Interview
Læsetid: 13 min.

Thomas Piketty har et bud på en ny socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer

Den franske økonom Thomas Piketty har skrevet en ny bog på 1.100 sider om, hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. Hans konklusion er optimistisk – og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringerne
Thomas Pikettys nye bog ’Kapital og ideologi’ indeholder hans hidtil mest offensive og omfattende bidrag til den konkrete politiske idéudvikling - det, han kalder for deltagersocialisme.

Thomas Pikettys nye bog ’Kapital og ideologi’ indeholder hans hidtil mest offensive og omfattende bidrag til den konkrete politiske idéudvikling - det, han kalder for deltagersocialisme.

Nikolai Linares

Kultur
6. marts 2020

På et lille kontor højt over Paris sidder en mand i lyse bukser og en tynd sort sweater med en meget stor plan. Han har studeret, hvordan verdens samfund over de seneste århundreder har forandret sig og skrevet en bog på 1.100 sider om det. Og han har lavet et forslag til, hvordan vi i dag kan skabe fremskridt og gøre vores samfund retfærdige:

»Jeg kalder det for deltagersocialisme,« siger han:

»Jeg tror på, at vi kan bygge videre på de store fremskridt, vi så i det tyvende århundrede, gøre uligheden mindre, give borgerne flere rettigheder og finde en bedre måde at fordele formuer på. Jeg tror, vi kan gøre det sådan, at vi både skaber større lighed, mere velstand og modvirker klimaforandringerne.«

Det er den franske økonom Thomas Piketty, som sidder på det lille kontor:

»Du ved«, siger han med et stilfærdigt grin: »at nogle mennesker har et stort problem med ordet socialisme. Ordet er ikke så vigtigt for mig. Deltagersocialisme eller demokratisk socialisme er ret tæt på socialdemokratisme.«

Alligevel har han netop valgt ordet »socialisme«. Det er, som om bogen er skrevet til en historisk situation, hvor amerikanske demokratiske præsidentkandidater som Elizabeth Warren og Bernie Sanders foreslår store strukturelle forandringer af kapitalismen, og hvor unge entusiastiske amerikanere kalder sig socialister.

– Det er mit indtryk, at du med din nye bog stiller en stor historisk ramme, nogle analyser og offensive ideer til rådighed for de politikere, som vil gribe dem og skabe solidariske forandringer?

»Det er fuldstændigt rigtigt. Jeg prøver at sætte udviklingen i et historisk perspektiv, og mit budskab er: ’I skal ikke være bange, I skal ikke holde jer tilbage’. Det er vigtigt, at man forstår de store linjer og siger til sig selv: Det her er den retning, vi skal gå i. Det er den her form for anderledes økonomisk system, vi vil have. Det betyder ikke, at de kommer til at gennemføre det hele på én gang. Men man skal have et langsigtet mål, hvis man vil lave store forandringer. Hvis du ikke ved, hvilken retning du skal bevæge dig i, kommer du ingen vegne.«

Ideer forandrer verden

Da Thomas Piketty i 2013 udgav Kapitalen i det 21. århundrede, blev den overraskende en global bestseller på 700 sider, som ændrede vores forståelse af ulighed, kapitalisme og retfærdighed.

Hans metode var opsigtsvækkende, idet han baserede sin bog på studier af enestående store datamængder. Hans pædagogik var bemærkelsesværdig, fordi han forklarede avanceret økonomi i et hverdagssprog, som borgere uden særlige forudsætninger kunne forstå og diskutere. Og hans konklusioner var tankevækkende.

Piketty afdækkede, hvordan uligheden i de vestlige samfund stiger, fordi man groft sagt i dag kan tjene flere penge på afkast på kapital, investeringer og ejendomme end på at arbejde. Og hvordan velstanden bliver samlet hos færre og færre mennesker, når afkastet på kapital bliver større end indtægterne fra arbejde.

Bogen redegjorde ikke kun for den nye ulighed i de vestlige samfund. Den forklarede også, hvorfor den var uretfærdig og principielt uansvarlig. Piketty blev inviteret til møder med regeringsledere i hele verden, hans bog solgte i flere millioner eksemplarer og blev oversat til tysk, svensk, dansk, spansk, engelsk og kinesisk.

Hans nye bog, Kapital og ideologi, er endnu mere omfattende, går længere tilbage i historien og udvider undersøgelsen til også at omhandle ikkevestlige lande som Indien, Kina og Brasilien.

– Da jeg læste din forrige bog, tænkte jeg: ’Hvor er det svært at gøre noget i forhold til ulighed.’ Det var nærmest, som om politik var underordnet begivenheder som verdenskrige, revolutioner og kriser. Nu får man indtrykket af, at der faktisk er meget, man kan gøre politisk?

»Ja, det er en mere optimistisk bog. Fordi jeg undersøgte flere lande, særlige ikkevestlige lande, og flere epoker, kunne jeg se, at politik og ideologi historisk har været vigtigere i bestræbelsen på at nedbringe ulighed end store teknologiske forandringer, militære rystelser eller økonomiske faktorer.«

Det har været en almindelig opfattelse, som Piketty selv har været med til at udbrede, at det særligt var depressionen og krisen i 1930’erne, som ødelagde de store formuer, og verdenskrigene, der smadrede landenes økonomi og skulle finansieres af høje skatter, som skabte større lighed i Europa i det tyvende århundrede.

Men Piketty opdagede i arbejdet med sin nye bog, at det ofte var politiske ideer og sociale mobiliseringer, som uafhængigt af krige og kriser reducerede ulighed og skabte større retfærdighed.

»Sverige er et godt eksempel,« siger han.

»Det var et ekstremt ulige samfund i 1910. Det var kun de mest formuende tyve procent af mændene, som havde stemmeret. Og jo større formue du havde, des mere talte din stemme. Hvis du havde sagt til folk i Sverige i 1910, at de i løbet af det tyvende århundrede ville blive et af de mest lige lande i verden, ville ingen have troet det. Det var ikke på grund af kriser eller krige, at uligheden blev nedbragt. Det var på grund af omfattende politiske og sociale mobiliseringer. Og det gik meget hurtigt.«

Store politiske forandringer er ifølge Piketty komplekse og uigennemskuelige. De finder sted i samspil mellem historiske begivenheder og ideer, tilfældigheder og politiske kompromisser. Men hans bog er fuld af eksempler på, hvordan politiske ideer har forandret verden. Det er sket pludseligt og hastigt, når tingene først begyndte at forandre sig:

»Meget af det, jeg beskæftiger mig med i den her bog, har gjort mig mere optimistisk. Der er altid nogle konservative i ethvert samfund, som forsvarer ulighed og siger, at det er det bedste for alle, og sådan må det være. Men det er ikke, hvad jeg selv ser i historien. De meget hurtige omvæltninger i samfund lige fra Den Franske Revolution til det postkoloniale Indien, fra Sverige i starten af det tyvende århundrede til Brasilien senere, viser, at tingene kan ændre sig hastigere, end vi tror.«

Piketty afslutter sin udredning med at kigge op på mig og konkludere:

»Og tingene er begyndt at forandre sig i dag.«

Pikettys socialisme

Efter udgivelsen af Kapitalen i det 21. århundrede var Piketty til et møde med de tyske socialdemokrater, som ville høre hans analyser af ulighed og tanker om, hvad man kunne gøre. Han foreslog en skat på formuer for at reducere uligheden og finansiere offentlige investeringer, men det blev afvist som helt utænkeligt.

Det var dengang.

Sidste år foreslog de selv en ny formueskat på en procent.

For fire år siden deltog Piketty i et offentligt møde med Elizabeth Warren i USA, hvor han anbefalede en skat på formuer på mellem fem og ti procent:

»Hun lyttede interesseret, men hun var også tøvende og forsigtig. Nu har hun og Bernie Sanders foreslået en progressiv formueskat på op til otte procent. Det vil sige 80 procent over ti år.«

»Jeg siger ikke, at det er sket på grund af min bog. Det er en generel udvikling, en tendens og en ny politisk diskussion. Og selvfølgelig vil jeg gerne være en del af den diskussion og bidrage til den.«

Det bud på en deltagersocialisme, som Piketty afslutter sin nye bog med, er hans hidtil mest offensive og omfattende bidrag til den konkrete politiske idéudvikling.

Han løfter de tre midterste fingre på højre hånd, da han begynder at redegøre for den:

»Der er tre søjler i mit bud på den socialisme. Den ene handler om lige adgang til uddannelse for alle, den anden drejer sig om lige adgang til kapital og medbestemmelse i virksomheder, og den tredje beskriver en ny social føderalisme.«

De store investeringer i uddannelse bidrog i det tyvende århundrede til at skabe lighed og fremgang i de vestlige samfund. Det var ifølge Piketty med til at gøre USA til den førende, mest innovative og effektive økonomi, at de investerede mere i uddannelse end nogen andre vestlige lande.

Men i 1980’erne og 1990’erne stagnerede investeringerne i uddannelse i både USA og Europa, anfører Piketty. Og uddannelsessystemet, som havde skabt social retfærdighed, blev nu et sted, hvor sociale forskelle blev skabt, og de bedst stillede blev privilegeret:

»Der skal investeres mere i uddannelse,« understreger Piketty:

»Men det er ikke nok. Det er også grundlæggende vigtigt at sikre lighed i systemerne og skabe normer for uddannelsesmæssig retfærdighed.«

Den anden søjle i Pikettys socialisme er mere radikal:

»Jeg foreslår, at alle mennesker, når de bliver 25 år gamle, får udbetalt 120.000 euro. Det er et kæmpeproblem i de fleste vestlige lande, at de nederste 50 procent af befolkningen ikke har nogen formue, nogen kapital, mens de rigeste får mere og mere. Den ydelse skal finansieres af en progressiv skat på formuer og arv, som forhindrer koncentration af kapital i toppen af samfundet.«

– Det er en radikal forandring af vores forståelse af ejendom og kapital, fra at det, vi har tænkt på som vores permanente ejendom, nu skal gøres til noget midlertidigt, som samfundet så at sige tager tilbage og genfordeler?

»Jeg synes ikke, det er nogen særligt radikal idé. Vi har en masse børn af middelklassen og arbejderklassen, som ikke har råd til at købe deres egen lejlighed, hvor de kan bo med deres familie. Og som ikke har råd til at starte noget selv, hvis de får en idé til et firma. Det, mener jeg, er en uacceptabel form for ulighed.«

»Velstand har altid en social oprindelse. De, der skaber store formuer, er jo afhængig af goder, som samfundet har skabt. Infrastruktur, offentlige servicer og uddannelser. Mit forslag vil betyde, at de, der i dag får 1.000.000 euro efter skat, i stedet for vil få 620.000 euro. Det er stadig meget mere end de 120.000.«

Piketty peger rundt på hylderne på sit eget kontor, hvor hans bøger står. Og ud mod gangen på Paris School of Economics, hvor vi sidder på femte sal:

»Det er det samme med min egen forskning og mine egne bøger. Jeg kan kun lave dem, fordi andre har frembragt en masse data på nogle universiteter, som er offentligt finansierede, og fordi andre forskere hjælper mig. «

– Hvad tænker du grundlæggende om privat ejendomsret?

»Jeg er tilhænger af privat ejendomsret. Jeg mener, det er en forudsætning for personlig frihed. Men jeg støtter kun den private ejendomsret, hvis folks kapital er af en rimelig størrelse, og hvis alle har adgang til privat ejendom inden for rimelighedens grænser. Hvad er rimeligt? Det må vi studere historisk og diskutere. Men at eje 100 milliarder euro eller flere hundrede milliarder euro, som vi har nogle få, der gør i vores samfund …«

Piketty afbryder sig selv og vender rundt på sin skrivebordsstol:

»… det er hverken nødvendigt eller godt for samfundet.«

Der er endnu et element i den anden søjle af Pikettys socialisme:

»Jeg foreslår også, at vi udvider lønmodtagernes rettigheder, så de bliver repræsenteret i bestyrelserne på de virksomheder, hvor de er ansat.«

Igen understreger Piketty afslappet, at han ikke mener, det er nogen særligt voldsom idé. Det findes allerede i Skandinavien og Tyskland. Men han vil gerne udvide lønmodtagernes mulighed for medbestemmelse:

»Jeg vil gerne balancere magten mellem dem, der har aktier i en virksomhed, og dem, der er ansat i den. Mit forslag er, at lønmodtagerne har 50 procent af stemmerne i bestyrelsen, mens aktionærerne har 50 procent. Og ingen aktionærer skal have over ti procent af stemmerne.«

Det er ikke nogen god idé for virksomheden eller for samfundet, anfører Piketty, at en enkelt mand på 30 skal have magt til at tage alle de afgørende beslutninger, fordi han er blevet rig i en ung alder:

»Det er jo en slags royalt princip, hvor storaktionæren agerer som konge. Den idé har vi totalt forladt i politik. De beslutninger, som man træffer i store virksomheder, vil også være ekstremt komplicerede og have store konsekvenser for alle mulige andre. De skal ikke ligge i én mands hænder.«

Med stor fornøjelse fortæller Piketty om den tredje søjle i sin socialisme. Han fremlægger det igen, som om det er noget, alle burde kunne blive enige om:

»Vi kan ikke fortsætte med at have en globalisering, som kun bygger på fri handel og kapitalens fri bevægelighed – uden nogen overordnede sociale mål og uden at have nogen klimamål.«

Det, han kalder social føderalisme, er en idé om, at alle frihandelsaftaler og internationale aftaler skal gentænkes, så de tager hensyn til klimaet, social retfærdighed og arbejderrettigheder:

»Vi kan ikke have en retorik om, at vi vil leve op til Parisaftalen og så bagefter lave en handelsaftale med eksempelvis Canada, hvor vi ikke sætter nogen mål om CO2-udledninger og aftaler sanktioner, hvis de ikke bliver overholdt. Jeg mener, tiden er kommet til, at vi kræver af store økonomiske aktører, store virksomheder og de mennesker med store formuer og høje indkomster, at de grundlæggende skal tage hensyn til klimaet.«

Klima og døtrene

Der er et billede af tre unge kvinder på pauseskærmen på Pikettys computer bag ham på kontoret. Det er hans døtre, som han talte meget om, sidste gang jeg interviewede ham. Måske har de lige som så mange andre store børn over hele verden været med til at præge deres verdensberømte far i en grøn retning.

– Du skrev ikke om klima i ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Denne gang foreslår du klimaskatter og ser klima i et ulighedsperspektiv. Er det dine døtre, som har inspireret eller presset dig til at tænke mere på klima?

»Ja! Meget!« siger Piketty og griner lidt igen:

»De er blevet 16, 19 og 22, så de er ikke rigtig børn længere. Men de har været meget aktive, de har deltaget i demonstrationerne for klimaet i Paris’ gader om fredagen, og ja, jeg er meget påvirket af dem. Jeg tror, at vi alle sammen er blevet meget påvirkede af vores børn og det, der sker i verden. Og den stigende bevidsthed om klimaet.«

– Det er en pointe i din bog, at virkelige politiske omvæltninger ofte sker i komplicerede sammenhænge mellem nye ideer, mobilisering og ydre begivenheder. Kan klimakrisen også blive en anledning til at reformere vores økonomi?

»Den globale opvarmning er i sig selv en meget stærk motivation for at gentænke vores økonomiske systemer, og jeg håber, det vil få folk til at forstå, hvor vigtigt det er. Jeg tror ikke, vi har nogen chance for virkelig at reducere vores udledninger med den ulighed, vi har i dag, og med et system, som bygger på, at profitten skal maksimeres, og at aktionærerne har total kontrol over virksomhederne. At gentænke lønmodtagernes rettigheder og fordele velstanden bedre i samfundet er en del af det, der skal til at for ændre vores systemer. Så klimakrisen kan blive en ny grund for os til at handle.«

– Ser du De Gule Vestes protester mod Macrons forslag om at hæve prisen på benzin og diesel som en påmindelse om, at der en konflikt mellem kampen mod klimaforandringer og for social retfærdighed?

»Det, der skete, var, at Macron misbrugte de grønne afgifter til at sænke formueskatten. Og det var det, som folk blev rasende over. På samme måde bliver selve ideen om integration i Europa misbrugt til at føre politik for overklassen. Macron lader typisk, som om han er meget europæisk – og han er klart mere europæisk end Le Pen eller Johnson, men i sidste instans er det, han siger om Europa: ’Åh, fordi vi har fri bevægelighed af kapital, skal vi også sænke formueskatten, fordi kapitalen kan flytte sig.’ Den måde at bruge Europa på er præcis det, som får folk til at hade EU.«

Med en hurtig håndbevægelse hen over sit skrivebord demonstrerer Piketty, at Macron er håbløs.

– Det fremgår af din bog, at USA for 100 år siden var et foregangsland i kampen mod ulighed. Meget af det, du foreslår om formueskat, kapitalskat og medarbejderrepræsentation i bestyrelser er også noget, som Warren og Sanders foreslår i USA. Tror du på, at den nye socialisme, du beskriver i dag, kan realiseres i USA, og at de vil gå forrest i en pludselig politisk forandring?

»Det kan sagtens være. Ingen ved, hvordan primærvalgene ender, og hvis Sanders vinder, ved ingen, hvordan han vil klare sig mod Trump. Men det, der er sket i USA, er et klart eksempel på det, jeg beskriver i min bog. Stærke politiske mobiliseringer og nye ideer slår igennem, og det er gået stærkt,« siger Piketty.

Hans egne kolleger og venner Gabriel Zucman og Emmanuel Saez har været med til at inspirere Sanders og Warren. Ligesom han i øvrigt selv har. Han smiler og nikker, da jeg spørger, om man kan sige, at franske økonomer udvikler ideer til den amerikanske socialisme:

»Det, Warren og Sanders foreslår omkring medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, er i realiteten at overføre noget af det mest radikale fra Skandinavien og Tyskland til USA. Og de har aldrig haft det før. Deres forslag om progressive formueskatter er også helt nye i USA.«

»Selv om det ikke bliver til noget med det samme, er det en markant nyskabelse i amerikansk politik, og det bliver foreslået af ledende kandidater. Det kan sammenlignes med det, Roosevelt foreslog i 1932 og 1936. Uanset om de vinder eller ej, så tror jeg, at denne forandring vil være meget vigtig for USA’s fremtid.«

Mens vi sidder og taler sammen på femte sal med udsigt over hele Paris, og han uddyber sine tanker om deltagersocialisme og grønne skatter, er Pikettys ideer fra hans forrige bog allerede i kamp i amerikansk politik. 

Det understreger en pointe, som han bliver med at vende tilbage til: Det, der er utænkeligt den ene dag, kan være realistisk den næste dag.

Og det, der kan ligne en enkelt mands plan i et højt hus i Paris, kan inspirere dem, der fremkalder hurtige og uforudsete forandringer. 

Det er overraskende i en periode med Trump og klimakrise, men det er egentlig ikke så mærkeligt, at Thomas Piketty er blevet mere optimistisk.  

Thomas Pikettys bog ’Kapital og Ideologi’ udkommer den 10. marts på Informations Forlag og Djøf Forlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tommy Clausen

Man må håbe at alle politiker læser Piketty´s nye bog " Kapital og Ideologi " , der kan de blive inspererde til fornuftige love.

Søs Jensen, John Poulsen, Steen K Petersen, Liselotte Paulsen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Helle Abel, Anja Liedig, Christian Skoubye, Mogens Holme, Andreas Lykke Jensen, Dan Ysnæs og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Når jeg læser om de moderne filosoffer, får jeg ofte en følelse af, at der trods alt er er håb for fremtiden. Det er rart midt i alt det nedværdigende og triste vi i dagligdagen påfører vores medmennesker og medskabninger.

Søs Jensen, Svend Erik Sokkelund, John Poulsen, Klaus Lundahl Engelholt, Liselotte Paulsen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Helle Abel og Anja Liedig anbefalede denne kommentar

“Economics is the method, but the object is to change the soul.”
Margaret Thatcher

Kim Andersen, Susanne Kaspersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man bliver opstemt af Thomas Piketty´s ideer - især hans ukuelige optimisme.

Susanne Kaspersen, John Poulsen, ingemaje lange, Klaus Lundahl Engelholt, Liselotte Paulsen, Allan Stampe Kristiansen, Helle Abel, Jan Damskier, Anja Liedig, Christian Skoubye, Mogens Holme og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

He, Torben K L Jensen..

Nærværende interview er udført af og skrevet af en mand, der tjener mere end en million kroner om året. Og som utvivlsomt føler sig hver eneste krone værd.. Ellers ville han vel have anmodet om en lønnedgang?

Og bevares, han er sikkert det hele værd. Det kræver utvivlsomt sin mand at holde synkende skuder oven vande..;)

Og Allan - eller er det Asli eller Muhammed? - som efterfølgende tørrer sveden af redaktørens mus og musemåtte, fjerner fedtpletter og andet udflåd fra skærm, skrivebord, tastatur..kaffepletter på armlænet..De er også det hele værd, ikke sandt? Alle deres 200.000 kroner? Det kræver trods alt ikke noget videre at tømme affaldskurve, vaske travle journalisters fodaftryk af alle tilgængelige flader?

Alt helt i sin orden..

Man bliver sgu helt opstemt af alle Thomas Piketty's vimse idéer, ikke sandt? I det mindste indtil man indser, hvem der vil kunne leve i hans verden, og hvem der absolut ikke har anden interesse i dem, end blot at skrive om dem..

Henning-Buerup Jørgensen, Erik Winberg, Ole Arne Sejersen, johnny volke, Ruth Sørensen og Nikolaj Lykke Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Socialdemokratiet er grundlæggende udmærket. Så længe de opfører sig socialdemokratisk og repræsenter socialdemokratiske værdier. Lige nu er problemet så bare, at socialdemokratiet er holdt op med at være socialdemokratisk. De er siden Thorning-Schmidt blevet en hybrid mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

Og det skal der rettes op på.

Susanne Kaspersen, Søren Fosberg, Søs Jensen, John Poulsen, Viggo Helth, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Egon Stich, Achim K. Holzmüller, Liselotte Paulsen, Christian Mondrup og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis Pikkerty får lige så stor inflydelse på det hele, som Gidden fik for tyve år siden, så kunne det gå hen og blive ret spændende. Men det bliver det nu nok alligevel.

Susanne Kaspersen, Søs Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

.... hvis du savner et s, så er det her.

Mikael Jensen

Der er ingen nemmere måde at sige det på: Tiden er gået. Vi har passeret målstregen på alle tre områder, klima, ulighed og fattigdom. Vi har ikke længere tid til at bygge noget nyt op. Det er alt for sent, og det er alt for lidt. Der findes ganske enkelt ikke nogle magtmennesker som vil gennemføre de tiltag som Piketty skitserer for at skabe lighed, hverken ejerne af de største virksomheder, dem som har magten i de store unioner, ej hellere lederne af de enkelte lande. Piketty er optimist fordi han er en del af overklassen. Hele vores civilisations skæbne afhænger af, hvordan vi løser klima- og fattigdomsproblemerne.

For at genoprette social- og beskæftigelsesvæsenet herhjemme skal institutionerne ændres dramatisk og tilliden skal genskabes. Det kommer ikke til at ske under denne regering. Socialisme indebærer en anden måde at se verden og medmennesker på, og al socialisme handler om demokrati. Det er en vision om samfundet hvor fattigdom er unødvendig, det er kun de rige som har brug for fattigdom. Alle personer skal have politisk indflydelse til at træffe beslutninger for sig selv, men vi lever i et stadigt udemokratisk samfund, hvor beslutninger træffes af mennesker, der har enorm rigdom.

Socialisme betyder at skabe en nation og en verden, hvor alle mennesker har en anstændig levestandard, og hvor vi har øget borgerdeltagelsen markant, samt at vi ikke tillader store virksomheder og pengeinteresser at ødelægge vores miljø,
og endvidere at vi får en regering, som ikke er domineret af store pengeinteresser.

Kapitalisme har uundgåeligt ført til politisk verdensmonopol og systemets brug af ressourcer som er uholdbare. Kapitalisme tilskynder til udnyttelse af praksis og ulighed mellem sociale klasser. Kapitalismen er ødelæggende af både naturlige og menneskelige ressourcer og forstyrrer den økonomiske stabilitet. Nogle få milliardærer ejer nu mere end 60 % af verdens befolkning, og koncentrationen af ​​penge fører til oprettelse af monopol og at nogle få regerer landet, ellers fører det til fascisme, dvs. sammensmeltning af regering og selskaber med monopolistisk magt.

Susanne Kaspersen, Søren Fosberg, Henning-Buerup Jørgensen, Kurt Nielsen, johnny volke og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Hasse Poulsen

Det er en fantastisk bog fyldt med viden om historie og med meget tydelige illustrationer af hvor enorm den økonomiske ulighed er og har været.
Kapital og ideologi kan ikke anbefales varmt nok.

Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Herunder citat af en filosof ven :

"Al kunst er didaktisk og kunstneren har en iboende trang til at formidle sin egen forståelse af verden, som indeholder en oplevelse af en højere bevidsthed og et fælles formål. Kunstens sprog er symbolik, som kan læses på tværs af kultur og tungemål, hvis kognitionen er intakt.

Men intuitionen, som er kognitionens ophav, er under pres fra en mekanistisk forklaringsmodel, som ingen ved deres fulde fem køber. Og mens staterne stædigt forsvarer deres regneark, forsvinder folkets tro på lederne og deres evne og vilje til at skabe et retfærdigt samfund, hvilket jo var den dybere mening med staten og dens oprettelse. For staten er folkets forlængede arm, men folket er blevet statens forlængede arm.

Staten er folkets forsikring om sandhed, retfærdighed og omsorg for de svage, og politikere og embedsværk bør altid kun tjene folket, aldrig sig selv. Folk uden den indstilling bør søge anden beskæftigelse. Statsmagten har siden faraonisk tid hvilet på en social kontrakt mellem folket og kongemagten. En kontrakt som stadig er i kraft grundet dens universelle natur. Folket giver magten og kongen modtager den som folkets fader og beskytter.

Statsmagten har tværtimod kuet og udnyttet folket i helt ekstrem grad ved at udmale en virkelighed, som er det rene bedrag og i processen er al humanisme og anstændighed gået fløjten. Uophørligt forlanges det umulige af de svage, som til gengæld fratages tidligere ydelser for at finansiere skattelettelser.

Tak, sociokrater og sinistrateger, men uden jer ville vi være bedre stillet. I siger, at Danmark er en forretning, men så er alle lande og hele kloden en forretning, hvis første lov er, at den kloge narrer den mindre kloge, og at )enhver er sig selv nærmest. Med andre ord pas dig selv og dine.

Jeres ord er symboler på jeres bevidsthedsniveau, og jeres gerninger afslører jeres hensigter. Staten har fået storhedsvanvid og betragter ikke længere borgerne som arbejdsgiver men som undersåtter.

Staten er sat i verden for at sørge for sandhed og retfærdighed i alle samfundsforhold, herunder et værdigt liv for alle. Nævn en stat som ikke misligeholder denne indlysende pligt og forsømmer de svageste borgere. Enhver stat er ansvarlig for dens egne borgeres ve og vel. Enhver stats fornemste opgave er at sørge for de svage og på vegne af folket holde humanismens og medfølelsens fane højt. Vi ønsker ingen anden stat."

Et godt samfund er der hvor ingen bekymrer sig om mad, tøj, bolig, uddannelse, sundhed og alle har frihed til at leve sit liv.
Den største forhindring for at skabe et godt samfund er den menneskelige natur, grådighed om magt og rigdom.
Vi kan moralisere over grådigheden men vi kan ikke afskaffe den.
Vi skal finde en måde at tøjle den.
Indtilvidere har den skandinaviske socialdemokratiske model været funktionsdygtig til det.
Udfordringen er hvordan vi kan udbrede modellen globalt.
Måske at indføre den skandinaviske model som en standard samfunds model globalt.
Verdenssamfundet skal rykkes tættere sammen og dele viden og erfaringer en mere direkte måde så at overgangen fra den nuværende samfundsmodel til den skandinaviske model bliver hurtigere og nemmere.

Randi Christiansen

@Young-suk No - den skandinaviske model er blevet saboteret af globale, neoliberale privatkapitalistiske aktører.

Hver gang disse udfordres tages alle midler i brug for at de kan bevare magten og fortsætte røveriet ved højlys dag. Følg pengene - find de ansvarlige for verdens ulykker.

Denne ene procent kontrollerer mainstream medier, militær og den finansielle sektor. Det er en omfattende miljø-og socioøkonomisk omstilling, som må finde sted, før det retfærdige forhold mellem folket og dets repræsentanter kan etableres.

Henning-Buerup Jørgensen

Randi Christiansen, du skriver: " Det er en omfattende miljø-og socioøkonomisk omstilling, som må finde sted, før det retfærdige forhold mellem folket og dets repræsentanter kan etableres." Men Randi, der ER INTET retfærdigt i, at Folket skal lade sig Repræsentere !. Folket skal da repræsentere SIG SELV. og SELV gaa i Rette med de, som fordrejer Sandhed til Løgn, og Løgn til Sandhed. Som Ordene fra din Filosofi-Ven siger: " Nævn en stat som ikke misligeholder denne indlysende pligt og forsømmer de svageste borgere ". Saa sandt saa sandt !.

Randi Christiansen

@henning - naturligvis, men jeg tænker, at det er praktisk med en forvaltningssektor, altså en stat.

Socialisterne tror i modsætning til liberalisterne ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi forfølger vores egne interesser.

Thomas Piketty vor tids Karl Marx,

Med flere bruger enhver lejlighed til at argumenterer for deres stendøde socialistiske ideologi som har forpestet alle de lande hvor den har været afprøvet.
Nu sniger den socialistiske ideologi sig frem igen som den gjorde under finanskrisen, klima krisen, nu corona krisen.
Men de er på vildspor det er social kapitalismen der gør at vi har råd til at løse alle kriserne, så vi ikke ender som Venezuela, DDR, Sovjet, Nordkorea, Kina
plus mange lande i Sydamerika.
Den kapitalisme som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.
Social liberalisme, er moderne kapitalisme,
Som er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.
Social kapitalismen støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerende.
Selv om social kapitalismen, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring.
Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning, afgifter med mere og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.
I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning.
Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.
Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet.
De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.
I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.
I dag opkræves ca. 50 % af BNP i skatter og afgifter, med mere.
Men tiden er kommet til at få mere ud af de Ca. kr. 1100 milliarder..
Socialisterne har intet lært af Cuba, Venezuela ,Sovjetunionen, DDR, Kina. Nordkorea,
plus mange andre lande i Sydamerika.

Leif Tullberg, hvad er overhovedet 'vore egne interesser'?

Leif Tullberg, ganske kort: Marx (og Engells) omtale af kommunismen som en hensigtsmæssig samfundstilstand indebar mindst mulig stat; om muligt ingen. Om overgangen til kommunismen foreskriver Marx at kapitalismen (af sig selv) vil bryde sammen og afløses af socialistiske samfundsstrukturer, som demokratisk forvaltes af det såkaldte proletariatets diktatur. Om proletariatets diktatur har Marx bl.a. sagt at pariserkommunen i 1871 (inkl. dennes repræsentative, demokratiske opbygning og liberale respekt for privat ejendomsret) til forveksling ligner ... og det samme kunne han måske også (håbefuldt) have ytret om de nordiske samfundsudviklinger for nogle årtier siden. En hel del tyder på at der i vore offentlige debatter om ideologier råder en betydelig historieløshed og mangel på konkret viden, og det er bestemt ærgerligt for debatternes bredde og dybde - foruden at det forplumrer vores fremtidige oplysningsniveau.