De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget

Jeg identificerer mig binært. Det vil sige enten som mand eller kvinde – og i mit tilfælde altså som kvinde. Mine pronominer er hun og hende. Når man omtaler mig, siger man: Iben Katrine Alminde, hun er journalist. Hendes artikler handler til tider om identitet – det gør denne i hvert fald.

For det er ikke længere sådan, at alle ønsker at blive omtalt med de personlige pronominer han eller hun. Der er for eksempel sangeren Sam Smith, som identificerer sig som nonbinær. Det vil sige hverken som entydigt mand eller entydigt kvinde. Sam Smith bruger pronominerne de og dem. Når man omtaler Sam Smith, siger man: Sam Smith, de er sanger. Deres sange handler ofte om kærlighed.

Det var Sam Smiths ønske om at blive omtalt med pronominerne they og them på engelsk – oversat de eller dem på dansk, der fik Berlingske til i efteråret at ringe rundt til chefredaktørerne på en række danske medier for at høre, om de ville imødekomme sådan et ønske. Det var de langtfra enige om.

»Vi synes ikke, at enkeltindivider skal kunne kræve at lave om på det danske sprog. Når vi er i en offentlig samtale og skal beskrive en situation offentligt, vil vi bruge de pronominer, vi har i sproget, og som hele fællesskabet forstår,« siger Berlingskes egen chefredaktør Mette Østergaard i artiklen.

På den anden fløj af mediebranchen stod Politikens chefredaktør Christian Jensen På Politiken har de ifølge Jensen »altid haft forståelse og respekt for minoriteter«. Derfor konkluderer han i en mail til Berlingske, at: »Hvis en person ønsker at blive omtalt som transperson, nonbinær, de eller dem, så vil vi også fremover respektere det.«

Men hvor kommer spørgsmålet overhovedet fra? Vi sætter lige debatten på pause i et kort øjeblik. Og med hjælp fra en sprogforsker, Dansk Sprognævn, og en queermiljøekspert undersøger vi, hvor de nye pronominer kommer fra, og hvordan de bliver brugt. Og vi starter med Shakespeare.

De kom, de så, de sejrede

Ordet they på engelsk kommer oprindeligt fra gammelt skandinavisk sprog – det, man også kalder oldnordisk og blev adopteret til engelsk i midten af 1200-tallet. I starten henviste det til to eller flere personer, men der gik ikke længe – ca. 100 år – før man også begyndte at bruge det til at omtale en person, for eksempel en, hvor kønnet er ukendt. Lidt på samme måde, som man på dansk kan bruge vedkommende – og William Shakespeare gjorde det også. For eksempel her i hans tidlige teaterstykke fra 1594 The Comedy of Errors (På dansk Tvillingerne, red.):

»There’s not a man I meet but doth salute me/As if I were their well-acquainted friend«

They på engelsk har altså været i sproget i mange hundrede år, før man begyndte at tale om nonbinaritet. Men i takt med at først transpersoner og siden nonbinære personer er blevet mere og mere synlige op igennem de seneste årtier, har ordet de altså også fået funktion som kønsneutralt pronomen. Og at nonbinære personer bruger det som det pronomen, der henviser til dem. Det fortæller Ehm Hjorth Miltersen, som er lingvistiksuderende på Aarhus Universitet, har udgivet fagfællebedømte artikler om nonbinaritet i sproget og er en del af en forskningsgruppe på universitetet.

Forskningen på området er sparsom, så, på trods af at Miltersen er studerende, er hen det tætteste, vi kan komme på at have en ekspert på området. Og ja, som den opmærksomme læser har opdaget, bruger Ehm Hjorth Miltersen selv pronomenet hen og er nonbinær. Det vil sige, at når man omtaler Ehm Hjorth Miltersen, siger man for eksempel: Ehm Hjorth Miltersen, hen er lingvist. Hens forskning handler om køn og sprog.

Ehm Hjorth Miltersen er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt, hvor hen laver en grammatisk beskrivelse af de brugt i ental i samarbejde med forskningsgruppen Danish Talk in Interaction på Aarhus Universitet. Miltersen slår fast, at det ikke er sikkert, at det kønsneutrale de på dansk er adopteret fra det kønsneutrale they på engelsk. Man tager det nemlig ofte for givet, at ord på dansk kommer fra ord på engelsk, uden at det kan påvises.

Forfatter Mads Ananda Lodahl, denne artikels queerekspert, har beskæftiget sig med blandt andet kønsidentiteter i godt 15 år og været aktiv i danske queermiljøer lige så længe. Han mener, at sociale medier har været platforme for international udveksling mellem queerpersoner, og at det måske også er stedet, nonbinære personer har hentet inspiration til pronominer på dansk.

»Meget af det her kommer jo fra USA. Det sociale medie Tumblr var virkelig et sted, hvor der skete meget en overgang. Og på videoblogs på Youtube.«

Det er svært at datere, hvornår man begyndte at bruge kønsneutrale pronominer om nonbinære personer på dansk. Men Mads Ananda Lodahl kan i hvert fald huske, at der var nogen, der gjorde det allerede i midten af 00’erne.

»Selv om erfaringen af at være nonbinær har eksisteret meget, meget længe, så er det ret nyt, at man bruger lige det ord: nonbinær. Terminologien omkring det her ændrer sig hele tiden. Men for mig virker det, som om det er entals-de, der bliver hængende,« siger han.

Hen på svensk

I april 2015 blev det kønsneutrale pronomen hen optaget i den svenske ordbog. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at de svenske ordbøger er normative. Det betyder, at ordbogsredaktørerne kan tage en politisk eller moralsk beslutning om, hvordan sproget bør være. I Danmark er ordbøgerne deskriptive. Det vil sige, at ordbogsredaktørerne tager bestik af, hvordan dem, der bruger sproget, bruger det, og ordbøgerne beskriver så det – ordbøgerne vender vi tilbage til.

Debatten om hen handlede mindre om nonbinære personer og mere om kønsneutrale børnehaver i Sverige, hvor man minimerer brugen af de kønnede pronominer.

Ifølge Ehm Hjorth Miltersens undersøgelser er hen dog ikke det mest brugte pronomen blandt nonbinære personer på dansk – det er de i ental. En af grundene til, at der er flere forskellige nonbinære pronominer i spil, er, at der ikke er et officielt kønsneutralt pronomen på dansk. Det er svært at sige noget entydigt om, hvorfor forskellige personer bruger forskellige pronominer, forklarer Ehm Hjorth Miltersen:

»Der er nogle, der ikke kan lide at bruge hen, fordi de synes, det minder for meget om han eller hun. Nogle synes, det lyder for svensk. Nogle foretrækker de, fordi det allerede findes i sproget, mens nogle ikke kan lide det, fordi det falder sammen med flertalspronomenet de.«

I øvrigt er der også folk, der bruger den som nonbinært pronomen. Udover de tre, er der, så vidt Ehm Hjorth Miltersen ved, ikke nogen nonbinære pronominer, der er »store på dansk«. Til spørgsmålet, om det ikke er grammatisk forkert at bruge de nye pronominer, svarer Ehm, at der er folk, der bruger det aktivt i deres hverdagssprog uden forståelsesproblemer:

»I det data, jeg har kigget på, har folk ikke problemer med at identificere hvem og hvor mange, der bliver talt om. Konteksten gør, at det ikke er svært for folk at forstå. Og det gælder også folk, der ikke har nogen faglig viden om pronominer.«

Sprognævnet får spørgsmål

Men hvad skal der egentlig til, før de nye nonbinære pronominer bliver en officiel del af det danske sprog. Jeg ringer til seniorforsker Eva Skafte Jensen fra Dansk Sprognævn. Det er Dansk Sprognævn, der udgiver Retskrivningsordbogen og onlineordbogen Nye ord i dansk. Derudover giver de råd og vejledning om sproget.

Eva Skafte Jensen fortæller, at Sprognævnet får rigtig mange spørgsmål, der handler om kønsneutrale pronominer – og der er også folk, der ringer ind med forslag. Hun kan ikke sige præcis, hvornår det startede, men det er i hvert fald taget til efter sommeren 2019.

»Vi får mange spørgsmål om, hvordan man kan bruge både hen, hin og høn. Høn er et gammelt forslag til et kønsneutralt pronomen – jeg husker det især fra 80’erne. Vi får egentlig ikke så mange spørgsmål om de i entalsform, men det afspejler ikke nødvendigvis, hvad man er optaget af generelt,« siger Eva Skafte Jensen.

Eva Skafte Jensen forklarer, at man i Sprognævnet ser nogle problemer med hen, hin og høn og derfor ikke kan vejlede om dem. Det største problem er, når man skal bøje dem, som man bøjer han til ham og hen til hende. For skal man så vælge hem eller henne? Det vil ifølge Eva Skafte Jensen blive opfattet som kønnet, fordi hem ville blive associeret med ham og henne med hende. Det kønsneutrale de er hun mere positivt stemt over for:

»De kan man bedre slippe afsted med, vil jeg mene. Men i moderne dansk har man haft hundredevis af års traditioner for, at de, deres og dem bruges om flertal eller som høflig tiltaleform. Det har muligvis mere gang på jorden, for det er ikke baseret på noget, der er kønnet i forvejen.«

Eva Skafte Jensen forklarer, at der som sådan ikke er noget, der forhindrer, at et kønsneutralt pronomen kunne blive en officiel del af det danske sprog – altså optaget i ordbøgerne – for der er ikke noget i sprogets struktur, som forhindrer det. Men der skal tre ting til.

For det første skal der være et bredt udsnit af sprogbrugerne, der bruger det, og de skal bruge det på den rigtige måde.

»Det, vi ser i vores store korpussøgninger, er, at hvis vi for eksempel søger på hen, så bliver det brugt i omtale af, om det ville være en god idé at bruge det. Det tæller vi ikke som den form for sprog, der afspejler de danske sprogbrugeres sprog,« siger Eva Skafte Jensen.

For det andet skal det give grammatisk mening. Eva Skafte Jensen fortæller, at vi på dansk allerede bruger de til at omtale én person, når det er en ubekendt person. For eksempel kan man sige: Der er en, der har glemt sin jakke, jeg håber de kommer og henter den. Det er meget almindeligt. Forskellen er så, at hvis det skal fungere som eksempelvis nonbinært pronomen, så skal vi vænne os til at bruge de om en bestemt person.

For det tredje skal der tid til. Sprognævnet er meget påpasselige med at ændre på oplysninger i ordbogen, fortæller Eva Skafte Jensen.

»Du drømmer ikke om, hvor langsomt det her går,« siger hun og griner.

Ordbogsredaktørerne vil nemlig meget nødigt ændre på ordbøgerne, hvis der så går fem år, og så passer det slet ikke længere. Men Eva Skafte Jensen kunne sagtens forestille sig, at kønsneutrale pronominer som de kunne blive en del af ordbøgerne.

»Hvis vi faktisk kunne se, at det blev brugt, og ikke så sjældent endda, så ville man tage det med som en bøjningsoplysning i ordbogen. Det ville ikke være umuligt, men det kræver, at rigtig mange gør det, og det er ikke nok, at der er aktivister, der gør det,« siger Eva Skafte Jensen. Hun giver et eksempel på, at noget lignende tidligere er sket:

»I 70’erne protesterede Rødstrømpebevægelsen mod, at man brugte han som udgangspunkt, når man skulle beskrive en ubekendt person – altså som en kønsneutral betegnelse. Det er vi holdt mere eller mindre op med at gøre. Så der er rent faktisk sket en forandring, hvor det startede iblandt aktivister, og resten af befolkningen – og siden fulgte ordbøgerne med.«