Her er det, du skal vide om retssagen mod Harvey Weinstein

Tirsdag morgen, amerikansk tid, blev den 12-personer store jury – syv mænd og fem kvinder – af dommer James Burke i New York sendt ud for at votere i retssagen mod den detroniserede filmproducent Harvey Weinstein, der er anklaget for seksuelle overgreb.

Fem timer senere var juryen endnu ikke nået til enighed, og de blev sendt hjem igen med besked på at genoptage voteringen onsdag morgen. Her er et overblik over, hvor sagen står lige nu, og hvad konsekvenserne kan blive, alt efter om Weinstein bliver dømt eller frikendt.

Hvad går retssagen ud på?

Flere end 100 kvinder er stået frem med anklager om overgreb begået af Harvey Weinstein. Mange af sagerne er dog faldet for forældelsesfristen, og anklagemyndigheden i New York har valgt at fokusere på to kvinder: En tidligere skuespiller, Jessica Mann, som siger, at Weinstein voldtog hende på et hotel i New York i 2013, og en tidligere produktionsassistent, Miriam Haley, som siger, at hun blev tvunget til oralsex i Weinsteins lejlighed i 2006.

Anklagemyndigheden har fået lov at indkalde seks andre kvinder som vidner, der siger, at Weinstein har forgrebet sig på dem. Formålet er at fastslå, at der er tale om et gentagende mønster af overgreb fra filmproducentens side. Og det drejer sig om blandt andre skuespilleren Annabella Sciorra, der har fortalt, at Weinstein voldtog hende i begyndelsen af 1990’erne.

Hvad har været forsvarerens strategi?

Harvey Weinsteins advokat, Donna Rotunno, har slået på det faktum, at både Mirian Haley og Jessica Mann fortsatte deres intime forhold til Weinstein efter de påståede overgreb. I sin procedure sagde Rotunno blandt andet, at #MeToo alene er grunden til, at de to kvinder er stået frem med deres anklager: »Hun ser overskrifterne, og pludselig har hun selvfølgelig ikke lyst til at være det menneske, som havde et gensidigt forhold til Harvey Weinstein (…) Fortrydelse bliver omdøbt til voldtægt.«

I det hele taget er Rotunno en kontroversiel skikkelse, der i et nyligt interview med The New York Times-podcasten The Daily sagde, at hun aldrig selv ville sætte sig i en position, hvor hun kunne blive udsat for et overgreb. Hun antydede, at de to kvinder godt vidste, hvad de indlod sig på, når de var alene med Weinstein, og at de gjorde det for at komme frem i verden. Det er da også usædvanligt, at sager som denne overhovedet når til en retssal, og derfor kan den ende med at danne præcedens, hvad enten Weinstein bliver dømt eller ej.

Det lykkedes Rotunno at vække anklagerens vrede – og af dommeren fik hun besked på ikke at udtale sig til pressen før efter domsafsigelsen – da hun søndag skrev en kronik i Newsweek, hvor hun bad jurymedlemmerne om at se bort fra avisernes overskrifter og »basere deres dom udelukkende på de fakta, vidnesbyrd og beviser, de er blevet præsenteret for i løbet af retssagen«.

Selv om der ikke er noget forkert i det, Rotunno skriver, er det ganske uhørt, at en af parterne i en retssag på den måde forsøger at påvirke juryen. Det er op til dommeren at indskærpe over for juryen, at den skal undgå at blive påvirket af mediernes dækning af sagen – hvilket dommer James Burke også gjorde.

Hvad har været anklagerens strategi?

En af de offentlige anklagere, Joan Illuzzi, sagde i sine afsluttende bemærkninger, at Miriam Haley og Jessica Mann holdt kontakten med Harvey Weinstein, fordi de ikke turde andet. De var bange for, hvad det ville betyde for dem personligt og professionelt, hvis de brød med ham. At det var en del af Weinsteins taktik at skræmme kvinder og andre kritikere til tavshed, har journalisten Ronan Farrow skrevet om i The New Yorker og i sin bog om sagen, Catch and Kill. Weinstein havde et helt netværk af medløbere, formidlere og privatdetektiver, som hjalp med at skaffe kvinder og siden hen beskyttede ham imod dem.

Anklageren, der gentagne gange har kaldt Weinstein for et rovdyr, har haft en retsmedicinsk psykiater, Barbara Ziv, i vidneskranken. Hun har fortalt, at det er normalt for ofre for seksuelle overgreb ikke at melde dem til myndighederne, men i stedet holde kontakten med overgrebsmanden. Og som Illuzzi formulerede det: »Hun kunne have skrevet kærlighedsbreve til ham hver dag. Hun kunne have været gift med ham. Det ville ikke gøre en forskel. Han ville stadig ikke have ret til at voldtage hende.«

Selv forklarede Mann: »Jeg kender historien om mit forhold til ham. Jeg ved, at det var kompliceret og svært. Men det ændrer ikke ved det faktum, at han voldtog mig.«

Det springende punkt i retssagen har således været, om juryen tror på de to kvinder eller ej: »Det er forvirrende for juryen, at de bliver fortalt, at kvinderne var ødelagte af forbrydelsen, og at de så spørger: ’Hvornår kan vi ses igen?’,« sagde forsvarsadvokat og tidligere anklager Matthew Galluzzo til The New York Times i begyndelsen af februar.

Hvad sker der, hvis Weinstein bliver dømt?

Det ville være en gigantisk sejr, ikke bare for Miriam Haley og Jessica Mann, men for #MeToo-bevægelsen i det hele taget. Det ville understrege bevægelsens legitimitet og bekræfte, at man ikke længere som rig og magtfuld mand kan slippe afsted med hvad som helst.

»Han virkede urørlig. At samfundet siger – på den stærkest mulige måde – at det, der skete her, var forkert, vil være utroligt bekræftende for ofrene, for ethvert offer‚« sagde juraprofessor fra University of Miami Mary Anne Franks ved begyndelsen af retssagen til Time Magazine.

Hvad sker der, hvis Weinstein ikke bliver dømt?

»Dette er ikke en afstemning om #MeToo-bevægelsen,« sagde dommer James Burke i løbet af juryudvælgelsesprocessen.

Men der er en risiko for, at det kan opfattes sådan, hvis anklagerne mod Weinstein, der startede det hele, ender med en frifindelse.

Der er dog dem, der mener, at den flamme, som blev tændt med #MeToo, ikke kan slukkes. Og der er da også allerede sket meget allerede rundt om på arbejdspladser i USA og resten af verden for at forhindre og håndtere seksuelle overgreb og upassende opførsel. Ifølge Time Magazine har mindst 15 stater i USA indført nye regler. Michelle Obamas tidligere stabschef, Tina Chen, der leder aktivistgruppen Time’s Up, som opstod i kølvandet på #MeToo, siger til Time Magazine, at »der er et momentum her, som på dette tidspunkt er ustoppeligt. Bevægelsen er meget større end en enkelt sag – selv Harvey Weinstein-sagen«.