Følelsen af næsten ikke at kunne følge med er et godt tegn, hvis man er anmelder – eller bare en almindeligt dedikeret forbruger af en hvilken som helst kunstform. Det er en af de mest luksuriøse former for frustration, man oplever, når man ikke når at blive færdig med den ene gode, gribende og tankevækkende serie, før den næste dukker op.
I løbet af de seneste par år er denne følelse kun blevet stærkere på ungdomsseriefronten. Der sker noget, som det er værd at tale om. Hvad det lige er, der sker, prøver vi i dette tillæg at danne os et overblik over med en kritisk gennemgang af de seneste fem års danske ungdomsserier og med et interview med nogle af de serieskabere, der får tingene til at ske.
Bølgen af danske ungdomsserier kan helt oplagt forklares med, at der findes et ungt seriebegærligt publikum og et fjernsynsmarked, der er godt i gang med at omstille sig fra flowkanaler til streamingtjenester, der skal fodres med indhold.
Fordi det i sig selv er en kvalitet ved en streamingtjeneste, at der er mange valgmuligheder, har aftagerne af danske tv-serier et langt større incitament til at give nye navne en chance, end dengang der kun var kanalernes begrænsede sendetid at rutte med.
En græsrodsserie som Ondt i røven (2019), der udspringer af det queermiljø, den også skildrer, fik eksempelvis chancen som webserie på TV 2 Play. At det frivilligt drevne netmagasin Sein så også lige har overskud til at udgive miniantologiserien Vakuum (2019) på sin egen hjemmeside, vidner om, hvilket overskud af tv-dramatisk virkelyst der findes for tiden.
Det er ikke bare en god nyhed for seriernes kernemålgrupper, der er jævnaldrende med seriernes hovedpersoner, der spænder fra puberteten til de tidlige tredivere. Det er en gevinst for alle, der er interesserede i historier, der går tæt på det cirkus af følelser, der udspiller sig i folks intimsfærer og nære relationer. Hvis det er den slags historier, man er ude efter, har det alle dage været en god idé at lade et ungt forvirret menneske være hovedperson.
Et bemærkelsesværdigt – og positivt – træk ved ungdomsseriebølgen er, hvor broget den er. Selv om man ser inspirationen fra udenlandske successerier som Skam og Girls, er der tydeligvis ikke nogen gængs formel, de fleste følger. Lige kunstnerisk vellykkede er serierne heller ikke, men så længe de nye danske ungdomsserier er friske og nysgerrige i deres form, tager man gerne en vis famlen med i købet.
