Læsetid: 6 min.

Når regeringen kalder, melder både dronningen og Lakserytteren sig til coronatjeneste

På kort tid er det lykkedes regeringen at sammensætte en uensartet koalition af nye og gamle samfundsstøtter – lige fra dronningen over Coop til youtubestjerner – der alle arbejder for at udbrede regeringens budskaber under coronakrisen. Der er tale om den største opvisning af uformel social kontrol siden Anden Verdenskrig, siger historiker, der ser flere ligheder mellem dengang og nu
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har spurgt den populære influencer Rasmus Kolbe om hjælp med at levere coronarelaterede budskaber til de unge. Under sit alias ’Lakserytteren’ har han nemlig tusindvis af unge følgere på sociale medier.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har spurgt den populære influencer Rasmus Kolbe om hjælp med at levere coronarelaterede budskaber til de unge. Under sit alias ’Lakserytteren’ har han nemlig tusindvis af unge følgere på sociale medier.

Rune Aarestrup Pedersen

28. marts 2020

»Det er pissevigtigt, at I lytter med nu. Vi skal begrænse fysisk kontakt. Vi skal blive derhjemme, indtil vi hører andet fra myndighederne,« siger youtuberen Rasmus Brohave i en video fra den 14. marts.

Iført en blå sportstrøje spritter den lyshårede fyr sine hænder af og giver de 272.000 følgere fire råd til, hvordan de skal stå sammen ved at blive hjemme fra fester og andre sociale arrangementer. Videoen er lavet på opfordring fra selveste Rigspolitiet, som dagen inden greb telefonen og bad en af de mest populære influencere blandt teenagere om hjælp til at formidle myndighedernes budskab.

Eksemplet er ikke enestående. I øjeblikket trækker regeringen og myndighederne i alle tråde for at udbrede sin politik, og det er både traditionelle og nye samfundsstøtter, der skal hjælpe i kampen mod coronavirussen.

Tirsdag aften den 17. marts smed regeringen den største trumf på bordet, da dronning Margrethe talte til hele nationen efter et pressemøde med statsministeren, der bød på flere restriktioner. Også andre store samfundsstøtter som Salling Group, Coop Danmark og Dagrofa har været inviteret med til pressemøder for at mane til besindelse i fødevarebutikkerne, hvor der er sat restriktioner på håndspritten, mens 3F og Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, lige fra begyndelsen har bakket op og udvist stor forståelse for beslutningen om at lukke Danmark ned.

Regeringens kransekagefigurer 

Ifølge Claus Bundgård Christensen, der er lektor i historie ved Roskilde Universitet, er regeringens strategi at bruge fremtrædende rollemodeller til at lægge et nyt sæt normer ned over samfundet. Normer, som vi hver især kan holde øje med, om naboen overholder. I fagsprog kaldes det uformel kontrol, og det er et stærkt middel, der også blev fundet frem af Thorvald Stauning under Anden Verdenskrig. 

»Der er mange strukturer fra Anden Verdenskrig, som gentager sig lige nu. Dengang blev den uformelle kontrol også brugt til at udbrede en holdning blandt folk om, at det var en pinlig foreteelse ikke at overholde retningslinjerne eller at komme slæbende med 20 pakker kaffe,« siger han og forklarer, at der sammen med den uformelle kontrol også findes en formel kontrol, som for eksempel forekommer ved, at politiet får udvidet magt til at give bøder.

– Men kan det ikke blive et demokratisk problem, når alle stiller sig op bag regeringens politik og promoverer den uden at stille spørgsmål? 

»Det kan selvfølgelig komme til at føles som en indskrænkelse af det enkelte individs frihed, men i den her situation er det primært en styrke, at landet kan komme igennem krisen på den måde. Der er virkelig behov for, at folk overholder de her ting, og i de situationer er der ikke noget usædvanligt ved, at regeringen bruger kransekagefigurer til at understrege politik med,« siger han.

Der fandtes ikke youtubere under Anden Verdenskrig, og der var kun få eksempler på, at skuespillere og kendte sangere hjalp med at understrege vigtigheden af krisetiltagene. I stedet var det dengang pressen, der hjalp til med at udbrede budskaberne. 

»Der opstod nærmest et symbiotisk forhold mellem pressen og staten under Anden Verdenskrig, hvor artikler om dagligdagslivet og hamstring var med til at gøre det unationalt og usolidarisk ikke at følge restriktionerne. På den måde spillede pressen fuldstændig en nøglerolle for staten og forholdt sig først kritisk til politikken efter krisen, og det kommer vi nok også til at se denne gang,« siger han. 

Claus Bundgård Christensen ser det som en styrke for vores samfund, at vi kan nøjes med at gøre brug af den uformelle kontrol i stedet for at indsætte mere politi eller militær. Ikke mindst på grund af de økonomiske omkostninger, som er meget mindre på den måde. Og grunden til at metoden virker, skal findes i noget grundlæggende i vores samfund.

»Vi har et samfund med en høj grad af tillid, og derfor står vi ret godt rustet til at klare os gennem denne type krise ved hjælp af den uformelle sociale kontrol. Borgerne har meget stor tillid til hinanden, og de tror for eksempel på Coop, når de siger, at der ikke er grund til at hamstre. Det er et magtfuldt middel, som man kan komme langt med, særligt i nordiske velfærdsstater.«

Ikke alle ser pressemøde 

Hvor regeringen under besættelsen hovedsageligt kommunikerede til befolkningen via datidens massemedie, radioen, befinder vi os i dag i en ny medievirkelighed. Ifølge ekspert i politisk digital kommunikation Benjamin Rud Elberth skyldes mobiliseringen af de mange forskellige influencere netop, at man ikke længere kan nå ud til hele befolkningen via én kanal.

»Vi har et meget fragmenteret mediebillede i dag, og der findes ikke længere kun én offentlighed, hvor regeringen kan nå bredt ud med sine budskaber. Derfor minder det, vi ser lige nu, om en reel marketingsstrategi, hvor regeringen så hurtigt som muligt skal trække på alt, hvad den har for at ramme alle målgrupper i samfundet. Det gør den ved at benytte forskellige platforme og personer,« siger han.

Strategien ville ikke virke på samme måde, hvis myndighederne selv rykkede over på de sociale medier for at kommunikere til befolkningen. Derfor er det helt afgørende, at de bruger personerne selv, fordi der er en særlig troværdighed forbundet til dem.

»Det er meget effektivt at bruge personerne selv. De fremstår jo som en slags superhelte for hver deres målgruppe. Dronningen appellerer til de lidt ældre og konservative, mens influencere på sociale medier er øvede mestre i at flytte de unges holdninger ved hjælp af en anden lingo. Fælles for alle forbillederne er, at de er eksperter i at kommunikere til hver deres målgruppe på hver deres platform,« siger han.

Mette Frederiksens pressemøde havde onsdag aften 2,1 millioner seere hjemme i stuerne, og selv om det tal er rekordhøjt, var der en undervægt af seere fra den unge generation. Og det er netop her, youtubestjernerne kommer ind i billedet.

Blandt Instagrams uendelige billeder af memes og smoothiebowls er der den seneste tid dukket videoer op af blandt andre X Factor-vært og influencer Sofie Linde, der opfordrer sine 522.000 følgere til at lytte til »vores dygtige, kloge og dejlige statsministers retningslinjer« samt følge politiets anvisninger om at blive hjemme. 

På internetpersonligheden Anders Hemmingsens instagramprofil har både statsministeren og Rigspolitiet været forbi med en hilsen til de 944.000 unge følgere.

Influencer Alexander Husum formidler budskabet på YouTube og Snapchat, og senest har fodboldspillere fra kvinde- og herrelandsholdet lavet en video på Twitter i samarbejde med sundhedsstyrelsen, mens Simon Kvamm har viderebragt en ’besked fra politiet’ på Instagram. 

Alvor pakket ind i humor

En af dem, der også har været på banen og ved, hvordan opgaven skal løses, er fuldtidsinfluenceren Rasmus Kolbe, som på Snapchat, YouTube og Instagram går under navnet ’Lakserytteren’. Sammenlagt har han over en million følgere. 

For nogle dage siden blev han kontaktet af Undervisningsministeriet, som ringede og spurgte, om han ville hjælpe med at tale til de unge, som lige nu ikke kan komme i skole.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil nemlig gerne give hjemsendte teenagere et par råd til, hvad man kan lave, når der ikke er mulighed for at komme i skole. Men det er ikke muligt på hendes egen facebookside, fordi hun ikke har dem som følgere.

»Jeg vil rigtig gerne hjælpe. Så nu har vi lavet en video, hvor vi ikke peger fingre ad dem, men fortæller dem skarpt, underholdende og i et sprog, der er nemt at forstå, hvordan de kan være kreative og stadig lære noget i den her periode,« siger Rasmus Kolbe og fortæller, at myndighederne altid ringer med en åben dialog og spørger ham til råds om, hvordan det skal gøres, og hvad der vil virke. 

Information har på telefon og mail forsøgt at få Statsministeriet til at fortælle om sin kommunikationsstrategi, men det har ikke været muligt at få dem i tale. 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Curt Sørensen

Nu begynder debatten så småt at kravle frem igen både herhjemme og rundt omkring:

Herhjemme vil Martin Ågerup (lige som i sin tid Bjørn Lomborg ) anlægge en cost benefit analyse: det kan bedre betale sig at redde de raske end de syge.Det er jo ret beset i god overensstemmelse med en ultra liberalistisk filosofi. De der ikke længere er produktive skal dø. Det må være konsekvensen, om end endnu ikke eksplicit udtalt. Ellemann Jensen vil have skattelettelser. Hvem skal så betale hjælpepakkerne? Som allerede Joseph Stiglitz kunne påvise, så blev det altid i sidste ende de dårligst stillede . Gevinsten skulle altid privatiseres og omkostningerne socialiseres. Til den borgerlige koalition hører også DF med dets placering af ansvaret for ulykkerne på flygtningene og Pernille Vermunds racistiske drøm om 'den rene rensede nation'. Men hvad siger Morten Østergaard i grunden til dette kompagniskab?

Alt synes således ved at være ved det gamle. Men er det det? Man kan ikke frigøre sig fra det foruroligende indtryk, at alt egentlig hænger sammen i en stadig eskalerende kæde af flygtningepres, øget racisme, tiltagende konflikter, forurening , klimakatastrofe og epidemier, og fremkomsten af nye højre populistiske ledere som Boris Johnson, Modi, Bolsonaro og Donald Trump, hvoraf den sidste er den klart mest farlige, simpelthen fordi han råder over historiens hidtil stærkeste militære magt