Interview
Læsetid: 7 min.

Hvis du vil lave teater om De Gule Veste, skal du sætte dig på en bar, bestille en øl og falde i snak

Holdet bag forestillingen ’De Hovedløse’, der i dag har premiere på Mungo Park, har været i Paris ad flere omgange for at forstå, hvem menneskene i De Gule Veste egentlig er. Det har gjort karaktererne mere troværdige og fortællingen mere kompleks, mener dramatiker Nanna Plechinger Tüchsen
Teaterdirektør på Mungo Park, Anna Malzer (tv.), har en ambition om at lave teater, der rykker den globale verden tættere på os og motiverer os til at tage ansvar. Hun håber, forestillingen De Hovedløse, som har premiere i dag, vil have netop den effekt på publikum.

Teaterdirektør på Mungo Park, Anna Malzer (tv.), har en ambition om at lave teater, der rykker den globale verden tættere på os og motiverer os til at tage ansvar. Hun håber, forestillingen De Hovedløse, som har premiere i dag, vil have netop den effekt på publikum.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
22. januar 2020

Midt på scenen på teatret Mungo Park i Allerød, en tirsdag i januar, sidder en ældre mand og taler om De Gule Veste i Paris. Han har set noget, der overraskede ham.

»I går gik De Gule Veste forbi fængslet. De vinkede til fangerne og hyldede dem. Fangerne hang ud ad vinduerne og vinkede tilbage,« siger han.

Han har hvide knæstrømper og laksko på. Hans plejer trækker den ene sko og sokken af ham. Hun vasker hans fødder. En fotograf cirkulerer omkring dem.

»Jeg tror, fængslet er et konkret eksempel på at føle sig fanget af systemet,« fortsætter han, mens hun nikker ivrigt.

Der er en uge til Mungo Parks premiere på forestillingen De Hovedløse om De Gule Veste i Frankrig. Denne tirsdag tages der billeder til forestillingens PR-materiale, mens skuespillerne opfører små fragmenter af scener fra forestillingen.

Mandens oplevelse med De Gule Veste, der hylder de indsatte, er ikke fiktion. Den oplevelse havde dramatiker Nanna Plechinger Tüchsen selv, da hun deltog i en af De Gule Vestes demonstrationer i Paris – der til hendes overraskelse var stille og rolig. Da demonstranterne pludselig gik amok og begyndte at råbe og skrige foran fængslet, forklarede en demonstrant det, som manden i stykket nu siger fra scenen.

For dramatikeren blev oplevelsen et billede på, at De Gule Veste handler om langt mere end stigende benzinpriser.

»Det var en live-perspektivering. Fangerne i fængslet var ikke nødvendigvis fra De Gule Veste, men det føltes, som om de forstod hinanden,« siger hun. 

Researchede i Paris’ gader

Vi har sat os i foyeren i Mungo Park. I den ene side er der en høj bardisk, hvor teatergæsterne normalt kan købe vin og øl i pauserne. I midten står en række borde, gæsterne kan sidde ved. I dag flyder de med tøj. Rundt omkring ligger en skrigende gul refleksvest, præcis som dem folk cykler eller løber med for at blive set af andre trafikanter.

Som forberedelse til manuskriptskrivningen tog Nanna Plechinger Tüchsen til Frankrig to gange for at forsøge at forstå, hvem menneskene med vestene er og for at snakke politik med franskmændene. Alt sammen for at kunne skabe troværdige karakterer og kompleksitet. Selv kalder hun metoden for »god gammeldags research, som er detaljeorienteret.«

Det var Mungo Parks nye teaterdirektør, 28-årige Anna Malzer, som i første omgang gerne ville have en forestilling om De Gule Veste. Tidligere har hun som kunstnerisk leder på Teater Momentum i Odense skabt teatertrilogien Neo-Europa, der ligesom De Hovedløse er baseret på den feltarbejdslignende researchmetode. Den politiske bevægelse blev dannet i Frankrig i foråret 2018 på baggrund af utilfredshed mod øgede afgifter på benzin og diesel og præsident Macrons generelle politik, som de mente især ramte middel- og arbejderklassen. Bevægelsen og deres demonstrationer spredte sig til hele Frankrig, ofte ledsaget af vold og hærværk.

Bevægelsen tændte Anna Malzer. Hun er generelt optaget af at lave teater om globale problematikker såsom social ulighed, og hos De Gule Veste var der følelser, man kunne forbinde sig med.

»Det, der driver mig til at lave teater, er, at jeg inde i mig selv både er enormt træt af at høre om den globale verden, fordi jeg simpelthen ikke orker det. Samtidig fornemmer jeg, at der er noget, der ulmer lige nu, som får konsekvenser for os,« siger teaterdirektøren.

Kombinationen af at være træt af at høre om noget, og samtidig bange for hvad det ’noget’ vil føre til, mener hun er farlig. Det kan føre til identitetskrise og forvirring og et behov for at få udfyldt dette uvishedens hul. Og så kan der opstå forsimplede teorier om verden. Derfor har det aldrig været mere nødvendigt at lave teater, der rykker verden tæt på, så vi indlever os i den.

»Vi er utroligt tæt på hinanden i vores globale verden«, siger hun. »Vi er sådan et underligt sted i historien, hvor vi er afhængige af hinanden og påvirker hinanden og er tæt forbundne, men ikke følelsesmæssigt forbundet. Det, synes jeg, er et kompliceret sted, og derfor har jeg lyst til at prøve at udfylde et lille bitte hul ved at forbinde os følelsesmæssigt gennem en forestilling som ’De Hovedløse’.« 

29-årige Nanna Plechinger Tüchsen, nyuddannet dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole, blev hyret til at skrive forestillingen. Og i slutningen af juni gik hun ud i Paris’ gader, stoppede tilfældige folk og spurgte:

»Hej. Jeg er i gang med at lave en teaterforestilling om De Gule Veste. Hvordan har du det med De Gule Veste?«

Hun talte både med mennesker, som var en del af De Gule Veste, som sympatiserede med dem, og som var imod dem. Nogle tog hun en kort snak med, andre en kop kaffe med, og nogen gik hun i byen med. Imens observerede hun og tog noter til deres historier, karaktertræk og gestik.

»Du får nogle detaljer med af at være der, som du ikke kan researche dig frem til ved at sidde derhjemme,« siger hun og forklarer:

»Du researcher meget specifikt, når du sidder derhjemme, men hvis du går et sted hen og sætter dig på en bar, bestiller en øl og begynder at snakke med dem ved siden af, så kommer de til at fortælle dig noget, du ikke vidste, du ledte efter.«

Hun tror ikke, metoden har noget navn i teaterverdenen. Hun sammenligner det med begrebet ’X Faktor’ i musikverdenen. Det, man ikke vidste, man ledte efter. Og flere af oplevelserne har hun skrevet direkte ind i stykket.

Karaktererne er et sammenkog

De to ture til Frankrig har også været afgørende i opbygningen af forestillingens karakterer. I stykket følger vi en familie, som består af en far og tre voksne børn. De indkapsler hver især forskellige holdninger til De Gule Veste, som Nanna Plechinger Tüchsen har mødt i Frankrig.

Eksempelvis er faren i familien et sammenkog af den del af bevægelsen, som består af de pensionister, der mener, at det var bedre i gamle dage, da Frankrig havde en stærk leder som de Gaulle eller Chirac.

For teaterdirektør Anna Malzer er det også en vigtig pointe, at karaktererne er et sammenkog af flere mennesker. De Gule Veste består af virkelig mange forskellige mennesker, og derfor har det været vigtigt at forsøge at indfange, hvad de har tilfælles for derefter at skabe nogle karakterer, der kunne favne denne forskellighed.

»Vi er optagede af ikke at gøre et menneske til talsperson for en hel bevægelse, og pointen med at opholde sig et sted i længere tid er netop, at man ikke bare tager det første svar, man møder, som en sandhed og baserer en figur på det,« siger hun.

Fra slot til skrot

Forestillingen veksler mellem to lag. I det ene lag befinder vi os på slottet Versailles hos Dronning Marie-Antoinette i 1789, fire år før hun halshugges. Hun keder sig, og derfor kommer en teatertrup og opfører en science fiction-fortælling for hende. Fortællingen foregår i dronningens fremtid og udgøres netop af fortællingen om De Gule Veste.

Samtidig fungerer Marie-Antoinette som et symbol på magten, mens De Gule Veste er symbolet på den almindelige befolkning. Over for hinanden, forklarer Nanna Plechinger Tüchsen, skal de to elementer belyse den enorme ulighed, der er i Frankrig i dag.

Kontrasten mellem rig og fattig oplevede hun selv anden gang, hun var i Frankrig. En af dagene tog hun sammen med instruktør Johan Sarauw og scenograf Frederikke Dalum en ’Fra slot til skrot’-tur, som de kalder det. De startede dagen i Versailles og tog derefter toget til en af Paris’ socialt belastede forstæder. Det fik betydning for forestillingen.

»Vi oplevede helt kropsligt, at det kun tog 30 minutter at komme fra det ene til det andet sted. Det gav os en erkendelse af, at de to verdener ligger side om side. Vi fik noget omkring kontrasterne med hjem fra den tur, og samtidig betød det noget at opleve en forargelse på egen krop i forhold til at kunne skrive den ind i en af karaktererne,« siger hun.

Publikum skal føle ansvar

Det er svært at vide, om publikum vil kunne fornemme det store researcharbejde, holdet har lavet i Paris. Uanset hvad mener Nanna Plechinger Tüchsen, at researchen har gjort forestillingen mere kompleks.

»De mange detaljer, vi har med hjem fra Frankrig, og som vi hele tiden bruger i forestillingen, gør, at det ikke bare bliver den store generelle fortælling om De Gule Veste. Det er den lille fortælling om, hvordan bevægelsen påvirker mennesker, og hvordan den splitter familier ad, og den kunne vi ikke have lavet lige så troværdigt, hvis vi havde siddet herhjemme,« siger hun.

For Anna Malzer kan god historiefortælling være med til at forandre publikum, og det håber hun, De Hovedløse vil gøre.

»Jeg håber, at man glemmer sig selv, når man sidder i salen, og at man lever sig ind i noget, der er fjernt fra en selv. Når man går ud af salen og står i baren bagefter, må man gerne føle sig en lille bitte smule mere forbundet til ens omverden og føle et ansvar over for den.«

Forestillingen ’De Hovedløse’ har premiere på Mungo Park i Allerød i dag, onsdag den 22. januar. Vi anmelder forestillingen i næste uge. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her