Feature
Læsetid: 6 min.

Er det her Berlins kommende Tate Modern – eller en kæmpe ALDI?

Midt i Berlins åbne hjerte opstår 2020’ernes største kulturprojekt, Museum der Moderne. Men øgenavnet »ALDI-filialen« har allerede bidt sig fast i den »banale og autistiske klods«, der vandt lige foran et radikalt anderledes dansk forslag
Øltelt, lade, ALDI-filial. Det kommende Museum der Moderne i Berlin har mange øgenavne – og mange arge kritikere og direkte fjender

Øltelt, lade, ALDI-filial. Det kommende Museum der Moderne i Berlin har mange øgenavne – og mange arge kritikere og direkte fjender

Herzog & de Meuron / Stiftung Preußischer Kulturbesitz

Kultur
17. januar 2020

En omhegnet og flad byggegrund med permanent trafiklarm som lydkulisse.

Mere er der ikke at se her midt i Berlins åbne hjerte ved kulturensemblet Kulturforum langs Potsdamer Platz, der i dag ligger på den tidligere ’dødsstribe’ mellem Øst- og Vestberlin. Men i det ene hjørne af byggepladsen er det første symbolske spadestik allerede taget af Berlins overborgmester, socialdemokraten Michael Müller.

Ifølge den oprindelige plan skulle her allerede i 2021 stå et epokegørende kulturpalads over det 20. århundredes kunst: Museum der Moderne eller i kort form bare M20. Nu bliver det formentlig i 2026 – men det kommer.

»Pladsen er en katastrofe. Selvfølgelig skal den bebygges,« mener den 68-årige Merle, som Informations udsendte falder i snak med, mens hun venter på bussen i januarregnen. Hun bor selv rundt om hjørnet og har været engageret i borgerhøringer, så hun vil ikke have sit efternavn i avisen.

»De fleste sviner det besluttede udkast til og kalder det for en forvokset ALDI-filial, og alle brokker sig over eksplosionen i byggeomkostningerne. Men mit bud er, at når museet først står der, så glemmer berlinerne kritikken.«

Ramt af Murens fald

Det er en vovet prognose. For både byplanmæssigt og arkitektonisk er opgaven usædvanligt svær, og resultatet får indtil videre lige så usædvanlig dårlig presse.

I løbet af Den Kolde Krig har området været præget af først at være et lukket kulturområde op ad byparken Tiergarten og Berlinmuren, mens det i dag er blevet et af Berlins vigtigste trafikknudepunkter.

Desuden skal Museum der Moderne ligge lige midt imellem Berlins to mest betydningsfulde byggerier fra det 20. århundrede: Hans Scharouns legende Philharmonie og det stringente ikon Neue Nationalgalerie af Ludwig Mies van der Rohe. Og bagved ligger det trøstesløse museumsensemble med kobberstikkabinet, kunstindustrimuseum og Gemäldegalerie, som ifølge konkurrencen om nye Museum der Moderne også skulle integreres bedre i Kulturforum.

»Kulturforum er faktisk et monument over skiftende tiders skiftende ideer om, hvordan Berlin overhovedet skulle planlægges,« fortæller ekstern lektor i Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, Hans Christian Post, der har beskæftiget sig indgående med og skabt flere dokumentarfilm om byudvikling i Berlin.

»Men den bærende idé, som stadig præger stedet, er Hans Scharouns idé fra 1946 om byen som et funktionsopdelt bylandskab med frit grupperede bygninger i det grønne. Det fungerede velsagtens fint nok i de år, hvor Kulturforum lå klos op ad Muren – i en blindgyde af Vest-berlin. Dengang betød det mindre, at der var langt mellem bygningerne, og at der ikke var andet end kultur at shoppe. Men nu, hvor området igen ligger i centrum, og trafikken suser forbi, fungerer det ikke rigtig med et område, der kun har én funktion og samtidig er så diffust.«

Solgt på navnet?

Ideen til Museum der Moderne stammer fra ingen ringere end det stjernebestrøede schweiziske arkitektbureau Herzog & de Meuron, der blandt andet har stået bag det fugleredeformede olympiske stadion i Beijing og den eksorbitant dyre og skamroste Elbphilharmonie i Hamborg.

Allerede i 2016 lå det fast, at Herzog & de Meurons berlinerforslag havde slået konkurrenter som en tropisk udseende glasbygning fra de japanske arkitekter Kazuyo Sejima + Ryue Nishizawa eller en række kubistiske tårne fra hollandske Rem Koolhaas. Også danske Lundgaard & Tranberg måtte se sig slået på målstregen med deres forslag om en organisk bygning, der skulle åbne sig ud mod byrummet og de andre ikoniske bygninger i Kulturforum.

I berlinske arkitekturkredse lyder teorien stadig, at udfaldet nærmere skyldes prestigenavnet Herzog & de Meuron end grundideen i deres projekt. Ifølge juryens dom fra 2016 er der med vinderprojektet derimod tale om en »universalform og arketype i den menneskelige byggehistorie«. Tempel, banegård og hangar var nogle af juryens associationer, mens vinderkåringen på pressekonferencen blev sammenfattet i et jurymedlems konkluderende sætning:

»Nogle gange er det mest simple svar det mest rigtige.«

Kåringen udløste heftig debat og en vred, men mislykket underskriftindsamling mod projektet. Selv i dag, hvor det første spadestik er taget, og projektet – trods en flerdobling af budgettet – ikke længere kan stoppes, er der fortsat arrige opstød mod »Berlins største ALDI«, det »malplacerede øltelt« eller endda den »autistiske enspænder«, som en af Tysklands mest indflydelsesrige og debatlystne arkitekter og arkitekturkritikere, Stephan Braunfels, har kaldt vinderprojektet.

I Braunfels’ øjne kommer bygningen nemlig til at ligge umotiveret midt i Kulturforum uden at åbne sig mod de andre ikoniske bygninger. På den måde kommer Museum der Moderne til at ødelægge udsynet fra og dermed hele ideen bag Mies van der Rohes geniale Neue Nationalgalerie, mener han.

Brug pengene på kunst

En anden rasende kritiker er den toneangivende kulturkritiker Hanno Rauterberg. Ved kåringen af vinderen tilbage i 2016 mente han i DIE ZEIT ligefrem, at »dette monstrøse museumsbyggeri endegyldigt vil ruinere Berlins Kulturforum«. Bygningen er kort og godt »for stor, for banal og for indadvendt«.

At en så konfliktsky og triviel bygning skal huse et museum for »det 20. århundrede i kunstens spejl«, som funktionen for M20 officielt lyder, er desuden skudt helt ved siden af, mener han. Ikke mindst i lyset af, hvor propfuldt det 20. århundrede var af tragedier og modsætninger.

Hanno Rauterberg stopper ikke ved sin kritik af selve bygningen.

»Det arkitektoniske udkast har (i modsætning til Elbphilharmonien i Hamborg, red.) ikke sat brand i nogen hjerter, og der er heller ikke nogen medrivende idé om, hvordan den moderne historie skal fortælles på ny, eller hvorfor det overhovedet kræver et nybyggeri. Så der er egentlig kun én grund tilbage: Vi skal bruge mere plads,« skrev Rauterberg bittert i DIE ZEIT i november 2019.

At prisen på denne ekstra plads allerede er eksploderet fra omkring 1,3 mia. kroner til 3,4 mia. kroner, gør det ikke just lettere at sælge til offentligheden, mener Rauterberg. Han konkluderer:

»Berlin har ikke brug for endnu et kunsthus. Berlin har brug for flere penge til gode udstillinger.«

Den kritik har berlineravisen Tagesspiegel samlet op. I de seneste år har Paris, London, Wien og Hamborg overstrålet Berlin med tilløbsstykker med for eksempel El Greco, Dürer, da Vinci, Richter og Polke. Det berlinske udvalg har derimod været sløvt, mener Tagesspiegels kulturredaktør Frederik Hanssen, der langer ud efter berlinermuseernes paraplyorganisation, Stiftelsen for Prøjsisk Kulturbesiddelse.

»Stiftelsen har igennem lang tid givet det indtryk, at den er mere beskæftiget med sig selv og museumsbygningernes dårlige tilstand end med indholdet.«

LIDL eller ALDI

I de fleste byggesager i Berlin er der et ekko fra skandalen om den berlinske lufthavn, som formentlig åbner i oktober i år med godt syv års forsinkelse og flere hundrede procents budgetoverskridelse til en slutpris på omkring 20 mia. kroner.

Selv om budgettet er næsten tredoblet, skulle der indtil videre ikke være noget i vejen for, at Museum der Moderne kan slå dørene op i 2026.

Danske Hans Christian Post ser frem til det med en blandet smag i munden.

»Jeg har ikke noget imod, at det eksisterende tomrum bebygges. Hvis Kulturforum skal blive et levende sted, skal det fortættes. Men jeg er ikke sikker på, at vinderprojektet er det rigtige. Det tildækker de bagvedliggende bygninger på en meget massiv måde, og med sit ekstremt arkaiske og nærmest platte formsprog står bygningen i for skarp kontrast til både Hans Scharouns og Mies van der Rohes meget markante byggerier.«

Som de fleste kritikere ville han derfor foretrække et mere transparent byggeri, som samtidig ville harmonere bedre med de arkitektoniske ikoner omkring det.

»Lundgaard & Tranbergs projekt, som blev tildelt andenpræmien, var faktisk forbilledligt på disse punkter. Men i Berlin foretrækker man åbenbart stadig at træffe de gale valg,« siger Hans Christian Post.

»Jeg bliver nok aldrig fan af bygningen, men jeg vil forlige mig med den. Et eller andet sted er det jo bare Kulturforums skæve historie, som bliver videreskrevet.«

Den samme konklusion kommer den 68-årige Merle til. En veninde møder hende ved busstoppestedet, og med stikordet »ALDI-bygningen« får de straks gang i en livlig debat.

»Var det ikke en LIDL-filial?« siger veninden med et grin.

»Uanset hvad, så er forslaget i mine øjne decideret grimt, og det er en skandale, at omkostningerne allerede er steget så meget. Jeg tror ikke, at folk vil affinde sig med det, for i modsætning til Elbphilharmonien, så har Museum der Moderne aldrig været godt tænkt i udgangspunktet.«

De to ældre kvinder stiger på bussen, der kører væk med sjappende dæk. Regnen tager til, og det forblæste Kulturforum ser endnu mere trøstesløst ud end normalt. At her skal bygges og fortættes, virker helt indlysende. Om det er det rigtige, der kommer? Det er det for sent at ændre på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her