Interview
Læsetid: 3 min.

Erlend Høyersten: Museet skal træne publikum i nærvær

Med en række teknologiske tiltag har ARoS de senere år skruet op for den digitale museumsformidling i et forsøg på at fange og fastholde publikums opmærksomhed. Målet er at skabe nye anledninger for mere nærvær og flere samtaler om kunsten, mener museumsdirektør Erlend Høyersten
Med en række teknologiske tiltag har ARoS de senere år skruet op for den digitale museumsformidling i et forsøg på at fange og fastholde publikums opmærksomhed. Målet er at skabe nye anledninger for mere nærvær og flere samtaler om kunsten, mener museumsdirektør Erlend Høyersten

Sofie Holm Larsen

Kultur
3. januar 2020

I Aarhus kan du inde i ARoS’ murstensrøde bygning kronet af Olafur Eliassons farverige rundgang finde en digital station, som ligner en ualmindeligt stor fladskærm hængt op på den gale led. Blikfangeren hedder den.

Skærmen registrerer publikums øjenbevægelser og røber, hvilke områder man kigger på – og hvilke man ikke kigger på – når man lader øjnene vandre hen over værket.

Og Blikfangeren er langtfra det eneste publikumsvenlige tiltag, som ARoS har taget de senere år. Med en bevilling fra Nordea-fonden i ryggen lancerede museet i 2016 et nyt formidlingsprojekt kaldet ARoS Public, der har til formål at åbne kunsten op for museets gæster ved i højere grad at involvere dem i museumsoplevelsen.

Det har blandt andet resulteret i yderligere to digitale formidlingsstationer – en portrætmaskine og en kommentatorboks – hvor leg kobles med viden i et forsøg på at skabe en ’intuitiv relation’ imellem publikum og ARoS’ samling.

Ifølge museumsdirektør Erlend Høyersten er de mange digitale tiltag et forsøg på at gøre kunsten »relevant og tilgængelig for endnu flere mennesker«.

I en tid med mange kulturelle tilbud og øget kamp om publikums opmærksomhed mener han, at det er ARoS’ opgave at facilitetere et rum og en samtale, der kan stimulere det mentale nærvær. For »fokus er noget, man skal træne«, som han siger.

Fokusfitness

»ARoS fungerer som et mentalt fitnesscenter ved, at vi udfordrer publikums vanlige perspektiver. Det gør man ikke ved bare at hænge billeder på en hvid væg,« siger Erlend Høyersten.

Til eksempel skal Blikfangeren træne dit fokus og samtidig gøre dig opmærksom på, hvor dit fokus er – og hvad fraværet af opmærksomhed betyder for museumsoplevelsen.

Erlend Høyersten mener, at de nye digitale løsninger kan bidrage til at vække ny nysgerrighed og opmærksomhed omkring kunsten. Men hvor langt ned ad digitaliseringens vej kan man gå, før museet forvandles til et teknologisk eksperimentarium?

»Teknologi i sig selv er ikke en løsning. Vi vil også gerne have, at publikum lægger mobilen fra sig, og at folk er mentalt til stede og engageret her,« siger han.

Kameraet i lommen

Museet har et samarbejde med appen Vizgu, hvor man som publikum via kameraet på sin telefon kan scanne museets kunstværker.

Det lyder paradoksalt, når man samtidig vil, at publikum lader telefonen blive i lommen, medgiver Høyersten. 

»Men når du læser om et værk i appen, får du en ny kontekst til at forstå værket i. Det udvider dit perspektiv. Det er også en form for mental tilstedeværelse,« siger han.

»Vi ønsker ikke at lave digitale løsninger i underholdningsøjemed. Kunsten er den bærende præmis for alt det, vi laver.«

I et interview med Information sidste år omtalte Høyersten bygningens kendetegn, rundgangen Your Rainbow Panorama, som »det mest instagramegnede stykke kunst i Danmark« og tilføjede i forlængelse heraf, at Instagram ikke var et fænomen i 2011, da regnbuen åbnede: 

»Så sociale medier var ikke målet med den installation, men det blev en konsekvens.«

I dag henstiller ARoS selv til, at publikum kan lægge billeder op på Instagram med museets hashtag, og »så har vi en gang eller to inviteret til at bruge det, hvis tematikken i en udstilling har passet godt med, hvordan sociale medier fungerer«, siger Erlend Høyersten.

Sanselighed

Ifølge Høyersten findes nøglen til publikums mentale tilstedeværelse i formidlingen af museets samling.

»Vi er historiefortællere, og vi skal fortælle på en sådan måde, at folk begynder at lytte,« siger han om museets rolle.

Når ARoS laver udstillinger, forsøger museet derfor også at gøre dem så sanselige som mulige. For eksempel ved at publikum skal bevæge sig gennem et værk, ligesom i regnbuegangen, der er »en sansevandring« gennem lys og rum.

»Mennesket er ikke kun hjerne. Vi er krop. Vi er erfaring,« siger Høyersten og understreger, at et museumsbesøg skal være en helhedsoplevelse, hvis man skal fastholde publikums opmærksomhed i dag.

»Jeg håber bare, at publikum også går en runde uden telefonen.«

Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her