Læsetid: 5 min.

At stå sammen om at holde afstand er både klogt og en trussel mod medmenneskeligheden

Virkeligheden har fået en ny koreografi. Vi skal stå sammen om at holde afstand. Det er nok nyttigt i nuet, men samtidig er det den største trussel mod det universelle og troen på, at vi mennesker kun kan eksistere i gensidig afhængighed af hinanden
Statsminister Mette Frederiksen til pressemøde om coronavirus.

Statsminister Mette Frederiksen til pressemøde om coronavirus.

Ida Guldbæk Arentsen

27. marts 2020

Det er ikke helt forkert at sige, at en del for tiden handler om den enkelte og det fælles, og om relationen mellem de to. En virkelighed med corona har sat den relation på spidsen. På et af sine pressemøder i den forgangne uge sagde statsministeren:

»Vi plejer som danskere at søge fællesskab og være tætte. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand. Vi har brug for samfundssind og hjælpsomhed.«

Rent bortset fra, at formuleringen om at stå sammen ved at holde afstand sandsynligvis er udformet af statsministerens taleskriver – og forfatter – Anita Furu, så indrammer det præcis, at virkeligheden har fået en ny koreografi. Vi er, når vi færdes i det offentlige rum og langt ind i det privates sfære i færd med at aflære os gamle vaner og impulser og tilpasse os nogle helt nye.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, det forsvinder ikke, hvis vi bare taler om det på en anden måde. Det er et regime, og kun ved at beskrive det og analysere det, kan vi forlade det.
Det er oligarkiet, for selvom heteroseksuelle, hvide mænd definerer normaliteten, så er den jo også undertrykkende for de hvide, heteroseksuelle mænd, der kun kan holde sig flydende ved at bøje nakken overfor de suveræne.