Interview
Læsetid: 11 min.

»Det er nærmest flovt at sige som rapper, at min mor rydder op på mit værelse, men jeg elsker det«

Rapstjernen Artigeardit er splittet mellem festen og forældrene, som han stadig bor hjemme hos i Mørkhøj. Men det udgangspunkt er også hans styrke, siger han
Rapstjernen Artigeardit er splittet mellem festen og forældrene, som han stadig bor 
hjemme hos i Mørkhøj. Men det udgangspunkt er også hans styrke, siger han

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
21. februar 2020

Mellem to slurke af sin caffe latte på café Staalvand i Brønshøj bliver Artigeardit stoppet af to unge kvindelige fans, der vil have et billede med ham. De giver ham en krammer og fortæller, at de er inspireret af ham, mens de fniser og får hver deres billede taget med rapperen, der smiler under huen med sin Canada Goose-jakke over skuldrene.

Han sætter sig ned og siger:

»Jeg glemmer tit, at jeg laver musik. Det her var meget mærkeligt. Jeg skal lige vænne mig til, at jeg er ved at blive kendt, forstår du?«

Den dansk-albanske rapper Ardit Aliti siger »forstår du« igen og igen under interviewet for at understrege en pointe. Og det er, som om jeg faktisk forstår, hvem han er i løbet af vores samtale. Han er en ærlig musiker, der er splittet mellem to verdener. Han er født og opvokset i Danmark, han har gået i dansk folkeskole, men han er også, som han selv formulerer det, blevet indoktrineret med forældrenes albanske værdier. Han er splittet mellem festen og forældrene, som han stadig bor hjemme hos i Mørkhøj.

Det udgangspunkt er hans styrke, siger han:

»Jeg har et overblik over hele Danmark. Jeg kan se det hele.«

Dreven selvironi

Artigeardits første udspil, Fristelse fordærver fra 2016, var en kærkommen afveksling på en musikscene, hvor rapperne dyrkede det tunge trapbeat med en tydelig highhat og mumlende og melodisk stemmeføring. Han genintroducerede et fokus på den gode tekst og den jazzede produktion, som han kombinerede med et melankolsk næsten fremmedgjort univers.

Dette er blevet hans musikalske identitet, som han stadig dyrker på sine plader. Han skriver om de eksistentielle tømmermænd, der rammer én ved det første morgenlys, frem for ekstasen i klubbens mørke, og han leverer det hele med en dreven selvironi, som er sjælden blandt rappere.

Anders Rye Skjoldjensen

Det har ramt noget blandt anmelderne og lytterne, og hans karriere har haft en nærmest kometagtig bane, der i 2020 kulminerer med en danmarksturné i forlængelse af albummet Idiot, der udkom i 31. januar til rosende anmeldelser. Magasinet Soundvenue skrev:

»Artigeardits andet album er en fortælling om vejen til toppen. Men der er ridser i lakken på selvfortællingen, og det er i erkendelsen af det uperfekte og i den konstant tosidede lyrik, at han skinner igennem.«

Det er et tab

Artigeardit er født på Herlev hospital i 1996 og vokset op i Mørkhøj. Han droppede ud af Frederiksberg Gymnasium i 3. g.

På nummeret »2.0« fra debutalbummet vildedage rapper han linjerne:

»Så hva’ ved du om at gå på gym i fire år
og stadig ikk’ ha’ en hue, om at tænke tilbage
og ikke være der, hvor du vil være nu.«

Linjerne er symptomatiske for Artigeardit, men noget atypiske for en rapstjerne. I stedet for at rappe om dyre biler, rapper han her om smerten ved ikke at kunne gennemføre sin uddannelse. Han stopper en snuspose op under læben og siger selv:

»Jeg ked af, at jeg ikke fik gennemført. Man har brug for grundlæggende viden og dannelse for at kunne begå sig i vores samfund. Gymnasiet er vigtigt, og det er et kvalitetsstempel, der viser, at man kan gennemføre noget. På den måde var det et kæmpe nederlag. Jeg har jo egentlig kun en 9. klasse. Det er fuldstændig åndssvagt. Hvis jeg hørte det om en anden, ville jeg tænke, at manden er dum. Det er et tab, som jeg fortryder.«

Men samtidig var det Artigeardits exit fra gymnasiet, der førte ham ind i musikken:

»Der var et stort tomrum, efter jeg stoppede. Det har altid været en selvfølge i min familie, at man gik i skole. Man stod op og skulle noget. Lige pludselig var det væk, og på den måde blev musikstudiet min nye skole. Der var jo ikke nogen penge i det, men det var vigtigt for mig at være disciplineret. Det har jeg stadig med mig. Hvis der er en producer og en mikrofon, så bliver der laver et nummer. Sådan er det bare. Det er et arbejde fremfor alt andet.«

Ardit Aliti

  • Rapper under kunstnernavnet Artigeardit.
  • Født på Herlev Hospital i 1996 og vokset op i Mørkhøj.
  • Udgav sin første ep, Fristelse fordærver, i 2016. Har siden udgivet to albums og to ep’er. Hans seneste album, Idiot, udkom 31. januar 2020 til rosende anmeldelser.
  • Artigeardits største hit er »værformig« fra albummet vildedage.

Når mor rydder op

Artigeardits disciplin kommer hjemmefra. Moren gør rent, og faren kører bus. Forældrene har arbejdet hårdt for, at deres børn har kunnet få en tryg og sikker opvækst i et hus i Mørkhøj, og det tager Artigeardit ikke for givet:

»Jeg kan ikke rigtig respektere kunstnere, der synes, at deres barndom ikke har været hård nok. Hvordan skulle jeg kunne skamme mig over, at mine forældre har arbejdet hårdt for, at jeg kunne få et godt liv? De har sørget for, at jeg ikke er endt i kriminalitet som så mange andre. Vi har aldrig haft mange penge, men altid nok til, at jeg kunne få lidt. Jeg stillede ikke høje krav. En shawarma og en Sun Top (juice, red.) fra kiosken, ikke noget med dyre tasker og biler.«

Mørkhøj ligger som en smørklat mellem de tre københavnske forstæder Herlev, Husum og Gladsaxe. Det er villaer og boligblokke med et par pizzeriaer, et gymnasie og Mørkhøj Bodega som bydelens samlingspunkter. Mørkhøjs grønne område er Vestvolden, hvis bunkere løber som et gammelt minde langs den sydlige del. Her sker ikke det store ud over den månedlige gymnasiefest, der vælter bodegaen.

Artigeardit kommer til at spilde lidt af den efterhånden kolde caffe latte, inden han fortæller:

»Jeg er forbundet til Mørkhøj. Jeg kom direkte fra hospitalet og ind i det hus, jeg stadig bor i. Hele mit liv er bare Mørkhøj. Det er her, mine venner og min familie er. Det er her, min verden starter.«

»Hvad sker der, Ardit!« En forbipasserende og stikker en flad hånd ud, som Artigeardit griber uden at stoppe op. Der er mange, der hilser på Ardit i Mørkhøj – også folk, han ikke kender.

»Hvad sker der, Ardit!« En forbipasserende og stikker en flad hånd ud, som Artigeardit griber uden at stoppe op. Der er mange, der hilser på Ardit i Mørkhøj – også folk, han ikke kender.

Anders Rye Skjoldjensen

Jeg kan ikke lade være med at spørge, hvordan det er at bo hjemme som 23-årig rapper. De fleste unge kan ikke vente med at flytte ud og finde deres eget sted. Så hvorfor bor man hjemme, når man er en rapper med millioner af streams på Spotify?

Artigeardit griner lidt, inden han fortæller:

»For albanere er det ikke mærkeligt at bo hjemme. Hvis jeg sagde til min mor, at jeg flyttede ud, ville hun nægte mig det. Hun ville ikke kunne forstå det. Men jeg bliver også behandlet som en prins. Det siger jeg on the record. Det er nærmest flovt at sige som rapper, at min mor rydder op på mit værelse, men jeg elsker det.«

Der er dog også en anden grund til, at Artigeardit stadig bor hjemme:

»Min far kører jo bus om dagen, og han gør rent om aftenen, derefter ser han lidt albansk tv, inden han går i seng og gør det hele igen dagen efter. Man tjener ikke mange penge på at gøre rent og køre bus, og begge mine forældre er ved at blive gamle og slidte af alt det arbejde. Derfor sagde jeg til ham for et par uger siden, at han bare kunne sige sit rengøringsjob op. Jeg er stolt over at kunne hjælpe på den måde. Jeg kunne have brugte de 8.000 kroner om måneden på en lejlighed, men jeg vil hellere blive på mit værelse og sørge for, at mine forældre ikke brækker ryggen af at knokle.«

Artigeardit har lovet at købe en pose kartofler med hjem til sin mor fra den lokale købmand.

Artigeardit har lovet at købe en pose kartofler med hjem til sin mor fra den lokale købmand.

Anders Rye Skjoldjensen

Pastelfarvede elbiler

Artigeardit rapper hudløst ærligt om sit liv. Også om en periode med søvnløse nætter med sprut, damer og stoffer.

»Pige, jeg håber, det’ gået op for dig
alle de juus som vi røg, alle de Sun Top’er
Al den booze som vi drak, alle de hårde stoffer, nah
Jeg sagde, det ikk’ var godt dig,« rapper han med sin dovne vokal på nummeret »godtforda«.

Han beskriver selv perioden som »sjov, men også ret makaber«, og jeg tænker, det må være ret specielt, når man samtidig bor hjemme hos sine forældre.

Artigeardit svarer prompte:

»Min mor og far ved godt, hvad der foregår, men det, jeg laver, er fjernt fra deres hverdag. De siger selvfølgelig ’godt gået’, hvis jeg viser en video fra min koncert på Roskilde Festival, men så går min far også i seng og står op og kører bus næste morgen. Han kan ikke gå og rose mig hele tiden. Det tror jeg er anderledes end fra et dansk hjem. Men det har fra starten været vigtigt for mig at være ærlig i mine tekster.«

Salon Ørn på Mørkhøjvej er fyldt med unge mænd, og deres anekdoter flyder sammen med den monotone lyd fra hårklipperne. Ardit hilser på dem, der klipper, på dem, der bliver klippet, og på dem, der bare hænger ud i salonens store lædersofa.

Salon Ørn på Mørkhøjvej er fyldt med unge mænd, og deres anekdoter flyder sammen med den monotone lyd fra hårklipperne. Ardit hilser på dem, der klipper, på dem, der bliver klippet, og på dem, der bare hænger ud i salonens store lædersofa.

Anders Rye Skjoldjensen

Den unge rapper er blevet kendt for at favne bredt med sin musik. Hans fans tæller både de unge gymnasiepiger og de tunge drenge i mørke biler. Han besidder en selvironi og en ærlighed, som mange har savnet i dansk rapmusik, der hurtigt bliver til højt stablede eurosedler og diamanter. Andre store danske rapnavne som for eksempel Branco og Kesi rapper også om livets bagsider, men det foregår med guldkæderne om halsen, champagnen i glasset og valuta på bankkontoen.

Det er bare ikke Artigeardits liv. I stedet for at posere foran dyre sportsvogne sidder han foran en række pastelfarvede ellerter i musikvideoen til »Ses senere«, og han rapper ikke om champagne, men om at købe løse smøger og Sun Top-juice i kiosken.

Hittet »værformig« fra 2018 er bygget op omkring at tage S-toget fra fest til fest, mens Artigeardit drikker billig sprut i kælderopgange:

»Det’ som om, de aldrig kigger, når det’ svært for mig
Det’ som om, de tror, de ka’ lære fra mig,« lyder den nærdepressive og klagende vokal i omkvædet.

»100 procent splittet«

Artigeardits fokus på at være ærlig han har med sig fra sin vennegruppe:

»Man skal lade være med at være en person, man ikke er. Jeg rapper ikke om pistoler eller alt muligt gangsterfis, man kan jo risikere, at folk kommer og afprøver én. Jeg dyrker selvironien, ærligheden og selverkendelsen. Når folk lytter til min musik, så ved de, hvem jeg er. For eksempel som de to fans, der kom over til os før: Hvis de har lyttet til mine tekster, så kan de jo kigge lige igennem mig. Det er skræmmende, jeg er sårbar.«

Det er en sårbarhed, som skinner igennem i tekstuniverset, men også en sårbarhed, som har sin forankring i en slags melankoli, som Artigeardit har levet i, og som han måske er flygtet fra.

Han er splittet mellem festen og hjemmet, mellem musikken og skolen, men også mellem sit albanske ophav og sin danske opvækst. Der er Artigeardit, der lever om natten, og der er Ardit Aliti, som fortryder ikke at havde fået huen.

Han kigger lidt ned i sin telefon, inden han siger:

»Jeg føler mig 100 procent splittet. Det kan være stressende, det fucker med ens identitet, og det har en effekt på ens underbevidsthed. Jeg spørger tit mig selv, hvem jeg er? Er jeg dansk, er jeg albaner? Men det er også derfor, musikken lyder, som den gør. Jeg har et godt overblik over, hvordan hele det her land hænger sammen. Jeg er i begge ender af spektrummet. Jeg er i underverdenen med fest og ballade, og jeg er her, hvor man er til møder og står op klokken otte om morgenen.«

Et nyt liv

I sommer lavede DR et interview med Artigeardit, hvor han fortalte, at han tog stoffer, at han foretrak at forsvinde ind i festen i flere dage.

Men siden er der sket noget. Det er en anden Artigeardit, som jeg sidder over for:

»2019 var så sløret et år. Vi drak hele tiden, og jeg var stiv hver dag. Det kan jeg ikke længere. Min krop slog simpelthen fra. Festen kom ligesom af sig selv, og det væltede bare ind med stoffer, damer og sprut.«

Anders Rye Skjoldjensen

Men der var især én periode, som ændrede det hele for rapperen. Til en koncert kom en dreng på 15 år hen til Artigeardit og spurgte ham, om han havde nogle Xanax (angstdæmpende medicin, som bliver taget som rusmiddel, red.). Det gjorde Artigeardit bange. Han har rappet om det i sine sange, men han har i virkeligheden aldrig rigtig tænkt over konsekvenserne:

»Det synes jeg sgu ikke var sjovt. Jeg havde jo bare rappet om min brandert, men de piller var ved at flække mit liv. Det er det værste, jeg har prøvet, det var så vanedannende og skubbede mig næsten ud over kanten.«

Nu forsøger Artigeardit at leve i lidt mere faste rammer, hvor han træner, laver musik og hænger med sin familie og venner, og det passer ham godt:

»Jeg kommer jo fra en god familie. Jeg vil aldrig tillade mig selv at komme helt derud, hvor jeg ikke kan styre det. Stofferne og alkoholen var altid associeret med fest, jeg festede bare hele tiden. Der fik Artigeardit nok lidt for meget plads, forstår du?«

I den mørke vinterregn forlader Ardit Aliti mig for at tage tilbage til sit barndoms Mørkhøj. De seneste fire år har bragt ham fra at droppe ud af gymnasiet til toppen af de danske streaminglister. Han har balanceret på kanten af festens overdrev, men er kommet ud på den anden side med det eftertænksomme andet album, Idiot. Han har svævet oppe under loftet, høj på stofferne, men virker til at være landet igen, solidt jordbundet, som Ardit Aliti fra Mørkhøj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her