Kommentar
Læsetid: 3 min.

’The Goop Lab’ er andet end pastelfarver og pseudovidenskab

Det er nemt at afvise Gwyneth Paltrows serie som kapitalistisk kvaksalveri, men ’The Goop Lab’ byder, trods indpakningen, på solid substans – især når det handler om orgasmer og psykedelisk forskning, skriver journalist Michelle Færch i denne replik til Informations anmeldelse af serien
Journalist Michelle Færch reagerer på Informations Ida Marie Hedes kritik af Netflix-serien ’The Goob Lab’.

Journalist Michelle Færch reagerer på Informations Ida Marie Hedes kritik af Netflix-serien ’The Goob Lab’.

Adam Rose / Netflix

Kultur
28. februar 2020

Da jeg tændte for skuespiller Gwyneth Paltrows dokuserie The Goop Lab på Netflix var mine forventninger helt i bund. Jeg var ude på at få et godt grin og sad allerede klar på på Twitter med hånlige kommentarer. Jeg var især overbevist om, at afsnittet om psykedelisk terapi ville være tåkrummende – ligesom det meste andet, der bliver portrætteret om stoffer i populærkulturen, er. Men særligt her blev mine fordomme gjort til skamme.

Det er sådan, at illegale stoffer og stofkultur er blevet min journalistiske metier, og derfor er jeg også blevet vant til at blive præsenteret for ubegribeligt meget vrøvl i mainstreammedier. Jeg har høje krav og lave forventninger.

Allerede inden serien blev annonceret, flød Twitter over med advarsler. Den blev især ført an af Paltrows ærkefjende, den canadiske professor i sundhedsret Timothy Caulfield. Med hashtags som #SayNoToGoop og #PostModernDarkAge og #GoScience advarer han sine 52.292 følgere mod farlig pseudovidenskab og manipulation.

Også i Informations spalter fik The Goop Lab skarp kritik sidste uge af Ida Marie Hede, blandt andet for at udstille pseudovidenskab som videnskab. Og som udgangspunkt har Caulfield og andres korstog mod pseudovidenskab ledt an af kendisser min opbakning.

Men ret skal være ret, serien har substans.

Fordomsfri forskning

The Goop Lab er selvsagt ikke en tung videnskabelig afhandling direkte fra Netflix, og det gør de selv seerne opmærksomme på i en disclaimer til hvert af de seks afsnit: »Den følgende serie er lavet til at underholde og informere – ikke til at give lægeligt råd«.

Der er et par afsnit, blandt andet om at bringe døde tilbage til en snak, som jeg ikke vil kommentere på, men det er langtfra vaginaæg hele vejen igennem. Vi skal bare se bort fra pastelfarverne og Hollywood-larmen.

Især i første afsnit, der handler om de terapeutiske effekter af psykedelisk medicin som psilocybin og MDMA, kommer vi så tæt på videnskabens verden, som vi kan komme.

På skærmen har vi Mark Haden, administrerende direktør for nonprofit forsknings- og uddannelsesorganisation MAPS (Multidisciplinære Association for Psykedeliske Studier.), som er de førende i psykedelisk forskning.

Konservativt klædt sidder han sammen med sin kollega og sætter os ind de mange studier, der viser postive effekter i behandlingen af afhængighed, angst relateret til terminale kræftpatienter, PTSD, depression, spiseforstyrelser og social angst.

I starten af året gav FDA (Food and Drug Administration) grønt lys til USA’s første MDMA-assisterede psykoterapiforsøg med 50 patienter med PTSD. Det er historisk og uden tvivl stort for blåstemplingen af den psykedeliske forskning, der ellers har været død i et halvt århundrede. Og netop derfor også været udelukket fra etablerede kliniske laboratorier med kontrollerede dobbeltblinde studier.

Men »Psykedelika er tilbage,« som professor Mark Haden siger i afsnittet, og det må man sige, den er.

Vi ser også en inderkreds af The Goop-ansatte på yogamåtter i en hytte i Jamaica, hvor de drikker svampeinfuseret te med trip-settere, som guider dem gennem deres oplevelser. Hver især har de ansatte nogle traumer, de gerne vil nærmere.

Det er fordomsfrit, lige ud ad posen, måske til den følsomme side, men hvad kan man forvente af en flok, der udvider bevidstheden for åben skærm. I det mindste er der ikke klassiske roterende farveorgier til at illustrere de psykedeliske trip.

De to eksperter giver endda advarsler om, at der er stor forskel på at tage psykedeliske stoffer i kliniske forsøg og til en fest eller til en hjemmeceremoni. Og de understreger, at dosering, setting og personlige forudsætninger er vigtige faktorer, når man har med drugs at gøre.

Ligesom i afsnit tre om kvindelig nydelse, der byder på seksualundervisning og orgasmer af den legendariske og anerkendte sexunderviser Betty Bodson, er det fordomsfri solid information. Og ingen i verden tager i hvert fald skade af, at kvinder bliver bedre til at fornøje sig selv.

The Goop Lab er bedre end sit rygte, og jeg fristes til anmelde det som det bedste populær-tv om psykedelisk forskning, jeg har set i nyere tid. #SayYesToGoop

Michelle Færch er freelancejournalist med speciale i illegale stoffer og stofkultur

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her