Feature
Læsetid: 3 min.

»De kæmper hver deres kamp for at komme igennem Besættelsen uden tab af ære eller liv«

Instruktør Anders Refn mener, at der er en del af historien om Besættelsen, som endnu ikke er blevet fortalt på film, nemlig kollaboratørens. Derfor har han lavet filmen ’De forbandede år’, der har premiere 9. januar. Vi var med på optagelserne
Instruktør Anders Refn mener, at der er en del af historien om Besættelsen, som endnu ikke er blevet fortalt på film, nemlig kollaboratørens. Derfor har han lavet filmen ’De forbandede år’, der har premiere 9. januar. Vi var med på optagelserne

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
3. januar 2020

Det er en solrig sommerdag i juli 2019, og der er hektisk aktivitet på Schæffergården, et hotel og konferencecenter i Gentofte. Filmarbejdere og skuespillere fylder stedets hede, indelukkede repræsentationslokaler, der gør det ud for en fin dagligstue i Anders Refns nye film, De forbandede år, som foregår under Besættelsen.

Instruktøren står i midten af stuen og iagttager sine skuespillere, ikke mindst Jesper Christensen og Bodil Jørgensen, der spiller hovedrollerne som den succesfulde elektronik-fabrikant Karl Skov og hans kone, Eva.

Karl føler sig tvunget til at samarbejde med tyskerne for at sikre sin fabriks overlevelse og dermed også sine medarbejderes indtægter, og det får alvorlige konsekvenser for både ham og resten af familien.

Anders Rye Skjoldjensen

»Mange andre film om Besættelsen skildrer de lede nazister og de tapre danskere, men det var meget mere grumset, og det er den historie, vi skylder eftertiden,« siger Anders Refn, der selv var teknisk instruktør på en af heltefilmene, nemlig Anne-Grethe Bjarup Riis’ Hvidsten gruppen

»Folk havde alle deres motiver til at gøre, som de gjorde, og de troede alle, at de gjorde det rigtige. I 1940 troede man, at Hitler ville vinde krigen. Nazismen opstod ikke bare af almindelig ondskab, men selvfølgelig også, fordi nogle var fascineret af den. Se bare i Europa nu, hvor den stikker sit grimme hoved frem igen. Der er al grund til at prøve at forstå, hvorfor det blev så fatalt for mange.«

Anders Rye Skjoldjensen

Der er ingen mennesker i filmen, som ikke bliver forsvaret, forklarer Jesper Christensen, der er glad for Anders Refn og Flemming Quist Møllers manuskript til De forbandede år. Det er nuanceret og forstår personerne og deres motiver. 

»Skov er ikke nogen idiot. Han ser med det samme, at man skal passe på ikke at falde på den forkerte side, og det får han resten af filmen til at gå med – at falde på den forkerte side. Og kæmpe mod det. Men han har en stor ansvarlighed over for sine ansatte, og han vil nærmest gøre alt for dem og sin fabrik.«

Og Karl Skovs historie er den samme som Danmarks historie, siger skuespilleren med henvisning til datidens samarbejdspolitikere.

»Karls position er den samme, som de ansvarlige – og af Anders Fogh Rasmussen forhadte – politikere har over for befolkningen: ’Vi skal komme igennem det her med mindst mulig skade på liv og lemmer. Vi skal forsøge at begrænse skaderne.’ De forbandede år fortæller ikke bare Karls historie. Han har en stor familie, og filmen skildrer forskellige facetter af Besættelsen, hvor de kæmper hver deres kamp for at komme igennem uden tab af ære eller liv.«

Anders Rye Skjoldjensen

I scenen, som er ved at blive optaget, får familien Skov besøg af et jødisk ægtepar, som Eva kender, og som beder om hjælp til at flygte ud af landet. Karl foreslår, at de henvender sig til politiet, men det vil de ikke, og en af fabrikantparrets sønner tilbyder i stedet at sejle dem over Øresund. Det er hans far ikke meget for.

»Firmaet laver vigtige elektroniske komponenter, og Karl kan ikke undslå sig, da den danske regering siger, at ’nu bliver du nødt til at samarbejde med tyskerne, ellers bliver de sure’«, siger Anders Refn.

»Karl Skov er ikke nazist og ville ikke være værnemager. Men han er pragmatiker og prøver at overleve så godt, han kan på de præmisser, der nu engang er. Det får selvfølgelig nogle konsekvenser, og hans børn er måske ikke alt for begejstrede for farens samarbejde med tyskerne.«

Anders Rye Skjoldjensen

Anders Refn har forsøgt at få finansieret De forbandede år i 20 år – først som tv-serie, siden som film, men det var først, da hans søn, filminstruktøren Nicolas Winding Refn, foreslog ham at lave den i sit filmselskab, at den blev til en realitet.

Anders Refn instruktørdebuterede i 1976 og har lavet film som Strømer, Slægten, De flyvende djævle og tv-serier som Een gang strømer og Taxa. I de seneste mange år har han dog mest arbejdet som klipper og instruktørassistent for blandt andre Lars von Trier. De forbandede år er således hans første spillefilm siden 1993, og han er meget glad for at være kommet i gang.

»Jeg ved, at det er nu eller aldrig. Jeg er 75. Jeg ved ikke, hvor gode ben, jeg har, når jeg bliver 80,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her