Læsetid: 2 min.

Her er de 12 virusfilm, du skal se, mens du er i coronakarantæne

Fra ’Outbreak’ til Bergmans ’Det syvende segl’: Filmlektor Peter Schepelern hjælper Information med at udpege de 12 bedste virusfilm
I filmen ’Outbreak’, fra 1995, slår en ukendt virus folk ihjel i Afrika i løbet af få timer og spreder sig via en abe til Amerika. Dustin Hoffmann forsøger at indkredse dens udspring, men har samtidig magtfulde modstandere imod sig.

I filmen ’Outbreak’, fra 1995, slår en ukendt virus folk ihjel i Afrika i løbet af få timer og spreder sig via en abe til Amerika. Dustin Hoffmann forsøger at indkredse dens udspring, men har samtidig magtfulde modstandere imod sig.

Warner Bros

6. marts 2020

Sammen med Peter Schepelern, der er lektor emeritus ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, peger Information på de 12 bedste virusfilm igennem tiden.

De bygger alle på menneskelig overlevelse mod en modbydelig ondskab i et kapløb mod tiden. De placerer sig i horror, science-fiction, thriller-genren og bliver tildelt alt fra 6,6-8 stjerner på IMDB's hitliste. 

Selv om filmene for det meste er overdrevne og langt fra altid er stor filmkunst, kan vi måske alligevel bruge den effektfulde fiktion til at se vores egen frygt i øjnene og få vores indre skrækscenarier gjort konkrete. 

’Panic in the Streets’ af Elia Kazan (1950)

20th Century Fox

Richard Widmark og Paul Douglas folder sig ud som henholdsvis læge og politimand, der kun har meget kort tid til at forhindre en mystisk smitte i at sprede sig.

’Det syvende segl’ af Ingmar Bergman (1957)

AB Svensk Filmindustri

Ridderen Antonius Block vender hjem fra det 14. århundredes korstog til et land, hvor pesten hærger og breder sig rundt i verden med skibe, mennesker og rotter.

’En verden i undergang’ af Cornel Wilde (1970)

Fra filmen

En dødelig virus opstår i Asien og spreder sig til Afrika, Europa og Sydamerika og fører hungersnød og kannibalisme med sig i den britisk-amerikanske apokalyptiske science fiction-film.

’12 Monkeys’ af Terry Gilliam (1995)

Ritzau Scanpix

Bruce Willis rejser tilbage i tiden for at finde oprindelsen til den virus, der har udryddet det meste af Jordens befolkning.

’Outbreak’ af Wolfgang Petersen (1995)

Warner Bros

En ukendt virus slår folk ihjel i Afrika i løbet af få timer og spreder sig via en abe til Amerika. Dustin Hoffmann forsøger at indkredse dens udspring, men har samtidig magtfulde modstandere imod sig.

’Mimic’ af Guillermo Del Toro (1997)

Ritzau Scanpix

En insektart udvikles ved hjælp af genteknologi til at bekæmpe kakerlakker i New York. Insektarten muterer og begynder i stedet at udrydde mennesker.

’28 Days Later’ af Danny Boyle (2002)

Fox Searchlight Pictures

I denne gyserfilm bryder en gruppe aktivister ind i et forsøgscenter og lukker nogle forsøgsdyr ud, der er blevet smittet af en farlig virus, som derefter breder sig med lynets hast.

’I Am Legend’ af Francis Lawrence (2007)

Warner Bros.

Will Smith er en genial videnskabsmand, der som det sidste menneske på Jorden prøver at redde verden sammen med sin schæferhund, mens han prøver at undgå de farlige mutanter, der kommer frem om natten.

’Quarantine’ af John Erick Dowdle (2008)

Ritzau Scanpix

Noget er rivende galt med en gammel dame i en lejlighed, og en tilkaldt politimand kommer alvorligt til skade. Pludselig opdager de, at de er spærret inde i bygningen sammen med en rabieslignende sygdom, og at de risikerer at blive skudt, hvis de prøver at komme ud.

’Contagion’ af Steven Soderbergh (2011)

Fra filmen

Efter et besøg i Hongkong udvikler det, de troede var jetlag, sig til en mystisk smitte, kæmper Matt Damon, Jude Law og Kate Winslet en brav kamp for at få virussen under kontrol og udvikle en vaccine.

’Pandemic’ af John Suits (2016)

Fra filmen

Rachel Nichols spiller helten, der skal forsøge at finde eventuelle overlevende efter en verdensomspændende pandemi, i denne amerikanske science fiction, der er filmet fra et first person-perspektiv.

’Virus’ af Aashiq Abu (2019)

Fra filmen

Indisk medical-thriller, hvor en mand ved navn Zakariya bliver inficeret med en ukendt virus og derefter hurtigt smitter 18 andre personer.

Bruce Willis rejser tilbage i tiden for at finde oprindelsen til den virus, der har udryddet det meste af Jordens befolkning. Det er en af de 12 film, Peter Schepelern anbefaler at se.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

He he, DR har så også i aften bidraget med at sende et program om den spanske syge, bare sådan lige, når nu verdenssamfundet er ved at gå i kollektivt selvsving :-D

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

- Man kan i øvrigt også fordrive tiden i karentænen med at læse Grethe Roulund, eksempelvis 'Baga Road'...

...og en gammel tv serie fra 70erne, The survivors, men den handlede mest om tiden efter den store udtynding, hvis jeg husker ret.

Eva Schwanenflügel

Det er da underligt, at "World War Z" med Brad Pitt som helten, der ene mand (naturligvis) skal bekæmpe virusset, ikke er med på listen..

I én af de mest uhyggelige og klaustrofobiske scener, har Brad i sin søgen efter en kur mod zombie-smitten frivilligt entreret en aflukket del af et forskningscenter, der vrimler med klamme smittebærere.
Her inficerer han sig selv med en eller flere ukendte sygdomme (det står hen i det uvisse, hvilke det drejer sig om), fordi han har fundet ud af, at zombierne kun bider på de raske. (Selvfølgelig bliver Brad ikke syg af indsprøjtningerne.)

Det er en fuldstændig hæsblæsende film fra start til slut, fordi der kun går et par sekunder fra folk bliver bidt, til de er forvandlede til savlende monstre.

Og alligevel er vi ikke i tvivl om at helten (og hans stakkels familie) overlever virakken.

Totalt anbefalelsesværdig til en kedelig karantæne ;-)

Lillian Larsen

For flere år siden købte jeg på udsalg romanen "Det niende segment" af John-Erik Stig Hansen (forsker). Den kan også anbefales, hvis man skal have afløb for sin bekymring. Den handler om en pandemi med et splejset coronavirus.
Andre muligheder er hjemmesider om pladetektonik og Near Earth objects.