Baggrund
Læsetid: 3 min.

Det skal du vide om Virginie Despentes og hendes brandskrift

Hun blev voldtaget første gang som 17-årig og har efterfølgende fortalt åbent om det. Nu har den pædofilidømte filminstruktør Roman Polanski vundet en filmpris til Les Césars – en fransk prisuddeling, der er direkte økonomisk støttet af det franske kulturministerium, og det er under al kritik, mener Virginie Despentes
Adèle Haenel udvandrer fra salen, mens hun råber »Skam jer!«, efter Roman Polanski vinder prisen for bedste instruktør under César-prisfesten i Paris den 28. februar.

Adèle Haenel udvandrer fra salen, mens hun råber »Skam jer!«, efter Roman Polanski vinder prisen for bedste instruktør under César-prisfesten i Paris den 28. februar.

Berzane Nasser/ABACA

Kultur
6. marts 2020

Præsident Emmanuel Macron, filminstruktør Roman Polanski, filmselskabet Gaumont og alle os andre, der går i biografen og vasker hænderne bagefter, er medskyldige. I voldtægt og overgreb, i stiltiende at samtykke med magthaverne og pengemændene.

Virginie Despentes’ indlæg, som vi bringer her på opslaget, er vredt. I Frankrig er forfatterinden (født 1969) et både prisbelønnet og kontroversielt navn. Hun bragede ind på den litterære scene i Frankrig med bogen Baise-Moi (den danske titel er Blodsøstre, men direkte oversat betyder titlen »Knep mig«).

Det er en rasende hævn- og voldtægtsfantasi, som hun skrev, mens hun arbejdede som prostitueret. Da hun filmatiserede bogen, var den så blodig og seksuelt udpenslet, at Frankrig måtte indføre helt nye censurgrænser, så unge under 18 år ikke kunne se den.

I dag er hun en af Frankrigs mest populære forfattere. Hendes romantrilogi om hovedpersonen Vernon Subutextes ørkesløse tilværelse er en sylespids samtidsdiagnose af et Frankrig på konstant nedtur. En romantrilogi som også er blevet en stor succes i Danmark.

Despentes har rødder i punkmiljøet, og hun har samtidig været medlem af det prestigefyldte litterære selskab l'Académie Goncourt. Hun er en rødglødende feminist og en enmandshær for marginaliserede stemmer. Despentes har flere gange beskrevet, hvordan hun selv er blevet voldtaget, første gang som 17-årig, da tre mænd med en riffel overfaldt hende og hendes kæreste på en vandretur. 

Les Césars

I sin tekst anklager hun hele filmbranchen, retssystemet, præsidenten og den franske nationalforsamling for at slå rundkreds om voldtægtsmænd i alle fremtoninger. Den direkte anledning til dette generelle angreb var, at den polsk-amerikanske filminstruktør Roman Polanski sidste fredag vandt prisen som bedste instruktør ved den franske filmbranches pendant til Oscar-uddelingen, les Césars.

Polanski flygtede fra USA i 1970’erne, aftenen før domsafsigelsen i en retssag, hvor han stod anklaget for at have voldtaget en 13-årig pige – en voldtægt, han har indrømmet at have begået. Sidenhen har flere kvinder beskyldt Polanski for overgreb og voldtægt.

Polanski var nomineret til hele 12 priser. Les Césars er ikke bare filmbranchens egen hæderskroning, men er direkte støttet af det franske kulturministerium. Som følge af nomineringen af Polanski blev et åbent brev, der krævede »dybdegående reform« af den franske filmbranche, underskrevet af over 400 skuespillere, producere og filmfolk publiceret ugen før prisuddelingen.

Både Frankrigs ligestillingsminister og kulturminister har kritiseret nomineringerne for at sende »et forkert signal«. Samtlige medlemmer af César-komiteen måtte følgende trække sig fra deres poster.

Men det er ikke kun filmbranchen, Despentes langer ud efter. Det er hele det politiske system og de magthavere, hun mener støtter voldtægtsforbryderne og legitimerer deres handlinger. Den franske præsident Macron har forsøgt at indføre en omfattende reform af Frankrigs pensionssystem, og det har ført til protester og månedsvis af strejker, blandt andet bannerført af bevægelsen De Gule Veste.

Macrons smuthul

Pensionsreformen er omstridt og svær at få vedtaget i parlamentet, men nu har Macron benyttet den ekstraordinære artikel 49.3, hvilket Despentes kalder »et kup«. Artikel 49.3 bestemmer, at præsidenten kan gennemføre en lov uden at skulle have den gennem parlamentet. For Despentes er Macrons magtfuldkommenhed fuldstændig lig den selvtilfredshed og undertrykkelse af de forurettedes stemmer, som hun finder i filmbranchen.

Uden for festsalen stødte politi sammen med de demonstranter, der var mødt op for at protestere mod Polanskis nomineringer. Han var ikke selv til stede. I festsalen var der også oprør. Den franske skuespillerinde Adèle Haenel udvandrede fra salen, mens hun klappede og råbte »Skam jer!« og tilføjede et ironisk »Hurra for pædofili!«.

Haenel var nomineret i kategorien bedste skuespiller for sin medvirken i filmen Portræt af en kvinde i flammer. Hun har været en af de vigtigste bannerførere for den franske #MeToo-bevægelse og har åbent fortalt om at blive udsat for et seksuelt overgreb, da hun var 12 år gammel.

Roman Polanski vandt prisen for filmen J’Accuse, som handler om Dreyfus-affæren. Det er den virkelige historie om en fransk-jødisk officer, der i 1890’erne blev falsk dømt for at være spion for Tyskland. Dreyfus blev uretfærdigt forfulgt, og det er svært ikke at læse Polanskis egen historie ind i filmen.

Despentes anklager alle, ikke kun overgrebsmændene. Også dem, der sidder helt stille i det fine selskab og håber, at de kan tie sig ud af kniben.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jorn Johansen

Pædofildømte???? Af hvem dog???