Læsetid: 12 min.

Kirsten Thorup afdækker nazismen indefra

I sin nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’ skriver Kirsten Thorup historie fra menneskeligt frøperspektiv. Litteraturredaktør Peter Nielsen har talt med hende om bogen, tidsånden og undtagelsestilstanden
Kendetegnende for Kirsten Thorups nye roman er, at den er en anden slags historieskrivning. Det er historien set fra et enkelt menneske, som er fanget i en række grundlæggende dilemmaer og ikke kender fremtiden.

Kendetegnende for Kirsten Thorups nye roman er, at den er en anden slags historieskrivning. Det er historien set fra et enkelt menneske, som er fanget i en række grundlæggende dilemmaer og ikke kender fremtiden.

Sofie Amalie Klougart

20. marts 2020

Mange af Kirsten Thorups hovedpersoner afspejler en afgørende del af danmarkshistorien. Jonna eksempelvis følger vi i romanen Lilla Jonna fra de tidlige teenageår i halvtredsernes provinsdanmark til romanen Den yderste grænse i 1980’erne, hvor hun er flyttet til storbyen.

Andre af hendes personer knyttes til ungdomsoprør, den feministiske bevægelse og velfærdsstatens opkomst. Hendes personer står ikke alle nødvendigvis i centrum af historien, de kan også stå på kanten eller være outsidere, som eksempelvis Tara fra den forrige roman Erindring om kærligheden, der modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Men selv for outsiderne gælder det, at de er markante og knyttet til en vigtig del af vores historie.

Den nye roman Indtil vanvid, indtil døden er ingen undtagelse. Den har også en markant hovedperson. Hun er ikke en historisk vigtig karakter, men et helt almindeligt menneske. Hendes navn er Harriet. Hun er dansk, nylig enke efter Gerhard, dansk flyveofficer på tysk side i krigen mod Sovjetunionen og faldt på Østfronten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu