Når Danmark atter åbner for større forsamlinger, skal danske kulturforbrugere være med til at drive økonomien fremad. Det mener Dansk Erhverv, som nu foreslår et fradrag på kulturelle begivenheder som koncertoplevelser, biografture og museumsbesøg. Bruger du eksempelvis 2.000 kroner på teaterbilletter, betyder det, at du kan få 500 kr. refunderet over skatten.
Ifølge direktør Brian Mikkelsen vil ordningen kunne øge privatforbruget med op mod tre milliarder kroner årligt og dermed have en positiv effekt på økonomien efter krisen.
»Jeg tror ikke, at man med et fingerknips vil se, at vi bare stormer ud til kulturoplevelser igen, så snart Danmark åbner. Folk vil være lidt tøvende. Men med et lille skub i form af et fradrag, kan der komme større tilskyndelse hos folk til at benytte sig af nogle af de mange spændende kulturtilbud, vi har,« siger Brian Mikkelsen.
Helt konkret foreslår Dansk Erhverv at udvide den nuværende Boligjob-ordning til en såkaldt Boligjob- & Oplevelsesordning, der skal gøre det muligt for almindelige danskere ikke blot at trække rengøring, energiforbedringer af boligen og udgifter til en ny carport fra i skat, men altså også kulturoplevelser som sommerhusture, hotelophold, koncertoplevelser, fodboldkampe, biografture og restaurantbesøg.
Samtidig skal ordningens nuværende maksimumsbeløb fordobles fra 19.000 til 40.000 kroner årligt pr. person i perioden frem til og med 2021.
»Når Danmark skal i gang igen, er det vigtigt, at vi begynder at bruge nogle penge, for verden brænder omkring os, og vi kan ikke forvente, at vi kan komme til at afsætte vores varer i udlandet med det samme. Og her kan kulturforbruget have en umiddelbar effekt. For når vi går ind og ser et teaterstykke eller går til en koncert, får vi med det samme brugt nogle penge, så der bliver ansat nogle mennesker, som kan få løn i stedet for at være på offentlig forsørgelse,« siger Brian Mikkelsen.
– Enhedslisten stillede for nogle år siden et lignende forslag om, at man skulle kunne bestille musik til festen og trække det fra i skat. De kaldte det for et ’kulturservicefradrag’. Har I ladet jer inspirere af det forslag?
»Jeg synes, det er et godt forslag – men jeg var ikke opmærksom på, at Enhedslisten havde stillet det. Vi har ladet os inspirere af, at jeg personligt har en kæmpe veneration for kulturområdet, og af, at vi har rigtig mange kulturmedlemmer i Dansk Erhverv, og så er forslaget samtidig et, som kan sætte skub i aktiviteterne med det samme.«
Massiv kritik
Ideen om en ny Boligjob- & Oplevelsesordning indgår i et samlet udspil, som Dansk Erhverv fremlagde tidligere på ugen sammen med seks andre konkrete bud på, hvordan økonomien kan komme på fode igen efter coronakrisen. Politisk har kulturminister Joy Mogensen (S) de seneste uger været under massiv kritik for ikke at insistere tilstrækkeligt på kulturens betydning og vigtighed under krisen. Men Brian Mikkelsen, der selv var konservativ kulturminister fra 2001 til 2008, ønsker ikke at vurdere sin efterfølger i embedet.
»Men lad mig sige det på den måde: Jeg synes, det burde være en topprioritet at tale kulturpolitik netop nu. I de her usikre tider, hvor vi alle bliver isoleret fra hinanden, og hvor vi har brug for fællesskaber, er det vigtigt med en fælles identitet og en fælles referenceramme. Og her er kulturen oplagt at samles om,« siger han.
– Savner du flere kulturpolitiske initiativer fra Christiansborg, ikke kun fra kulturministeren, men også fra de forskellige kulturordførere?
»Jeg hverken anklager eller angriber nogen. Jeg siger bare som samfundsborger, at det, som virkelig binder os sammen i en krisetid – og det er en krisetid, vi befinder os i – det er kulturen. Tænk bare på, hvor mange der snakker om Anna Ancher lige nu, fordi SMK netop har haft udstilling med hende. Eller om Paul Fischer, fordi Københavns Museum har haft ham udstillet. Fælles rødder og identitet er med til at samle os, og det gør os mere rolige og trygge i den verden, vi lever i. Derfor burde kulturen som sagt være top of mind hos alle beslutningstagere. Men det er ikke et angreb på nogen, det er bare mit råd.«
Status giver indflydelse
Som konservativ kulturminister op igennem nullerne var Brian Mikkelsen højt placeret i den daværende regerings interne rangorden. Han var med i de to mest magtfulde udvalg – Økonomi- og Koordinationsudvalget – og altså med til både at prioritere pengene og de politiske beslutninger. Samme status og indflydelse nyder kulturminister Joy Mogensen ikke i den nuværende socialdemokratiske mindretalsregering.
– Hvad betyder en kulturministers placering i det interne regeringshierarki for den kulturpolitik, der kan føres og gennemføres?
»Jamen, den er da altafgørende. Hvis man sidder med i både økonomiudvalget og koordinationsudvalget, som jeg gjorde, så har man en helt anden adgang til beslutningerne. Men for mig handler det her ikke om Joy Mogensen. Jeg synes, hun gør, hvad hun kan, og det er megavanskeligt at være kulturminister netop nu. Men vi har generelt en forsømt kulturdebat i Danmark. Vi prioriterer ikke kultur nok. Og det handler ikke kun om kroner og øre, det er også dagsordensmæssigt og betydningsmæssigt, at vi skal have kulturen længere frem hos beslutningstagerne i hele det danske samfund.«
– Savner du at være kulturminister?
»At være kulturminister er det sjoveste og mest spændende, jeg har prøvet i mit liv. Så det kan jeg roligt sige, at jeg savner – endda meget tit. Jeg er glad for det, jeg laver, og jeg skal ikke til at skifte job. Men at være politiker og være med til at præge kulturpolitikken er nok det mest interessante, jeg har prøvet at lave.«
Dansk Erhverv vurderer, at udvidelsen af Boligjob-ordningen til en samlet Boligjob- og Oplevelsesordning vil koste staten ekstra 600 millioner kroner årligt.
Ja lad os da endelig gøre kulturoplevelser til noget økonomisk målbart. Så kan vi bruge tiden til at slå op i en kulturkanon og se, om det nu er en kultur- eller en folkelig oplevelse, vi har haft, og hvad det må give af fradrag.
Herre jemini
En udvidet repræsentationskonto, nu også til blå Bjarne & familie, er da lige det, vi mangler.
Suk.
Det er det eneste rigtige at gøre, at indføre de fradrag i situationen, tidsbegrænset og undtagelsesvis.
Det bedste vi kan gøre, det er booste forbruget 2 - 3 gange det normale et års tid.
Turisterne vil udeblive længe, så lad os gå shop amok i hjemlige hotel overnatninger, og forbrug på restauranter, museer og Lalandia etc tc.
Danskerne har knap 1 billion kr stående til negativ rente, som bankerne har parkeret National banken.
Lad os få en brøkdel af de penge i omløb, i en forbrugsrus uden lige, jo før des bedre.
Så får små og store erhversdrivende mulighed for en omsætning, som de kan betale moms og skat af, som de ellers ikke havde opnået.
Og de kan ansætte medarbejdere, der betaler skat i stedet for at være på støtten.
Det er bedre end langvarige hjælpepakker, masse konkurser og massiv arbejdsløshed:-(
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Mon det var Brian's placering i de to mest magtfulde udvalg – Økonomi- og Koordinationsudvalget under Fogh, eller en aftale om senere at skulle blive direktør i Dansk Erhverv, der i 2001, da Brian var Kulturminister, fik ham til at ophæve begrænsninger på reklamer rundt om børneprogrammerne på TV2?
Skod var det i al fald!
Jeg har et bedre forslag: at virksomhederne betaler i skat, moms og afgifter, hvad de skal - og gerne nogle procent mere end i dag som tak for at være blevet reddet af fællesskabet - og så bestemmer de kompetente organer, der gerne skulle modtage et klækkeligt forhøjet tilskud, hvordan pengene bedst forvaltes, så vi får den bedste kunst for pengene. Og meget af den.
Jeg har sådan en lille sær idé med, at jeg ikke hører på
Brian Mikkelsen eller Asger Aamund.
@Steffen Gliese
Forstår du ikke at det eneste virksomhederne har brug for nu, det er at der kommer kolde, øjeblikkelige, og gerne gigantiske kolde kontante summer i kassen.
Lige nu og her drejer det sig om intet andet, end som virksomhed at overleve her og nu, for blot at få muligheden for at overleve på længere sigt.
For deres medarbejdere som endnu ikke er arbejdsløse, drejer det sig her og nu om ikke at blive det, og for dem der ulykkeligvis er blevet arbejdsløse, drejer det sig om intet andet, end at komme i arbejde igen hurtigst muligt.
Imens bugner velstillede midaldrendes konti med indlån, som de aldrig nogensinde vil få brugt, resten af deres levetid, og som oplevelses-økonomien har desperat brug for at de bringer i omløb.
Giv dem dog en gulderod til at bruge nogle af de penge nu!
Moms og afgift stigninger er jo en diskussion, uden jordforbindelse i den aktuelle situation, som vi skal mindst 12 - 18 måneder frem tiden, før end det muligvis kan udgøre et emne der kan diskuteres på et realistisk grundlag.
Jeg personligt betaler gerne op til 5 % mere i skat de næste 2 - 3 år, kunne også acceptere at afgive mine bundne feriepenge, som jeg kan undvære den dag jeg går på pension.
Men gør det mod os der kommer uberørt gennem denne krise, og ikke mod de mennesker der kæmper for livet, med ryggen mod muren:-(
Hvis brandvæsenet stod midt i en ildebrand, og manglede vand til at slukke den, hvad ville du så råde dem til, tror du at de har nogen som helst anden fokus end at de skal bruge vand - nu!
Hvis ikke du forstår det, så tror jeg gerne at min selvstændige frisør med 4 ansatte, og som nu ikke sælger andet end gavekort til klipninger og hårprodukter i en webshop, som blev skabt over natten da hun måtte lukke.
Og den cafe/restaurant hvor jeg på nærmest daglig basis henter take away med 25 % rabat, der sælger vin med 60 % rabat, som sælger gavekort med 25 % rabat til loyale kunder der udmærket ved at pengene i værste fald er tabt.
De vil sikkert gerne forklare dig et og andet, om den virkelige situation i maskinrummet, og kampen for livet i yderste frontlinje.
Det er en anden virkelighed, end den virkelighed vi har, os her i debatten på Information.dk, der enten stadig har vores lønindtægt, en pension, eller som får sit udkomme fra Udbetaling Danmark som overførselsindkomst, hver måned lige så sikkert som at der siges amen i kirken.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Danny Hedegaard, de penge, som folk på den måde trækker fra i skat, går fra fællesskabets indtægter. Så det er fællesskabet, der dækker forbruget af de bugnende konti, du omtaler. Derfor er det det sidste, vi har brug for - nu, hvor vi faktisk har muligheden for en temmelig voldsom tilbageerobring af økonomien fra finanssektoren og toneangivende koncerner. Det er den kamp, der pågår. Ingen har planer om andet end at sikre de mange erhvervsdrivende, sådan som vi har holdt hånden under dem af hensyn til samfundets evne til at fungere; men samtidig står det også klart, at der er et massivt ønske om ikke igen at stille samfundet til rådighed for meget store avancer, som kun tjener til igen at rive det nu genfundne fællesskab fra hinanden.
Iøvrigt er det sjovt, at du skriver 'amen i kirken' - for personligt er jeg i denne tid selv uden indtægt overhovedet. Jeg er så heldig, at jeg har feriepenge, en aflyst USA-rejse og et muligt mindre honorar at leve af i den kommende tid; men det er den position, jeg taler fra.
2.000 kroner på teaterbilletter!!! Hvem har dog råd til det? Nå jo. Dem der har råd til at købe et par sko til 2.000 kroner.
Har du en indkomst, som tillader at bruge 2.000 kr. på teaterbilletter så betyder 500 kr. mindre i skat nok ikke en delle. Teaterforestillingen ses uanset hvad.
Men at kunne trække udgifter fra i skat for at købe sund mad og tøj hos dem med de laveste indkomster ville rykke på forbruget.
Teaterbilletter. Hvor herre bevares.
Men mennesker med en indkomst på mindre end 500.000 kr. betyder ikke noget for personer som Brian Mikkelsen & Co - De er de overflødige. Dem der kan erstattes med et blik med øjet. Dem der står i front for at få samfundet til at hænge sammen. Dem der tjener mindst og lever kortest. Dem der ikke når at komme på pension før døden rammer.
Kulturlivet har brug for penge, men måden at gøre det på kan kun være at bringe billetpriserne ned, gøre mere tilgængeligt online, sikre oplevelsen af kunstens tryk på bevidstheden allerede som foster.
Så et godt forslag kunne være at give alle 16-23-årige 3.000 kroner på et kort, der kun kan omsættes til kunstneriske oplevelser. Sammen med nedsatte entré- og billetpriser vil det bringe de unge langt.
@ Steffen Gliese
Tror du ikke det ville blive opfattet som en hån, at unge mennesker fik 3000 kroner til kultur, hvis de fattigste af dem ikke havde råd til togbilletten, og de med børn stadig ikke kunne få ordentlig mad på bordet?
For slet ikke at tale om alle andre fattige, der hver dag bliver nødt til at skralde eller tigge mad på Facebook, og ikke kan betale deres medicin?
Billige billetter til kultur er fint, men fattigdommen skal sgu også afskaffes.
Det er to selvstændige problemer. Selvfølgelig skal fattigdom afskaffes, men den brede, demokratiske adgang til dannelse er til alles fordel. Den vil hjælpe dem, der ikke har råd under deres uddannelse til at deltage i ekskursioner - og sammen med uddannelsessøgendes gunstige rejsemuligheder vil den være et godt alternativ til de kommercielle tilbud.
Ja, de fattige burde bare spise kage og gå på museum, selvfølgelig ;-)
Ej, jeg ved godt, hvor du vil hen Steffen, og tildels er jeg enig.
Men den værste usselhed skal vi altså af med før vi begynder at tænke i finkulturelle checks.
(Kontanthjælpsloftet og hjemsendelsesydelsen, fx.)