Baggrund
Læsetid: 9 min.

De unge ved ikke, hvad en ark er, så i nyoversættelsen af Bibelen hedder det Noas skib

I de mørkeste tider søger mange Bibelen, så timingen er god: Fredag udkommer den første oversættelse af hele Bibelen siden 1992. Og som noget nyt skal den kunne læses og forstås af høj som lav. Projektet har krævet mange års arbejde og en stor redaktion bestående af et hav af hebraiskkyndige, oversættere og nogle af landets bedste forfattere. Her fortæller nogle af dem om arbejdet med »at give den høje tale et lavsprog«, som forfatteren Ida Jessen, der har medvirket, formulerer det
I arbejdet med den nye oversættelse af Bibelen har der været et oversætterteam på hvert skrift: Først har hebraiskkyndig lavet førsteudkast af en oversættelse med en masse noter til, og dernæst har blandt andet skønlitterære forfattere, oversættere, journalister og retorikere bearbejdet det til nutidigt dansk, fortæller Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet. Og i den proces er Noas ark, her gengivet af maleren Napoleon Sarony, altså blevet til Noas skib.

I arbejdet med den nye oversættelse af Bibelen har der været et oversætterteam på hvert skrift: Først har hebraiskkyndig lavet førsteudkast af en oversættelse med en masse noter til, og dernæst har blandt andet skønlitterære forfattere, oversættere, journalister og retorikere bearbejdet det til nutidigt dansk, fortæller Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet. Og i den proces er Noas ark, her gengivet af maleren Napoleon Sarony, altså blevet til Noas skib.

The Bridgeman Art Library

Kultur
19. marts 2020

»Det er ikke, fordi de er til års, at de er vise, det er ikke, fordi de er gamle, at de ved, hvad ret er.«

Sådan står der et sted i Jobs Bog, og de fleste af os dødelige, der har prøvet kræfter med at læse og forstå længere passager af Bibelen, ved, at det kan være en halsbrækkende øvelse. 

Fredag kommer de hellige skrifter i en helt ny oversættelse. Og ud over at timingen både er historisk god og historisk dårlig, er det en stor nyhed i bibelkredse, for sidste gang det skete, var i 1992.

Allerede nogle år senere var der nogen, der foreslog Bibelselskabet, om det ikke skulle udgive en lettere tilgængelig bibel. Det er meget almindeligt i andre lande, at man både har en bibel, man bruger i kirkerne, og så en mere nutidig udgave, som man for eksempel kan bruge i forbindelse med undervisning.

I 2002 begyndte så forberedelserne til en sådan ’contemporary’ oversættelse af Det Nye Testamente, og i 2007 kom resultatet under det – for nogle – nærmest blasfemiske navn Den Nye Aftale. Siden 2012 har man så reelt været i gang med det arbejde, der nu foreligger: Hele Bibelen oversat til moderne dansk.

Og for eksempel lyder den førnævnte passage fra Jobs Bog i den nye oversættelse sådan her: 

»De ældste behøver ikke være klogest, og alderen giver ikke altid indsigt.«

Ingen har leget Luther

Bag så dramatiske ændringer af noget så fundamentalt som sproget i Bibelen må ligge nogle svære beslutninger, skulle man tro. I den nye bibels kolofon er der en helt masse navne, men tilsyneladende ingen ansvarshavende redaktør. Jeg spørger generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen, der selv figurerer blandt den håndfuld navne, der udgør paraplyen ’redaktører’, om der har været én overdommer, som har kunnet skære igennem og sige, at nu bliver det sådan her?

»Luther oversatte jo Bibelen i sin tid,« svarer hun lidt kryptisk, »og det fortælles, at når de sad ved bordet i Wittenberg, så var det Luther, der sad for bordenden og sagde: ’Nej, jo, ja, ja, nej’. Sådan har det ikke været i den her gruppe.«

Der har været forhandlinger, jovist, og nogle gange har der også været ophedede diskussioner, fortæller hun. Men der har ikke været nogen Luther denne gang. 

»At oversætte er jo også at tolke. Så der har været meget stærke fortalere for enten det ene valg eller for det andet, og vi har brugt enormt lang tid på at drøfte i redaktionsgruppen og indkalde vidner, kan du sige, altså bedt om notater og ekspertberetninger udefra, og så har vi i sidste ende truffet beslutninger på basis af det,« siger hun.

Og hvordan gør man overhovedet – oversætter sådan en verdenskendt krabat på hundreder af sider?

Birgitte Stoklund Larsen trækker vejret dybt ind i den anden ende af røret som for at markere, at her begynder en omstændelig beretning:

»Der har været et oversætterteam på hvert skrift,« indleder hun. »Typisk har der været en hebraiskkyndig, som har lavet førsteudkast, hvor han eller hun har siddet med den hebraiske grundtekst og oversat den – og så lavet noter en masse. En annoteret oversættelse, kan du sige. Så har der været en danskoversætter – det har blandt andet været skønlitterære forfattere, oversættere, journalister, retorikere – der har fungeret som dansksproglige oversættere. De har skrevet om og omformuleret og skrevet om og omformuleret for at få det til at blive godt dansk, og så har de sidst sendt tilbage til hebraiskoversætteren.«

Således har teksterne altså bølget frem og tilbage mellem parterne, indtil alle var tilfredse, og da alle Bibelens tekster endelig var oversat, skulle redaktionsgruppen kæde det hele sammen. Det var – afslører generalsekretæren – et overvældende stort arbejde.

»Det viser sig jo, at nogle af de valg, der er truffet, giver god mening i én sammenhæng, men dårlig mening i en anden. Så skal man redigere på tværs og træffe nye valg: Det kan godt være, at sammenhængen gør, at vi hér bruger ’Guds overvældende storhed’, men hér bruger vi altså ’Gud lys’. Andre steder har det været virkelig vigtigt, at vi har brugt de samme ord. Det duer jo ikke, hvis der i én liste i Mosebøgerne står, at man ikke må ofre ’skarv’ og i en anden liste står ’pelikan’, selv om det på hebraisk er samme ord, der oversættes. Så skal man træffe et valg.«

Patrick fra Rødovre og Lise fra Brønshøj

For en del år siden ringede Birgitte Stoklund Larsen til forfatteren Ida Jessen, fordi generalsekretæren var på jagt efter forslag til forfattere, der ville kunne hjælpe med oversættelsen.

Undervejs i samtalen kom Jessen til at foreslå sig selv.

»Det var sådan noget, der opstod fuldstændig spontant,« siger Ida Jessen i dag.

Forfatteren endte med at skulle arbejde med Salmernes Bogsom hun altså skulle omdanne til nutidigt dansk – så både »Patrick på 14 år fra Rødovre og Lise på 50 år fra Brønshøj«, som Bibelselskabet har formuleret det, kunne forstå den. 

»Det er en svær målgruppe,« forklarer Jessen, »for ’alle’ er stort set ’ingen’. Det var også noget af det, vi slog os i tøjret ved. Men hvad det angik, var Bibelselskabet ikke til at rokke ved, så det har været de vilkår, vi har haft at arbejde under.«

Men det har også været interessant for hende, siger hun, for normalt, når hun arbejder med litteratur og oversættelse, er der ikke andre benspænd end dem, hun selv sætter op.

»Det med at få en bunden opgave har været noget andet – vi har jo nærmest være underlagt censur: Vi måtte ikke bruge ord som ’miskundhed’ eller ’barmhjertighed’. Alt det, som egentlig karakteriserer den høje tale, var lidt fy-fy. At finde sin vej gennem det var svært, for de tekster er jo den høje tale, og hvordan giver man det et lavsprog, så det bliver høj tale?«

Når hebraiskoversætteren havde råoversat teksten og sendt Ida Jessen de »blodige lunser af råt kød«, som hun kalder det, bestod hendes arbejde i at frisere, frisere, frisere.

»Når jeg så på teksterne, tænkte jeg: Det her er jo urtidspoesi! Det er ekstremt ekspressivt, det er rå anråbelser. Det er: ’Hør på mig’, ’hjælp mig’, ’red mig’, ’gør noget’! Jeg lagde mig på en linje, hvor det skulle være så råt som muligt og uden adverbier og biord. Sætningerne skulle være så kraftfulde som muligt – hver eneste sætning. Og formen skulle være repetitiv, fordi det jo har været sange. Så jeg valgte at genanvende og gentage mange ord. Hvis der står ’konger’ i en sætning, så bruger jeg ikke ord som ’hertuger’ eller ’fyrster’ i den næste, nej, så gentager jeg ordet ’konger’, for at det skal have den der nærmest mejslende effekt.«

– Hvordan havde du det med at skulle være underlagt de her dogmer?

»Bibelen er den høje tale, og det kan føles forkert at iklæde den høje tale den tale, vi bruger, når vi går i Netto. Men efter at have protesteret tog vi opgaven på os. Det interessante var jo også at prøve at finde en vej hen over dette store benspænd.«

– Så hvad gjorde du konkret?

»Jeg forsøgte nok at gøre ordene færre, gøre det endnu mere repetitivt. Ved at bruge dem så mange gange, at de får en dunkende rytme og bliver noget påståeligt råbende. Når jeg gjorde det – gentog og gentog – oplevede jeg, at de her ret svage hverdagsord fik nye kræfter.«

Kan ikke forudse sprogets udvikling

Da det jo er Birgitte Stoklund Larsen, der er øverstkommanderende i Bibelselskabet, spørger jeg hende, hvorfor det har været så vigtigt med disse retningslinjer. Og selvfølgelig: Hvorfor det ikke længere må hedde ’Noas ark’ – i den nye oversættelse er ikonet blevet til ’Noas skib’.

»Ved du, hvad en ark er,« spørger hun retorisk som svar.

»Man kan jo netop diskutere det, for, ja, ethvert barn har læst om Noas ark og set tegninger af et kasseskib, og så kan det vel lige så godt fortsætte med at hedde ark. Vi har så valgt at kalde det et skib, så alle kan være med. I en prøveoversættelse hed det båd, men vi fik mails, hvor blandt andet en skibstømrer argumenterede for, at et fartøj af den størrelse ikke kan være en båd.«

– Men kan det ikke blive en glidebane, hvor alle ord, der ikke lige er i vores dagligdagsdansk, forsvinder? Så kan det være, at man ikke længere kan bruge et ord som ’korsfæstelse’? Hvor går grænsen?

»Faktisk er ’korsfæste’ også et af de ord, vi har været inde og kigge på. Det er så kendt et ord, at man måske ikke længere kan høre gruen i ordet. Der står stadig ’korsfæste’ i den nye udgave, men nogle steder har vi skrevet ’blive henrettet på et kors’ – for ligesom at få den der voldsomhed med. Det er jo en henrettelsesmetode, ikke et smykke.«

Derudover har redaktionen været opmærksom på ord, der har én betydning i kristen sammenhæng og en anden i dagligdagen. Når der for eksempel står, at man skal »frygte Gud«, betyder det ikke, at man skal være bange for, men at man skal ære og have respekt for Gud.

– Hvad tror du, du ville have tænkt i 1992, hvis du dengang havde fået at vide, at du om 28 år ville stå i spidsen for et projekt, der lavede ’Noas ark’ om til ’Noas skib’?

»Det tror jeg ikke, at jeg ville have haft fantasi til at forestille mig. Man kan jo ikke forudse sprogets udvikling.«

Bedre, strammere, smukkere

Lektor ved Københavns Universitet Søren Holst har været hebraiskoversættter på dele af Første Mosebog, historien om Jonas og Hvalen samt Jobs Bog. Han har – som han siger – fået »nogle saftige bider at arbejde med«.

Retningslinjerne har han ikke oplevet som mejslet i sten. Det har snarere været nogle generelle vendinger, og mantraet har været, at forståelighed trumfer alle hensyn.

»Selvfølgelig er det ønskeligt, at for eksempel salmerne i Det Gamle Testamente bliver poetiske, men først og fremmest skal de være forståelige. Jeg tror så, at Ida Jessen har sørget for, at de er blevet begge dele, men det har været den slags overordnede retningslinjer. Sproget skal ikke gøre opmærksom på sig selv og heller ikke være demonstrativt moderne. Men den store knast har nok især været, at vi udtrykkeligt har fået at vide, at vi skal forestille os en læser, der ikke har kirkelige forudsætninger. Det var det stik modsatte i 1992.«

– Men helt ærligt: Noas skib? Hvor går grænsen?

»Jeg er med på, at der er noget overordnet og principielt i det. Og jeg ville nok også være imod det, hvis ideen var, at der kun måtte være én bibeloversættelse. Men vi har jo stadig den fra 1992,« svarer han.

En af de andre danske forfattere, der har medvirket til oversættelsen af den nye udgave af Bibelen, er Caroline Albertine Minor, der ligesom Jessen har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Minor står bag den danske ordlyd i Kærlighedssangen. I sin proces med hebraiskoversætteren og redaktionen oplevede hun – modsat Ida Jessen – ikke mange slagsmål og uenigheder:

»Jeg tror, dels det handler om, at jeg er så uskolet ud i Bibelen. Jeg er på ingen måde bekendt med teksten, så jeg havde ingen kæpheste og ingen forudindtaget mening – og med vilje havde jeg heller ikke forholdt mig til 1992-udgaven. For mig var det bare en tekst, som jeg skulle gøre bedre. Det var ligesom en oplevelse af at sidde og skulle redigere mine egne tekster: Gøre det endnu bedre og strammere og smukkere og få billederne til at stå helt rent – alt det, jeg også gør til daglig med mit eget,« siger Caroline Albertine Minor.

Ida Jessen siger, at bibeloversættelse for hende adskiller sig væsentligt fra både det at skrive og det at oversætte andre forfatteres værker – simpelthen fordi Bibelen er den tekst, den er, som gennem så mange år er blevet læst i så mange situationer.

»Jeg tror, det var derfor, jeg oplevede, at der ikke var noget endepunkt. Jeg kunne blive ved og ved og ved og ved og ved, og når jeg slår op i salmerne i dag, tænker jeg: Nej, der skulle hellere have stået sådan og sådan.«

Den nye oversættelse af Bibelen, ’Bibelen 2020’, udkommer fredag den 20. marts og kan både købes som fysisk bog, e-bog og lydbog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Patrick på 14 ... Lise på 50... de bli'r forhåbentlig glade! (Som Inger på 75 er det - for Seidelinernes oversættelse... )
Mon Jesus også tænkte på at tækkes de 14- og de 50-årige når han talte?
Nå, vi får se om denne oversættelse ændrer noget, om radikaliteten sætter flere spor hos læsere af 2020Biblen end den hidtil har gjort..

Hvis de unge ikke ved, hvad en ark er, så FORTÆL dem det dog. Man vrider og vender sig for at gøre alting forståeligt for en uvidende ungdom. At niveauet styrtdykker bekymrer åbenbart ingen. LÆR dem noget.

Asger Harlung, Erik Fuglsang, Rolf Andersen, Finn Egelund, Ninna Maria Slott Andersen, Ib Christensen, Jane Doe, Estermarie Mandelquist, Erik Karlsen, Ete Forchhammer , Dan D. Jensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Nielsen, Hanne Ribens, Lars Løfgren, Nikolaj Lykke Nielsen, Søren Nielsen, Henrik Leffers, Herdis Weins, Jens Winther, Carsten Munk og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar

Gad vide om der var skønlitterære forfattere på opgaven, da de lavede Den nye Aftale, eller det først var da den fik kritik for at være fladpandet, at Ida Jessen o. a. blev kontaktet. Hendes kloge ord om dilemmaerne og sprogets mejsel taler for at det i det mindste er et interessant resultat man har opnået med GT.

Mikael Nielsen

at det også er noget værre vås det er så noget helt andet

Steffen Gliese

Det er jo ikke meget anderledes, at børn i min generation spurgte om, hvad en ark var, og fik at vide, at det var en båd. :-D

Rolf Andersen, Ninna Maria Slott Andersen, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, Erik Karlsen, jens peter hansen, Ete Forchhammer , Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Thomas Tanghus, Søren Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

I følge ordbogen er en ark, det skib som Noa byggede. Så nu skal ordbogen også skrives om.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ark,2&entry_id=11002433

Asger Harlung, Rolf Andersen, Maia Aarskov, Erik Karlsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Altså...Hedder det stadig Golgatha? Hvorfor er den oldgamle tekst, som et antal gamle mænd i 4.århundrede har kanoniseret, stadig til diskussion, oversættelse, semantiske funderinger. Hvorfor Jessen, hvorfor ikke Shakespeare? På engelsk? Persisk?
Sproget. Det er det eneste vi har, og biblen er en opfindelse....uanset hvilke ord den bliver oversat til. Hvis kristne mennesker ikke kender betydningen af ordet ark....så kender jeg ikke betydningen af ordet kristen. Henrik Ljungberg
Skib mig her, og ark mig der. Der er kun den kanoniserede tekst, og om der står skib eller ark, er ligegegyldigt. Det er noget historisk og ikke noget helligt. Det er i alle tilfælde mennesker som har skabt den.

Jeg har for mange år siden læst Det gamle Testamente igennem fra første til sidste side. Ikke som gudstroende, men af interesse for fænomenet religion som sådan. Jeg er glad for at jeg ikke skal besvære mig med den nye oversættelse, og spekulere over om forfatterne lister nogle små nyfortolkninger ind i teksten!! ;)

Erik Fuglsang, Rolf Andersen, Maia Aarskov, Ib Christensen, Ete Forchhammer og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"De unge ved ikke, hvad en ark er, så i nyoversættelsen af Bibelen hedder det Noas skib"

i spil og bøger blive det ikke brugt som en betegnelse for et skib.
 Men et fartøj/bygning med nok til at starte forfra på ny

Eller fra den virkelig verden:
Under Svalbards frosne jord gemmer sig en sand Noas ark med en halv million forskellige frø af enhver art fra ethvert hjørne af verden, så klodens biodiversitet i fremtiden er sikre.

Så nej, en ark er ikke et skib.

Asger Harlung, Herdis Weins, Rolf Andersen, Ninna Maria Slott Andersen, Ib Christensen, Dan D. Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg har flere gange måtte forsøge at forklare unge mennesker at en "bjørnetjeneste" ikke er en særlig stor god gerning.

Så en sætning som "skolereformen var at gøre børnene en bjørnetjeneste" får fuldstændigt omvendt betydning alt efter hvilken generation der høre den.

Så vidt jeg husker, blev skolereformen også omtalt for, at nu var tingene indrettet efter erhvervslivets behov. Der er det vel ligemeget om de unge fatter hvad en ark.
Hvis de ved for meget risikerer vi jo bare de ender med at kunne tænke selv.

Ib Christensen

P.S. Hvis i sidder hjemme og keder jer. Kan jeg anbefale jer at forsøge at finde filmen "Man from Earth".

Den har et par stikpiller til bl.a. de forskellige udgaver af "de sande ord" :)

Marianne Ljungberg

Biblen er en konstruktion, på hebraisk, aramæisk, græsk, latin, tysk og dansk.....den har siden 4. århundrede været en konstruktion. Hvad der står i den, og hvad hin enkelte bruger skriften til , er åbenbart op til hin enkelte. Jessen eller Shakespeare. Tak for opklaringen.

Henrik Ljungberg

Måske burde vi så fortælle dem det?

Rolf Andersen

Hvad hedder "Pagtens Ark" i ny-oversættelsen? ;)
"Pagtens kiste", "Pagtens kasse", Pagtens kuffert" ??
Og hvad betyder "Pagt" ???

Der er godt nok mange problemer, når man vil lave en ny børnevenlig udgave a bibelen. Men det var nok mere fornuftigt at uddanne dem, så de bliver selvstændige, tænkende mennesker, og ikke bare tandhjul i ervherslivets maskine ... siger den gamle civilingeniør, der udover et par stillinger som adm.dir. i ervhervslivet også har læst filosofi (inkl. bibelen).

Skolereformen var det største angreb på det danske samfund siden 2. verdenskrig. Sic.

En ark er en kasse, en container, en beholder. Den er hul den kan flyde eller stå på et gulv.
'.... en stor redaktion bestående af et hav af hebraiskkyndige, oversættere og nogle af landets bedste forfattere .....'. Der fik jeg godt nok et boost til selvfølelsen der ville noget. Tak !

Har gloet et par gange i den senere tid over at finde helsides annoncer i Inf. fra Det danske Bibel-selskab. Tænkte: Det var ligegodt satans med den slags i lNF - af alle aviser.
Og nu denne lobhudling af et skrift, der på mange måder trækker et blodigt spor efter sig op gennem historien, og som først i nyere tid - da kritikken blev for øredøvende - blev klar over, at man havde nogle alvorlige hængepartier i forhold til (pdes) den barmhjertige samaritaner, og (pdas) giv Gud hvad Guds er, og giv kejseren, hvad kejserens er. Er skrift, der er fyldt med infantile beskrivelser på linie med de 72 jomfruer, og som magthavere har kunnet bruge til at retfærdiggøre deres slyngelstreger.
Er det en for tidlig 1. april? .

Sören Tolsgaard

Let's go Danglish:

Noas Ark => Noah's Coaster
Pagtens Ark => The Big Deal Box
Markus Evangelium => Marcus' Good News
De Vise Mænd => The Clever Guys
Jesu Bjergprædiken => Jesus' Master-Plan
Min Gud, min Gud => Oh My God
Opstandelsen => The Stand-Up Event
Johannes Åbenbaring => Johannes' Final Countdown

Så kan ALLE forstå det!

Det bliver bedre og bedre - tråden trænger klart til en opdatering :
* 'Frænder' er blevet nyoversat til 'fjender' af google-stavekontrollen der er den faktiske kreds af temmelig dovne forfattere og teologer.
* Facebook-korrekturen har slettet Israel i det Nye Testamente fordi det er fakenews at der fandtes jøder før engang .... efter ..... Nemlija ......
Mer' mer', mit intellektuelle ego er simpelthen ved at nå Big Bang.