Læsetid: 13 min.

Serier og podcasts sender par i terapi: ægteskabets krise udspiller sig i en blød sofa

Populærkulturen er fuld af par, der opsøger hjælp for at løse deres kriser. I nye serier og podcasts som ’Couples Therapy’, ’State of the Union’ og ’Where Should We Begin?’ er parterapiens metasnak et fokus i sig selv. Vi taler om relationer og følelser, som vi før talte om sex, siger eksperterne og bekræfter, at man også kan lære noget om sin egen relation ved at se og lytte til andre, der går i terapi. Hvis man nu skulle være forhindret i selv at komme afsted – for eksempel af en pandemi
Tony Soprano var en af de første, der kom i terapi i en tv-serie. Siden da er terapeuten og terapien blevet en hovedrolleindehaver på tv.

Tony Soprano var en af de første, der kom i terapi i en tv-serie. Siden da er terapeuten og terapien blevet en hovedrolleindehaver på tv.

HBO Nordic

20. marts 2020

»Dengang vi begyndte at date, fortalte hun mig over en middag, hvad hun forventer af den, hun er sammen med,« siger Alan.

Han og Evelyn har været gift i seks år. Nu sidder de i den bløde sofa blandt bogreoler, kunst og planter i konsultationen hos parterapeut Orna Guralnik, som lytter med store, langsomme nik.

»Det blev siddende hos mig,« siger Alan. »Og alle disse år har jeg forsøgt at …«

» … leve op til den forventning?« foreslår Guralnik.

»Ja,« siger Alan. »Og det er hun pisseligeglad med!«

Alan ser på Guralnik, mens han gestikulerer mod Evelyn, som trækker vejret tungt og piller ved sine jeans. Så falder skuldrene, og han drejer hovedet mod sin hustru, der ser tavst frem for sig. Hun gengælder først blikket, da Alan igen har vendt sin opmærksomhed mod terapeuten.

»Du er vred, fordi du altid føler dig utilstrækkelig?« siger Guralnik.

»Ja,« siger Alan. »Jeg tror aldrig, hun er stoppet op og har tænkt: ‘Det her menneske forsøger at gøre mit liv bedre.’«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg anbefaler DR’s satireserie, "Parterapi" fra 2019.
Sjældent har noget så tåkrummende pinagtigt og passivt aggressivt været så morsomt. Vi kender personerne. Nogle af dem er os selv.
Se den!