Popsange bliver sørgeligere og sørgeligere, viser ny undersøgelse

Bu-hu-hu. Der er ikke noget som at få sig god tuder til en drivende popsang. Det ved teenagere i alle aldre. Og til det formål er udbuddet eksploderet.

For det viser sig, at antallet af negative ord (for eksempel ’smerte’ og ’sorg’) i engelsksprogede sange er øget med en tredjedel siden 1965, skriver det akademiske webmagasin Aeon.

Antropologerne Alberto Acerbi og Charlotte Brand har brugt to datasæt til undersøgelsen. Det ene er Billboard Hot 100, der viser de mest populære sange i USA, den anden er Musixmatch, som er et datasæt med 150.000 engelsksprogede sangtekster.

Her fandt de for eksempel, at ordet ’hate’ ikke optrådte i en eneste top-100-sang indtil 1990. Nu bruges det i mellem 20 og 30 sange om året. Omvendt er brugen af positive ord som ’happy’ og ’love’ faldet dramatisk – for sidstnævnte har vi faktisk set en halvering.

Der er cirka 300 ord i en gennemsnitlig popsang, så hvert år er der 30.000 ord i sange på top-100-hitlisten. I 1965 var 450 af disse ord associeret med negative følelser. I 2015 – som er det sidste år, de har undersøgt – var det tal steget til cirka 700. For de glade ord gælder det, at der var 1.750 i 1965 og cirka 1.150 i 2015.

Fun fact: Når der til alle tider har været flere positive ord, er det, fordi også popsange ligger under for det såkaldte Pollyanna principle, som er en universel tilbøjelighed i menneskernes sprog til at være muntert, opkaldt efter romankarakteren Pollyanna, en 11-årig forældreløs pige, der altid bevarer sit gode humør, fra Eleanor H. Porters klassiske børnebog fra 1913.

Hør en sad, sad song

Nå, tilbage til de triste sange: Her får en lommeanalytiker jo lyst til at sige, at det nok hænger sammen med, at det hele hele tiden går lidt ad helvede til. Heldigvis har de to forskere lidt mere at have deres analyse i.

De har undersøgt, hvordan datasættet passer til teorien om cultural selection. Altså helt i Darwins ånd: Hvilke ord har vist sig stærke nok til at overleve? Og hvem lærer man overlevelse af? Det viser sig, at visse ord enten benyttes eller udelades af succesfulde kunstnere, hvilket har direkte indflydelse på andre osv.

En anden teori handler om udviklingen i musikindustrien. For det er især i 1990’erne, at de negative ord vinder frem, og det falder sammen med, at de store pladeproducenter taber terræn – og derved magt over sproget – til de vilde, vrede horder på internettet.

Men de to forskere sætter ikke to streger under resultatet. De opfordrer i stedet til, at andre kaster sig over det gigantiske datasæt: Så gå i gang! Eller kravl under dynen og hør en sad, sad song.