Interview
Læsetid: 5 min.

»Folk vil have et nummer, der giver klar besked, og hurtigt svarer på spørgsmålet: Hvad skal det her få mig til at føle?«

»Boom. Tak. Yakkediyak. Yakkediyak.« Sådan imiterer sangskriver og musikproducer Remee Jackman lyden af et hit i dag. Et musiknummer skal nemlig mere end nogensinde før være nemt at identificere, kort og simpelt, hvis det skal have succes på streamingplatforme – ellers klikker vi bare ’skip’
Selv om Remee har skrevet en række hits, er han ikke sikker på, at han helt har knækket koden endnu.

Selv om Remee har skrevet en række hits, er han ikke sikker på, at han helt har knækket koden endnu.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
24. januar 2020

»Vi kan jo bare tage top-50 på Spotify,« siger Remee Jackman, finder playlisten frem på sin telefon og spiller tre sekunder af nummer et – Tones and I’s »Dance Monkey« – hvorefter han synger omkvædet: »Dance for me, dance for me, dance for me, oh, oh, oh / I’ve never seen anybody do the things you do before.« Så trykker han på det næste. Det er Arizona Zervas’ »ROXANNE,« som han lader spille i fem sekunder. 

»Bom. Du skal bare være der med det samme. Forstår du?«

Jeg forstår. Det, Remee Jackman demonstrerer, er nemlig, at på alle de hits, der ligger højt på Spotifys top-50-liste, kan man identificere nummeret allerede fra de første få sekunder. De har ingen intro, men begynder derimod lige på verset – eller i hvert fald med et genkendeligt beat.

Han mener, at nutidens hits er bygget op på den måde, fordi når lytterne streamer numre på for eksempel Spotify, så beslutter de sig for, om de vil lytte til nummeret allerede inden for seks eller otte sekunder.

Remee Jackman – bedst kendt som tidligere dommer i X Factor og bare som Remee – er sangskriver og musikproducer »i gammeldags forstand,« som han formulerer det.

Han fortæller, at han ikke har koncentrationsevne til at skrue på knapperne i et lydstudie, men hellere vil »orkestrere musikken«, altså fortælle musikere og sangere, hvordan de skal sætte sangene sammen.

Sange efter algoritme

Gennem godt 25 år har Remee arbejdet med musik og stået bag en del danske og internationale hits. Det gælder eksempelvis S.O.A.P.s »This Is How We Party« (1998). Han står også bag blandt andre Jamelias megahit »Superstar« (2002) og Robyns »Keep This Fire Burning« (2002) som han skrev lige efter hinanden. 

I modsætning til de numre, vi hørte i starten bygger »Superstar« langsomt en intro op, og det samme gælder »Keep This Fire Burning«. »This Is How We Party« starter derimod direkte på verset med en genkendelig melodi. Han fortæller, at han en gang imellem vågner med en god idé til en sang og synger den ind i sin telefon. Nogle gange bliver det til et hit.

Vi befinder os i Remees virksomhed Social Works, hvor de arbejder med influenter på sociale medier, natklubber, konceptudvikling og meget andet. Men det er musikproduktionen, vi er her for at tale om.

Kulturredaktionen er for tiden ved at undersøge, hvordan vores moderne flimrende hjerner konstant forbruger kunst og kultur ikke mindst som følge af en ny og større adgang, og hvad det betyder for måden, kulturen bliver produceret på.

Skal der mere til at fastholde og fange vores opmærksomhed? Hvad betyder det for den måde, eksempelvis populærmusik sættes sammen på?

Og der er sket meget, siden Remee Jackman begyndte at lave musik. Først og fremmest er det blevet praktisk nemmere, fordi man kan lave så meget på en computer – det er jo ikke længe siden, man måtte klippe bånd i hånden med en saks. Og så ved pladeselskaberne utroligt meget om lytterne. Måske for meget, mener Remee:

»Jeg har altid tænkt, at det er godt, hvis man hurtigt kan identificere et track. Det er, når det bliver en decideret algoritme, at det bliver ubehageligt.«

Han mener, at viden om lytternes musikforbrug kan blive forstyrrende for den kunstneriske proces.

»Det er også klart, at investeringerne, der bliver lagt i musik, bliver lagt i de numre, der streamer godt,« siger Remee.

Numre med klar besked

Han forklarer, at hvor musikeres succes tidligere blev målt på, hvor mange der købte deres album, bliver de i dag målt på, hvor ofte deres numre bliver streamet. Det betyder, at det nu ikke længere er antallet af personer, der lytter til musikken, der er det afgørende, men nærmere, hvor mange gange et nummer bliver lyttet til – de skal altså kunne tåle at blive lyttet til på repeat. Og det har indflydelse på musikken. Remee Jackman mener, at de sange, der hitter internationalt i dag, af netop den grund er meget simple.

»Hvis jeg var kommet ind til et pladeselskab for ti år siden og havde sunget et af de beats, som hitter i dag, så havde de råbt: ’Næste,’« siger Remee og gengiver lyden af sådan et beat: »Boom tak yakkediyak yakkediyak, boom tak yakkediyak yakkediyak.«

Når Remee mener, at numrene er blevet mere simple, gælder det beatet, men også at numrene er kortere, og at de er mere »sonisk komprimerede«. Altså, at lyden er mindre larmende og fyldig, og at sangene er mindre følelsesmættede. Måske, mener Remee, er det, fordi vi i dag hverken kan rumme store numre mentalt eller i vores små høretelefoner. 

»Numrene er helt klart blevet kortere, fordi man ikke kan holde på lytternes opmærksomhed så længe. Folk vil have et nummer, der hurtigt svarer på spørgsmålet: Hvad skal det her nummer få mig til at føle?«

Remee fortæller også, at markedet har ændret sig, efter at streamingplatformene overtog, på den måde at det tidligere var de ældre lyttere, der købte mest musik, fordi det var dem, der havde råd. I dag er det de yngre, man skal fange, hvis man vil have succes med en sang.

Lytterne stiller krav

Men Remee er ikke kun negativt indstillet over for udviklingen. Først og fremmest synes han, at det er godt, at lytterne er kritiske og stiller krav til den musik, de bliver tilbudt. Og så er han begejstret over, at man med det store udbud af tilgængelig musik kan sammensætte sin egen smag, frem for blot at vælge ét band eller én genre at identificere sig med:

»Da jeg voksede op, var du enten til Duran Duran eller til Depeche Mode, senere var du enten til Metallica eller til Anthrax. Der er det meget mere valgfrit i dag. Det er fantastisk, at man kan bruge musikken til at rejse i sin egen personlighed.«

Remee ser kravene fra lytterne som en god udfordring – at man skal gøre sangene spændende fra start til slut. Og selv om har har skrevet en række hits, er han ikke sikker på, at han helt har knækket koden endnu.

Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her