Læsetid: 3 min.

Forhandlinger om hjælp til coronaramte medier brudt sammen

Mandag eftermiddag forlod vrede ordførere de forhandlinger om hjælp til kriseramte medier, som kulturminister Joy Mogensen (S) havde indkaldt til. Hun havde alt for få penge med, lød kritikken
Kulturminister Joy Mogensen havde mandag indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en hjælpepakke for medierne. Men senere mandag brød forhandlingerne sammen, fordi de øvrige partier mente, at ministeren havde for få penge med.

Kulturminister Joy Mogensen havde mandag indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en hjælpepakke for medierne. Men senere mandag brød forhandlingerne sammen, fordi de øvrige partier mente, at ministeren havde for få penge med.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

31. marts 2020

Efter at have været udsat for længere tids kritik for ikke at ville hjælpe – eller i det hele taget tale om – kulturens udfordringer under coronakrisen, lavede kulturminister Joy Mogensen (S) i weekenden en kovending. Nu ville hun alligevel gerne forhandle hjælpepakker.

Konkret indkaldte hun søndag aften alle Folketingets partier til forhandling om hjælp til »højskoler, aftenskoler og folkeoplysning«.

Mandag skulle det handle om de lokale og regionale medier, som er hårdt ramt af annoncetab, og derudover ville hun også forsøge at finde en løsning for de zoologiske haver, akvarier og andre dyreparker, der har efterlyst hjælp til at sikre, at de ikke må slå dyr ihjel for at overleve krisen.

Og allerede søndag aften kom den første del af ’kulturens hjælpepakke’ på plads. Til Ritzau fortalte kulturministeren, at hun med et flertal af Folketingets partier har besluttet at sikre de ramte dyreparker med ekstra 48 millioner kroner.

Så langt, så godt.

Mandag var turen kommet til medierne, men sidst på eftermiddagen brød forhandlingerne sammen. Et flertal af Folketingets partier havde ifølge Politiken forladt dem i vrede, fordi kulturministeren var mødt op med alt for få penge. Ifølge avisens oplysninger helt præcis 35,5 millioner kroner, som skulle fordeles med henholdsvis 23 millioner kroner til lokale og regionale medier og 12,5 millioner kroner til ugeaviser.

Tidligt i coronakrisen har Jysk Fynske Medier over for Fagbladet Journalisten meldt ud, at den kan komme til alene at koste dem over 100 millioner kroner i tabte annoncekroner, og 35,5 millioner forslår ifølge SF’s medieordfører Jacob Mark »som en skrædder i helvede«:

»Hos SF har vi et særligt fokus på de sårbare regionale og lokale medier, der er særligt afhængige af annonceindtægter, og som derfor risikerer at lukke, men coronakrisen har jo ramt hele samfundet og alle medier. Derfor bliver der nødt til at være en større pulje, som er målrettet alle medier og ikke bare øremærket til de lokale og regionale,« siger han til Politiken.

Venstres medieordfører, Britt Bager, kalder over for avisen pakken så lille, at »det nærmest ikke engang kan betegnes som et plaster på såret for mediebranchen«: Ifølge Britt Bager var Joy Mogensen ikke villig til at se på de samlede udfordringer for mediebranchen.

»Der var nærmest ingen nye penge i det, hun fremlagde. Det kan vi selvfølgelig ikke bakke op om. Det vil jo ikke løse problemet på nogen måde. Vi mangler at se, at regeringen har en ambition om at løse det problem, der er for mediedanmark. Det har vi ingen tilkendegivelse om«.

Utilstrækkeligt og uambitiøst 

Som ordførerne bemærker, er ikke kun regionale og lokale medier ramt af coronakrisen. Mandag var der fyringer og frivillige fratrædelser på Weekendavisen, B.T. og Berlingske, som konsekvens af at Berlingske Media har meldt ud, at krisen forventes at koste koncernen 58 millioner kroner.

Ligeledes mandag annoncerede adm. direktør hos Altinget, Christoph Nørgaard, at også hans mediehus skal fyre på grund af krisen. 22 stillinger skal nedlægges, og fyringerne rammer allerede tirsdag morgen, hvor samtlige medarbejdere skal sidde klar ved telefonen eller til et digitalt opkald klokken 9.

De Konservatives medieordfører, Birgitte Bergman, var da også gået til forhandlingerne med et ønske om, at der blev lavet en »stor og bred aftale for alle medier« og »ikke kun en lokumsaftale for dele af branchen«, som hun siger til Politiken:

»Medierne kan ikke få gavn af regeringens nuværende hjælpepakker, fordi de kan jo ikke sende journalister hjem, for så er der ingen til at skrive aviser. Det er derfor, der er behov for en selvstændig pulje«, siger hun.

Uffe Elbæk, tidligere leder af Alternativet og nu løsgænger, kalder ministerens udspil »utilstrækkeligt og uambitiøst«, Enhedslistens Søren Søndergaard opfordrer kulturministeren til at »komme tilbage med langt mere råderum til at træffe beslutninger«, mens De Radikales medieordfører, Jens Rohde, siger, at »regeringen ikke har forstået, at vi sidder med vores demokratiske infrastruktur i hænderne«: »Vi har sendt kulturministeren tilbage for at afklare det her med regeringen«, siger han til Politiken.

Information har anmodet kulturministeren om et interview, men hun har gennem sin pressemedhjælper sendt denne skriftlige kommentar:

»Jeg har i dag haft møde med medieordførerne om, hvordan vi her og nu kan give en hjælpende hånd til de lokale og regionale medier. Det var et af de områder, jeg var enige med ordførerne om krævede handling. Regionale og lokale medier er helt centrale for at få nyheder og korrekte informationer ud i alle dele af Danmark – særligt i denne krisetid. Vi er ikke færdige med medieområdet endnu, og jeg taler videre med ordførerne igen senere.«

Det var ved redaktionens afslutning uvist, hvornår forhandlingerne vil blive genoptaget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Agnete La Cour
Agnete La Cour anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man har indtryk af, at hun slet ikke forstår, at hun for tiden løber åbne døre ind. ALLE vil have støtte til kulturområdet, fordi folk under krisen for øjnene op for, hvor meget de reelt fylder også i det helt almindelige, coronafri dagligliv.

Yes, her er oppositionens chance for at komme i tv og alle medier.
Udskift Joy Mogensen!

Flertal: Tilliden til kulturminister Joy Mogensen er borte
Et flertal mener nu, at kulturminister Joy Mogensen (S) ikke er den rette, når det gælder forhandlinger om en hjælpepakke til det danske kulturliv, der lider hårdt under den igangværende coronaepidemi.
https://www.berlingske.dk/samfund/liveblog-coronavirus-spreder-sig-over-...

Partier, der mildest talt ikke står forrest, når kulturen skal have tilskud, står lige pludselig i kø, for at redde kulturen
Og ikke mindst, de medier lokalt området, som er deres tale rør... om alt andet end kultur.

Jo, her er noget for en ordentlig journalist at sætte tænderne i, men vil han save den gren over, han selv sidder på?

Liselotte Paulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Henrik Nielsen, Viggo Okholm, Henrik Brøndum, Michael Christensen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

- eller måske rettere; hvor store beløb annonce indtægterne angives at være, af medierne selv !

Hvad med TV2, har de ikke klaget, for de er da ikke nævnt?

"Demikratiet tandhjul" er købt op af kræmmere..Er det ikke betænkeligt?
Hvad med at oprette statsbetalte abbonenter til værdigt trængende, f.eks. alle på SU?

Mikael Jensen

Man kan godt forstå at der er en vis modvilje imod de Danske Medier, efter det stunt de lavede, hvor de forlangte at DR blev skåret ned med 25 %, og hvor de fik DF til at tage sagen op i Folketinget, hvorefter DF naturligt nok blev reduceret med over halvdelen af mandaterne ved Folketingsvalget. Omvendt bliver det næppe muligt at udskifte Kulturministeren, eller andre ministre fremover, pga. Støjbergs gentagne ulovligheder, uden at hun blev fjernet fra posten. Der er blevet dannet en negativ præcedens.

Verden er i undtagelsestilstand og med god grund. Men netop derfor skal der findes kritiske medier. Efter sigende er Berlingske ejet af en milliardær fra England. Berlingske har meldt ud, at krisen forventes at koste koncernen 58 millioner kroner, det er vel kun et greb i lommen for en milliardær, men alle vil jo have penge fra staten, nu når alle sluser er åbne. Politiken er vist også god for en milliard kroner, hvornår er nok - nok? De fleste lokalaviser indeholder 80 % reklamer, det animerer vel næppe nogen til at åbne en avis? Den kritiske presse er en mangelvare og de private medier er mest talerør for erhvervslivet.

De riges medier kæmper for at vi kan komme tilbage til det samme system, og i det samme leje, som vi var i for få måneder siden. Men det er vigtigt at minde om, hvad det er vi har været igennem de sidste 20-30 år, med sociale nedskæringer og færre rettigheder, ellers falder vi lige ned igennem igen med fødderne sidst. Den utrolige propaganda som udsendes i øjeblikket fra staten og erhvervslivets privatiserede medier - det er vigtigt at gennemskue det spin som de udsender. Det er ikke de gode intensioner der styrer Danmark, det er pengemagten. Al lovgivning handler om at udvide erhvervslivets magt. Regeringen og erhvervslivet er smeltet sammen til en enhed. Men så dybe spor kan ikke fjernes igen. Specielt når de rige bruger magten til at rage til sig.

De formuende suger penge ud af staten som aldrig før. Magten koncentreres gennem et direkte samarbejde mellem regeringen og erhvervslivet. En sammensmeltning af regeringsmagten og erhvervslivets fælles organisationer til det man kalder Christiansborg A/S. Vi har tilladt erhvervslivet at gennemtrumfe et system, hvor 4/5 af samfundskagen går til 600.000 mennesker i toppen af samfundet, det er en perverst ulighed. I verden er der nogle få multimilliardærer som har mere end hvad 60 % af verdens befolkning har. Aldrig har verden oplevet så stor ulighed, i hvert fald i vores levetid. Under den nuværende krise har erhvervslivet udført den største revolution i nyere tid. De har gennemtrumfet, at de skal have femcifrede milliarder af verdens regeringer. Så store beløb er ellers forbeholdt de største krige, det er i størrelsesorden af hvad stater spenderer på de største krige i nyere tid.

Før Carona bredte sig, indkaldte Mette Frederiksen erhvervslivet for at få deres bud hvad der kan gøres ved klimakrisen. Borgerne som havde gået forrest i klimakampen blev ignoreret. Magten samles i toppen. Magten fjernes fra bunden. Ulighed og fattigdom blev fjernet fra dagsordenen, hvis de nogensinde havde været på bordet, jeg tvivler. Danmark er blevet mindre demokratisk. Alle borgertiltag ignoreres, negligeres og diskrediteres.

Har vi fået mere demokrati ud af krisen? nej, tværtimod. Vi har aldrig i vores levetid oplevet propaganda i den skala. Man kan diskutere om der findes både god og skadelig propaganda, men man må aldrig være blind overfor hvad det er som sker i øjeblikket, med en sammensmeltning af regering og erhvervslivet. Men hvad afstedkommer al den samling af magt i toppen af samfundet? Hvad er konsekvencerne? Lige nu er borgerne pacificerede. Men der kommer en dag hvor al den magtkoncentration giver bagslag.

Der kommer en dag hvor reformernes ødelæggelse overfor bunden af samfundet vil få borgerne ud på gaderne igen. Erhvervslivets revolution giver bagslag og vinden vender. I øjeblikket er der mange som ser hvad der foregår og mange har tid til at skrive på de sociale medier. Vi glemmer ikke hvad vi har været tvunget igennem, hvordan skulle vi kunne det, med nedskæringer og fattigdom? Den dag der kommer lys over landet, hvor alle kan se hvad det er som foregår, da vil demokratiet atter gro og borgerne vågne op til aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne, som angår dem selv. Vi er blevet mere bitre, mere vrede, på grund af regeringernes sociale nedskæringer, erhvervslivets ulighedsskabende tiltag, og en privat økonomi ligger i ruiner, kortere levetid og mindre adgang til sundhed, mere menneskelig lidelse m.m. men vi er blevet mere hærdede.

Eva Schwanenflügel, Tonny Helleskov, Egon Stich, Martin Rønnow Klarlund, Agnete La Cour og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Hvad forventer man sig ærligt talt af en minister der ikke kender det fjerneste til erhvervslivet. Lige knap et år har hun arbejde for Rambøll engang. Hun er underkvalificeret så det gør noget.

"Coronavirussen har tydeliggjort økonomiens sårbarhed overfor kriser, men også folkestyrets handlekraft og styrke samt potentialet for langsigtede positive forandringer"

"Giv penge til mennesker og familier

Det er vigtigt at have for øje at krisen er finansiel og ikke realøkonomisk. Der produceres rigeligt med føde- og dagligvarer. Det der mangler er penge i en håbløst forgældet privat sektor, hvor virksomheder der pludselig er presset på indtjeningen, ikke kan udbetale løn til deres ansatte og dække deres finansielle udgifter. Samtidig har deres ansatte ikke råd til livsfornødenheder og husleje, hvis de mister deres job.

At forsøge at redde almindelige menneskers eksistens gennem en bureaukratisk lønkompensationsordning til virksomhederne, er i den forbindelse dog hverken særlig effektiv eller retfærdig, fordi det uundgåeligt vil ramme skævt.

Jeg foreslår, at arbejdsgiverne i stedet fritages for deres lønforpligtelser, samtidig med at der indføres en redningspakke, der kanaliserer penge udenom både banker og erhvervsliv og direkte i hænderne på de mennesker og familier, som påvirkes af krisen.

I andre lande diskuteres sådan borgernære hjælpepakker i form af borgerchecks, gældsnedskrivninger og suspension af renter, gebyrer og afdrag på gæld. I USA har man i skrivende stund (onsdag) netop vedtaget at udbetale en borgercheck direkte til de amerikanere, som er påvirket af krisen.

Den uovertrufne styrke ved sådanne tiltag er, at de i højere grad stiller familier og det enkelte menneske lige fremfor at tilgodese arbitrære juridiske konstruktioner.

En redningspakke rettet mod befolkningen fremfor banker og erhvervsliv gør samtidig beslutningen omkring efterspillet fra krisen til et demokratisk spørgsmål. Hvilke erkendelser har vi gjort? Ønsker vi at organisere os anderledes med mere tid til familie og fritid? Eller vil vi skynde os tilbage til den gamle normal? Beslutninger der bør træffes af fysiske mennesker og ikke juridiske konstruktioner (virksomheder), som staten har fritaget for risiko og ansvar.""

https://www.godepenge.dk/analyser

31. marts klokken 16-17
"Ole Bjerg og Rasmus Hougaard Nielsen taler om, hvad corona vil betyde for pengesystemet og fremtiden - muligheder og faldgruber. I kan stille spørgsmål via live-chatten her på YouTube (kræver dog, at man er log'et ind)."

https://www.youtube.com/watch?v=bPFfTdg_7Qc

Agnete La Cour

Ja, pressen er ret naturligt lige så 'borgerlig' som det samfund, vi lever i. Den omtaler virksomheder i krise med stor varme, den konkurrerer på livet løs, den lever for en stor del af annonceindtægter, som gør den afhængig af annoncørerne, og - - og - - og - -. På trods af det er jeg en varm tilhænger af, at den får støtte i den nuværende situation, for kun via den, kan vi få det demokrati tilbage, som vi lige nu ser glide os af hænde. Bortset fra leder-artiklerne i mange dagblade har journalisterne en høj grad af frihed, og den lever demokratiet af. Hvis vi (find selv ud af, hvem 'vi' er) har ret i, at regeringen ønsker større magt uden risiko for at blive kritiseret af kritiske journalister, ja så svarer det beløb, regeringen (gennem Joy Mogensen) tilbyder pressen så ubeskriveligt latterligt lille, at det selvfølgeligt forslår som en skrædder i helvede. Jeg ville slet ikke blive forbavser, hvis regeringen (gennem Joy Mogensen) en af de nærmeste dage tilbød et eller anden showbiz-foretagende lige så mange millioner for at lave et kæmpe corona-show til visning i TV's bedste sendetid med dansende damer og mænd og syngende feer - for danskerne skal jo underholdes i disse krise-tider. Og så vil man nok supplere med en kæmpe-indsamling til corona-ofrene - for at vise, hvad ægte solidaritet er, at det i hvert fald ikke har noget med politik at gøre! Se dét er kultur (NB. Jeg tænder ikke for TV den aften)

Mikael Jensen

Partierne i blå blok rasler alvorligt med sablerne: Hvis der ikke snart kommer flere penge, fjerner vi ministre og hele rød blok. Det er klassisk blackmail. Men blackmail efterlader en immunitet i befolkningen, som nu har udviklet antistoffer overfor de Radikales samarbejde med blå blok. De Radikale risikerer at blive halverede ved næste valg. Der er intet socialt over dem, deres valgkamp var ren social-gas. De Radikal har sat sig selv i karantæne udenfor rød blok. Er dette deres nye testpolitik? Hvor ender det? Vil de vælte regeringen og danne regering med Venstre? Vi kan ikke risikere at alt det som er stillet op imod klimaforandringerne falder pga. et nyvalg, men der er grænser for hvor meget blackmail en regering skal find sig i.

Lønkompensationen til de formuende er nu hævet fra 23.000 til 30.000, men de 170.000 som ikke har nogle penge pga. sociale nedskæringer får intet. Fattigdomstrykket vil stige med den kommende økonomisk krise. Fattigdommen har ikke toppet endnu. Vi risikerer i høj grad at den blusser op igen ved krisens natur og et Folketing der kun danner partnerskaber med erhvervslivet. Er der hjælpepakker på vej til underklassen? Nej, det ville ellers være klassisk finansiel stimuli for at sætte gang i hjulene. I stedet for ser vi en politik der kun tager hensyn til de store dansk virksomheder.

De fattige er sat på hold. Det er et politisk valg. Regeringen burde i stedet skærme den tillid, som er afgørende for, at den selv lever længere end den forrige Socialdemokratisk ledede regering. Verden er i økonomisk tilbagegang som i 2009. Også den forrige S-ledede regering talte om, at staten skulle bruge flere penge for at sætte gang i økonomien, men så kom den tyske austerity nedskærings tilbageholdenhed i vejen, og derefter den tvungne fattigdom.

Det er på tide at råbe op, ellers bliver man ikke hørt. I disse dag hvor de private medier bruger deres største flagskibe samt alle lokalaviser til at kræve flere penge til de rige, er det et tilbageslag for alle der ikke er ude på arbejdsmarkedet. Der er nu givet 285 milliarder ved tre hjælpepakker til erhvervslivet, sindssygt. Der var ikke en eneste milliard til de fattige, da regeringen blev indsat. Vi skal holde ved, vi skal holde ud, siger Statsministeren;
der bliver behov for at stramme kravene til underklassen i denne økonomiske krise.

Erhvervslivet har bygget en ny religion op med sig selv i centrum, det er sygt! De bruge vel snart lige så mange milliarder på reklamer for det ene ligegyldige produkt, som hele landet bruger på Folkekirken. Send pengene til de fattige lande i stedet for. Reklamerne er allevegne. Vi orker ikke at se endnu en reklame for endnu et ligegyldigt firma. Giv os muligheden for et reklamefrit miljø. Hvad med at tage hensyn til dem med reklame allergi?

Steffen Gliese

OK, ministeren er ikke tabt bag af en vogn: regeringen fremskynder udbetalingen af mediestøtten, så den falder i ét stort beløb i april, i stedet for tre rater over året.
Så er det bare ministeriets mest direkte forpligtelse: de statslige og selvejende institutioner, samt de kommunale med statsstøtte OG de kunstnere og kulturfolk, der lever på en sten i så høj grad, at de ikke engang kvalificerer sig til støtte under de nuværende regler.