Fakta
Læsetid: 5 min.

En konstant strøm af nyheder gør, at danskerne aldrig føler, de har læst nok

De brummende telefoner i danskernes lommer giver særligt unge følelsen af aldrig at blive færdige med at læse nyheder. Derfor hitter afrundede formater som TV Avisen, siger chefen for DR Medieforskning, der mener, at både mediernes funktioner og brugernes digitale modning skal komme den dårlige samvittighed til livs
De brummende telefoner i danskernes lommer giver særligt unge følelsen af aldrig at blive færdige med at læse nyheder. Derfor hitter afrundede formater som TV Avisen, siger chefen for DR Medieforskning, der mener, at både mediernes funktioner og brugernes digitale modning skal komme den dårlige samvittighed til livs

Sofie Holm Larsen

Kultur
13. februar 2020

For cirka ni måneder siden deaktiverede chefen for DR Medieforskning, Dennis Christensen, sin facebookprofil. Han gjorde det for at slippe af med noget af al det digitale flimmer, som ofte fik ham til at snuppe telefonen, åbne den blå app og scrolle ned langs opdateringer, billeder og nyheder.

Alligevel sker det stort set hver dag, at han i sofaen bliver nødt til at spørge sin sidemand, hvad der lige skete i den streamede tv-serie på skærmen, mens den vibrerende telefon fangede hans koncentration med en notifikation fra Twitter, en mail eller en af de mange nyhedsapps.

Og egentlig minder Dennis Christensen om rigtig mange andre danskere. DR’s seneste medierapport fra januar om medieudviklingen i 2019 viser, at den gennemsnitlige dansker bruger 7 timer og 35 minutter på digitale medier – dagligt.

»Det høje tal er et udtryk for, at der er rigtig mange overlap i danskernes medieforbrug. Mange ser tv, mens de bladrer i mobilen, og radioen kører i baggrunden, mens de læser avisen,« fortæller Dennis Christensen.

De fleste danskere har i medieundersøgelsen erklæret sig enige i, at det kan være svært at undvære de sociale og digitale medier. For første gang har DR undersøgt, hvordan danskerne har det med antallet af notifikationer. Her svarer 38 procent, at de får ’lidt for mange’, mens 11 procent svarer, at de får ’alt for mange’.

På trods af det sletter de ikke de bimlende apps fra smartphonen. Andelen af danskere, der dagligt benytter sociale medier, ligger fortsat på 78 procent, ligesom det har gjort de seneste år. Her er Facebook den mest foretrukne efterfulgt af YouTube, Instagram og Snapchat. YouTube er faldet lidt siden året forinden, mens de andre tre har fået lidt flere daglige brugere i løbet af 2019. 

’Du har gennemført nyhederne’

Sociale medier er generelt en stor nyhedskilde sammen med hjemmesider og apps, hvor danskerne primært forsøger at holde sig ajour. Når det kommer til nyheder, hører Dennis Christensen personligt til den generation, der holder af at få sin daglige opdatering ved at se TV Avisen.

»Når jeg sætter mig ned og bruger 25 minutter på at se TV Avisen, så er det, fordi en redaktør har udvalgt, hvad jeg skal se for at være orienteret. Og jeg ved, at når jeg har set det, så har jeg gennemført nyhederne. Så kan jeg med god samvittighed zappe over og se noget på Netflix.«

Medieudviklingen 2019

  • Seertallet på TV Avisen på DR1 kl. 18.30 er steget fra 417.000 til 448.000 i 2019.
  • I kategorien ’Unge voksne’ ville 47 procent have sværest ved at undvære nyhedssider- og apps som nyhedsmedie.
  • 64 procent af danskerne bruger Facebook dagligt.
  • Ugentlige brugere af podcasts er steget fra 18 til 24 procent, mens radioforbruget ikke er faldet.
  • Andelen af 47-75-årige, der ugentligt benytter streamingtjenester, er steget fra 23 til 27 procent. Danskerne i den målgruppe er blandt de mest digitale ældre i verden.

Den impuls til gerne at ville blive færdig med at blive nyhedsopdateret deler han med andre generationer. 66 procent af danskerne bliver opdateret igennem digitale nyhedsudbud som nyhedssider- og apps, mens 56 procent af danskerne dagligt får nyheder via tv. Tallet har været let faldende de senere år, men faktisk er seertallet på DR’s TV Avisen klokken 18.30 steget i 2019, ligesom det generelt er for nyhedsprogrammer på tv.

Dennis Christensen mener, det er udtryk for, at flere danskere har brug for »effekten af at have gennemført dagens nyheder«, som de ikke får ved det digitale forbrug, fordi de ikke ved, hvor langt de skal scrolle for at være kommet i mål med nyhederne.

»I vores undersøgelser kan vi se, at særligt mange unge kæmper med dårlig samvittighed. Vi har aldrig haft større adgang til medier og nyheder, og alligevel beskriver mange af dem den her fornemmelse af aldrig at have læst nok nyheder.«

Mange befinder sig således i et dilemma mellem irritationen over at blive distraheret af for mange notifikationer, og samtidig har de en frygt for at gå glip af noget relevant, hvis de enten slettede appen eller stoppede med at læse på nyhedssider.

Medierne skal hjælpe danskerne

Selv om medieforskningschefen ikke selv er hoppet tilbage på Facebook igen, mener han ikke, at det er vejen frem for danskerne at slippe af med de vibrerende distraktioner i hverdagen, der giver dårlig samvittighed.

»Jeg tror ikke på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi alle slukkede mobilerne. Dem kommer vi nok ikke lige af med foreløbigt. Hvis man skal køre fra syd til nord i Jylland, kan det godt lade sig gøre at tage landevejen i stedet for motorvejen, men det er jo også at gøre det besværligt for sig selv.«

I stedet skal løsningen blandt andet findes hos medierne selv, som har et ansvar for at hjælpe forbrugerne.

»Det er jo et problem for digitale medier, at vi endnu ikke har løst den opgave, det er at sende et signal til folk om, at nu er de faktisk godt klædt på, nu er du faktisk færdig. Det er et udviklingsprojekt, som man bliver nødt til at arbejde på.«

Hvad der præcist skal udvikles for at hjælpe forbrugerne af med følelsen af aldrig at nå helt i mål med nyhederne, har Dennis Christensen ikke selv noget svar på, men han peger på nogle funktioner, som medier er begyndt at indføre for at hjælpe til selvhjælp.

»Der er dukket nogle tiltag op, som kan hjælpe forbrugeren med selv at vurdere, om man har tid til at læse en bestemt artikel. For eksempel når medierne skriver, hvor lang tid, det tager at læse en artikel, eller når der er en ’progress-linje’ oppe i toppen af artiklen, der gør, at forbrugeren kan se, hvor langt de er kommet med læsningen. Men der mangler stadig den der overordnede lille plinglyd, der siger, at nu er de færdige – ligesom med TV Avisen.«

Digital modenhed

Uanset om de digitale medier formår at finde ud af, hvordan de skal fortælle forbrugeren, at de er opdateret, har danskerne også selv et ansvar for at blive mere begavede medieforbrugere, mener Dennis Christensen.

»Vi skal blive bedre til at leve sammen med vores telefon og udvikle gode vaner ved at vurdere, hvad vi gerne vil bruge de forskellige apps til. Måske er det på tide, at vi indser, at Facebook ikke er verdens bedste nyhedsmedie, men så må vi bruge det til noget andet.«

DR Medieforskning har i undersøgelsen spurgt ind til danskernes oplevelse af de notifikationer, de får, og her kan Dennis Christensen se, at særligt de unge er begyndt at slå nogle af notifikationerne fra for at få mere ro. Det ser han som tegn på, at danskerne er ved at gå igennem en helt naturlig modningsproces.

»Jeg tror, den dårlige samvittighed, vi har set de seneste par år, har været et udtryk for, at vi har været nybegyndere i digitale medier. Derfor skal vi gøre op med os selv, hvad der giver os værdi. Og så kan vi derefter begynde at indstille vores telefoner, så vi ikke ender med at hive den frem hele tiden og blive distraheret og stresset af røde notifikationer.«

Serie

De moderne hjerner og kunsten

Aldrig har vores hjerner modtaget og bearbejdet så meget information som nu. I en ny serie taler vi med hjerneforskere og kunstformidlere, filosoffer og neuroæstetikere, kunstnere og kulturhistorikere for at undersøge, hvordan den digitale verdens flimmer påvirker os. For hvis det er sandt, at internettet forandrer vores hjerner, og hvis det dermed også er sandt, at vores hjerner forandrer kunstoplevelsen – hvordan skal kunsten så reagere? Skal den ile med, eller gå den modsatte vej?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Hvad skal man dog med notifikationer?

Randi Christiansen

"Den gennemsnitlige dansker bruger 7 timer og 35 minutter dagligt på digitale medier"

Er 'den gennemsnitlige dansker' blevet en digital zombie? Og når - som det ser ud til, bortset fra i bruxelles, der vil man ikke ha det, hvorfor mon - 5 g indføres - i vores hjerner, ku man sige, men også i resten af biotopen, sådan er det jo med elektromagnetisk stråling, utroligt at man så ukritisk adapterer den form for teknologi, bare fordi det er så forførende - så er marken pløjet for den ultimative kontrol af humanoiderne.

Og bemærk venligst, at når kritiske researchere bliver sendt rundt i manegen i deres efterspørgsel efter fakta vedr 5g implikationer for helbredet og havner hos sundhedsstyrelsen, hvem henviser denne styrelse så til? Jo, til to såkaldte eksperter som - rigtigt gættet - er ansat af teleindustrien.

Lyt eksempelvis til det komplet talentløse radioprogram, som skal forestille at være en objektiv undersøgelse af 5g, men ender med at være et aldeles utroværdigt forsøg på hvidvaskning igen ved hjælp af samme to såkaldte eksperter ansat af teleindustrien. Go dav do, tror man vi er født i går og tørret på kakkelovnen i nat? Agendaen synes at være at reducere borgerne til netop den tilstand.

Visse hjerner synes allerede på nuværende tidspunkt at være ristet hinsides rationel funktionalitet. Eller forholder det sig virkelig så gyseligt som i det værste scifi scenario, at borgerne udsættes for skjult central fysisk og psykisk kontrol, og at hensigten er total kontrol. Overvågning er frihed osv. Er danmark forsøgsområde for optimal digitalisering? Og tag lige dummepeter hatten af - bare længe nok til at tænke en selvstændig - analog - tanke.

Estermarie Mandelquist, Per Torbensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det er vel en god ting, at vores hjerner er blevet så udviklede, at vi er i stand til at kapere information i større mængde simultant?

Hvorfor er det ikke en god ting, at man kan læse en bog, tjekke Facebook og Instagram, mens man spiser og snakker og tv kører i baggrunden?

Er dette en slags reklame for DR Nyheder.

Thomas Tanghus

> særligt de unge er begyndt at slå nogle af notifikationerne fra for at få mere ro.

Jeg fatter altså heller ikke, at folk ikke bare slår lyd og vibration fra på deres SoMe apps.

Jeppe Lindholm

"afrundede formater som TV Avisen" Skræklig. Ja ligefrem forfærdelig overfladeirsk. Og halvdelen af TVA handler om, hvad vi skal høre om lige om lidt.

Det har intet med public service nyhedsformidling at gøre længere. Det er et show og ikke DR TVA værdig.

Randi Christiansen, Maj-Britt Kent Hansen, David Zennaro, Martin Rønnow Klarlund, Thomas Tanghus og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Måske er Dennis Christensens daglige opdatering udtryk for et indbildt virkelighedstjek, i en flydende verden af endeløse, for størstepartens vedkommende uanvendelige informationer, som truer med at opløse vores behov for indre ligevægt? Nicolas Carr (og mange andre) har forsket i de relativt kedelige konsekvenser af vores samtids intense integration af connectivity og virtuel informationsstrøm:
https://www.youtube.com/watch?v=lt_NwowMTcg&t=1194s
https://www.youtube.com/watch?v=WrQesbxOFNo

For meget information eller irrelevant information vil blot optræde som støj. Så på et sæt kan man måske godt se nyhedsstrømmen i den moderne verden som et rent støjhelvede

Man kommer nok ikke uden om, at tage nogle aktive valg, for man kan simpelthen ikke være opdateret på alt - og man kan også betvivl om de skulle være nødvendigt. F.eks. synes det jo oplagt, at hvis man virkelig skal informere sig rigtigt i bredde, så vil det ske på bekostning af hvad kan nå i dybden. Og hvis danskerne virkelig bruger 7 timer på det digitale univers mht. nyheder, så kan man vel stille spørgsmål om der ikke er noget der er irrelevant, og ude af fokus?

Det kan jo blive en hel mani, at skulle stay tuned på alt, og man har ikke en kinamands chance for, at forholde sig kildekritisk til ret meget af det

Men i den moderne verden er nyheder både underholdning og en vare, og vi er så konsumenter. Måske skal man være lidt mere selektiv med hvad man fylder sin hjerne med, for rettelig findes der også et hav af misinformation og agendaer. Den slags bliver man ikke nødvendigvis velunderrettet eller klogere af

Om man ligefrem kan blive "addicted" af nyheder. Det kan man vel. Men heldigvis kan man også vælge, at gå til det når det passer en selv.

Der er sgu så mange andre flader af virkeligheden end nyheder på de digitale platforme. Det skal man også unde sig selv tid til.

Det væsentlige kan opfanges på få minutter dagligt mht. nyheder

A pro pos TV avisen - jeg har tit taget mig selv i, at ikke at kunne huske en skid af de indslag der har været i løbet af en TV-avis. Det har nærmest været en aha oplevelse når resuméet kom til sidst. Nåeh ja det var der vist også lige et indslag om. Så kan man jo sige tak for resuméet. Men det siger vel også lidt om hvor flygtig en størrelse nyheder kan være.

Alt kan forstås fra en overflade uden nogen erkendelse der rigtigt når i dybden. Og i sidste ende har man måske så forstået shit.

Randi Christiansen

Vi har folk til at foretage opdatering vedr inden-og udenrigspolitiske forhold, og ligeledes vedr hvad der sker indenfor andre vigtige områder som f.eks. kunst, kultur, filosofi og naturvidenskaberne. Man kan jo kun håbe på, at de gør deres arbejde ordentligt og så godt, de kan. Yeah right ... mørkelygten lyser

Hvorledes man vælger at bruge sin opmærksomhed er et personligt valg. I øjeblikket lytter jeg f.eks. til et program om hjernen på radio 4. Vældig interessant.

Har man som jeg et eksistentielt udgangspunkt der siger, at alt er forbundet og interagerer konstant, vil der være en grundlæggende tillid tilstede, om at det er muligt bevidsthedsmæssigt at befinde sig der, hvor det i alle henseender giver god mening at være.

Når omverdenen observeres, kan man blive forskrækket - især hvis man er så heldig at befinde sig et forholdsvis trygt sted - over al den uro og konflikt, der udspilles i verden og spørge sig selv og hinanden om, hvordan i al verden det ku gå så galt, og hvad der kan gøres. For det forholder sig uomtvisteligt således, at vi befinder os i et potentielt paradis. Nu må vi ha bæen på bordet ... og fjernet. Det har længe lugtet for fælt. Følg pengene, siger jeg, og find de ansvarlige.