Læsetid: 7 min.

Det er næsten, som om Anna Karina ikke kan eksistere uafhængigt af blikket, der så hende

Danske Anna Karina var den franske ny-bølges muse. Men dét var den unge Anna Karina, den mystisk dragende teenagepige. Hvor er fortællingen om, hvordan hun blev gammel?
Anna Karina rejste alene til Paris som 17-årig i 1958, hvor hun blev opdaget på en café og begyndte at arbejde som model.

Anna Karina rejste alene til Paris som 17-årig i 1958, hvor hun blev opdaget på en café og begyndte at arbejde som model.

Jean-Rágis Roustan

20. december 2019

»Det var hendes store øjne, åbne mod verden, der gjorde billedet så godt«

Sådan sagde modearbejderen Catherine Harlé, der opdagede den unge Anna Karina på en café i Paris og hyrede hende som model. Hun beskrev hende også som »et døvstumt barn, der var glad for, at nogen lagde mærke til hende.«

Siden Anna Karina, den franske nybølges mest markante muse, døde, har jeg været optaget af at finde ud af, hvordan den enigmatiske kvindeskikkelse fortsatte sit liv på den anden side af sin ikoniske ungdom. Det har været svært at få svar.

Hun lavede sin sidste film, Victoria, i 2008, og den er så godt som utilgængelig. Siden har der været stille om hende.

Det er ikke så entydigt, hvor i den feministiske fortælling man skal placere Anna Karina. Hun var alt andet end en sagesløs mis på lærredet. Hun var bramfri, handlende, oprørsk, intelligent, eksistentielt tvivlende. Men hun var også indbegrebet af musen, kvinden som barnagtigt livfuld inspiration for den ophøjede betragter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu