Coronadigte
Læsetid: 4 min.

Vi har bedt Thomas Boberg skrive et digt om corona

Vi har bedt danske digtere sætte ord på den krise, vi befinder os i lige nu. Her er Bobergs bidrag: CORONA
Foto: Anders Rye Skjoldjensen & grafik: Jesse Jacob.

Foto: Anders Rye Skjoldjensen & grafik: Jesse Jacob.

Kultur
24. april 2020

Værsgo, sådan ser Thomas Bobergs verden ud i coronaens tid.

CORONA

13. marts 2020

Men her sidder vi bag kolde ruder.

Vi kan se solen brænde ned bag samfundet
men vi kan ikke se hvad der sker.

Sygeplejersken vrider natten som en svamp
blod og slim smitter luften med vrede.

Hun sætter sig et øjeblik og styrter ned i sin søvn.

Ikke før lagenet har lagt sig roligt og hvidt
og den syge bliver tavs er natten forbi.

Rækker af lig køres bort.

Det er forbudt at kysse kinden, død eller levende.

Ritualet er sløjfet, de efterladte står tilbage
og sorgen trækker lyset ud af sjælen.

Byen er nedlagt.

En tom skal.

Jorden heler, civilisationen gisper.

Solen står op, rosa med stikkende corona.

6. april 2020

Skal vi gå en tur?

I Guayaquil ligger de døde i gaderne.

Ingen henter dem.

Bedemændene og præsterne er i karantæne.

Rummændene kommer ikke her.

Har du vasket hænder?

Amerika sprækker og knækker.

Amerika kunne se sig selv som i et revnet spejl

men splintrer og splintrer langt ud i tiden.

De døde tier de levende lider.

Har du husket håndspritten?

Vi må rejse i tiden.

Hvad er det for en stilhed i verden

her hvor feberen gløder

og menneskene prøver at forberede sig?

Tiden gik herhjemme

også for dem som ikke havde hjemme

og pludselig var børnene store.

Det uundgåelige viser vej.

Venedig er aflyst.

Finlands tredje verdenskrig

Depoter af masker og sprit.

Wuhans forseglede karreer

End ikke de døde kommer ud.

Konspirationsteorierne

siver i psykosens supermarkeder.

Festaberne og soldaterne og fodboldspillerne

smitter hinanden.

Krig og samvær er et spørgsmål om afstand.

Begravelsen er aflyst.

Har de testet dig?

Hvor går vi hen med vores raketter?

Hvem skal nu smage vores giftgas?

Præsidenterne gestikulerer.

Præsidenterne fornægter.

Præsidenterne bliver syge.

Præsidenterne indlægges med det virus

de taler ned.

Hvor kommer det fra?

Det er en grotteånd.

En kinesisk flagermus.

Det er biologisk krigsførelse.

Det er 5G.

Det lever ikke før det flytter ind i dig.

Den onde har skabt det i et laboratorium.

Hvem er den onde?

Det er naturens hævn.

Har du tænkt dig at lægge dit liv om?

Det kommer fra os siger Kassandra i porten.

Kragen bygger rede tre uger før tid.

Undergangen er en blå himmel over New York.

Flyver du nogensinde igen til Indien?

Der er fri bane på motorvejen.

Karrusellen er lukket.

Skal jeg hente noget mad til dig?

Skam dig, kødæder!

Har du papir nok derhjemme?

Men det er forbudt at gå ud i Madrid.

Plaza Mayor er ryddet.

Så bliv hjemme!

Børnehaverne er i morgens indsigt.

En mand taler grimt til sin hund.

Jeg har sgu ikke noget til dig

så fat det dog.

Han er en syg præsident

som ydmyger sin hund.

De døde ligger i gaderne i Guayaquil

ingen henter dem

ingen begraver dem

døtrene og sønnerne flakker hvileløst

om på trapperne.

Der er ikke flere kister tilbage

Nu laver de dem af pap.

Heldigvis er der kister nok i Chile

siger en ekspræsident.

Galápagosøerne

er for første gang i 100 år helt alene.

De store dampere er flyvende hollændere

på det søvnløse verdenshav.

Krydstogtskibet skal sejle og det kommer ikke i havn.

Nairobi er lukket.

De kaster sten efter kineserne.

Men i Guangzhou råber de efter afrikanerne

og afroamerikanerne

DET ER JER DER KOMMER MED SMITTEN

Italien er i karantæne

ligene hober sig op i koncerthaller.

Barcelona stønner og hoster under en ren himmel.

Sverige hører kun sig selv.

Teatrene er lukkede.

Sidste akt.

Nu går tæppet ned mens direktøren køres på hospitalet.

På Nørrebro går de unge mødre og fædre

ture med deres babyer.

Forvandlingen er en blå himmel i april.

De sælger hash og kaffe i parken.

Kunstnerne har ikke noget i mod at være hjemme.

Mere af det samme.

Mere tid til fordybelse.

Undergangen er en samtale på Skype.

Fortæl mig hvor vi skal rejse hen min skat.

Hvad skal vi til sommer?

Til næste år?

Hvem spiller?

Hvor er der drinks?

Flyver vi nogensinde til Casablanca igen?

Kommer vores børn i skole?

Skal de på dannelsesrejse?

Vi vil ikke til Amerika.

Amerika revner som det spejl de ikke vil se i.

Amerika, hvor skal dine syge børn bo?

Amerika, din frihed var altid andres fængsel.

Vi må rejse i historien.

En mand taler grimt til sin hund.

Kom såå NUUU.

Ka du ikke høre jeg står her og kalder på dig?

Hvad helvede har du gang i?

ska du ha tæsk eller hva?

Han er en subsistensløs tatovering

der driver rundt i karantænebyen.

Det kommer fra os mumler Kassandra i busken.

Vi gør et fantastisk stykke arbejde

råber præsidenten i Amerika.

Det er bare en forkølelse råber han.

Det er et fremmed virus råber han.

Det er en illegal migrant råber han.

Det her er noget jeg kun har set på film råber han.

Rigtig mange kommer til at dø råber han.

Rigtig mange ender i massegrave på Hart Island.

Påsken er en stille picnic.

Den ene halvdel af familien er indlagt.

Den anden går tur i parken.

Der er ingen senge tilbage i Venezuela.

Der er kun tre respiratorer i Den Centralafrikanske Republik.

Plejehjemmet er lige gået bort.

Og mennesket på korset bevæger sig ikke.

Og her hos os hvor kurven flader ud

og hjulene skal i gang igen

så væksten stiger

er grænserne lukkede

derfor skal vi hæve penge og købe hos hinanden.

Det er os selv synger Kassandra.

Undergangen er en ren by.

Undergangen er en sang fra en altan.

Hvor rejser vi hen i morgen?

11. april 2020

En ulv kommer ud fra skoven

og lægger sig i en solvarm plet på engen.

Så rejser den sig og løber tilbage.

15. april 2020

Klaus Høeck kommer ud fra skoven

han misser mod solen

han mærker hvordan naturen ånder ind

ånder ud.

Så går han tilbage til sin karantæne

og skriver videre på sit digt.

18. april 2020

Du kommer ud fra bygningen.

Du er nået til denne dag i coronadigtet.

Himlen er lys.

Du går ned forbi stationen og den lukkede

svømmehal.

I morgen er en ny dag.

Så går du tilbage og lægger dit liv om.

Serie

Coronadigte

Vi har bedt danske digtere om at skrive et digt om coronavirussen. De følgende uger vil danske digtere, som Morten Søndergaard og Marianne Larsen, give deres bud på et coronadigt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Ljungberg

Boberg, sorgen trækker aldrig lyset ud af sjælen...tværtimod.

Henrik Ljungberg

Allan Nørgaard Andersen

Et vidunderligt digt, medlevende, indfølende, kritisk - og med den ene slående, hidtil uhørte, sætning efter den anden som kunne have været bravour men bare er smerteligt tørt konstaterende.