderen kanoniserede også – ved at citere dem – disse linjer fra romanen:

»The only people for me are the mad ones, the ones who are mad to live, mad to talk, mad to be saved, desirous of everything at the same time, the ones who never yawn or say a commonplace thing, but burn, burn, burn like fabulous yellow roman candles.«

Jack Kerouac døde i år for 50 år siden, i 1969, kun 47 år gammel.

SPANIEN & CATALONIEN

Cervantes til Joan Margarit

Årets fineste litterære pris i Spanien er i år gået til en catalansk forfatter, digteren Joan Margarit (født 1938), hvilket er fjerde gang dét sker, men første gang at modtagerens skriftsprog både er spansk og catalansk.

Margarit skriver som regel sine digte på catalansk, men essaysamlingen Nuevas cartas a un joven poeta (Nye breve til en ung digter) er skrevet på spansk. Prisen er udstyret med 125.000 dejlige euro og plejer at gå skiftevis til en spansk og en latinamerikansk forfatter, men sidste år fik uruguayanske Ida Vitale prisen efter nicaraguaneren Sergio Ramíraz året før. I år vendte prisen så ’hjem’, eller sådan cirka da.