Læsetid: 11 min.

’Flokimmunitet’ er på listen, men ’coronacamsex’ bliver næppe optaget af Dansk Sprognævn

Krisetider kaster nye ord af sig og genaktualiserer gamle. Information besluttede sig for at give sprogudviklingen et skub i ryggen ved at bede forskellige sprogmennesker om at bidrage med et ord til coronatiden. Og det er er faktisk lykkedes ifølge seniorforsker ved Dansk Sprognævn, der her vurderer de opfindsomme ord
Krisetider kaster nye ord af sig og genaktualiserer gamle. Information besluttede sig for at give sprogudviklingen et skub i ryggen ved at bede forskellige sprogmennesker om at bidrage med et ord til coronatiden. Og det er er faktisk lykkedes ifølge seniorforsker ved Dansk Sprognævn, der her vurderer de opfindsomme ord

Jesse Jacob

23. april 2020

Hvad kalder man den afgrænsede boble af mennesker, man har delt bakterier med under corona? Eller den mærkelige måde, vi alle er begyndt at hilse på hinanden på? 

Tiden med corona har budt på nye situationer og fænomener, som har fået vores fælles sprog til at spire med nye skud som ’smittekæde’, ’nødpasning’, ’kahytfeber’ og ’covidiots’. Andre gamle kendinge som ’samfundssind’ og ’hudsult’ er blevet støvet af og er nu på alles læber.

Sprogudviklingen i krisetider skyldes, at alle i denne specielle situation oplever verden på nogenlunde samme måde, har sprogforsker Henrik Jørgensen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Aarhus Universitet fortalt til Information.

Derfor spreder nye ord sig, mens vendinger fra den politiske kommunikation hurtigt vinder indpas i danskernes fælles vokabularium med sine politiske ideologier og forskellige måder at positionere sig på, alt afhængigt af om man betragter corona som en ’krise’ eller ’ferie’, har andre eksperter i retorik forklaret. 

På kulturredaktionen besluttede vi os for en lille måneds tid siden at hjælpe sprogudviklingen på vej ved at introducere en coronaordbog med de sproglige knopskyderier og spørge forskellige sprogmennesker som forfatter Ursula Andkjær Olsen, politiker Lars Løkke Rasmussen og debattør og twerkqueen Louise Kjølsen, hvilke coronaord der burde føjes til vores fælles vokabularium.

Det kom der 12 forskellige ord ud af. Ordene ’trappedate’ og ’hverdagsbetjent’ beskriver, hvordan nogle danskere for tiden drikker kaffe med hinanden på trappen eller påtager sig opgaven som selvudnævnt betjent og udpeger dem, der ikke følger reglerne. ’Kvalitetstidstortur’ betegner fænomenet, når man har fået lidt for meget af samværet med familien, selv om det under normale omstændigheder ville være netop det, man inderligt ønskede sig mere af.

Men spørgsmålet er altså, om vi kan bruge ordene i fremtiden?

Nye ord i bevidstheden 

Seniorforskeren ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack beskæftiger sig med orddannelse og arbejder med retskrivningsordbogen, som indeholder 65.000 ord og skal repræsentere det almindelige danske ordforråd. Derfor bliver ordbogen hvert år frisket op med et par hundrede ord, mens andre forældede ord bliver fjernet en gang imellem. 

Ifølge ham er det altid en svær opgave at skulle vurdere, hvilke ord der skal tilføjes retskrivningsordbogen, fordi det er baseret på sprognævnets skøn og ikke på objektive kriterier. Alligevel er der dog nogle grundlæggende rammer, han kan holde sig til.

»Det vigtigste er at vurdere, om det er kommet så langt ind i den almindelige sprogbrugers bevidsthed, at der er et udtryksbehov for ordet i fremtiden, og at der er en forventning om, at det kan slås op i ordbogen. Andre gange tager vi også forholdsvis sjældne ord med, fordi det er svært at stave, eller fordi der kan være tvivl om, hvordan det bøjes.« 

Jørgen Schack og de andre på redaktionen benytter sig desuden af en stor elektronisk tekstsamling, som blandt andet indeholder materiale fra databasen Infomedia med alle skrevne artikler fra både lokale og landsdækkende medier. Der kan de søge efter et bestemt ord og se på, hvor udbredt og brugt det er, og på den baggrund vurdere, om det skal føjes officielt til det danske sprog. 

»I dag kan vi lave de der store søgninger, så man får nogle kæmpe samlinger på en lille milliard løbende ord. Så kan vi jo se på eller få en fornemmelse af, om ordet er almindeligt, eller om der næsten ikke er nogen, der bruger det. Teksterne er lagt ind i et søgeværktøj, der gør det muligt at søge og sortere på mange forskellige måder. Jeg kan for eksempel ved hjælp af et særligt værktøj følge ords frekvens over tid, altså om de bruges relativt hyppigere eller sjældnere end tidligere.«

Jørgen Schack har allerede lavet en liste med ord, som er dukket op under coronatiden, så han kan holde øje med deres udbredelse eller se efter, om de måske allerede skulle have været at finde i ordbogen. 

»Jeg opdagede for eksempel for nylig, at ’håndsprit’ ikke står i ordbogen, og det undrede mig egentlig, for det har vi jo kendt længe før coronakrisen. Men nu har vi talt ualmindeligt meget om det, og så bør vi have det med. Og det samme gælder ord som ’værnemiddel’ og ’smittekæde’,« fortæller han.

Holder coronaordbogen i fremtiden? 

Dansk Sprognævn har blandt andet til opgave at følge det danske sprog og registrere nye ord, og derfor har vi bedt Jørgen Schack vurdere ordene i Informations coronaordbog og vurdere sandsynligheden for, om nogle af dem bliver hængende i fremtiden, og om de endda har potentiale til at blive føjet til ordbogen.

Forfatter Lea Marie Løppenthin bød ind med ordet ’flokimmunitet’. Og det ord har Jørgen Schack også skrevet ned. 

»Det ord er både på min og din liste over, hvad vi kunne tage med i ordbogen. I dag er alle stødt på det, hvis de læser avis, ser tv eller hører radio. Vi havde ikke ordet inde på lystavlen før, men den her tid har skabt en enorm sygdomsbevidsthed, så jeg kunne godt forestille mig, at det er noget, vi kommer til at tale om i fremtiden. Forhåbentlig ikke på grund af en ny virus, men fordi man er opmærksom på situationen og vil være bedre forberedt.«

Desuden hæfter Jørgen Schack sig ved ordene ’hverdagsbetjent’ og ’kvalitetstidstortur’, som er foreslået af henholdsvis politiker Lars Løkke Rasmussen og læge Imran Rashid, fordi de beskriver en situation, som de fleste kan nikke genkendende til for tiden. 

»Det er morsomme ord, fordi vi alle kender fænomenet og kan se det for os. Men sådanne ord ville ikke komme med i vores ordbog, fordi de er dannet spontant til en bestemt lejlighed. Nogle gange kan sådan nogle ord jo godt blive hængende, men det tror jeg nu ikke, de her gør. Og det er slet ikke nedsættende ment, for det er rigtig gode ord, men sammensætningen af hverdag og betjent er jo heller ikke noget, man hæfter sig ved.«

Det samme gælder de andre ord i Informations coronaordbog som ’husmorflid’ fra kulturjournalist Ditte Giese, ’coronacamsex’ fra sexarbejder DinaG og tv-kok Claus Meyers ’surdejsstreaming’. 

Filosof Peter Tudvads vending ’luk grænserne og klap kroppen i’ kan ikke komme med, fordi retskrivningsordbogen ikke indeholder ordforbindelser. Og heller ikke slang for den sags skyld. Derfor kan ord som ’covidiot’, som ikke er fra coronaordbogen, heller ikke lukkes ind. 

Der er dog et ord, som Jørgen Schack vil holde øje med i fremtiden:

»Et ord, som jeg meget godt kan lide, er ’væredygtighed’. Ikke fordi jeg ville notere det på listen som et ord, der helt klart skulle med, men det er sådan et ord, man kunne holde øje med i fremtiden og se, hvordan det går med det. Det kunne godt være sådan et ord, som livsstilsfolk eller psykologer begyndte at tale om. Og så også, fordi det spiller på et andet ord og også kunne betyde evnen til at være til.« 

Men faktisk er ’væredygtighed’ slet ikke et nyt ord, påpeger Jørgen Schack. 

»’Væredygtighed’ er før blevet brugt af folk, der taler om stress og angst. Ofte tror man, at man har skabt et nyt ord, uden at det er tilfældet. Men det gør det jo ikke dårligere.«

Sådan er det også med ordet ’skabertrang’ fra filminstruktøren Jonas Risvig, som Jørgen Schack vurderer til at være et meget fint ord, og som tidligere blandt andet er blevet brugt af den danske digter og kunstmaler Holger Drachmann. Ordet står allerede i både Ordbog over det Danske Sprog og Den Danske Ordbog, men endnu ikke i retskrivningsordbogen.

Jørgen Schack håber og tror ikke, at vi i fremtiden får brug for ordene ’trappedate’ og ’coronation’ leveret af henholdsvis debattør og twerkqueen Louise Kjølsen og forfatter Ursula Andkjær Olsen til at beskrive vores hverdag under coronakrisen, og derfor kommer de heller ikke i betragtning til ordbogen.

Alligevel har Informations coronaordbog faktisk været med til at give sprogudviklingen et skub i ryggen, mener Jørgen Schack og peger på livsstilsekspert Anne Glads bidrag, ’virtuel oplevelsesøkonomi’:

»Man kunne godt have ’oplevelsesøkonomi’ med. Det er jo et ord i forvejen, men vi har det ikke med. Ordforbindelsen med virtuel ville ikke komme med, men selve oplevelsesøkonomi – det tror jeg faktisk, jeg ville notere til vores liste, fordi jeg kan se, at det faktisk er meget almindeligt. Jeg slog det lige efter, mens vi talte. Det er nok sådan et, vi må overveje at tage med.« 

Informations Coronaordbog

FLOKIMMUNITET

Lea Marie Løppenthin, forfatter

»’Flok’ kommer af det norrøne flokkr og det engelske flock, der egentlig betyder »flyvende sværm«. ’Immunitet’ kommer fra latin, immunis, der betyder »fri for«.

Det er uoverskueligt og måske mirakuløst, at ’flok’ og ’immunitet’ kan blive til ét ord. Det lyder jo som en legemliggørelse af samfundssindet!

KVALITETSTIDSTORTUR

Imran Rashid, læge, forfatter og foredragsholder

»Jeg synes, der bør være et ord for, at vi har fået opfyldt vores ønske om mere kvalitetstid med familien, men at det i virkeligheden er endt med at blive en form for mental tortur i den nuværende kontekst. Kvalitetstid med vores nære og elskede er jo normalt et ophøjet ideal, som vi alle gerne vil prøve at opnå mere af, når vi er i vores almindelige hverdag i hamsterhjulet. I den nuværende situation er det dog nærmest i stedet blevet lidt for meget af det gode.«

SKABERTRANG

Jonas Risvig, instruktør og fotograf

»Ved at lytte til de virtuelle klasser, jeg mobiliserer i øjeblikket, får de unge stillet den kreative trang ved at blive inspireret af andre, der fortæller om, hvor deres ideer stammer fra, eller hvordan de kan gribe det an. På den måde opstår der en skabertrang, når vi inspirerer hinanden i fælles flok.«

HVERDAGSBETJENT

Lars Løkke Rasmussen er tidligere statsminister og medlem af Folketinget for Venstre

»Jeg har opfundet ordet hverdagsbetjent. Det kan defineres som ikkeuniformerede, normalt tolerante danskere, der under krisen for eksempel påtager sig opgaven med at påpege, hvis nogen står for tæt i køen eller skælder ud på butiksassistenten, der egentlig bare passer sit arbejde i tøjbutikken, som efter deres mening holdes unødigt åben. Antræffes både i en good og bad cop-version.«

HUSMORFLID

Ditte Giese, kulturjournalist og redaktionschef på det kulturelle onlinemedie heartbeats.dk

»Coronakrisen er en slags kollektiv barselsorlov eller et påtvunget husmorliv M/K. Der bliver snerret, skurret og skrubbet ude i de små fromme hjem. Det minder en del om 50’erne. Vi dyrker igen de gamle dyder med hjemmebag, knofedt, slow cooking, hånd- og havearbejde og monogami som eneste mulige samvær med andre. Jeg er spændt på, hvor stort babyboomet og skilsmisseboomet bliver senere på året.«

VÆREDYGTIGHED

Simon Jul, komiker, skuespiller og musiker

»Lige nu synes jeg, danskerne er pissehamrende gode til at være sammen uden at være sammen. På den måde hjælper vi hinanden med at komme godt igennem krisesituationen. Det kalder jeg væredygtighed. Som jeg ser det, tager folk hensyn til hinanden. Der synges morgensang på altanerne, og folk stiller op og er klar til at hjælpe hinanden med stort og småt og retter sig generelt efter myndighederne og eksperternes råd. Og så har jeg set en overvejende medmenneskelig tone og pli på de sociale medier. Så jeg synes, den nuværende situation er væredygtig.«

LUK GRÆNSERNE, OG KLAP KROPPEN I

Peter Tudvad, filosof og forfatter

»Til grund for den sarkastiske vending ligger den iagttagelse, at der i øjeblikket er en bemærkelsesværdig parallel mellem kroppen og samfundet. Under pandemien ser vi vores kroppe lige så truet udefra, som vi de seneste år har set vores nationale samfund. Sådan et perspektiv er der i øvrigt blevet opereret med siden antikken.

Mens flygtninge og indvandrere truede de nationale samfund, truer coronavirussen nu kroppene. Og ligesom vores simple og brutale løsning på flygtningekrisen var at lukke grænserne, er den samme løsning på coronakrisen nu at klappe kroppen i.«

CORONATION

Ursula Andkjær Olsen, forfatter

»Det er et ord, jeg selv har fundet på, dvs. det er det jo ikke, det er et ord, som betyder kroning, men det, som jeg har hæftet mig ved i denne sammenhæng, er, at det også er en sammentrækning af corona og nation. Yes. Jeg behøver vist ikke sige mere.«

CORONACAMSEX

DinaG, sexarbejder

»Vi har jo ikke nogen kunder for tiden, så under nedlukningen af landet er der mange, der er begyndt at bruge camsex og telesex i stedet. Der er selvfølgelig nogle, der plejer at gøre det, men jeg har eksempelvis selv valgt at starte med camsex i denne tid, selv om jeg aldrig har gjort det før. Så er det bare mig og ham – og så på en skærm.«

VIRTUEL OPLEVELSESØKONOMI

Anne Glad, livsstilsekspert og foredragsholder, kendt fra tv-programmet Kender du typen?

»Trendbureauerne har i et stykke tid forudset, at den virtuelle oplevelsesøkonomi i fremtiden ville blive en mere udbredt del af underholdnings- og træningsindustrien. Men ingen havde forestillet sig, at det ville gå så hurtigt. Vi har siden midthalvfemserne investeret stigende summer i oplevelsesøkonomien. Der har længe været mere prestige i at opleve end i at eje. Pludselig er betingelserne for, at vi gider træne yoga og være til koncert derhjemme, til stede.«

SURDEJSSTREAMING

Claus Meyer, tv-kok, kogebogsforfatter og en del af måltidsvirksomheden Meyers

»Vi har oplevet en stigende interesse for den onlinebageundervisning, som vi deler på sociale medier i disse tider, fordi mange af danskerne aldrig har haft bedre mulighed for det end nu. Det går jo ud på, at folk har oceaner af tid, og nu er der mange, der rigtig gerne vil investere lidt af den tid i at få styr på, hvordan man bager et ordentlig brød – med surdej og lang hævetid. Det er så det, der sker lige nu, og som jeg kalder for surdejsstreaming.«

TRAPPEDATE

Louise Kjølsen, også kendt som Twerkqueen, feministisk debattør og kandidat i psykologi

»Trappedate er et ord til den situation, hvor ens venner og familie kommer på besøg og sidder ude på trappen, fordi socialt samvær skal foregå med to meters afstand. Og så sidder man selv i døråbningen eller entreen og har stillet te, kaffe og kage på dørmåtten, når ens elskede ankommer.«

CORONAFRISURE

Ulla Kvist Sørensen, læser Information

»I går hørte jeg en kunde i Irma i den anden ende af køen sige: Mig og min søster er ved at få coronafrisure, og den kan jo holde sig rigtig længe. Selv er jeg i gang med at investere i en af slagsen helt uden omkostninger, da min aftale hos frisøren er aflyst 2 gange.«

CORONAVEN

Anja Kammacher, læser Information

»En coronaven er den ene ven, som barnet må vælge, og som skal være den, vedkommende leger med i hele perioden.«

OMHYGGE

Information

I vores coronanyhedsbrev mandag beskrev journalist Lasse Lavrsen, hvordan begrebet »social distance« er en uheldig betegnelse. Ordet er upræcist og dækker ikke det fænomen, der er tale om – nemlig fysisk distance – som til gengæld klinger lidt for koldt. Han opfordrede derfor læserne til at finde på bedre alternativer, der udtrykker større menneskelig varme og solidaritet. Lasse Lavrsen bød selv ind med »sundhedssolidaritet«, hvorefter læseren Vinh Prag foreslog »albuerum«, Anne Lysdahl kom på ordet »omsorgsafstand«, Jens Bo Nielsen bød ind med »virusvarsomhed«, mens Peter Haag foreslog ordet »omhygge«.

Serie

Coronaordbogen

I krisetid knopskyder sproget. Både dugfriske og for længst glemte ord og formuleringer – såsom postcorona og samfundssind – bliver pludseligt allemandseje. For vi søger konstant ord for situationer og følelser, der opleves nye og svære at få hold på. Information vil gerne give sprogudviklingen et skub i ryggen og spørger i den kommende tid sprogmennesker om, hvilke ord, de mener bør føjes til vores fælles vokabular.

Send også gerne jeres egne bud til kultur@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Albatros Olsen

Apropos flokimmunitet, så har jeg sgu altid været immun.
Jeg har aldrig været medlem af et politisk parti, et religiøs samfund,
en sportsklub, et fitnesscenter, etc.

Jeg har sgu altid været immun.