Klumme
Læsetid: 2 min.

Kunsten og de moderne hjerner

Hvis det virkelig er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen, hvordan skal kunsten så reagere?
Hvis det virkelig er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen, hvordan skal kunsten så reagere?

Sofie Holm Larsen

Kultur
3. januar 2020

Tidligere i år afslørede det yngste medlem af kulturredaktionen, at han ikke ejer en smartphone. Der gik lidt tid, før resten af os forstod, hvad han egentlig mente. Indtil det viste sig, at han mente præcist, hvad han havde sagt. Han ejede ikke en smartphone, fordi han ikke ville lade sin adfærd diktere af techgiganternes åbenlyse interesse i at kapitalisere på vores allesammens vigtigste ressource: vores opmærksomhed. Sagde han.

Han kunne dårligt have sagt det på et værre tidspunkt.

Få dage forinden havde The Washington Post bragt en urovækkende nyhed om, at nogle mennesker ligefrem er begyndt at »gro horn i nakken« som en konsekvens af at sidde for længe med bøjede hoveder over deres mobiltelefoner. Avisen kunne tilmed fremvise sorthvide røntgenbilleder som dokumentation for deres påstand, og så var det ikke så afgørende, at historien siden blev dementeret af The New York Times.

For på det tidspunkt havde den for længst bekræftet en hel del af os i, at vores bekymring for den moderne teknologi er berettiget. At vi burde stræbe efter mindre digital forstyrrelse og mere analog fordybelse; lægge vores mobiltelefoner væk og finde en god bog frem.

Men er det nu også rigtigt, eller er det bare en … følelse?

Fra i dag lancerer vi i kulturtillægget en ny serie, vi kalder ’Kunsten og de moderne hjerner’. Her vil vi de kommende uger undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os – og ikke mindst: Hvordan den påvirker vores kunstoplevelser.

Betyder det overhovedet noget for den måde, vi oplever kunst på, at vores opmærksomhed er blevet mere flygtig, og at vores koncentrationsevne er kommet under pres? Eller ser vi spøgelser – og knoglefremspring – hvor der ingen er?

Undervejs vil vi tale med både hjerneforskere og kunstformidlere, med filosoffer og neuroæstetikere, med kunstnere og kulturhistorikere. Vi vil undersøge, hvad sker der, når fire mennesker tvinger sig selv til at tilbringe en hel time foran et kunstværk uden andre hjælpemidler end deres egen urolige koncentrationsevne. Og vi vil spørge teatre og museer, musikproducere og filmklippere, hvad de gør for at holde publikum fanget i en stadig hurtigere og mere digital verden.

For hvis det virkelig er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile hastigt med, eller trodsigt gå den modsatte vej?

Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her