Alle vil skrive den store bog om Suleimani

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

IRAN

Suleimanis posthume berømmelse

Som bekendt: Den 3. januar i år blev generalmajor Qassem Suleimani, øverstkommanderende for Quds-styrken, dræbt i et amerikansk droneangreb. Ham havde de fleste af os ikke lige hørt om før. Men nu vil vi gerne lære mere om denne person, som tilsyneladende var grå eminence for det iranske militær, en slags statsleder i skyggerne, en edderkop i midten af det komplekse spind af magtforbindelser i Mellemøsten.

Direktør Majid Jafara-Aqdam fra det litterære agentur Pol i Teheran har i et interview med iransk radio fortalt, at forlæggere fra over 13 lande henvendte sig i kølvandet på angrebet for at købe rettighederne til en bog om Suleimani. Desværre findes en sådan bog ikke. Men der arbejdes på sagen. Der skal som bekendt smedes, før liget bliver koldt.

ENGLAND

Guldstandarden for klassikere til salg

Hvori består en kanonisering? Hvordan får man residens i elfensbenstårnets penthouselejlighed, hvor kun de udødelige klassikere bor? At være en fremragende kunstner er ikke nok til at holde glemslens mørke stangen. Det hjælper selvsagt at være et blegansigt af den penisbærende type, men der skal mere til.

Når det gælder guldstandarden for klassikerstatus, William Shakespeare (1564-1616), begyndte kanoniseringen formentlig syv år efter mandens død, i 1623, da John Heminge og Henry Condell udgav Mr. William Shakespeares Comedies, Histories & Tragedies, et bind med 36 skuespil i et storformat, der ellers almindeligvis var forbeholdt religiøse tekster.

Denne udgave er siden blevet kendt som ’First Folio’. Der findes nu til dags 235 eksemplarer, hvoraf de seks er i privateje. Et af disse er nu sat til salg ved Christie’s i New York, hvor der forventes et hammerslag ved omkring 40 mio. kr.

DEN ANGLOFONE VERDEN

Jordskælv i bogstreamingverdenen

Sidste fredag forsvandt tusindvis af engelsksprogede titler pludselig fra streamingplatformene Storytel, Nextory og Bookbeat, da Penguin Random House, et af verdens største forlag, trak samtlige titler, både e-bøger og lydbøger, ud af cirkulation.

Angiveligt fordi de ubegrænsede streamingplatforme kannibaliserer på det øvrige salg, både af digitale og trykte bøger. Formodningen er, at Penguin vil lancere deres egen streamingtjeneste, noget som det almindeligvis velinformerede svenske branchesite boktugg.se mente at vide ville ske ugen efter, men en kort meddelelse fra Penguin afkræftede dette. Stay tuned, som man siger, for de seneste udviklinger i en forlagsverden, hvor kontinentalpladerne møvler rundt som var de isflager ramt af global opvarmning.

IRLAND & SVERIGE

Beckett-kontrovers i nobelkomiteen

Den irskfødte og engelsk- og fransksprogede forfatter Samuel Beckett (1906-1989) blev tildelt Nobelprisen i 1969, hvilket er 50 år siden, og arkiverne omkring denne tildeling er derfor nu blevet offentligt tilgængelige. Og de viser, at der var dyb splittelse internt i akademiet om Becketts kandidatur.

Den ene fløj, repræsenteret af den permanente sekretær Anders Österling, mente at Beckett ikke levede op til ordene i Alfred Nobels testamente om »en idealistisk retning« og at irerens litteratur var en »kunstnerisk iscenesat spøgelsesdigtning, karakteriseret ved en afgrundsdyb foragt for den menneskelige tilstand«. Den anden fløj i akademiet var repræsenteret af Karl Ragnar Gierow, der tværtimod mente, at mørket i Becketts litteratur netop påpegede eksistensen af lys.

Beckett accepterede prisen, men kom ikke til Stockholm for at modtage den og holde takketale.

USA

11 tendenser i bogverdenen det forgangne årti

I anledning af det nys udrundne årti har Washington Post opregnet 11 tendenser, som kendetegner periodens udvikling i bøgernes verden. Pladsen her tillader ikke andet end ren opremsning; forklaringer og mellemregninger må man forestille eller google sig til:

1. De store boghandlerkæder på afgrundens rand, mens de uafhængige boghandlere genopbyggede. 2. Lydbøgerne voksede sig store og onlinedistribuerede.
3. Kvindelige helte indtog krimigenren.
4. Graphic novels blev forlagsbranchens nye superhelte.
5. Børnebøgerne valgte politisk side.
6. E.L. James trak den erotiske litteratur frem fra baglokalet.
7. Print-on-demand blev endelig et faktum.
8. Børnebogsforlæggerne begyndte at tænke i mere mangfoldige baner.
9. Politiske bøger blev markører for personligt tilhørsforhold.
10. Tv-producenter på ædetrip i den ny litteratur.
11. Forlag og biblioteker på krigsstien over e-bøger.

Her i spalten ser jeg frem til endnu ti år med død, ødelæggelse og vilde fortællinger.

SVERIGE

Tvivl og magt i den svenske bogverden 

I foråret udkom Emil af Johan Heltne (født 1977), en roman om en mand, der anklages for voldtægt. Forfatteren har nu skrevet et indlæg i Dagens Nyheter, hvor han fortæller om den modstand, som bogen mødte, dels på skriveskolen Biskops Arnö og især på forlaget, der udgav bogen.

Stridsspørgsmålet handlede om skyld: Var eller var romanens hovedperson ikke skyldig i voldtægt?

Heltne ønskede af kunstneriske grunde at lade tvivlen råde hele vejen gennem bogen, men forlæggeren (som han i artiklen skjuler under det kønsneutrale pronomen ’hen’) ønskede at stryge og ændre i visse passager, så det stod klart, at ja, hovedpersonen er skyldig.

Forfatteren føjede i en vis udstrækning hens ønsker, af frygt for at bogen ikke skulle udkomme, hvis han strittede imod. Og det har han nu fortrudt.

»Kernen, tror jeg,« skriver forfatteren til sidst, »er et stadigt mere almindeligt litteratursyn, der mistænkeliggør moralsk uklarhed«.