Læsetid: 7 min.

Da mødet med Anna Karina blev til et kapitel i Ib Michaels erindringsroman ’Blå bror’

Jeg har mødt Anna Karina i det københavnske natteliv, jeg har vel været atten eller nitten. Det var før, hun overhovedet blev til Anna Karina. Især husker jeg min benovelse. Kapitlet er en hyldest til en stor stjerne
Ib Michael skriver i romanen Blå Bror (Gyldendal 2006) om sit møde med Anna Karina i det københavnske natteliv. Det var før, hun overhovedet blev til Anna Karina. Kapitlet er en hyldest til en stor stjerne.

Ib Michael skriver i romanen Blå Bror (Gyldendal 2006) om sit møde med Anna Karina i det københavnske natteliv. Det var før, hun overhovedet blev til Anna Karina. Kapitlet er en hyldest til en stor stjerne.

Ritzau Scanpix

20. december 2019

Sommeren uden Mark og Regina er en ørkenvandring. Han er taget med sin tante til Saigon for at besøge forældrene; alene og som tingene står, tør jeg slet ikke besøge Regina i Viktoriagade, men en aften, hvor jeg er taget ind fra forstæderne i håb om at møde hende på amerikanerbaren, falder jeg i snak; det er hende med alpehuen, pandehåret og den lyse cottoncoat.

Hun står nøjagtig det samme sted som sidst, lænet mod bardisken, og lader mascarablikket glide lokalet rundt, mens hun indimellem suger intenst på sin cigaret så de brede kindben træder frem.

Da hun ser mig, studser hun. Der er et eller andet hun kommer til at tænke på, og pludselig husker jeg de øjne, hun nåede at sende Mark sidst vi var her. Jeg går hen til hende; hun ser lidt overrasket ud over at jeg tiltaler hende. Hun er så meget ældre end jeg, i begyndelsen af tyverne, vil jeg tro.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu