Baggrund
Læsetid: 5 min.

For dommedagslitteraturen kom coronapandemien ikke som en overraskelse

Den uventede trussel har i tidens løb fundet mange udtryk i amerikansk litteratur, senest med en nærmest profetisk romanskildring af et virusangreb, der truer med at lamme USA. Dommedagslitteraturen er rig på værker, der om ikke besvarer, så i hvert fald stiller spørgsmålene: Hvordan kunne det ske? Hvor finder vi håb? Hvad blev der af civilisationen?
I populærkulturen skød en understrøm af angst sig i 1940’erne og 1950’erne gennem både mainstreamlitteraturen og populærkulturen – for eksempel i form af fantastiske skabninger i B-film som ’Godzilla’ fra 1954.

I populærkulturen skød en understrøm af angst sig i 1940’erne og 1950’erne gennem både mainstreamlitteraturen og populærkulturen – for eksempel i form af fantastiske skabninger i B-film som ’Godzilla’ fra 1954.

Foto fra filmen/ Ritzau Scanpix

Kultur
27. marts 2020

Den seneste uge har coronapandemien ramt kulturdækningen i de amerikanske medier. Årsagen er Lawrence Wrights debutroman, The End of October, om en influenzaepidemi, der dræber folk på stribe på sin vej fra Asien til USA, hvor myndighederne fortvivlet forsøger at opretholde sammenhængskraften og finde en effektiv vaccine.

Bogen udkommer den 12. maj, men blev forrige uge sendt til avisernes litteratursektioner, der siden har berettet, hvor skræmmende aktuel The End of October fremstår. Lawrence Wright, der i 2007 fik en Pulitzerpris for sin fagbog Al-Qaeda. Vejen til 11. september, tog denne weekend selv ordet, da han i et essay i New York Times (Lawrence Wright’s New Pandemic Novel Wasn’t Supposed to Be Prophetic) skriver:

»Bogen er ikke profetisk, men at den udkommer midt i den værste pandemi i vores tid, er langtfra tilfældigt.«

Wright forklarer, at han for to år siden fik ideen »efter et enkelt spørgsmål fra filminstruktøren Ridley Scott, der havde læst Cormac McCarthys postapokalyptiske roman fra 2006, Vejen, og spurgte mig: ’Hvad skete der?’. Hvordan kunne den menneskelige civilisation slutte så voldsomt? Hvordan kunne vi lade de institutioner og den sociale orden, der definerer os, når vi konfronteres med det uventede, gå fuldstændig til – i dette tilfælde en katastrofe, der virker uundgåelig, når vi nu kigger tilbage?«

Zombier på Manhattan

Amerikansk litteratur er rig på værker, der om ikke besvarer, så i hvert fald stiller spørgsmål af denne art. Hvordan kunne det ske? Hvor finder vi håb? Hvad blev der af civilisationen? Tendensen er i kølvandet på de seneste årtiers kriser, klimaforandringer og naturkatastrofer blevet ekstra markant, og en af de vægtigste romaner er netop McCarthys Vejen, hvori en far og søn vandrer alene gennem et USA ødelagt af en uspecificeret begivenhed.

Andre læsværdige titler, der runder emnet, er Barbara Kingsolvers Flight Behavior (2012) om global opvarmning, Nathaniel Richs Morgendagens odds (2013) om en orkan i New York, Paolo Bacigalupis Water Knife (2015) om tørken i Californien, og ikke mindst Colson Whiteheads Zone One (2011), hvori en virus har forvandlet størstedelen af klodens befolkning til zombier.

Whitehead – som vi kender på dansk for Den underjordiske jernbane (2016) og Drengene fra Nickel (2019) – har placeret størstedelen af handlingen på Manhattan, hvortil zombierne er blevet fortrængt til et område kaldet Zone One. Fra en base i Chinatown sender regeringen paramilitære patruljer bestående af såkaldte sweepere ud for at nedkæmpe de dødsensfarlige skels, skeletter, som Whitehead kalder dem.

Regeringen selv har forskanset sig bag tykke betonmure langt inde i landet, hvorfra den udsender ordrer, fornødenheder og propaganda af nærmest orwellsk format. »We Make Tomorrow!« lyder et slogan, mens en hymne indeholder omkvædet »Stop! Can You Hear the Eagle Roar?«

Los Angeles brænder

Beboerne i zonen har ikke selv den fjerneste interesse i at genopbygge tilværelsen eller deres kvarter, men kæmper udelukkende for at overleve fra dag til dag, og Zone One afspejler, som forfatteren Alix Ohlin har udtrykt det i Los Angeles Review of Books, »det 21. århundredes New York: post-9/11, midt i en finanskrise og plaget af uforståelige krige, der fortsætter i det uendelige. Hvor futuristisk denne historie end måtte være, så er den mere end noget andet et portræt af vores tilværelse her og nu.«

Det samme gælder naturligvis langt de fleste andre titler inden for den seriøse del af den amerikanske dommedagslitteratur. Genren, eller sub-genren, trådte for alvor i karakter i 1930’erne, hvor den amerikanske drøm for mange viste sig som et mareridt, da både Depressionen og en række massive støvstorme rullede over landet og jog blandt andre John Steinbecks bønder på flugt i Vredens druer (1939). Håbefulde drog de vestpå, men i stedet for lykken i det forjættede land mødte de fremmedhad, grådige farmere og en fattigdom større end den, de var rejst fra.

Også i Nathanael Wests Græshoppens dag (1939), hvor jagten på et liv i skæret af Hollywoods rampelys brænder som en feber hos de mange Los Angeles-tilflyttere, er det myten om det solrige Californien, der ses nærmere efter i sømmene. Wests apokalyptiske roman ender med optøjer og en storbrand i en premierebiograf, et motiv, der afspejler hovedpersonens eget halvfærdige Hieronymus Bosch-inspirerede maleri The Burning of Los Angeles. I øvrigt samme Bosch, der senere lægger navn til hovedpersonen i Michael Connellys skelsættende krimiserie om LA-strømeren Harry Bosch. Som Joan Didion udtrykker det i sit essay Los Angeles Notebook (1965) – med reference til Nathaniel Wests Græshoppens dag – så er »en by i brand det stærkeste billede på Los Angeles«.

Zombier som os selv

I efterkrigstidens amerikanske kultur blev truslen mere abstrakt end i 1930’erne, hvor ørkentørke, støvskyer og økonomisk depression udfordrede optimismen, og storbyerne fortærede det enkelte individ både moralsk og fysisk.

I populærkulturen skød »en understrøm af angst sig gennem både mainstreamlitteraturen og populærkulturen«, som det udtrykkes af Alix Ohlin, der i sin anmeldelse i Los Angeles Review of Books af Zone One pointerer, at 1940’ernes og 1950’ernes »lurende trussel ofte har vist sig i form af fantastiske skabninger i de B-film og tegneserier, der gav liv til monstre som Godzilla og the 50 Foot Woman«.

Også den mere lødige litteratur undgik at skrive direkte om eksempelvis atombomben, hvorimod New York får det glatte lag i blandt andet Saul Bellows roman Mr. Sammlers planet (1970). Her har hovedpersonen Sammler overlevet Holocaust og bor nu et par årtier efter i den amerikanske storby, der imidlertid langtfra gør ham lykkelig eller har bibragt ham troen på menneskeheden. New York minder derimod Mr. Sammler om »civilisations kollaps, Sodoma og Gomorra, verdens undergang«.

Hvilket bringer os tilbage til Colson Whiteheads Zone One, hvori zombierne på Manhattan ifølge Alix Ohlin hverken er »space invaders eller kæmpeinsekter; de er ikke ’fremmede’ på samme måde, som de fleste monstre er. De er i bund og grund menneskelige ofre, der ikke kan kontrollere, hvad de gør. De er på ubehagelig og forbløffende vis tæt på at være akkurat som os: vores zombier, os selv«, som Ohlin konkluderer i sin anmeldelse med titlen Our Zombies, Ourselves: Colson Whitehead’s ’Zone One’.

Også Lawrence Wright har stræbt efter realismen i The End of October. I flere interview har han lagt vægt på, at den grundige research, der præger forfatterskabets fagbøger, også har støbt fundamentet for debutromanen.

»Jeg forestillede mig, hvad der ville ske, hvis en ny art influenza ville dukke op,« skriver Wright i sit essay i New York Times. »I moderne tid, hvor milliarder af mennesker rejser, mødes og handler, hvor hurtigt vil sådan en sygdom spredes? Hvor mange vil dø? Hvad vil der ske med vores økonomi, vores regering, vores civilisation? Hvor lang tid vil der gå, inden vi har fundet en vaccine?«

Serie

Epidemien i litteraturen

Coronavirussen har gjort en række klassiske værker om sygdom aktuelle igen. Vi genanmelder de vigtigste af dem.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her