Klumme
Læsetid: 3 min.

Phillip Fabers morgensang gav os ti minutter, hvor foråret fik lov at vokse ind i vores stue – uden coronakaos

Det er en vigtig begivenhed for Mikkel Juul Krongaards familie, når Phillip Faber byder på ti minutters morgenlig fællessang midt i en kaotisk isolationsfase med heldagsnattøj og evige portioner Havrefras
'Phillip Faber sidder foran et smukt, brunt flygel prydet med en vase med forårsgule tulipaner. Det er lige den slags, vi trænger til,' skriver Mikkel Juul Krongaard om Phillip Fabers morgensang på DR1.

'Phillip Faber sidder foran et smukt, brunt flygel prydet med en vase med forårsgule tulipaner. Det er lige den slags, vi trænger til,' skriver Mikkel Juul Krongaard om Phillip Fabers morgensang på DR1.

Fra DR

Kultur
26. marts 2020

Hele familien står samlet på gulvet foran tv-skærmen i vores lejlighed på Nørrebro. Mor Mette, far Mikkel, Filippa på fire og August på et år.

Det er vores femte dag i isolation, klokken er 9.03. Om lidt sendes første udgave af Morgensang med chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber på DR1. Den slags er et must i en familie som vores, hvor vi ofte tyr til en koncertvideo med Pigekoret på YouTube frem for Ramasjang, når børnene skal passiviseres, mens de voksne laver mad.

På den måde er den danske sangskat blevet et knudepunkt i vores måde at være familie på. Derfor er det også en vigtig begivenhed under coronaisolationen, når Phillip Faber byder på ti minutters morgenlig fællessang.

Klokken slår 9.05. Jeg tysser på August og løfter ham op, fordi han står og brokker sig, da Phillip Faber toner frem i hvid skjorte og mørkeblå ternet blazer. Han sidder foran et smukt, brunt flygel prydet med en vase med forårsgule tulipaner. Det er lige den slags, vi trænger til. Ikke mere heldagsnattøj og evige portioner Havrefras.

Med sin milde og imødekommende stemme byder den 35-årige dirigent velkommen til alle os hjemme i stuerne. Så begynder vi under hans diktion med at varme kroppen op. Det føles godt at lade Phillip Faber tage styring med dagen for en stund.

Vi strækker os. Armene op over hovedet. Filippa står i sofaen og er meget koncentreret om øvelserne. Først den ene arm. Helt op. Så den anden arm. Kom så.

August drejer nogle gange rundt om sig selv og griner. Han kigger op på mor og far med armene over hovedet og begynder at klappe. Filippa tysser på ham og råber »August« med hårdt tryk på sidste stavelse.

Snart efter hopper Filippa rundt i sofaen, mens lillebror bliver rasende over ikke at kunne kravle op til hende. Jeg løfter ham væk, mens opvarmningen går videre til stemmebåndene.

»Jeg siger en lyd, og så gentager I bare efter mig,« forklarer Phillip Faber på skærmen.

»Mmm,« lyder det fra vores virtuelle dirigent.

»Mmm,« gentager Filippa og Mette.

»Og prøv at lade være med at bide tænderne sammen. Åbn tænderne, så der kommer en smuk lyd ud af det,« fortsætter Faber.

»Det KAN jeg ikke!« råber Filippa rasende gennem stuen. Vi bevæger os heldigvis hurtigt videre til de trygge ah-lyde med åbentstående mund, hvor alle kan være med.

Familien er samlet igen, da vi går i gang med »Det er i dag et vejr«.

Det er Schierbecks version, ikke Kim Larsens, vi synger. Glæden stråler ud af Phillip Faber, da han tager hul på sangen i det rette toneleje, som jeg ikke rigtig kan finde ind i.

I vores familie er jeg den musikalsk imbecile. Mine børns mor har vundet VM i kor. Jeg kan kun prale af lidt korsang på efterskolen og de små succesoplevelser, det er, når det lyder tilforladeligt til morgensang på avisen. Jeg forsøger at engagere mig uden at ødelægge det smukke i øjeblikket.

Anden og sidste sang er »Forårsdag« af Anne Linnet. Her peaker Filippas begejstring. Den seneste tid har vi hørt Børnekorets udgave af »Barndommens gade« dagligt, hvilket også har vakt hendes interesse for Anne Linnet selv.

Filippa og Mette synger med for fulde gardiner. August stemmer i med sine nonverbale lyde. Jeg nynner lidt i baggrunden.

Lidt til min overraskelse glider vi ret ubemærket ud af morgensangen, da det slutter. Det er ikke en nær så emotionel oplevelse, som når Pigekoret synger »Danmark nu blunder den lyse nat« på YouTube, hvor man kan se tårerne trille på publikum.

Men der har alligevel sat sig en stemning i hele familien. Det er, som om vi er blevet set fra morgenstunden af. Phillip Faber gav os ti minutter, hvor foråret fik lov at vokse ind i vores stue – uden coronakaos. Den store fællessangsfornemmelse udeblev, men der blev indstiftet en ro, der varer ved.

Serie

Kulturelle fællesskaber under isolationen

Museerne, teatrene, læsegrupperne, dansefesterne, biograferne, korene, kirkerne og højskolerne er lukkede. Så kulturredaktionens medlemmer forsøger under coronakrisen at oprette et fælles kulturelt og socialt liv fra vores isolation – online. Vi rapporterer løbende fra de mange tilbud og egne eksperimenter

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikkel Juul Krongaard, tak for din vel-skrevne rapport fra jeres gymnastik-
og sang-glade families reaktioner, blandt de langt over 150.000 andre.

Anette Hammerum, Erik Fuglsang, Inger Jensen, Hans Houmøller, Steffen Gliese, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ja, er det ikke heldigt at nogle få, som fx Faber, har holdt fast i musikken og det musiske i det hele taget trods årtiers politisk modarbejde?!

Inger Jensen, Hans Houmøller, Steffen Gliese og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Det er vigtigt at finde de små glæder i dagligdagen. Man bliver glad af at synge.

Erik Fuglsang

Sådan en fornøjelse med et dagligt musikalske indslag af den vidende, sympatiske og altid ulasteligt klædte Faber. Tak for at du - med hjælp fra den danske sangskat og dit smittende engagement - gør dit for at hjælpe os igennem denne for mange mennesker svære tid.