Læsetid: 8 min.

Jürgen Habermas: Filosofien skal ikke kun bidrage til at forbedre vores viden om verden

Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
»Mere end nogensinde må filosofien spørge sig, om den skal lade sig rive med af de objektiverende naturvidenskaber, eller om den tværtimod skal stå imod at blive knyttet til disse.« lyder det fra Jürgen Habermas.

»Mere end nogensinde må filosofien spørge sig, om den skal lade sig rive med af de objektiverende naturvidenskaber, eller om den tværtimod skal stå imod at blive knyttet til disse.« lyder det fra Jürgen Habermas.

Sofie Holm Larsen

10. januar 2020

– Hr. Habermas, i disse dage præsenterer De en ny bog med et originalt bud på en ny filosofihistorie. Bogen er en mesterlig og omfattende rundtur i Europas postmetafysiske tænkning og et værk af monumentalt omfang, to bind og næsten 1.700 sider …

»… ja, og jeg har arbejdet på den i ti år, men som forfatter er jeg i grunden mere interesseret i at høre fra mine læsere, hvilke nye tanker mit strejftog gennem vestlig filosofi kan sætte i gang hos dem – men ja, her var jeg nok lidt for uforsigtig, da jeg sagde ja til dette interview …«

– Men De kan vel ikke fortænke en læser i at spørge, hvordan man i sine 90’ere kan finde ny motivation til at beskæftige sig så indgående med spørgsmålet om, hvordan en postmetafysisk tænkning har taget form …?

»Videnskaben øger vores viden om verden med en hidtil uset acceleration. I det 20. århundredes historisk korte tidsrum oplevede vi gennembrud for mikrofysik, biogenetik og neurovidenskab – og næsten lige så hurtigt også revolutionerende teknologiske konsekvenser af disse nye erkendelser.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Jørgen Vogelius
  • Jesper Valgreen
  • Susan Hansen
  • Steffen Gliese
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen, Jørgen Vogelius, Jesper Valgreen, Susan Hansen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Habermas har, ud fra min erfaringsverden som mangeårig glad og garvet psykiatribruger, helt åbentlyst nogle uerkendte psykiske sygdomme og konflikter som det er vanskeligt at sige om dagligsproget kan udtrykke enkelt og uden direkte kendskab til patienten. Har sproget "lært" at Habermas er syg? At han sublimerer, dvs. omsætter seksuel drift til tænkning er tydeligt for enhver. Det mere foruroligende er imidlertid at han altid kører på de såkaldte primærprocesser. Hvis man er en kvik fyr eller kvinde bliver man indfanget med det samme af de endeløse tankekrøller hvor klarhed er fraværende og kærlighed til mennesker ikke træder frem på en enkel måde. Manden er det der i fagsproget kaldes grænsepsykotisk. Jeg tror at de humanistiske fakulteter kunne blive bedre af at lave noget seriøs grundforskning i intellektuelt snobberi. Desuden tror jeg det er meget sjældent at Habermas er blevet korrigeret på disse to områder. Korrektioner er vigtig for både psykisk sundhed og filosofisk tænkning. Habermas er det tydeligste symptom på humanioras krise vi overhovedet har. Han bør derfor omgående nedfryses og overdrages til snobberiforskerne.

Emil Davidsen, Ole jakob Dueholm Bech, gert rasmussen, Kristian Fogh Thomsen, Kurt Nielsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Er mennesket overhovedet fornuftigt? Er det vores selvopfattelse - vores plads på denne jord den er gal med. Den blinde tro på menneskets fornuft og videnskaben.

"Secular humanism posits that human beings are capable of being ethical and moral without religion or a god. Humans are neither inherently evil or innately good. It emphasizes the unique responsibility facing humanity and the ethical consequences of human decisions

men

‘Humanism has enabled us to benefit from the fruits of the modern covenant without paying its price. … The free choice of customers and voters supplies us with all the meaning we require. …. But what happens once we have the technology to calculate, design and outsmart their feelings, once the human experience becomes just another design-able product?’

Ehrenfeld – key questions: where do we stand now: Is technology’s dehumanisation of people and its devastation of the natural world a departure from humanism or at its heart? Is belief in our virtually infinite possibilities deeply flawed?
The modern world has been arranged entirely for the benefit of humanity. Human inventiveness is elevated to divine levels and is regarded as quasi-infallible.

Key ‘misguided’ humanist assumption:
1. All problems are soluble.
2. All problems are soluble by people.
3. Many problems are soluble by technology.
4. All finite resources have substitutes.
5. Whatever happens: Human civilization will survive.

Ehrenfeld: ‘We have an addiction to happy endings…’
Our sense of omnipotence is a sham; our knowledge and control of the future is weak and limited, our discoveries and inventions often work in ways we do not expect.

‘Western civilisation is the negation of biological reality.’

Flertallet af videnskabelige opdagelser og teknologiske gennembrud har udrettet store ødelæggelser for menneskeheden, kulturer og miljøet inklusiv andre levende væsener.
Hvis en opdagelse eller en teknologi kan bruges i det ondes tjeneste vil den også blive brugt således.

http://tintern-philosophy.org/Notes/Arrogance_of_humanism.pdf

Ejvind Larsen, Morten Balling og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Pia Nielsen

Ja, det bliver næppe filosofiens forgæves jagt på "det skønne", eller dens forvirrede forsøg på at forstå, hvad kommunikation er (overførsel af bits), som kommer til at løse de problemer vi står midt i med klimaet og den ikke-eksisterende bæredygtighed.

Mennesker er, hvorvidt mennesker ønsker at acceptere det eller ej, primater, og i adfærd og i social sammenhæng minder vi meget mere om chimpanser end om bonoboer. Man kan få en ret god fornemmelse af, hvordan mennesker fungerer ved at tage en tur i Zoologisk Have. Her har mennesker for det første tydeligvis ingen problemer med at spærre bevidste væsener inde i bure, for egen fornøjelses skyld, og ser man ned i abegrotten, så genfinder man et stort antal adfærdsmønstre som minder foruroligende meget om menneskers.

Alt det havde været godt at vide for 2 millioner år siden. Så kunne man have planlagt, hvordan Verden skulle udvikle sig, men det er tvivlsomt om det havde ændret ret meget, fordi vi stadig ikke kan bryde naturlovene. Primater er biologiske organismer, og evolutionen har ledt til at nogle egenskaber efterhånden er bygget ind i vores DNA.

Et eksempel: Vi vil alle gerne overleve. En nyfødt baby, blottet for kultur, har en griberefleks som stammer fra dengang moren havde pels og livet foregik i trækronerne. Babyens griberefleks kan sågar også ses i fødderne, selvom vi nu går på to ben. Ergo er babyens overlevelsesinstinkt ikke noget man kan forklare med kritisk teori eller kunsthistorie, men derimod med naturvidenskab.

Denne "overlevelsestrang" skyldes at evolution handler om "reproduction of the fittest". Man fører sine gener videre ved at overleve længe nok til at formere sig, og når man har formeret sig skal man holde sit afkom i live. Det gør man ved at sikre sig ressourcer. Først næring til en selv i dag, og dernæst til unger og mage. Evolutionen har ikke lært os at bekymre os om mennesker på den anden side af kloden, eller om vi har mulighed for at skaffe føde langt ude i fremtiden.

Der hvor vi for alvor går galt i byen, er når vi bilder os selv ind at vi er blevet så kloge og "kulturelle", at vi kan sætte os ud over naturen. Vi, og dermed enhver form for kultur, er en del af naturen, fuldstændig ligesom elefanternes begravelsesritualer er. Adskillelsen mellem natur og kultur er en menneskeskabt illusion. Vi kan bruge naturvidenskab til at forstå det system vi lever i, og så kunne man måske bruge filosofien til at tage nogle af de nederdrægtige beslutninger vi står overfor, men det forudsætter at filosofien tager sig sammen og kommer med et lidt mere pragmatisk bud på, hvad etik er for en fisk.