Reality-tv lærer Dansk Sprognævn om dickmoves, mens 14-årig får stjålet sine dancemoves

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Fingrene væk fra Billie Eilishs Bond-sang, bedstefar!

Der er en støj i klimakset tre minutter og 24 sekunder inde i Billie Eilish og hendes bror Finneas Baird O’Connells titelsang til den nye James Bond-film, No Time To Die. Den kradser hul i den orkestrale finish og fortæller, at en ny generation har slået kløerne i 007. At de går respektfuldt, men også egensindigt til værks.

Eilish er med sine 18 år den yngste sanger og sangskriver, der har lavet en Bond-titelsang, og søskendeparret har indspillet deres del i hjemmestudiet.

Eilishs vokalpræstation er formidabel i en sang, der handler om forræderi. En såret vibrato, en intim hvisken, en knejsende bitter falset. Ungt tungsind vekslet til voksen desillusion. Og der nikkes i detaljen til den sublime, opfindsomme, afdøde Bond-urkomponist John Barry. Desværre agerer den aktuelle Bond-arrangør, 62-årige Hans Zimmer, mest håndværker på »No Time To Die«. Og han fyrer op under orkesteret på lidt for harmonisk konventionel vis. Det bliver aldrig hverken sexet eller sørgeligt nok.

Så alt i alt er vi endt med en sang, hvor ungdommen trykker på Bonds smertepunkter, mens bedsteforældregenerationen forsøger at glatte ud.

Ralf Christensen

Dansk Sprognævn ser ’Ex on the Beach’ – og tager noter

Studenterhjælpere hos Dansk Sprognævn er for tiden i gang med at transskribere de første tre sæsoner af den danske udgave af realityprogrammet Ex on the Beach. I programmet sendes en flok unge og veltrænede mennesker på en badeferie, som deres respektive ekskærester så pludselig løbende slutter sig til for så at generere drama, spænding og måske romantik.

Deres dialog skal indgå i et tekstkorpus af ungdommeligt talesprog, der skal bruges til at finde ud af, hvordan unge mennesker taler, når kameraet bare kører i døgndrift. Et dickmove betyder for eksempel at gøre noget tarveligt. Det fortæller seniorforsker Marianne Rathje til Politiken.

Lone Nikolajsen

Selvransagelse i fransk filmelite

Samtlige 21 medlemmer af det franske filmakademi, der uddeler Frankrigs største filmpriser, les Césars, har trukket sig blot to uger inden ceremonien. Den kollektive opsigelse kommer i kølvandet på skarp kritik fra den franske ligestillingsminister og feministiske organisationer af, at den fransk-polske instruktør Roman Polanskis seneste film, Officer og spion, har fået hele 12 nomineringer.

Polanski har nemlig siden 1970’erne været efterlyst i USA for voldtægt af en 13-årig pige, og flere beskyldninger om voldtægt er kommet til de senere år, hvorfor den store hæder for nogle kan virke lidt malplaceret. 

Det bliver spændende at se, om César-affæren sætter punktum for skandalesagaen, der nu har strakt sig over fem årtier, eller om den får konsekvenser for Polanski, der har boet mange år i Frankrig og vel nærmest har været fredet af landets kulturelle parnas.

Bodil Skovgaard Nielsen

Ny biografformand med tæft for sport

Lidt overraskende har brancheforeningen Danske Biografer, der har stået uden direktør siden august, valgt den af sig selv detroniserede formand for Journalistforbundet, Lars Werge, til posten. Han trak sig før sommerferien som bladsmørernes forbundsformand efter et tumultarisk forløb om afskedigelsen af redaktøren på fagbladet Journalisten. Nu tager hans tilværelse så altså en ny drejning, som han skriver på Facebook, hvor han også proklamerer, at han »har meget at lære, men forhåbentlig også meget at give«.

Indtil vi får at se, hvad det er, han gerne vil give, kan vi konstatere, at der ikke er særlig meget film på hans cv – til gengæld har han været sportsjournalist og tillidsmand på Ekstra Bladet, forfatter til en håndfuld bøger om sport og danmarksmester i højdespring. Held og lykke herfra.

Rasmus Elmelund

Sleep-over med da Vinci

Det er oftest kun kustoderne forundt at lave natterend på Louvre. Men lige nu viser museet den hidtil største udstilling af Leonardo da Vincis værker i anledning af malerens 500-årsdødsdag og holder derfor ekstraordinært døgnåbent. Mens resten af byen sover, kan man fordybe sig i da Vincis delikate malerier og tegninger, der bevidner en hyperaktiv hjerne, der længe før deres tid forestillede sig cykler og flyvemaskiner.

Fejringen så dog først ud til at blive et opgør mellem fransk hovmod og italiensk nationalisme. Det italienske højrefløjsparti Lega har beskyldt Frankrig for »respektløs opførsel«, og andre har sagsøgt udstillingen for at ville ødelægge tegningen Den Vitruvianske Mand, som kun kom med på et hængende hår. Italienerne har beskyldt franskmændene for at tage æren for da Vinci, og franske medier har svaret fornærmet igen.

Keystone/Ritzau Scanpix

Et natligt særsyn med da Vinci, hvis skrøbelige lærreder åbenbart stadig kan bringe sindene i kog, virker altså som et oplagt påskud for en smuttur til Paris næste weekend.

Bodil Skovgaard Nielsen

Vendekåbedansetrin

The Shoot, The Floss, The Renegade. Sidstnævnte er seneste skud på listen over dansetrin, der er gået viralt og har fået både kendisser, klubgæster og teenagere til at udføre de samme trin verden over. Det har ikke bare ført muligheder og indkomst med sig for danserne, men også en debat om kreditering og ejerskab, særligt omkring The Renegade, der er gigantisk lige nu.

The Renegade er ikke det nye ’mikrobølgeovnen’ eller ’græsslåmaskinen’, men en langt mere vanskelig dansesekvens, der kræver, at man både kan lave ’bølgen’ med begge arme samtidigt, klaske håndrykkene sammen i det såkaldte ’helikopterklap’ og vrikke med hofterne på en overbevisende måde.

The New York Times bragte i sidste uge historien om, at det ikke er Charli D’Amelio, der faktisk står bag dansesekvensen – selv om hun med sine 28 millioner følgere på det sociale medie TikTok associeres med og kapitaliserer på The Renegade.

Ophavspersonen er derimod 14-årige Jalaiah Harmon, som i vid udstrækning ikke er blevet krediteret indtil nu. Dårligt move, Charli D’Amelio! Heller ikke i den virale danseverden er det okay at kopiere de andres lektier.

Mette Kierstein