Læsetid: 8 min.

Kurator for SMK-udstilling: Det er en fornyelse ikke at tale om Anna Ancher som kvindekunstner

I en anmeldelse fredag problematiserer Informations kunstanmelder Rune Gade, at Statens Museum for Kunst har sat maleren Anna Anchers køn i skyggen i den hidtil største udstilling af hendes værker. Vi har spurgt udstillingens kurator, en Ancher-kender og en leder af en kunsthal, om kunst og køn skal skilles ad
Anna Ancher: 'Solskin i den blå stue', 1891. 

Anna Ancher: 'Solskin i den blå stue', 1891. 

Skagens Kunstmuseer

15. februar 2020

»Hvis hun hele tiden bliver sammenlignet med andre kvindelige kunstnere, er kønsperspektivet ikke produktivt«

Peter Nørgaard Larsen, museumsinspektør og kurator for Anna Ancher-udstillingen på Statens Museum for Kunst

– Overvejede I, da I skulle lave denne udstilling, om Anna Anchers køn skulle bringes mere ind i formidlingen?

»Vi har overvejet det meget og talt om det. Nu er udstillingsmediet i modsætning til en større akademisk fremstilling mere begrænset. Det er et medie, hvor man er nødt til at prioritere sine pointer.«

»Der var to væsentlige opfattelser, vi ville gøre op med. Det var for det første vigtigt for os at gøre op med den fordom, at fordi du er en kvindelig kunstner, så må det hele være naturforbundet – at kvinder kun kan blive kunstnere, fordi de er naturtalenter. For selvfølgelig har Anna Ancher en masse viden og inspiration, hun trækker på i forskellige sammenhænge.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Udmærket at udelade kønnet ifm. Anna Ancher.

Men hvorfor så pludselig sætte en mærkat på Kristian Zahrtmann?
Det forekommer søgt. Et kuratorkneb.

Når jeg ser på Hammershøi, som jeg holder meget af, så tænker jeg ikke på ham som en mandlig maler, men som en der har en fabelagtig evne til at fange det vigtigste i et maleri: Lyset. Er det andet så ikke udenomssnak?

Enig med kuratoren. Mener generelt at Information for tiden har en tendens til at se alt som køn, og ikke hvorvidt udstillingen er god, om kunstnerens kunst er god, etc.

Nu er der jo for tiden ca. 17 forskellige køn ... så skal vi ikke bare glemme det, og hygge os med de køn (mennesker), som behager os? Hvad enten de laver malerier, musik, bøger ... eller bare er hyggelige at være sammen med?

På den anden side: skuespillere, der er helt raske må ikke spille syge, KU-studerende, der ikke er mexicanere, må ikke klæde sig ud som mexicanere, og da jeg var dreng legede jeg cowboydere og indianere uden at vide, at det ville krænke en masse mennesker her mange år efter ...

Flemming Berger, jens christian jacobsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

Tilbage i 1960'erne blev vi som litteraturstuderende af Johan Fjord Jensen introduceret for noget nyt i litteraturkritikken - "Den ny Kritik" hvor værket blev sat i centrum mens de sociologiske og biografiske ("Vi ved desværre ikke noget om forfatteren - vi har kun (sic!) hans værker") aspekter blev skubbet bagud.
Var det ikke på tide, at kunsthistorikere lærte lidt af den (ikke så længere ny) kritik? Hvad f... betyder malerens køn, og hvorvidt vedkommende arbejdede i Firenze i renaissancen eller på Skagen i slutningen af det 19. årh.? Hvis det er et godt billede, er det god kunst!