Baggrund
Læsetid: 13 min.

Vores bøger burde kunne holde i 50 år. Det kan de ikke. Og det handler blandt andet om lim

Kender du det med, at bøgerne går op i limningen? Informations London-korrespondent blev så irriteret over, at det skete med næsten alle bøger medbragt på juleferien, at han satte sig for at finde en forklaring
Jeg var ikke nået længere end 30 sider ind i ’Sommerlys og så kommer natten’, før de første sider i bogen faldt ud. Jeg ignorerede det i begyndelsen, men blev irriteret, da det fortsatte, indtil jeg reelt sad og klamrede mig til en stak løse papirer i et nu ligegyldigt hæfte, skriver Jakob Illeborg.

Jeg var ikke nået længere end 30 sider ind i ’Sommerlys og så kommer natten’, før de første sider i bogen faldt ud. Jeg ignorerede det i begyndelsen, men blev irriteret, da det fortsatte, indtil jeg reelt sad og klamrede mig til en stak løse papirer i et nu ligegyldigt hæfte, skriver Jakob Illeborg.

Sigrid Nygaard

Kultur
7. februar 2020

Boglæsning og ferier hører for mange af os uløseligt sammen. Så der var glæde i det lille hjem, da årets julegavehøst bestod af en masse bøger, der passende kunne læses på den juleferierejse, min kone og jeg skulle på.

Jeg har længe gerne villet læse islandske Jón Kalman Stefánssons trilogi: Himmerige og helvede; Englenes sorg og Menneskets hjerte. Derudover havde jeg også selv samme forfatters Sommerlys og så kommer natten med på rejsen samt Sara Omars Skyggedanseren og Jonathan Coes Middle England. Der var med andre ord lagt op til intensiv læsning, som begyndte i flyveren – men det gjorde problemerne også.

Jeg var ikke nået længere end 30 sider ind i Sommerlys og så kommer natten, før de første sider i bogen faldt ud. Jeg ignorerede det i begyndelsen, men blev irriteret, da det fortsatte, indtil jeg reelt sad og klamrede mig til en stak løse papirer i et nu ligegyldigt hæfte. Alligevel slog jeg problematikken hen med, at det jo ’bare’ var en paperback; men jeg noterede mig alligevel et pudsigt sammenfald.

For året før havde min kone fået Kalman Stefánssons trilogi som gave fra min mor. Hun var stærkt begejstret for bøgernes indhold, men mindre tilfreds med deres holdbarhed. Alle tre bøger gik op i limningen også dengang og røg efterfølgende i skraldespanden. Så det var i virkeligheden andet kuld af de samme islandske romaner, vi var i gang med.

Men sammenhængsproblemet stoppede desværre ikke der. Ved ankomsten til vores feriested smækkede jeg sporenstregs benene op og kastede mig over trilogien. Efter kun ti siders læsning af Himmerige og helvede faldt første side ud, og desværre oplevede jeg præcis det samme med bind tre Menneskets hjerte. Seks ud af syv af Jón Kalmans bøger i vores besiddelse var gået op i limningen ved første gennemlæsning. Det er 85,7 procent.

Bøger skulle gerne kunne tåle at blive læst

Jeg kontaktede Arild Batzer, forlagsdirektøren, der udsender Jón Kalman Stefánssons bøger i Danmark på forlaget Batzer & Co og bad om en forklaring.

»Det lyder ikke godt, men også lidt mærkeligt i mine ører. Bøgerne er trykt imellem 20 og 30.000 eksemplarer. Og jeg kan kun huske en enkelt reklamation. Vi ved jo, at en støvsuger, et køleskab og alt muligt andet ikke holder så længe som i gamle dage. Men bøger skulle da gerne kunne tåle at blive læst,« svarede Arild Batzer, der sagde ja til et interview efter ferien.

»En enkelt reklamation,« når jeg selv sad med seks ødelagte bøger fra Batzers forlag, lød i mine ører besynderligt. Men det skulle vise sig ikke kun at være bøgerne fra Batzer & Co, der havde problemer.

Min kone havde i lufthavnen købt Sara Omars roman Skyggedanseren. Det var ikke en paperback, men en såkaldt softback, hvor der er en flap på indersiden af for- og bagsiden. En softback koster også cirka lige så meget som en hardback. Vi betalte 300 kroner.

Min kone læste det meste af bogen i flyet. Ved ankomsten sagde hun:

»Den er god og uhyggelig, men du gider nok ikke læse den, for bogen er desværre allerede gået op i limningen. Det er da vildt, når man betaler så mange penge for den.«

Ved en middag om aftenen med nogle af vores venner, der også var på ferie, bragte jeg emnet op.

»Sjovt, du siger det. Min svigerfar har lige haft samme oplevelse. Han læser Jesper Stein Larsens Papa,« fortalte Carsten.

Både Skyggedanseren og Papa udgives af Politikens Forlag. Jeg kontaktede direktør Lene Juul, oplyste hende om problemet og forhørte mig om muligheden for et interview. Lene Juul takkede ja og skrev, at hun ville tage Politikens Forlags produktionschef med til mødet.

Af medbragte bogtitler på rejsen havde vi også Jonathan Coes Middle England, udgivet af britiske Penguin Books, og en ældgammel paperbackudgave af Thomas Manns Troldfjeldet, udgivet af Pios Billigbøger. På side to i Troldfjeldet har min mors mangeårige kæreste skrevet sit navn og årstallet 1967.

Bogen er gul som sennep og fuld af kaffepletter. Jeg har personligt læst den to gange, og flere andre i familien har også læst den i årenes løb. Men på trods af alder og brug klarede Troldfjeldet feriens læsning uden problemer, her mindst 53 år efter at den blev købt.

Vi lever i en brug og smid væk-tid

Ved hjemkomsten fra ferien ringede jeg til Arild Batzer.

»Jeg er ikke sikker på, at jeg kan hjælpe dig med mere, end jeg allerede har skrevet. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, og jeg har siden sidst forhørt mig omkring for at få en forklaring. Du sagde, at du var ude at rejse. Var det et varmt sted?« spørger Arild Batzer, og jeg bekræfter.

»En forklaring kan være, at limen ikke kan holde til ekstrem varme eller kulde. Altså for eksempel til at ligge ved en svømmepøl i solen eller i flyets lastrum i stor kulde,« siger Arild Batzer.

Jeg fortæller ham, at det umuligt kan forklare alle mine problemer, da to helt nye bøger gik i stykker i kabinen i flyet og derfor ikke havde været udsat for temperaturudsving. Arild understregede, at hvis dette viste sig at være et større problem, end det jeg havde været ude for, så var det katastrofalt, ikke bare for kunden, men også for forlagsbranchen.

Han var enig med mig i, at bøger, ligegyldigt om de er paperbacks eller hardbacks, skal kunne holde længe, da en del af fornøjelsen ved ejerskabet af en bog er at kunne tage den ned fra hylden på et senere tidspunkt og genlæse hele eller dele af bogen:

»I princippet skal en bog kunne holde hele livet. Vi lever i en brug og smid væk-tid, men sådan bør det ikke være med bøger.«

– Kunne man ikke forestille sig, at den brug og smid væk-kultur, du refererer til, kan tilskrives, at et forlag som dit ikke hører mere om problemet – at kunderne måske ikke orker at brokke sig, eller bare har vænnet sig til, at bøgerne går i stykker?

»Det håber jeg ikke. Jeg er af den gamle skole, og jeg går op i, at bøger er noget, der holder længe,« siger Arild Batzer.

»Hvis der er et generelt problem, så må der gøres noget, men lige nu har jeg det kun fra dig, og det er jo muligt, at du har været meget uheldig. Jeg kan ikke rigtig gøre noget. Bøger i Danmark bliver limet, og jeg kan ikke bede om bedre lim. Måske skal du tale med trykkeriet Nørhaven. Det er Danmarks største bogtrykkere. De fortalte mig forleden, at de trykker 24 millioner bøger om året.«

Bøger, der er gået i stykker - og skal ombindes. Her er den indbundne version.

Bøger, der er gået i stykker - og skal ombindes. Her er den indbundne version.

Sigrid Nygaard

Samme dag havde jeg en aftale med Politikens forlagsdirektør, Lene Juul, og produktionsleder på Politikens Forlag, Tomas Henriksen.

Før jeg fik stillet det første spørgsmål, gav Lene Juul ordet til sin produktionsleder, som begav sig ud i en længere teknisk beskrivelse af den ædle kunst at trykke bøger. Tomas Henriksen påpegede, ligesom Arild Batzer, at det ikke er godt for bøger at blive udsat for høj varme eller kulde, men han medgav, at vi jo netop blandt andet læser bøger på ferier.

»Det er selvfølgelig ikke, fordi vi slet ikke får nogen klager over sider, der falder ud. Men man bliver nødt til at opdele det i to spørgsmål: Hvordan producerer man bogen? Og hvordan behandler man bogen? Det ene kan jeg gøre noget ved, det andet kan jeg ikke,« siger Tomas Henriksen, som understreger de mange elementer, der kan forårsage fejl på bøger.

For eksempel oplagets størrelse, opvarmning og sløvning af fræseren, der skærer ryggen af papirsiderne, papirets kvalitet og også limen. Han kigger på den ødelagte Sara Omar-bog og konstaterer, at det selvfølgelig ikke er i orden, at den på den måde falder fra hinanden:

»Det, der er ærgerligt for os, er, at Skyggedanseren er en førsteudgave. En bog, hvor vi faktisk har brugt ret dyrt papir. Dyrt papir indeholder mere træmasse og holder derfor mere på varmen, hvilket kan influere på, hvordan papiret tager imod limen. Det, vi egentlig burde gøre, hvis vi alene gik op i at minimere chancen for, at siderne falder ud, er kun at trykke på paperbackpapir, som indeholder meget mere luft, for luft holder ikke på varmen på samme måde.«

– Så det vil sige, at problemet faktisk er større, hvis man vælger dyrt papir?

Tomas Henriksen kigger på Lene Juul og spørger hende:

»Kan jeg godt fortælle oplagets størrelse på Jussi?« Hun nikker.

»Førsteoplaget på afdeling Q’s sidste bog var på 175.000, så der kører en fræser i døgndrift, og det er på dyrt papir. Her har jeg fået under 25 klager.« Det er tydeligt, at Tomas Henriksen ikke mener, at der er noget problem.

Jeg understreger, hvor mange af vores medbragte bøger på rejsen, der gik i stykker, og at der er noget, der ikke stemmer overens mellem deres udsagn om få klager og så min oplevelse. Måske klager folk bare ikke nok i vores brug og smid væk-kultur, foreslår jeg?

»Det kan der være noget om, måske især når det gælder billigbøgerne,« siger Lene Juul.

– ’Skyggedanseren’ er jo en dyr bog. Burde der ikke være en advarsel uden på bogen, hvis den ikke kan tåle varme eller kulde? Den er jo faktisk købt i lufthavnen, så den skulle vel helst være rejseduelig?

»Jeg tror, at fejlen ved den bog, du sidder med (Skyggedanseren) handler om, at du har været uheldig. At den er en af de bøger, hvor fræseren er blevet for varm og sløv, så limen ikke har kunnet binde ordentligt,« siger Tomas Henriksen, der ikke svarer på det med advarslen.

Jeg spørger, hvad der skal til, for at Politikens Forlag strammer op på produktionen?

»Lidt provokerende kan jeg vel sige, at der skal mere til end bare en journalist, der fortæller, at hans bøger går op i limningen,« siger Tomas Henriksen.

Bør bøgerne forsynes med en advarsel om ikke at bruge dem i varme og kulde?

Politikens Forlag har naturligvis ikke ansvar for, hvordan andre forlag får trykt deres bøger, og Tomas Henriksen påpegede blandt andet, at Batzer & Co’s bøger i modsætning til Politikens Forlags ikke er sidelimet, hvilket vil sige, at boghæftet er dyppet i lim lidt op ad siden, noget Tomas Henriksen antager gør dem mere holdbare, og som koster omkring tre ører pr. bog. Han bekræfter, at forlagene ikke selv vælger den lim, der bruges på trykkeriet, og at EU’s miljøforordninger, om hvad limen må indeholde, også kan spille en rolle.

»Grunden til, at din gamle Thomas Mann-bog stadig holder, skyldes nok også, at den lim, der er brugt, indeholder nogle stoffer, som ikke er tilladte i dag. Vi bliver jo nødt til at bruge den lim, der er tilgængelig, og som er godkendt,« siger Tomas Henriksen.

– Så det er limens skyld? Andre brancher har også måttet indordne sig efter skrappere miljøregler, uden at varerne falder fra hinanden?

»Nej, det er ikke bare limens skyld. Det kan bare være en af forklaringerne. Det er jo mit ansvar som direktør for forlaget, at vores varer holder, og jeg tænker da også, at det godt kan være, at vi skal kræve noget mere kontrol med trykkeprocessen. Men vi bliver jo ikke væltet bagover af henvendelser fra utilfredse kunder, for så ville vi naturligvis agere på det. Vi tager dog dit udsagn for gode varer, det er jo også derfor, vi sidder her i dag,« siger Lene Juul.

Både Batzer & Co og Politikens Forlag henviste til den rolle, trykkerierne spiller. Både Sara Omar-bogen og nogle af Jón Kalman Stefánsson-bøgerne er trykt af Danmarks største trykkeri, Nørhaven.

Jeg ringede til Nørhavens mangeårige direktør, Per Nørhaven.

»Vi er det eneste trykkeri i Danmark, der producerer på så stor en skala. Vi leverer mellem 2-2,5 millioner bøger hver måned. Både til Tyskland, Storbritannien, Norge og Island. Danmark er kun vores fjerdestørste marked,« fortæller direktør Per Nørhaven.

Jeg spørger ham om hans holdning til mine mange ødelagte bøger?

»Det piner mig lidt at høre om det. Enten har du været ekstremt uheldig, eller også er der noget andet galt. Har du været på ferie med dem?«

Da jeg bekræfter, fortæller Per Nørhaven, at der er nogle af limtyperne, man anvender i dag, der ikke er så gode til at klare varme, som de var engang.

»De klarer ikke sydens sol og sommer særlig godt, og det er faktisk endnu værre med frost.«

– Bør bøgerne så ikke forsynes med en advarsel om ikke at bruge dem i varme og kulde?

»Nu er det måske to gange om året, at jeg hører en historie som din, og hvis jeg køber et par sko, og hælen går i stykker, så går jeg ned og får dem byttet. Når det er sagt, så har jeg, siden du kontaktede mig, gået og tænkt lidt over det, blandt andet om der kan være noget med den lim, vi bruger. Vi skal leve op til meget skrappe klima- og miljøkrav. Man kan da godt få tanken, at de nye limtyper ikke tager højde for, at bøgerne også bliver læst i varmen i Sydeuropa,« siger Per Nørhaven.

Det meste papir bliver heldigvis genbrugt i dag, og det betyder også, at der er særlig skrappe krav til limtyperne, fortæller Per Nørhaven.

»Det kan godt være, at vi skal se limtyperne lidt efter i sømmene. Der vil altid være produktionsfejl, men dem er der virkelig ikke mange af. Men måske kan limen, vi bruger, ikke helt følge med i forhold til de nye miljøkrav. Vi skal ikke ud i det med advarsler om, hvor man må læse bøger – de skal kunne læses alle steder.«

Men problemet drejer sig ikke kun om limen. Det handler også om valg af papir. Ifølge Per Nørhaven er det sådan, at jo grovere og billigere papir man bruger, des længere holder bogen.

»Der er jo mange hensyn her, og boghandlerne vil gerne have bøger, der ser flotte ud, og hvor papiret føles lækkert.«

– Men hvis bøgerne så ikke holder, er det vel den forkerte fremgangsmåde?

»Jeg er meget enig. Medmindre bøgerne skal ind og stå på Det Kongelige Bibliotek eller lignende, så er der ingen grund til at vælge papir, der både fordyrer og gør det sværere at holde sammen på bogen. Hvis man vælger det helt billige, grove papir, så kan en limet bog holde 50-100 år,« siger Per Nørhaven.

Der begyndte at danne sig et billede af problemets årsag – om end ikke dets virkelige omfang, som jeg mistænker for at være større, end branchen vil indrømme eller kender til. Det er formodentlig ikke kun de billigste paperbacks, der går i stykker. Faktisk ser det ud til, at opgaven bliver sværere, jo finere papiret er. Desuden er det muligt, at restriktioner på indholdet i limen gør det sværere at holde sammen på bøgerne i dag end før i tiden.

Tre nye limtyper afprøves

Jeg tog tre af de ødelagte bøger med til min lokale bogbinder, Klara K på Christianshavn, for at høre en uafhængig fagmands syn på de ødelagte bøger.

»Når jeg ser på denne bog (Skyggedanseren), så er det tydeligt, at limen sidder fast på omslaget og ikke på papiret, så den har aldrig rigtig fået fat. Det samme er faktisk tilfældet med denne her (Jón Kalman Stefánssons Himmerige og Helvede). Der er ligesom luft imellem bogblokken og limen. På den tredje, du har med (Sommerlys og så kommer natten), er problemet det omvendte. Her sidder limen fast på papiret, men ikke på omslaget.«

– Hvad tænker du om kvaliteten af det håndværksmæssige her?

»Jeg er ikke imponeret, og jeg tænker især på det bæredygtige element her. Jeg køber faktisk paperbacks indimellem og dem giver jeg ofte videre til andre, hvor fint indbundne bøger er noget, jeg beholder på min reol. Jeg smider aldrig en bog ud, men det er jo netop det, der sker med disse bøger.«

– Hvad med valg af papirkvalitet. Hvor meget betyder det?

»Man kan arbejde med al slags papir, det kræver bare forskellige processer, måske forskellige maskiner. Man kan ikke behandle al slags papir ens, bruge samme lim osv. Det er måske det, der er problemet. Hvis man vil have finere papir, skal man vide, hvordan man arbejder med det, ellers går bøgerne for hurtigt i stykker.«

– Er det muligt at lave paperbacks og andre limede bøger, der ikke går i stykker på denne måde?

»Ja, det er det, men det kræver måske lidt mere omhu. Man har jo et ansvar for, at man kan levere det, kunden vil have, på en holdbar måde. Jeg ville for eksempel ikke sælge et produkt til mine kunder, som jeg vidste ikke holdt ordentligt,« siger bogbinder Klara K, der i øvrigt ligesom Per Nørhaven afviser Politikens Forlags udsagn om, at sidelim skulle forhindre siderne i at falde ud.

Den del af bogbranchen, jeg har talt med, bedyrer, at jeg har været meget uheldig, og at de ikke kender til, at der skulle være et generelt problem med bøger, der går i stykker. Det er muligt, de har ret. Det er dog også muligt, at der er et stort mørketal, fordi vi læsere bare accepterer, at bøger går i stykker og derfor ikke klager, når de gør det.

På vej hjem fra bogbinder Klara K ringer Per Nørhaven.

»Jeg ville bare lige sige til dig, at nu har vi taget skridtet videre og har bestilt tre nye limtyper hjem, som vi så vil afprøve for at se, om det kan gøre en forskel, og gør det det, ja så skifter vi lim,« siger Per Nørhaven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sylvester Roepstorff

Tak for denne artikel, Jakob Illeborg. Undersøgelser siger vist, at unge mennesker læser mere end tidligere, men det er de korte tekster. Beskeder, mails osv. Evnen til at læse længere tekster er for nedadgående. Per Øhrgaard har også sagt, at de studerende er gode til at læse faktabaserede, men mindre gode til at læse skønlitterære tekster. Hvis bøgerne så samtidig er så dårligt produceret, at man har lyst til at smide dem væk næsten inden man er færdig med dem, hjælper det ikke ligefrem på problemet. Bogen har, som Erik Skyum har været inde på, en særlig aura, som man også kan afmontere ved at lave dårlige bøger, hvis det er det man vil. Har man været i nærheden af bogbinder Klara Ks bøger, så opdager man hvilken glæde bøger kan give – selv før man kommer i gang med at læse dem.

Per Torbensen, Steffen Gliese, Søren Gosvig Olesen, Claus Nielsen, Carsten Munk og Palle Rasmussen anbefalede denne kommentar
Palle Rasmussen

Også tak herfra. Jeg undersøgte straks mit sidste bogkøb fra nærværende avis's forlag:
I offentlighedens tjeneste. Den var selvfølgelig behørigt syet Tak!

Maj-Britt Kent Hansen

For mange år siden købte jeg i Italien billigbogsudgaven af Fiabe Italiane af Italo Calvino i tre bind. Jeg begyndte at læse, men gav snart op, da siderne i alle tre bind efterhånden løsrev sig. Jeg går ud fra, at forlaget var Oscar Mondadori. Siden fik jeg fra Italien foræret samme Calvino-bøger, hvor forlaget er Mondadori. Jeg har lige studeret dem. De er ganske intakte, men jeg har så heller aldrig læst dem!

Den første "løsbladsudgave" forærede jeg enten væk, eller også smed jeg den ud.

Apropos temperaturen kan der i mit tilfælde næppe føres bevis for, at det at komme fra et varmt land til et koldt skulle være årsagen.

Vi har omkring indbundne 3.500 bøger, og det er interessant, at ryggen på disse bøger bliver sprød, og brækker. Til gengæld har vi også omkring 700-800 undervisnings-litteratur fra universitet og handelshøjskoler der er limet sammen, og ikke er indbundne, og de holder faktisk.

Vi har nu investeret i 7 bogskabe med glaslåger, og håber på denne måde at kunne bevare de indbundne bøger uden for meget udtørring.

Kim Houmøller

Har limede bøger fra 1965 og de holder endnu. Sådan er det når prisen er afgørende. Da bogbinder arbejdet blev udliciteret faldt bøgerne fra hinanden.

En limet bog er ikke bundet. Det vil med limens henfald uundgåeligt blive til en løsbladssamling.

Hvis i har sådan en fremtidig løsbladssamling og der er plads nok i foldmargen, lav hvert kapitel om til en bog for sig selv ved japansk syning og sæt dem sammen i en tilsvarende kasse.

Mens jeg tjekkede hvad en "japansk syning" er faldt jeg over et kursus i den slags: https://www.blanktpapir.com/thread-the-needle-workshop

Måske er der basis for at lancere et kursus i af flikke resterne sammen igen? Eller bare en bog :D

AK bøger med gammeldags syning i ryggen kontra mange af nutidens Lumbeck limede bøger.

Den gammelkendte metode med syning i ryggen og siden syet sammen i fælles "gazebind" i ryggen gik af mode da prisen for arbejdet blev for høj.

Mange skolebøger skulle igennem tiden skiftes og fornyes grundet ny viden og udvikling, og prisen for staten var alt for høj, og så gik man over til Lumbeck limningen for såvel fagbøger som skønlitteratur.

Den foreslåede "japanske syning" kan man så i øvrigt udvide med netop samlingen i ryggen.

Den gamle indbinding med syning i ryggen, og så igen syning til det fælles "gazebind" indeholdt mellem 8 til max. 16 sider i sæt af gangen, - det var ligesom maksimal foldning der var mulig og så syning efterfølgende.

De helt fine bøger, var uopskårede, som en kvalitet for køberen, at det også var ene-- og førstegangsbruger.

- Jøder havde dog for vane at læse "omskårne" bøger!

Thomas Holm, Steffen Gliese og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Jeg har da paperback bøger som er både syede og limede i ryggen og som bare holder og holder. Det er helt galt med bøger hvor en stak papir bare er stillet på kanten i en strimmel varmlim. F.eks. tykke og dyre amerikanske lærebøger i paperback ender ofte som løsbladssystem efter få ganges brug.