Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.
Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.
IRAN
Suleimanis posthume berømmelse
Som bekendt: Den 3. januar i år blev generalmajor Qassem Suleimani, øverstkommanderende for Quds-styrken, dræbt i et amerikansk droneangreb. Ham havde de fleste af os ikke lige hørt om før. Men nu vil vi gerne lære mere om denne person, som tilsyneladende var grå eminence for det iranske militær, en slags statsleder i skyggerne, en edderkop i midten af det komplekse spind af magtforbindelser i Mellemøsten.
Direktør Majid Jafara-Aqdam fra det litterære agentur Pol i Teheran har i et interview med iransk radio fortalt, at forlæggere fra over 13 lande henvendte sig i kølvandet på angrebet for at købe rettighederne til en bog om Suleimani. Desværre findes en sådan bog ikke. Men der arbejdes på sagen. Der skal som bekendt smedes, før liget bliver koldt.
ENGLAND
Guldstandarden for klassikere til salg
Hvori består en kanonisering? Hvordan får man residens i elfensbenstårnets penthouselejlighed, hvor kun de udødelige klassikere bor? At være en fremragende kunstner er ikke nok til at holde glemslens mørke stangen. Det hjælper selvsagt at være et blegansigt af den penisbærende type, men der skal mere til.
Når det gælder guldstandarden for klassikerstatus, William Shakespeare (1564-1616), begyndte kanoniseringen formentlig syv år efter mandens død, i 1623, da John Heminge og Henry Condell udgav Mr. William Shakespeares Comedies, Histories & Tragedies, et bind med 36 skuespil i et storformat, der ellers almindeligvis var forbeholdt religiøse tekster.
Denne udgave er siden blevet kendt som ’First Folio’. Der findes nu til dags 235 eksemplarer, hvoraf de seks er i privateje. Et af disse er nu sat til salg ved Christie’s i New York, hvor der forventes et hammerslag ved omkring 40 mio. kr.
DEN ANGLOFONE VERDEN
Jordskælv i bogstreamingverdenen
Sidste fredag forsvandt tusindvis af engelsksprogede titler pludselig fra streamingplatformene Storytel, Nextory og Bookbeat, da Penguin Random House, et af verdens største forlag, trak samtlige titler, både e-bøger og lydbøger, ud af cirkulation.
Angiveligt fordi de ubegrænsede streamingplatforme kannibaliserer på det øvrige salg, både af digitale og trykte bøger. Formodningen er, at Penguin vil lancere deres egen streamingtjeneste, noget som det almindeligvis velinformerede svenske branchesite boktugg.se mente at vide ville ske ugen efter, men en kort meddelelse fra Penguin afkræftede dette. Stay tuned, som man siger, for de seneste udviklinger i en forlagsverden, hvor kontinentalpladerne møvler rundt som var de isflager ramt af global opvarmning.
Ugens 10 bøger: Læseretning
Som så mange andre her i den kreative samfundsglasur tørrer jeg gerne mit arbejde af på andre og tager æren (og grunkerne) selv. Således også i sidste uge, hvor jeg skulle bruge bøger med kinesisk æskestruktur til denne bogliste og derfor spurgte på min facebookvæg efter eksempler.
I en undertråd omtalte forfatteren Olga Ravn det i grunden frustrerende faktum, at man kun kan læse i én retning – fra side 1 og frem. Jeg nævnte denne listes nr. 1, som er trykt på gennemsigtigt plastic med metalringe i ryggen og uden sidetal. Og tilføjede højstemt:
»Jeg drømmer om en bog, hvor læseren bladrer manisk frem og tilbage uden at kunne hitte hverken begyndelse eller slutning«.
Ugens bogliste består af titler, der somehow leger med den narrative struktur eller bogens måde at være bog på.
- Per Højholt: Punkter
- Julio Cortázar: Hinkeleg (oversat af Rigmor Kappel Schmidt)
- Julian Ríos: Larva. Babel de una noche de San Juan
- David Mitchell: Skyatlas (oversat af Svend Ranild)
- Italo Calvino: Hvis en vinternat en rejsende (oversat af Lene Waage Petersen)
- Steve Jackson og Ian Livingstone: Troldmanden fra Ildbjerget (oversat af Erik Swiatek)
- Poul Vad: Kattens anatomi
- Anne Carson: Nox (oversat af Peter Højrup, Martin Larsen og Pejk Malinovski)
- Milorad Pavic: Khazarernes bog (oversat af Anne Ulv)
- Ocean Vuong: On Earth We’re Briefly Gorgeous
IRLAND & SVERIGE
Beckett-kontrovers i nobelkomiteen
Den irskfødte og engelsk- og fransksprogede forfatter Samuel Beckett (1906-1989) blev tildelt Nobelprisen i 1969, hvilket er 50 år siden, og arkiverne omkring denne tildeling er derfor nu blevet offentligt tilgængelige. Og de viser, at der var dyb splittelse internt i akademiet om Becketts kandidatur.
Den ene fløj, repræsenteret af den permanente sekretær Anders Österling, mente at Beckett ikke levede op til ordene i Alfred Nobels testamente om »en idealistisk retning« og at irerens litteratur var en »kunstnerisk iscenesat spøgelsesdigtning, karakteriseret ved en afgrundsdyb foragt for den menneskelige tilstand«. Den anden fløj i akademiet var repræsenteret af Karl Ragnar Gierow, der tværtimod mente, at mørket i Becketts litteratur netop påpegede eksistensen af lys.
Beckett accepterede prisen, men kom ikke til Stockholm for at modtage den og holde takketale.
USA
11 tendenser i bogverdenen det forgangne årti
I anledning af det nys udrundne årti har Washington Post opregnet 11 tendenser, som kendetegner periodens udvikling i bøgernes verden. Pladsen her tillader ikke andet end ren opremsning; forklaringer og mellemregninger må man forestille eller google sig til:
1. De store boghandlerkæder på afgrundens rand, mens de uafhængige boghandlere genopbyggede. 2. Lydbøgerne voksede sig store og onlinedistribuerede.
3. Kvindelige helte indtog krimigenren.
4. Graphic novels blev forlagsbranchens nye superhelte.
5. Børnebøgerne valgte politisk side.
6. E.L. James trak den erotiske litteratur frem fra baglokalet.
7. Print-on-demand blev endelig et faktum.
8. Børnebogsforlæggerne begyndte at tænke i mere mangfoldige baner.
9. Politiske bøger blev markører for personligt tilhørsforhold.
10. Tv-producenter på ædetrip i den ny litteratur.
11. Forlag og biblioteker på krigsstien over e-bøger.
Her i spalten ser jeg frem til endnu ti år med død, ødelæggelse og vilde fortællinger.
SVERIGE
Tvivl og magt i den svenske bogverden
I foråret udkom Emil af Johan Heltne (født 1977), en roman om en mand, der anklages for voldtægt. Forfatteren har nu skrevet et indlæg i Dagens Nyheter, hvor han fortæller om den modstand, som bogen mødte, dels på skriveskolen Biskops Arnö og især på forlaget, der udgav bogen.
Stridsspørgsmålet handlede om skyld: Var eller var romanens hovedperson ikke skyldig i voldtægt?
Heltne ønskede af kunstneriske grunde at lade tvivlen råde hele vejen gennem bogen, men forlæggeren (som han i artiklen skjuler under det kønsneutrale pronomen ’hen’) ønskede at stryge og ændre i visse passager, så det stod klart, at ja, hovedpersonen er skyldig.
Forfatteren føjede i en vis udstrækning hens ønsker, af frygt for at bogen ikke skulle udkomme, hvis han strittede imod. Og det har han nu fortrudt.
»Kernen, tror jeg,« skriver forfatteren til sidst, »er et stadigt mere almindeligt litteratursyn, der mistænkeliggør moralsk uklarhed«.
Bognyt fra resten af verden
Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland – faglitteratur såvel som skønlitteratur.
Det er verdenslitteraturen vendt på hovedet. Perspektiver, du ikke vidste, du manglede.
Seneste artikler
Salget af ukrainsksproget litteratur er steget voldsomt
6. januar 2023Ukrainere dropper russisksproget litteratur og læser nu nationalsproget, og strejken i den amerikanske forlagsbranche trækker ud. Det er denne uges BognytÅrets største litterære begivenheder: En forfatter blev anklaget for plagiat i forsøget på at forklare en plagiatsag
30. december 2022Det voldelige overfald på Salman Rushdie blev en af årets største begivenheder i bogverdenen, men også den otte år lange hemmeligholdelse af Cormac McCarthys to udgivelser er på listen. Blandt årets bedste afrikanske bøger er ’Africa is Not a Country’, som smadrer fordomme om ’afrikanere’Aktivist fjerner 100 bøger om racisme, pornografi og flydende køn fra amerikanske biblioteker
23. december 2022I Clay Country i Florida har man indført en politik, der betyder, at bøger skal fjernes fra hylderne i de lokale biblioteker, inklusive skolebiblioteker, hvis en klage over den pågældende bog indløber ad de rette kanaler. I New York finder Pynchon-arkivet sit hjem