Nekrolog: Mogens Vemmer var i øjenhøjde med børn og unge

Med Mogens Vemmers død er en af de største og mest centrale skikkelser i dansk tv-historie forsvundet.

Da Mogens Vemmer modtog Publicistprisen i 2000, kvitterede han med at tale børnenes sag. Jeg husker specielt en sætning:

»Hvorfor smager min cola kun godt om lørdagen, når fars bajer smager godt hver aften?«

Bag den hurtige bemærkning lå en livslang loyalitet over for børnene, som Mogens Vemmer – som den første chef i Danmarks Radio og i perioder måske den eneste – konstant havde fokus på og solidariserede sig med. Han tog sin målgruppe alvorligt. En gammel kollega opsummerede det med ordene: »Han talte aldrig til børnene, han talte med dem.«

Da B&U-afdelingen i 1968 blev udskilt som selvstændig afdeling, blev Vemmer dens første chef – og i et interview med fagbladet Journalisten i 2000 fortalte han, hvad han ville med den nye afdeling:

»Vi mente, at børn burde have en stemme i den offentlige statsradiofoni. Det havde de aldrig haft før, det var kun pæne børn med kor og alle de ting, som voksne syntes, at børn skulle beskæftige sig med. Men vi ville vise, hvad børn beskæftigede sig med.«

Trods adskillige forgæves forsøg på at forfremme ham til direktør, forblev Mogens Vemmer programchef for B&U i 32 år. Den nu afdøde journalist og reklamemand Jacob Ludvigsen skrev i 2000, at »det var synd for DR, at Vemmer mangler rundsave på albuerne. Han havde været den rette til at føre DR ind i den nye tid. Men han valgte at passe sin afdeling«.

Vemmers talentfabrik

Jacob Ludvigsen var blot et af de snesevis af talenter, som Mogens Vemmer samlede omkring sin nydannede afdeling. Thomas Winding, Poul Nesgaard og Jesper Klein var blandt de store.

Mens de mindre børn – som i årene forinden i store træk kun havde fået oplæste godnathistorier af Danmarks Radio – blev forsynet med Bamse og Kylling, Anne og Lotte samt Kaj og Andrea, fik de lidt større børn noget helt nyt: tv-dramatik for de mindre med Sonja fra Saxogade, Super Carla og Farvel, jeg hedder Kurt. Senere kom serier som Nanna. På ungdomsområdet var blandt andet Peberkværnen, P4 på P1 og Ungdomsredaktionen.

En af nyskabelserne var at lave et flow mellem et tv-program og samme programs fortsættelse på radio. Som for eksempel da Peberkværnen på tv sendte en ung journalist i byen for at købe heroin, hvorefter journalisten vendte tilbage i det direkte radioprogram og dokumenterede, at det var nemt at finde i København i 1968. Det medførte den første af mange opslidende sager, hvor DR-kritikere med Erhard Jakobsen i spidsen gik til frontalangreb på Vemmers »røde B&U-afdeling«. På et tidspunkt blev han anklaget for at lyve, og det fik Mogens Vemmer til at bede om en dommerstyret tjenestemandsundersøgelse. Han blev renset.

I 1970’erne og lidt op i 1980’erne måtte Vemmer intenst forsvare sine medarbejdere udadtil – samtidig med at han mobiliserede sine unikke lederegenskaber kritisk indadtil. Det var ikke altid lige nemt. I et festskrift til Vemmer i anledning af hans 40-års jubilæum beskrives »hans fabelagtige evne til at påtage sig medarbejdernes argumentation og gå ind i en sag, som om den var hans egen. Skønt han ofte måtte fortvivle over de tosser, han havde ansat«. I Vemmers afdeling lød en af de stående regler, at »man har lov til at lave en fejl om ugen – men helst ikke den samme«. Et andet motto lyder »Kom i tvivl«, og så står Vemmers dør »altid åben for en snak«.

Danmarks Radios børneprogrammer dannede skole. Internationalt var Mogens Vemmer i 1970’erne og 1980’erne anerkendt som en af branchens mest banebrydende. I årelange diskussioner om, hvorvidt DR’s indhold levede op til det diffuse public service-begreb, blev programmerne fra hans afdeling DR’s mest hårdtslående argument for public service. Ikke mindst efter monopolbruddet i 1988 og væksten i antallet af kommercielle tv-kanaler, herunder udenlandske børnekanaler. Vemmer kæmpede både indadtil og udadtil imod kommercialiseringen og for det danske. Hans synspunkt var, at børn ikke burde se alt for meget tv, men når de tændte for fjernsynet, skulle programmerne være gode, relevante og i øjenhøjde.

En ypperlig strateg og en taktisk mester

Mogens Vemmer var en smilende og gæstfri mand. Jesper Klein skrev kærligt om ham, at »han aldrig kunne tåle at se et tomt glas, og jeg kan ikke tåle at se et fyldt – så det skulle jo gå galt. Han er, hvis nogen kun skulle opfatte ham som chef, et festmenneske«.

Vemmers evner til at operere i DR-bureaukratiet var legendariske. Bag den imødekommende venlighed, gemte der sig en ypperlig strateg og en taktisk mester.

»Han brugte sit tilforladelige smil og talte som et vandfald, så de færreste kunne følge med. Ideer og geniale, enkle løsninger væltede ud af ham (…) Vupti! Så fik han sine projekter igennem. For som han sagde: ’Herregud, det hele koster jo ikke mere end et par håndører og en rulle brænde til at bide af’.« Sådan skrev tidligere, nu afdøde generaldirektør Hans Jørgen Jensen om ham i en anekdotisk og munter jubilæumsartikel, der afsluttes med en beundrende afslutningsreplik:

»I øvrigt gad jeg vide, hvor Danmarks Radio havde været henne i dag, hvis ikke Vemmer havde været der.«

Mogens Vemmer måtte vige pladsen som B&U-chef fem år før sin 70-års fødselsdag. Danmarks Radio var blevet omstruktureret, og det var blevet sværere og sværere for ham at slås med den daværende ledelse. Han veg derfor pladsen og arbejdede i sine sidste år i Danmarks Radio lidt på sidelinjen med særligt fokus på programmer for små børn.

Han var i næsten 40 år gift med tv-producer og instruktør Katrine Hauch-Fausbøll – kendt som ’Bamse og Kyllings mor’.