Interview
Læsetid: 6 min.

»Coronakrisen tager med den ene hånd og giver med den anden«

Forfatter Rakel Haslund-Gjerrild udgav romanen ’Alle himlens fugle’ samme dag, som Danmark blev lukket ned
’Jeg har ikke haft så mange konkrete foredrag eller oplæsninger, som er blevet aflyst på grund af situationen. At udgive en ny bog er lidt ligesom at have ti fugle på taget. Måske flyver nogle af dem ned i hånden på én i form af de arrangementer, udgivelsen kaster af sig, men det meste arrangeres i sidste øjeblik,’ fortæller Rakel Haslund-Gejrrild.

’Jeg har ikke haft så mange konkrete foredrag eller oplæsninger, som er blevet aflyst på grund af situationen. At udgive en ny bog er lidt ligesom at have ti fugle på taget. Måske flyver nogle af dem ned i hånden på én i form af de arrangementer, udgivelsen kaster af sig, men det meste arrangeres i sidste øjeblik,’ fortæller Rakel Haslund-Gejrrild.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
14. april 2020

Den 27. februar 2020 tikker en sms ind på Rakel Haslund-Gjerrilds telefon. Hendes bog, Alle himlens fugle, er netop kommet fra tryk. Hvis hun vil se den, er det nu, skriver Iben, der er hendes redaktør. 

Rakel Haslund-Gjerrild cykler ind på forlaget for at se den bog, hun har skrevet på siden maj sidste år. Samme dag bekræftes det første smittetilfælde med coronavirus i Danmark. De taler om det på forlaget, men tænker ikke, at den vil sprede sig i Danmark. 

Knap to uger senere, onsdag den 11. marts, sidder hun rundt om spisebordet med sine medkollektivister. De skulle have været til udgivelsesfesten for Alle himlens fugle – efterfølgeren til hendes debut, novellesamlingen Øer fra 2016 – men i stedet for at skåle i den champagne, der er blevet indkøbt til formålet, sidder de rundt om en improviseret aftensmad, tomatsuppe og hvidløgsflutes fra frost.

Efter Mette Frederiksens (S) pressemøde er der en lidt trykket stemning i rækkehuset på Vestamager. Her bor de seks mennesker og de fire bradepander kage, der var blevet bagt til de 150 gæster, Rakel Haslund-Gjerrild havde forventet at se til den aflyste lanceringsfest. Dem har de seks levet af lige siden. 

Da Danmark ’lukker ned’ den 12. marts, udkommer Alle himlens fugle. På bogens omslag er der printet en horisontlinje, der er blevet vendt halvfems grader. Romanen fremskriver en verden, der er uigenkaldeligt forandret efter en katastrofe, og beskriver, hvordan verden opleves for det sidste menneske, der bor i den.

Det er blandt andet en pandemi, der er årsag til, at menneskene er forsvundet. Ironisk nok.

Eget værelse

Ud over at være forfatter er Rakel Haslund-Gjerrild sinolog. Hun har været medforfatter på rejseklassikeren Turen går til Kina, oversat den kinesiske surrealist Can Xue i samarbejde med Sidse Laugesen, og været på flere rejser i Kina. Faktisk var den næste allerede planlagt. Her fra april skulle hun have været på kulturudvekslingsophold i Shanghai. Men det bliver, som så meget andet, heller ikke til noget. Som hun siger:

»Virginia Woolf skriver i A room of one's own: »A woman must have money and a room of her own if she is to write fiction«. For at skrive skal du have penge og dit eget værelse. Det er lidt som om at coronakrisen har givet med den ene hånd og taget med den anden. Jeg er blevet foræret et skriveophold, samtidig med at den anden ting, pengene, dirrer mere usikkert.«

Rakel Haslund-Gjerrilds eget værelse er 7,5 kvadratmeter. Her sover hun på en hems, og under den står hendes skrivebord. Her sidder hun og skriver, og den ro, isolation og fordybelse, det kræver for hende at være i stand til det, har situationen paradoksalt nok skabt gode forudsætninger for.

»Mandag 16. marts har jeg et skypemøde med min redaktør, Iben. Jeg er begyndt at skrive videre på en roman, som jeg har arbejdet på over en årrække. Det er en historisk roman. Det fungerer faktisk okay at sidde fra hver sit skrivebord og tale et par strukturelle ting igennem.«

Bagefter går hun en tur. Rækkehuset, hvor Rakel Haslund-Gjerrild bor, ligger lige op ad Kalvebod Fælled. Herfra har hun også plukket nogle scener til Alle himlens fugle. Området betyder meget for hende. Imens hun går ad de ubefærdede stier, gennemtænker hun de forslag, hun har vendt med sin redaktør, og konkretiserer, hvad hun vil skrive. Hun plejer at gå sådan: alene og uden mobiltelefonen. Det gør hun også i dag. På den måde kommer ideerne frem.

»På grund af den regn, der er kommet i løbet af vinteren, er jorden på Kalvebod Fælled blevet meget sumpet, og hjortene samler sig på nogle små forhøjninger i landskabet. På en af dem står to hvide hjorte.«

»I et øjeblik falder lyset på dem på en helt særlig måde. Der sætter jeg mig ned på en sten og græder lidt. Det er som om, at min redaktør og jeg har fået talt os frem til et greb, der kan forløse romanen, som jeg har kæmpet med og syntes var så vanskelig. Jeg ved det naturligvis ikke endnu, der må jeg prøve mig frem. Men det føles godt at have løst den knude.«

Morgenmenneske

Dagen efter går hun i gang. Hun står op klokken halv fem om morgenen, laver kaffe og sætter sig ved skrivebordet under hemsen. Det er ikke usædvanligt, at hun står så tidligt op, ruller gardinerne ned og skaber sig et sansetomt rum for at skrive. Her sidder hun til langt op ad formiddagen, stadig iført sit nattøj, og skriver på en tekst om en appelsin. Måske kan den bruges, måske kan den ikke. 

»Det, som er så fint ved det rum om morgenen, og hele grunden til, at jeg orker at stå så tidligt op, er, at jeg i det tidsrum føler mig isoleret fra verden, der stadig sover. Her skriver jeg noget, jeg ikke har planlagt på forhånd. Når det er så tidligt om morgenen, uden for samfundets produktionsrytme, føles det som om, at jeg godt må eksperimentere. Og så pyt med, hvis det bliver dårligt.«

Sarah Hartvigsen Juncker

Den rytme gentager hun de efterfølgende dage. Når hun er færdig med at skrive om formiddagen, går hun ture. Der er flere mennesker på Kalvebod Fælled end der plejer, beretter hun.

Fredag den 20. marts skyper Rakel Haslund-Gjerrild med sin veninde Siri, der også er forfatter. De spiser frokost sammen foran hver deres computerskærm. Rakel Haslund-Gjerrild, der efterhånden har fået nok af kage, spiser kogt æg og bladselleri. De diskuterer situationen, både praktisk og politisk. Hvordan skal det næste stykke tid hænge sammen?

»Jeg har ikke haft så mange konkrete foredrag eller oplæsninger, som er blevet aflyst på grund af situationen. At udgive en ny bog er lidt ligesom at have ti fugle på taget. Måske flyver nogle af dem ned i hånden på én i form af de arrangementer, udgivelsen kaster af sig, men det meste arrangeres i sidste øjeblik.«

Derfor er det svært for Rakel Haslund-Gjerrild at sige, hvad hun går glip af. 

»Jeg er jo kun lige begyndt at etablere mig som forfatter, og derfor har det da været mit håb, at jeg ville få en del oplæsninger og foredrag på baggrund af denne bog. Nu håber jeg, at jeg kan få det til at løbe rundt, indtil min næste bog er skrevet færdig.«

Hun har en økonomi, som er lille og sårbar, men det betyder også, at hun ikke har så mange faste udgifter – og hverken boliglån eller børn. Men på trods af hjælpeaftaler kaster situationen lys over, hvor usikker en tilværelse det generelt er at leve som forfatter, og hvilke marginaler man lever på, mener Rakel Haslund-Gjerrild.

Fællesskaber online

På en af sine gåture ser hun gåsetræk på himlen. V-formationen, vildgæssene former på himlen, når de flyver over den, er det kinesiske tegn for menneske, fortæller hun.

»Vildgæstræk på himlen er en nærmest fast kinesisk metafor for at tænke på nogen, man savner. Det passer godt til den her tid.«

I romanen udgør sproget en dobbelt længsel. På den ene side forsøger karakteren at fastholde ordene, hun gradvist mister, fordi sproget ikke kan blive talt med nogen. På den anden side vil hun, hvis hun giver slip på sproget, indgå i en større rytme, undslippe sig selv og dermed ensomheden.

Derfor er det også en lettelse, at vi kan tale sammen og opretholde kontakt over telefonen og computeren disse dage, forklarer forfatteren, der har opdaget et nyt potentiale i de sociale medier, hun ellers oplever som distraherende.

»Den folkekirke, hvor jeg plejer at komme, holder jo lukket. I stedet har de lavet en facebookside, hvor de bringer forskellige livestreaminger i løbet af dagen. I den forbindelse spørger præsten mig den 20. marts, om jeg vil stå for godnatlæsningen.«

»Jeg beder mine forældre med posten at sende mig min udgave af Selma Lagerlöfs Kejseren af Portugalien, som jeg gerne vil læse op fra. Den ankommer et par dage efter sammen med en chokoladeration. Jeg læser højt på livestream samme aften, klokken 21.30, og bagefter siger jeg godnat til dem, der ser med. Det har jeg gjort hver aften siden.«

»Godnatlæsningen har givet mig oplevelsen af, at de sociale medier i den rette kontekst kan bruges som et samfundsmæssigt foreningsrum. Det specielle ved oplæsningssituationen er jo, at det skaber en social forening mellem mig og folk, jeg ellers ikke ville skype med eller ringe til. Det synes jeg er ret smukt, at de sociale medier også bliver brugt til: det større fællesskab. Det er glædesvækkende, simpelthen.«

 

Serie

Kriseramte kunstnere

Kunstnerne rammes i denne tid af aflysninger, udsættelser og generel usikkerhed. Vi taler i denne serie med en række kunstnere gennem en periode, hvor de dag for dag har oplevet grundlaget blive rystet under det i forvejen skrøbelige livsvalg, det er at leve af sin kunst.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her