Performancekunstner Jessie Kleemann: Det jeg gør med med min krop, det er mit. Jeg vil give det til jer, men jeg bestemmer

Jessie Kleemann præsenterer sig selv som genert. I hvert fald verbalt. »Kom indenfor, jeg er lidt genert,« siger hun, da jeg besøger hende i hendes lejlighed på Amager.
Så ved man det. Lige det ord havde jeg ikke selv fundet på at bruge om den 60-årige grønlandske performancekunstner, som dagen før optrådte i et lokale på inde på Kunstakademiet i København foran en flok forfatterskoleelever, hun havde undervist samme dag, og en flok almindeligt nysgerrige fremmødte.
Her krængede hun anorakken med Grønlandskort som mønster af sig og gebærdede sig rundt på gulvet, først nøgen, så iført en sort kjole med kalvekrøs, senere indhyllet i et stykke stof. Med nogle få rekvisitter såsom en lang stang og nogle særlige grønlandske skibskiks i blå papæsker skabte hun situationer, der virkede rituelle i det, men hvis rituelle funktion man så hele tiden ikke fattede alligevel, fordi situationen i mellemtiden havde udviklet sig til noget nyt.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »