Læsetid: 11 min.

Coronaens alvor: Demokratiets afskaffelse truer altid der, hvor folk begynder at gå i takt

Politikerne motiverer deres coronatiltag med sundhedshensyn, men sundhedsmyndig­he­der­ne kalder tiltagene politiske. Der gribes ind i vores rettigheder og levestandard, men ind­­­grebene moti­veres med hensyn til vores rettigheder og leve­stan­dard. For at passe på det Danmark, vi kender, skal vi altså have et Danmark, vi ikke kender?
»Der er noget i alvoren, der huserer i dens margin, noget, vi ikke skulle lægge mærke til, men som alligevel er der, noget, som nødvendigvis føjer sig til for, at vi skal kunne se alvoren. Det er dens iscenesæt­telse,« skriver Søren Gosvig Olesen. På billedet ses statsminister Mette Frederiksen og rigspolitichef Thorkild Fogde samlet til et pressemøde om coronavirus.

»Der er noget i alvoren, der huserer i dens margin, noget, vi ikke skulle lægge mærke til, men som alligevel er der, noget, som nødvendigvis føjer sig til for, at vi skal kunne se alvoren. Det er dens iscenesæt­telse,« skriver Søren Gosvig Olesen. På billedet ses statsminister Mette Frederiksen og rigspolitichef Thorkild Fogde samlet til et pressemøde om coronavirus.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

20. marts 2020

Hvilken alvor! Som de står der til pressekonferencen med statsmini­ster Mette Frederiksen i midten med to mand på hver side. Alle mand i jakkesæt og med slips, selv den uniformerede politimand på statsmi­ni­sterens venstre side. Hun selv med knold i nakken, slipsets kvinde­lige udgave. Så landsfaderlig som nogen. Alle ansigter lagt i alvor­lige folder. Her er der ikke noget at grine af.

Jeg skal også nok lade være. Alle anerkender Mette Frederiksens evner til at håndtere den alvorlige situation, vi står i med corona­in­fluenzaen som pandemi. Alle fra højre til venstre. Også jeg. Fak­tisk har jeg, inkarneret antisocialdemokrat, fra starten anerkendt den nuværende regering som en udfrielse fra de danske udgaver af ber­lusconismen, der gik forud. Altså ikke som den bedste af alle verdener, men som det bedst mulige inden for det muliges kunst, der hedder politik.

På den baggrund melder der sig imidlertid en vis skepsis, når alle klapper i hænderne – som var det netop den bedste af alle verdener, vi befandt os midt i.

Der er noget i alvoren, der huserer i dens margin, noget, vi ikke skulle lægge mærke til, men som alligevel er der, noget, som nødvendigvis føjer sig til for, at vi skal kunne se alvoren. Det er dens iscenesæt­telse. Det forekommer mig, at hvis vi ikke får øje på den, så ser vi heller ikke, hvad det er, vi alle sammen pludselig samler os så alvorligt omkring.

Og i så fald antager vi ikke bare en holdning, vi kopierer også dens stil. Tynget af alvor godtager vi forholdsregler, særlove, und­tagelser. Vi spørger ikke: hvilken alvor?

Juridisk og filosofisk problem

Problemet med undtagelsestilstanden, erklæret eller ej, er behandlet mange gange, senest af Giorgio Agamben i bogen af samme navn (Stato di eccezione fra 2003). Han beskriver problemet juridisk og filoso­fisk ud fra sin skoling i begge de dele. Til overmål er hans bog for­­synet med en historisk oversigt.

Agamben fører undtagelsestilstandens historie tilbage til Den Franske Revolution, hvor den hedder belejringstilstand (état de siè­ge) og vedtages ud fra hensigten om at beskytte statens sikkerhed, når denne er truet. Det sker den 8. juli 1791.

Senere kan man følge, hvordan det juridiske rammeværk ændres i takt med andre omvæltninger i det franske samfund, i napoleonstiden, efter pariserkommunen og så videre. I sidstnævnte tilfælde var tilstanden erklæret i fire år i de fleste franske departementer. I forbindelse med Første Verdenskrig var der undtagelsestilstand fra august 1914 til oktober 1919. Senere blev en lignende til­stand indført af de Gaulle i 1961 under Algierkrigen.

Man kan tilfø­je, hvad der er sket efter Agambens bog, at præsident Macron i 2015 også gjorde brug af den franske forfatnings mulighed for at indføre und­tagelsestilstand, indtil denne i 2017 blev erstattet af en lov­pak­ke bestående af antiterrorlove.

Indførelsen af undtagelsestilstand sker i den franske histo­rie typisk som værn mod krig, borgerkrig eller borgerkrigs­lignende til­stan­de eller terror. Magten til at indføre tilstanden tilkommer tra­ditionelt parlamentet. Dog ikke udelukkende. Det kan også være stats­over­hove­det. Sådan er det i nabolandet Tysk­land.

Weimarrepublikken havde i sin forfatning en paragraf 48, som kun­ne bringes i anvendelse til sikring af den offentlige orden, eventuelt med indsættelse af hæren. Agamben trækker dens historie tilbage til 1851 og Prøjsens lov om mulighed for at indføre, hvad der senere un­­der Bismarck kaldes krigstilstand.

I Weimartidens udgave er be­stem­­melsen formuleret som mulighed for at suspendere en række af de ret­tigheder, nærmere bestemt hele syv artikler i forfatningen, som handler om borgernes Grundrechte. Altså det, vi på dansk kalder grund­lovs­sikrede rettigheder – ytringsfrihed, forsamlingsfri­hed, hjemmets u­kræn­kelighed og så videre.

Agamben skriver også, at man ikke kan forstå Hitlers vej til mag­ten uden at have brugen af paragraf 48 i Weimarrepublikken in men­­te. Det Tredje Rige var formelt set tolv års undtagelsestilstand, kommet i stand ved hjælp af den famøse paragraf – som imidlertid var indført i forfatningen efter Første Verdenskrig på grund af den uro, der kendes som Novemberrevo­lu­tion og Rådsrepublik.

Heinrich Brüning (rigskansler 1930-32, red.) gjor­de brug af paragraffen før Hitler. Det opnåede han præsident Hindenburgs tilladelse til i juli 1930. Nogle år senere, helt præcis den 4. juni 1932, blev den tyske rigsdag opløst og ikke indkaldt i­­gen før nazis­ter­nes magt­overtagelse.

Demokratiets opfindelse af undtagelsestilstand 

Nu regnes det ikke for god tone at »trække Hitlerkortet«. Det gøres også for ofte og for dårligt. Ikke desto mindre kan det være beret­tiget. Det siger jeg ikke kun ud fra Agamben. Og heller ikke kun ud fra de år, jeg selv har tilbragt med Hitlerforskning.

Det springende punkt hos Agamben er, at undtagelsestilstanden er opfundet inden for demokratiet. Det skriver han direkte. Undtagelsestilstanden må gøre sig acceptabel på demokratiets præmisser. Vi demokrater må på en eller anden måde bringes til at acceptere den. Hvor­ved alt det hidtil sagte kan resumeres i en formulering, som må stå for min egen reg­ning: Demokratiets afskaffelse truer altid der, hvor folk begynder at gå i takt.

Men først Agambens mere formelle bestemmelser. Undtagelsestil­standen: Hvad er problemet?

Det er begrebet lovkraft, der bliver centralt i den politiske diskussion her. Hitlertiden havde parolen: Førerens ord er lov. Eller med den formulering, som Eichmann gentager i retssagen imod ham, og som bliver berømt med Hannah Arendts rapport fra sagen: Førerord har lovkraft (Führerworte haben Ge­set­zeskraft). Sådan viser problemet sig som et pa­ra­doks. For hvor­dan kan førerord have lovkraft, når de netop sus­pen­derer den lov, hvis kraft de skal have?

I virkeligheden kan hele det begrebsapparat, vi møder i Agambens tek­ster og i deres kontekst, forstås ud fra samme paradoks. Demo­kra­tiet må beskytte sig selv, så det tager sine forholdsregler imod ude­mokratiske elementer. Men disse forholdsregler er netop ikke de­mo­kratiske. Så demokratiet beskytter sig selv ved at være u­de­mo­kra­tisk. Det udelukker nogen, men tillader dermed udelukkelsen i sit in­dre.

Sådan opstår det, alle kender fra Agamben, forholdet mel­lem eksklusion og inklusion. Sådan opstår lejren; koncentrations­lejren, udryddelseslejren, i første omgang måske bare flygtnin­ge- eller over­gangs­lejren. Heller ikke den struktur er opfundet af nazis­terne. Men det er med dem, at lejren bliver paradigme for den slags poli­tik, der råder i nutidens samfund, biopolitikken.

Undtagelsestilstanden suspenderer retstilstanden. I et normalt retssamfund har vi borgere, mennesker med borgerrettigheder. Hvor der er undtagelsestilstand, kan man fratage dem deres rettigheder og i sidste ende, i lejrene, reducere dem til nøgent liv. Agamben for­står den slags liv ud fra den figur i Romerretten, der var kendt som homo sacer: En, man kan tage livet af, uden at der er tale om hver­ken mord eller ofring (i germansk ret har vi noget lignende i form af den fredløse).

Agamben gør meget ud af, at man i Nazi­tyskland fra­tog jøderne al­le deres borgerrettigheder, før deportation kunne finde sted. I lej­rene er der kun nøgent liv tilbage, som andre forføjer su­ve­rænt over. Andre, som ikke er andet end symmetriske mod­figurer til homo sacer, og som uden for lands lov og ret ser sig udrustet med suveræn magt.

Agamben gør også meget ud af, at det alt sammen oprindelig kan have haft de bedste hensigter. De medicinske og juridiske over­vej­el­ser over leveværdigt eller ikke leveværdigt liv, som nazisterne lag­de til grund for deres eutanasi­program, var fremkommet lige efter Før­ste Verdenskrig, i en situa­tio­n med et stort antal krigs­inva­li­der. Agamben trækker endda linjen op til nutidens problem med aktiv døds­hjælp. At slukke for respiratoren er heller ikke mord eller ofring. Han holder sig altså strikte til de formelle strukturer.

Men der stiller sig med hans overvejelser et spørgsmål om det liv, som på den måde forvaltes. Nemlig hvordan det skal defineres – bio­logisk? medicinsk? politisk? juridisk? økono­misk?

Alle mener det samme 

For nu at vende tilbage til den aktuelle situation, så er der ikke erklæret undtagelsestilstand. Og der er ikke krig. De forholdsreg­ler, vi bliver pålagt, skyldes heller ikke den globale borgerkrig, vi kalder terrorisme. Man kan ikke på den måde ’anvende’ Agamben. Man kan i det hele taget ikke anvende filosofi så direkte.

Ikke desto mindre genfinder vi bestemte træk. De aktuelle til­tag motiveres af politikerne med sundhedshensyn, men sundhedsmyndig­he­der­ne vil ikke stå med det ansvar og kalder tiltagene politiske. Der gribes ind i vores rettigheder og levestandard, men samtidig moti­veres ind­­­grebene netop med hensynet til vores rettigheder og leve­stan­dard. Vi skal passe på det Danmark, vi kender. Helt sikkert. Og derfor skal vi også have et Danmark, vi ikke kender?

Her på min vej har folk gået og passet deres have i dag. Også jeg. Her er stille, og der er god tid. Hver passer sit, og sådan står vi sammen ved at holde afstand. Som statsministeren sagde, at vi skulle. Vi synes, at Mette Frederiksen gør det glimrende. Også jeg.

Det er allerede mange år siden, jeg læste Poul Henningsens ord om, at socialdemokratismen er troen på Gud, Stauning og Fædreland. Jeg ved godt, at det sociale demokrati er et nationalt, socialt de­mo­kra­ti. Så det gider jeg ikke gå op i mere.

Hvad der undrer mig, er bare, at alle mener det samme. Hver for sig. Befolkningen er for længst afskaf­fet her til lands. Folket tør slet ingen tale om. Alle, fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, bruger de den nye, patriotiske form i omtale og tiltale. Danskerne. Ja, men, det er da det, vi er. Danskere. Og det er som sådan, vi står sammen. Som nation. Det er som sådan, vi har brug for en landsfader. Eller moder. Det er som så­dan, vi må se at få lukket grænserne. Det er som sådan, vi er en totalitet. Men vi er ikke totalitære. Der er ikke engang erklæret undtagelsestil­stand. Nej, for det er ikke nødvendigt. Den findes al­lerede inden i vores hoveder.

På de sociale medier, som i disse tider med smittefare snart er det eneste sociale, vi har, der har det allerede været tydeligt i nogen tid. I et debatforum på Facebook havde en eller anden lagt nog­­le over­vejelser op om, hvorvidt de store indgreb i vores grund­lovs­­sikrede rettigheder nu også stod i et rimeligt forhold til år­sa­gen. Og straks faldt vrede kommentatorer over manden: Har du ikke fattet, hvor farligt det er? Hvilken planet lever du på? Er du idiot? Og så videre. Den slags må man forvente. Men ikke kun, fordi det er de (a)sociale me­dier. Også fordi det bliver stadigt sværere at få øje på, hvad der foregår i marginen af den nutidige politik. Dens sceno­grafi er så stram, at man intet får at se.

Agamben spørger, hvordan man kan undgå at få den tanke, at po­li­tik indført med henvisning til en eller anden nødvendighed med tiden får brug for den nødvendighed, den er indført med henvisning til. Eller for en ny nødvendighed af samme slags.

Svaret ligger lige for, nemlig at det kan man sagtens undgå, hvis man er blevet væn­net af med at tænke overhovedet … Det er farligt at ryge. Så lad os få et forbud! Eller flere. Der er risiko for terror. Så lad os få et sikkerhedstjek! Eller flere. Og visitationszoner. Og ghetto­pla­ner. Og lømmelpakker. Og voldspakker. Og interneringer. Og lejre. Og kortere og kortere mellem nødsituatio­nen og nødforholdsreglerne. Mere og mere automatreaktion.

En epidemi er en alvorlig sag, en pandemi må være endnu alvor­li­gere. Det må fagfolk vurdere. Vi kan da heller ikke klage over mangel på information, for vi får tudet ørene fulde fra morgen til aften med antal testede, smittede, døde, vi har alle set kurverne og måttet repetere, hvad det nu var, eksponentiel vækst betød. Så meget, at det kan virke, som om der er en lyst til alvor, en lyst til en landsfader, til at rette ind, til at gå i takt. En lyst til at blive fri for at skulle tænke selv.

Adlyde autoriteter

Hvis nogen forarges og tvivler på, at sådan noget findes hos os alle, kan de tage et kig på de eksperimenter, der er udført med den slags. Som Stanley Milgrams Obedience Experiment på Yale i 1961 eller The Stanford Prison Experiment i 1971. De viser en for­bløf­fende vilje til at adlyde autoriteter, også med døden til følge, vel at mærke for andre. Selvfølgelig er der sat spørgsmålstegn ved dem, både me­to­dologisk og etisk. Men så kan man jo se på de eksperi­menter, vi­rkeligheden har udsat os mennesker for. Først og fremmest Det Tredje Rige, som pæne mennesker vil frabede sig, at man sammen­lig­ner nutiden med. Også hvad angår det rent formelle.

Et andet af de seneste dages opslag på Facebook handler om Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, og lyder sådan her:

»Det her er Søren Brostrøm, han er TJEK Uddannet læge fra Københavns Univer­si­tet TJEK Ph.d. og speciallæge i gynækologi og obstetrik TJEK Ekspert­ud­­dannet i urogynækologi TJEK Tidligere chef for »Sygehuse og Bered­skab« TJEK Master of Public Administration (MPA) fra Copenhagen Bu­­­si­ness School TJEK Tidligere overlæge ved Herlev Hospital TJEK Lektor ved Københavns Universitet TJEK Medlem af WHO’s regionalbe­sty­relse for Europa TJEK Vigtigst af alt Direktør for Sundhedsstyrel­sen. Medmindre du er bedre kvalificeret end Søren, så er der ingen, der er interesseret i din tolkning af nødvendige tiltag til coronavi­rus. Hvis Søren siger hop, spørger du ikke hvorfor, men hvor højt. Faglighed og statistik vinder over virus, ikke pseudovidenskab og overtro.«

 

Det her er Søren Brostrøm han er: ✓ Uddannet læge fra Københavns Universitet ✓Ph.d. og speciallæge i gynækologi og...

Posted by Steffen Helledie on Wednesday, March 11, 2020

Opslaget har indtil videre fået 22.000 likes.

Hannah Arendt foreslog, at vi ikke skulle interessere os for medløberne i Det Tredje Rige. For det var, som hun sagde, de 98 procent. I stedet skulle vi se på de resterende 2 procent. Jeg tror, 2 procent er højt sat. Især når jeg ser, hvilken jubel det kan fremkalde, at man vil af­skaf­fe spørgsmålet »hvorfor«.

Jeg ved lige så lidt som de fleste andre om den verdensomspæn­dende sygdom, der for tiden legitimerer de mest drastiske forholds­regler, men jeg ved, at der ikke er fremkommet nogen videnskab uden det til­­grundliggende spørgsmål: Hvorfor? Og jeg ved, at det spørgsmål også ligger til grund for al demokratisk politik. Og så ved jeg – ikke fra videnskab eller politik, men fra litteraturen – at det var det første, man lærte i lejrene: Hier gibt es kein Warum!

Politik kan ikke legitimeres med, at vi skal holde op med at spørge. Så lidt som videnskab. Men det er ikke po­li­tikere eller vi­den­skabsmænd, der står med ansvaret. Vi har hver især ansvaret for at søge svar på vores spørgsmål og handle derefter.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Werner Gass
  • Finn Jakobsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Flemming Berger
  • Carsten Svendsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Christian Mondrup
  • Hans Larsen
  • Lasse Glavind
  • Lise Lotte Rahbek
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Mikkel Zess
  • Katrine Damm
  • Poul Erik Pedersen
  • Steffen Gliese
  • Rasmus Knus
Werner Gass, Finn Jakobsen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Klaus Lundahl Engelholt, Christian Mondrup, Hans Larsen, Lasse Glavind, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Katrine Damm, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese og Rasmus Knus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er altid farligt når nogen ureflekteret "æder af hånden" eller går i takt. Den beruselse der opstår i kølvandet på de faste støvletramp udløser en falsk fælleskabsfølelse , hvor følelsen langsomt erstatter fornuften.
I stedet for fløjkrige har vi fået en angstbetonet beslutningselite der hverken reflekterer over eller lytter til mulige løsninger. Mette Frederiks kan ikke afvente evidens, som hun udtrykker det. Men evidens er ikke en absolut sandhed. Istedet burde Folketinget have inddraget Habermas i deres tankegang, og set på princippet om "det bedre arguments ejendommelige tvangsløse tvang"
Med den nuværende opløsning af frihedsrettighederne og en oppisken af en unaturlig angst i befolkningen, frygter jeg at denne er på vej til at udslette dyrt tilegnede frihedsrettigheder og glemme at kræve dem genoprettet når krisen er overstået.

Werner Gass, Jens Illum, Gert Romme, Steen Obel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen og Simon H. Petersen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke signaler i vores samfundsdialog, der skulle sandsynliggøre, at den uformelle sundhedsmæssige undtagelsestilstand, vi oplever lige nu, skulle skyldes andet end netop en alvorlig sundhedstrussel. Hvad skulle min mave signalere til mig ift., at der skulle være en anden agenda på spil?

Og jeg vil sige, at jeg har svært ved at pege på et andet symptom - lige nu i hvert fald. I forhold til en skjult samfundsomvæltning er min mave ret tryg. Jeg har også svært ved at se, hvem der skulle få glæde af det.

Gik vi et par år tilbage og genoplevede retorikken omkring nye borgere i vores samfund, da ville jeg selv kunne finde på (gjorde det sikkert også) at trække Hitler-kortet ift. de faresignaler, der lå i det - dengang var vi på vej op ad en pre-WW2 konflikttrappe. Men jeg fornemmer, at den hadske tale er, måske ikke forsvundet, så i hvert fald minimeret.

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forholde sig til en usynlig fjende, som denne virus er. Men udover at den er usynlig, er den også ukendt. Vi ved ikke, hvor dette ender. Vi ved ikke om den bliver endnu farligere end den allerede er. Tidligere i dag hørt jeg en dødelighedsprocent på 8% blandt (kendte) smittede i en Italiensk region (kan ikke huske navnet). Prøv lige at omregne dette til 8% af en hel befolkning. såfremt smitten bare fik lov til at brede sig.

Og disse artikler på Information er jo bare med til at fjerne bekymringerne - ytringsfriheden duer. I diktaturer er det typisk ytringsfriheden, der forsvinder som noget af det første.

Jan Boisen, Helle Walther, jens peter hansen, Kasper Frausing, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En meget grumset argumentation, synes det. Fx er det overraskende at inddrage Milgram, når Søren Gosvig erkender at det er uvidenskabeligt. Og så ender vi hvor vi startede med et facebookopslag og hvor mange likes det fik. Og hvor er det bare typisk jf. Agamben og Arendt. I modsætning til intentionen fremstår Søren Gosvig som den der ikke kan tage noget alvorligt. Når der nu er noget der hedder at trække Hitler-kortet, som Gosvig selv indleder med at anerkende, så er der jo en grund til det: vent til det giver mening. Træk evt. et andet kort. Også selvom du har skrevet en bog om Hitler.

Når, og hvis, vi får lov til at fejre Grundlovsdag, i grupper større end 10, må i endelig huske ikke at gå i takt :-)
Og helt sikker heller ikke at synge i kor, det skulle nødigt gå galt.... for demokratiet og grundloven.

At man deler et fornuftigt synspunkt i en corona epidimi (hold afstand, vask hænder ovs), er jo ikke ensbetydende med at man marcherer i takt.

jørgen djørup, Lone Siemen, Mogens Holme, jens peter hansen, Peter Høivang, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Mhst. spørgsmålet demokrati eller diktatur. Mennesker har nogle kognitive evner. Såsom sprog, intelligens, tanker osv.
Vi bruger bla. vores kognitive evner til at danne det billede og livssyn vi har. Og vi påvirker hinanden for at opnå et fælles fodslav.
Eller en form for fælles bevidsthed. Så vi kan fungere i stort antal.
Vores kognitive evner skal ikke dikteres eller manipuleres. Som i et diktatur.
Derfor ser jeg det ikke som noget negativt at befolkningen tager stilling til denne coronakrise og hver en sten bliver vendt.
Mit personlige indtryk er at myndigheder har taklet denne krise forsvarligt. Jeg er en simpel mand. Og jeg lytter også til hvad min læge eller tandlæge anbefaler mig.

jens peter hansen

Sprogkundskaber
dansk (tales, læses, skrives)
fransk (tales, læses, skrives)
tysk (tales, læses, skrives)
italiensk (tales, læses)
engelsk (tales, læses)
spansk (læses)
svensk (læses)
norsk (læses)
latin (læses)
oldgræsk (læses)
Således præsenterer den lærde Gosvig bl.a.sig selv. Hvad fanden kan Brostrøm gøre for at nogle liker ham på facebook ?
DK er ved at bekæmpe en pandemi Hitler og konsorter var ude på at bekæmpe et demokrati, som i hele Weimarperioden stort set benyttede sig af nødlove. Også Ebert i 1923-24. Her bliver enigheden blandt de politiske partier beklikket, mens det i Weimar aldrig lykkedes at komme til enighed. Ingen går takt, men de fleste forsøger at holde båden flydende og udsætter uenigheden til bedre tider for at beskytte gamle hønisser som mig.

Steffen Gliese

Jeg mener, at vi faktisk oplever det modsatte: en opvågnen, der ikke alle steder sker lige hurtigt, efter at vi i årtier er gået i takt efter overklassens krav om stadigt større andele af samfundets værdier.
Nu reflekterer vi og indser, at der faktisk træffes helt nødvendige og fornuftige beslutninger, så vi kan bevare samfundet under denne krise.
Kriser er som bekendt også den tilstand, der næsten er en forudsætning for et positivt omslag: en besindelse på, hvad der er værd at arbejde sig henimod, og hvad der er blændværk.

Hans Houmøller, Vivi Rindom, Karen Grue, Egon Stich, Anders Reinholdt, jens peter hansen, Carsten Munk, Helle Walther, Ole Falstoft og Søren Bro anbefalede denne kommentar

"Og jeg vil sige, at jeg har svært ved at pege på et andet symptom - lige nu i hvert fald. I forhold til en skjult samfundsomvæltning er min mave ret tryg. Jeg har også svært ved at se, hvem der skulle få glæde af det."

At søge svaret i egen mave er præcis hvad magthaverne gerne vil have. Beklager det utidige rim.

Magthavere har 'glæde' af magtbevarelse og magtakkumulering, storkapitalen har gavn af kontrollerede forbrugere, og begge dele kan opnås gennem kriser og chok, som lægger civilsamfundene i disciplinere(n)de folder. Må man gå ud? Hvor mange meters afstand skal vi holde? Hvad siger myndighederne? Hvornår er det atter sikkert at 'leve'? Hvor bliver det rart at kunne komme tilbage til 'normalen' (som så bliver den reviderede idealtilstand, alle nu skal være tilfredse med - alternativet var jo at vi alle ville dø af Corona).

Flemming Berger, uffe hellum, Mikkel Zess og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Hvis man bruger sin sunde fornuft, lytter til de fem råd, bevæger sig med omtanke også for andre, så kan jeg ikke se overhovedet, der er nogen taktstok her. Vi har herhjemme haft 2 ugers karantæne grundet, virus, influenza eller generalforkølelse, ?????er nu feberfri på 3. døgn og næste fredag, kan vi bevæge os, igen med stor omtanke og omsorg for andre i det offentlige rum. Vi var heldige trods alder og kroniske sygdomme, som satte os i farezonen. Derfor blev jeg meget sur, da en far i dag daskede rundt i supermarkedet, ikke holdt afstand, lod sin lille datter på 3 år farer rundt over alt, også tæt på mig. Jeg bad hende gå over til sin far og blive der. Det er i min optik så uansvarligt og tankeløst, han kunne have sat hende i indkøbsvognen og overholdt reglerne.
Når det er sagt, så har jeg sjældent været mere stolt af danskerne, borgerne i dette land, 90 % som i den grad har vist samfundssind, kreativitet og gode ideer, stor hjælpsomhed også.
Vi er faktisk slet ikke så kringlede herhjemme, så al mulig konspiratorisk tankegang, det sker ikke. Vi vil altid have værdier og nogle som siger fra, jeg selv inkl. Vi kommer over det her, meget vil være ændret, men det er måske godt nok. Vi er vågnet op og har fundet ud af, at vi faktisk ikke behøver en masse ting, som vi før troede var uundværlige. Vi finder nye måder.

Randi Christiansen

Dejligt med optimisme helle og nu må vi jo se, om det er politistaten eller det åbne, kærlige samfund, som vil opstå efter denne historie, hvis legitimitet betvivles af mange.

Randi Christiansen, hvis vi ser på den danske Etats magtfuldkommenhed (lige fra bl.a. politiske forbrydelser som ikke omfattes af rettergang, til bl.a. politiledelsens og anklagemyndighedens åbenlyse magtmisbrug og løgne) er det nærliggende at beskrive dén tilstand, vi kommer ind i krisen med, som en præ--politistat; dvs. på trinnet før fuldbyrdelsen af en sådan. Men som bl.a. Klein beskriver, på et empirisk grundlag, så er det slående hvor effektivt krisetilstande kan afstedkomme tilfredshed, ja ligefrem idealisering, af den gældende samfundstilstand, fordi udsigten til en værre provokerer dette.

Niels Duus Nielsen, Hasse Poulsen, Randi Christiansen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Det ville forekomme mig mere bekymrende hvis jeg virkelig troede, at myndighedernes nyvunde magtposition var ubegrundet. Set fra en økomisk vinkel er de indførte restriktioner endda begrænsende. Den omvæltning der har fundet sted var nok ikke foregået uden konflikter og kontroverser hvis folk ikke kunne se en nødvendighed i restriktioner. Det med nødvendighed er vel væsentligt, at få med. Man kan selvfølgelig altid begrunde restriktioner med nødvendighed. Men lige pt. Er der ikke så mange der betvivler nødvendigheden. Hermed ikke sagt, at folk går i takt. Det er en og uvant normalitet som de færreste ønsker bliver for langvarig.

Randi Christensen : Det er muligt, folk også er lidt skræmte, men folk kan vel godt se en fornuft i restriktion pt., hvilket også er forudsætningen for, at omvæltningen er spændt så stille af.

Hasse Poulsen

Gode reflektioner!

Agamben spørger, hvordan man kan undgå at få den tanke, at po­li­tik indført med henvisning til en eller anden nødvendighed med tiden får brug for den nødvendighed, den er indført med henvisning til. Eller for en ny nødvendighed af samme slags.

Som eksempel kan man nævne hvordan præsident Macron har brugt terrorlove indført af Sarkozy til at arrestere tusindvis af demonstranter og andre i forbindelse med de gule veste og strejkerne mod hans lovdekreter.
De er også blevet (og bliver brugt) til at tjekke og kropsvisitere og arrestere alle mulige mennesker der evt er på vej til en demonstration. De kan anklages og dømmes for “at være del af en gruppe der har til hensigt at true samfundet”
...til hensigt!
Sarkozy forsøgte selv at (mis)bruge disse terrorlove, men det lykkedes ikke. Macron bruger dem nu mod tusindvis af mennesker.

Det var iøvrigt præsident Hollande der indførte undtagelsestilstanden, mens Macron afskaffede den på den måde at han gjorde stole dele af dens indhold permanent.

Per Langholz, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Randi Christiansen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Randi@ Jeg er jo ikke så ubegavet, så jeg tror, det er et enten eller. Vi vil vende tilbage til et realistisk samfund på godt og ondt. Vi vil have lært en del, mange af os vil, og også de fåtal af unge der nu håner og spiller hasard med eget liv og andres, ved at trodse de spilleregler som ville gøre, at vi måske kom nemmere igennem denne sygdomperiode end Frankrig og Italien. Når man ser på fotos fra Italien, rystes man, og det med, det er bare fordi, holder ikke vand.
Hvis det bare var egne liv, de ødelagde, de små rebeller, så dem om det, men det er andres liv. Og der er ikke mærker på ryggen om hvem der rammes og ikke rammes. Jeg synes politiet gør et kæmpe arbejde, og spotte det er en grovhed uden lige.

Erik Fuglsang

Danskerne giver topkarakter til politikere og myndigheders håndtering af coronakrisen
Et stort flertal af danskerne bakker op om regeringens indsats og giver topkarakterer til myndigheder og politikere for deres håndtering af coronakrisen. Der er aldrig tidligere målt højere tillid til politikerne.

Således opnår Brostrøm, Fogde og Frederiksen uhørte topkarakter ifølge en dugfrisk megafon-undersøgelse af professor Jørgen Goul Andersen m.fl.. Jeg bemærker en passant, at de bemeldte tre personer (Brostrøm, Fogde og Frederiksen) alle kommer fra jylland !!

https://politiken.dk/indland/art7722907/Danskerne-giver-topkarakter-til-...

Kurt Svennevig Christensen

Som "inkarneret antisocialdemokrat", har man nu fået det ligeså svært som den inkarnerede ateist har det i kirken. Og selvom forfatteren gør hvad han kan, kan han heller ikke skjule at dette ubehag også har drevet værket. Rigtige mange anti socialdemokrater, f.eks. liberalister, i de mange udgaver de nu optræder i, har fået det svært - og det er en af de gode bifangster, i kølvandet på coronaén.

kjeld hougaard

JEG anser at texten er en gang sludder. Den stadige anvendelse af orden ”Man” -anser, kan, må, gør mm. Hvem er ”man”? Med Kierkegaard frit efter hukommelsen ”hvilken idiot som helst kan skabe en ”man”.
”sundmyndighederne skal afgøre om en pan-epidemi er en alvorlig sag” – ja for et menneske som ikke tænker selv – text forfatteren ER autoritær! Corona er – for mig – ikke det mindste alvorlig, jeg er i risikogruppen af gamlinger og stryger hellere med nu i Corona tider, end tilbringer år på plejehjemmet senere. Text forfatteren et i alt fald en fin repræsentant for den danske folkementalitet: til intet forpligtigende svulstigt nonsens glider altid ned

Jeg formoder artiklen er skrevet som en provokation for ellers.... Det er jo rigtigt at demokratiet på visse områder er sat på pause, men det er jo midlertid lovgivning med solnedgangs dato. Det er sundt for demokratiet, at visse områder er overgået til, at være et teknokrati for en periode, så teknokratiet efter bedste evne kan minimere corona krisen og antallet af døde.
Det er kun et teknokrati, der kan reagere hurtigt og effektivt og udstede de ordre til befolkningen der nødvendige, for at begrænse antallet af døde så meget som muligt.
Hvis samfundet ikke gør noget effektiv for at begrænse smitten, så vil mange 10.000 dø, plejehjem vil stå hel eller halv tomme og andre aldersklasser vil også dø massivt. Efter et sådan scenarie, hvor politikkerne ikke reagerer resolut og teknokratisk vil vi stå tilbage, hvor befolkningen ved, at det ikke er et solidarisk samfund, et samfund med stor frygt for en ny pandemi og en dårlig samvittig der er ubærlig. Demokratiet og velfærdssamfundet vil smuldre.

Rikke Nielsen

Hanne Utoft

"At søge svaret i egen mave er præcis hvad magthaverne gerne vil have. Beklager det utidige rim."

Jeg vælger at tro, at de folkevalgte politikere bare ønsker, at vi kommer igennem krisen uden for mange dødsfald. Unægteligt også fordi, jeg har ufattelig svært ved at se, hvad nogle som helst ville få ud af at indføre en politistat i Danmark. Smadre en velfærdsstat til hvilken nytte?

Mange hændelser igennem livet har vist mig, at min mave har et godt instinkt, så jeg vælger nok at stole mere på den end på diverse fantasifulde konspirationsteorier.

Men dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi som borgere ikke skal passe på vores land, og det er klart, at hvis der skulle begynde at komme symptomer som begrænsning af ytringsfriheden og militær i gaderne, så havde vi en anden situation.

Rikke Nielsen, symptomer som militær i gaderne og indskrænkning af ytringsfriheden viser som regel at nu er det for sent at modgå en totalitær udvikling med fredelige midler.

Fint at du vælger din mavefornemmelse, men det er vigtigt at du ikke tolker bekymringen for en totalitær udvikling som en konspirationsteori; der er tale om erfaringsbaseret, kritisk bevågenhed på at magten notorisk har en akkumulativ proces - og at den korrumperer. Læs Focault, læs Dürkheim, læs noget empiri, teori og historieskrivning om magtudvikling, så vil du forstå synspunktet. Glem de blå briller, skægget, sølvpapirshatten og populærpsykologien.

Søren Gosvig Olesen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er ytringsfriheden lige nu under pres ? er der militær i gaderne, nåh ja Livgarden ?. Hvem forhindrer Hanne Utoft i at udtale sig. Er adgangen til indlæg i pressen ikke langt større end var for bare 20 år siden ? og Foucault og Durkheim kan de lige nu hjælpe med til at takle coronaen ?

Viggo Okholm, Erik Fuglsang, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Rikke Nielsen, Maria Francisca Torrezão og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Gosvig Olesen

Tak til Hasse Poulsen. Gange 2. For det første, du har ret, det var Hollande og ikke Macron, der indførte undtagelsestilstanden i 2015. Der var Macron ikke præsident endnu. Øv! Jeg kan kun beklage fejlen og ærgre mig over, at jeg ikke fik tjekket det. Jeg er glad for, at du er så diskret i din rettelse og går til artiklens anliggende: At præsentere nogle overvejelser. Som den, jeg citerer Agamben for: "hvordan man kan undgå at få den tanke, at po­li­tik indført med henvisning til en eller anden nødvendighed med tiden får brug for den nødvendighed, den er indført med henvisning til. Eller for en ny nødvendighed af samme slags." Meget ofte bliver overvejelser af filosofisk slags standset af en faktuel fejl, som så bliver det eneste, folk lægger mærke til (Agamben er selv kommet for skade at sige, at koronaen ikke er meget mere end en almindelig influenza – som om man som filosof havde forstand på det) og bruger til at undslå sig for overvejelserne. Så for det andet tak for, at du bærer over med en faktuel fejl og alligevel lytter til overvejelserne. Det er generøsitet, og det er en forudsætning for at læse.

Werner Gass, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen, misforstår du med vilje? Jeg pointerer jo netop at det kritiske perspektiv på totalitarismens subtile udviklingsveje skal mobiliseres før nogen har magt til at sætte militæret i gaderne og indskrænke ytringsfriheden. Det er et empirisk baseret og principielt perspektiv, (og dermed) ikke et anliggende for umiddelbar folkedomstolsprøvelse.

Dorte Sørensen

Høre lige i P1-debat, at Venstre forslår dobbelt straf for tyveri at Værnemidler og snyd med Virus-kriselovene.
Jamen dog - hvad med dobbelt straf for minister der ikke holder Ministeransvarsloven?

Hvor er lighed for loven blevet af i Danmark , når folk der bor i politisk udpegede områder skal straffes dobbelt og nu forslag om vise tyverier og anden snyd også skal straffes dobbelt.

Erik Fuglsang

Dorte Sørensen:
Hvori består det ulighedsskabende???

Forslaget om at fordoble straffenfor coronatyverier er lighed for loven, så det klasker, idet ALLE - uanset alder, hudfarve, køn, religion, seksualitet, geografisk og socioøkonomisk tilhørsforhold - vil få kærligheden at føle, hvis de ikke kan "holde sig på måtten".

Dorte Sørensen

Erik Fuglesang
Det er da en uskik at lave den ene særlov efter den anden.
Dets beskære det dommernes bedømmelse og dels er der i den gældende lovgivning allerede strafferammer mv. der giver dommerne mulighed for en hård straf.

Hvis politikerne vil ha' hårde straf så burde de begynde at tage Ministeransvarsloven alvorligt. Tænk at fx. Inger Støjberg fik lov til at komme med så mange forskellige historier mv. uden der skete hende noget.

Erik Fuglsang

Dorte Sørensen

Vi er ikke ligefrem rørende enige, Dorte.

Folketinget har til opgave at regulere dette her samfund, herunder indføre love og særlove, hvor dette skønnes nødvendigt. Hvor langt de kan gå i at fastsætte minimumsstraffe mm., er bestemt en interessant statsretlig diskussion, som de lærde næppe heller er helt enige om. Der skal efter Grundloven og magtadskillelseslæren i lovens § 3 være et spillerum for domstolene, men lovgiverne skal lovgive, og det er glimrende, i min optik, hvis der kan findes et flertal for at fordoble straffene for coronaforbrydelser.

Det er oprørende, efter min beskedne mening, at nogle kan finde på at udnytte denne voldsomme krise til at berige sig på andres (fællesskabets) bekostning, og hvis det sker, og det kan bevises, skal hammeren falde knaldhårdt! Der er ikke plads til blødsødenhed eller pladderhumanisme her. ....

Hvis en minister har begået embedsmisbrug og overtrådt ministeransvarlighedsloven, så har jeg ingen problemer med, at straffen fordobles. I forvejen følger det jo af lovens §2, at den borgerlig straffelovs almindelige del finder anvendelse. Så måske vi kan blive enige her?

Får den tanke, om du måske ligefrem savner Inger Støjborg og en borgerlig prügelknabe, du kan skyde på?

God aften :-)

jens peter hansen

Naturligvis kan der være en akkumulering af magt, naturligvis kan trusler bruges som undskyldning og forklaring på magtmisbrug og en undergravning af basale demokratiske frihedsrettigheder, men 14 dages hjemmeisolering begyndelsen til kz-lejre? Er 2 metersafstand i brugsen et indgreb i frihedsrettighederne? Er anmodningen om ikke at samles mere end 19 personer et indgreb mod forsamlingsfriheden, ja det er. Det mener Paludan jo også, men er det ikke pt. ret fornuftigt ? At de fleste synes det er fornuftigt er da ikke det samme som at marchere i takt. Er der ikke kritik af sundhedsvæsnet i DK lige nu? Jo i høj grad og er sundhedsministeren ikke under beskydning? Mrn som Lasse Jensen skriver så er det måske ikke lige tiden til at finde hår i suppen.
Agamben kommer fra et demokrati der konstant er i krise, et land som har en fortid med et fascistisk styre og en nutid med korruption, uduelighed og en økonomi der har stået stille i over 10 år. Er det et fascistisk styre Brostrøm og Mette F. er ved at indføre for at kunne styre en livsfarlig sygdom eller foretrækkes et italiensk kaos med et nedbrud af sundhedsvæsnet ? Nej vel. Demokratier kan være handlingsdygtige. Lad os støtte det fornuftige, og slås om retningen når skibet er bragt flot.

Rikke Nielsen, Hans Houmøller og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen, der røres ved straffelove, retsplejelove, forvaltningslove, sundhedslove og andre reguleringer af det danske samfund samtidig - det er ikke hår i suppen. Og der induceres en stemning af undtagelsestilstand, som giver grundlag for at vore myndigheder griber ind med nedlukningslovgivninger af diskutabel art, som udsætter befolkningsgrupper for stress og frygt, foruden at ramme realøkonomien og små næringsdrivende, pensionsopsparinger m.m.

Du refererer til Danmark som et demokrati, men sagen er at også dette står til bred og dyb diskussion - hvilket det kontinuerligt bør, hvis man vil tale om et levende folkedemokrati. I Danmark gør Etaten gør magtfuldkommen og kriminel uden konsekvenser, politikere undtages retsforfølgelser og tiltager sig stadig flere privilegier, udsatte grupper særbehandles negativt og ydre fjender (terror, Putin o.a.) legitimerer stigende ressourceanvendelser på militær(t isenkram), mens kerneværdifulde samfundselementer som adgangen til en velfungerende grundskole/uddannelse, bolig, sundhed, social hjælp og værdigt arbejde ligger nederst i prioriteringshierarkierne. Ligesom man i USA og (p.t. delvist) i UK og andre steder har et étpartisystem i to forgreninger, har vi i Danmark en neoliberal konsensus som forpligter os på finansøkonomiens casinokomplekser og erhvervslivsinteresser, foruden de militære. Så jeg vil hellere spørge; har vi allerede et præfascistisk styre, eller en totalitaristisk magtstruktur, som blot udfolder sig på andre kulturelle og sociale måder end de klassiske fremtrædelsesformer? Jeg er udmærket klar over at det kan være irriterende at ikke alle spænder hjelmen og stirrer stift på Coronakomplekset med tunnelsyn, men det er nok meget fint i den store sammenhæng.

Randi Christiansen

Yeah right hanne, bliv ved med din ihærdige systemkritik. Den kan vi ikke få nok af i disse tider, hvor befolkningerne i stigende grad snydes, bedrages og fratages deres retmæssige adgang til fællesejet.

Det er et faktum, at den ene procent sidder på magten. Kontrollerer mainstream medier, militær, politi, bank-finans-den politiske sektor og al infrastruktur. Allokerer alle midler, der burde anvendes i almenvellets tjeneste, til nederdrægtige formål og resten i skattely og egne lommer.

Og nu dette coronavanvid som i følge flere eksperter er en VILD overreaktion. Oh my god, hvad skal vi dog gøre. Må indrømme, jeg er ved at blive lidt deprimeret

https://www.facebook.com/100002666805184/posts/2793853447380188/

jens peter hansen

Vi lever i et demokrati, hvis de tiltag der er taget er vejen til fascisme og hysterisk, så er din reaktion Hanne Utoft ikke mindre hysterisk. Jeg ved naturligvis ikke om det der foretages er for meget, forkert eller for lidt. At det er een procent der sidder på magten mener jeg ikke er rigtigt, men jeg og langt de fleste mener selvfølgelig at den ene procent skal kontrolleres og pengesrømmene beskattes, men jeg tror altså ikke man stopper en sygdom ved se fascisme overalt. Er det retten til at sidde på Dronning Louises Bro som er fascistisk? Eller som Randi Christiansen mener at forsøget på at holde liv i os gamle er al for omfattende. Det er vist socialdarwinisme for fuld udblæsning og tak for det klare budskab.
1

Dorte Sørensen:
Jeg er ofte enig med dig, men her er jeg nok ikke i dine betragtninger, for reelt set har vi mennesker i dette land som har en så nedrig moral i en krise tid,at der ikke er så meget andet at gøre
Det er simpelthen utroligt at der er plattenslagere eller hvad de nu er,der udnytter nød til berigelse.
Vi er så oplyste og så "gode" at det faktisk burde være en selvfølge vi går lidt i takt i denne tid.

Dorte Sørensen

Viggo Okholm ja det er sørgeligt at folk udnytter "lejligheden" til egen berigelse - helt enig.

Men har "vi" ikke allerede straframmer, der kan bruges af dommerne.
I mine øjne er det en uskik at lave særlove for dit og dat. Selv om disse særlove har og forhåbentlig får en solnedgangs dato - så har Folketinget mulighed for at forlænge loven .

Med andre love, der blev lavet til rockere mv. har "vi" set er blevet udvidet til flere andre grupper.
I mine øjne er der ved at ske et skred i "vores" restbevidsthed - og hvem tjener den udvikling???
Det er min bekymring.