’Flokimmunitet’ er på listen, men ’coronacamsex’ bliver næppe optaget af Dansk Sprognævn

Hvad kalder man den afgrænsede boble af mennesker, man har delt bakterier med under corona? Eller den mærkelige måde, vi alle er begyndt at hilse på hinanden på? 

Tiden med corona har budt på nye situationer og fænomener, som har fået vores fælles sprog til at spire med nye skud som ’smittekæde’, ’nødpasning’, ’kahytfeber’ og ’covidiots’. Andre gamle kendinge som ’samfundssind’ og ’hudsult’ er blevet støvet af og er nu på alles læber.

Sprogudviklingen i krisetider skyldes, at alle i denne specielle situation oplever verden på nogenlunde samme måde, har sprogforsker Henrik Jørgensen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Aarhus Universitet fortalt til Information.

Derfor spreder nye ord sig, mens vendinger fra den politiske kommunikation hurtigt vinder indpas i danskernes fælles vokabularium med sine politiske ideologier og forskellige måder at positionere sig på, alt afhængigt af om man betragter corona som en ’krise’ eller ’ferie’, har andre eksperter i retorik forklaret. 

På kulturredaktionen besluttede vi os for en lille måneds tid siden at hjælpe sprogudviklingen på vej ved at introducere en coronaordbog med de sproglige knopskyderier og spørge forskellige sprogmennesker som forfatter Ursula Andkjær Olsen, politiker Lars Løkke Rasmussen og debattør og twerkqueen Louise Kjølsen, hvilke coronaord der burde føjes til vores fælles vokabularium.

Det kom der 12 forskellige ord ud af. Ordene ’trappedate’ og ’hverdagsbetjent’ beskriver, hvordan nogle danskere for tiden drikker kaffe med hinanden på trappen eller påtager sig opgaven som selvudnævnt betjent og udpeger dem, der ikke følger reglerne. ’Kvalitetstidstortur’ betegner fænomenet, når man har fået lidt for meget af samværet med familien, selv om det under normale omstændigheder ville være netop det, man inderligt ønskede sig mere af.

Men spørgsmålet er altså, om vi kan bruge ordene i fremtiden?

Nye ord i bevidstheden 

Seniorforskeren ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack beskæftiger sig med orddannelse og arbejder med retskrivningsordbogen, som indeholder 65.000 ord og skal repræsentere det almindelige danske ordforråd. Derfor bliver ordbogen hvert år frisket op med et par hundrede ord, mens andre forældede ord bliver fjernet en gang imellem. 

Ifølge ham er det altid en svær opgave at skulle vurdere, hvilke ord der skal tilføjes retskrivningsordbogen, fordi det er baseret på sprognævnets skøn og ikke på objektive kriterier. Alligevel er der dog nogle grundlæggende rammer, han kan holde sig til.

»Det vigtigste er at vurdere, om det er kommet så langt ind i den almindelige sprogbrugers bevidsthed, at der er et udtryksbehov for ordet i fremtiden, og at der er en forventning om, at det kan slås op i ordbogen. Andre gange tager vi også forholdsvis sjældne ord med, fordi det er svært at stave, eller fordi der kan være tvivl om, hvordan det bøjes.« 

Jørgen Schack og de andre på redaktionen benytter sig desuden af en stor elektronisk tekstsamling, som blandt andet indeholder materiale fra databasen Infomedia med alle skrevne artikler fra både lokale og landsdækkende medier. Der kan de søge efter et bestemt ord og se på, hvor udbredt og brugt det er, og på den baggrund vurdere, om det skal føjes officielt til det danske sprog. 

»I dag kan vi lave de der store søgninger, så man får nogle kæmpe samlinger på en lille milliard løbende ord. Så kan vi jo se på eller få en fornemmelse af, om ordet er almindeligt, eller om der næsten ikke er nogen, der bruger det. Teksterne er lagt ind i et søgeværktøj, der gør det muligt at søge og sortere på mange forskellige måder. Jeg kan for eksempel ved hjælp af et særligt værktøj følge ords frekvens over tid, altså om de bruges relativt hyppigere eller sjældnere end tidligere.«

Jørgen Schack har allerede lavet en liste med ord, som er dukket op under coronatiden, så han kan holde øje med deres udbredelse eller se efter, om de måske allerede skulle have været at finde i ordbogen. 

»Jeg opdagede for eksempel for nylig, at ’håndsprit’ ikke står i ordbogen, og det undrede mig egentlig, for det har vi jo kendt længe før coronakrisen. Men nu har vi talt ualmindeligt meget om det, og så bør vi have det med. Og det samme gælder ord som ’værnemiddel’ og ’smittekæde’,« fortæller han.

Holder coronaordbogen i fremtiden? 

Dansk Sprognævn har blandt andet til opgave at følge det danske sprog og registrere nye ord, og derfor har vi bedt Jørgen Schack vurdere ordene i Informations coronaordbog og vurdere sandsynligheden for, om nogle af dem bliver hængende i fremtiden, og om de endda har potentiale til at blive føjet til ordbogen.

Forfatter Lea Marie Løppenthin bød ind med ordet ’flokimmunitet’. Og det ord har Jørgen Schack også skrevet ned. 

»Det ord er både på min og din liste over, hvad vi kunne tage med i ordbogen. I dag er alle stødt på det, hvis de læser avis, ser tv eller hører radio. Vi havde ikke ordet inde på lystavlen før, men den her tid har skabt en enorm sygdomsbevidsthed, så jeg kunne godt forestille mig, at det er noget, vi kommer til at tale om i fremtiden. Forhåbentlig ikke på grund af en ny virus, men fordi man er opmærksom på situationen og vil være bedre forberedt.«

Desuden hæfter Jørgen Schack sig ved ordene ’hverdagsbetjent’ og ’kvalitetstidstortur’, som er foreslået af henholdsvis politiker Lars Løkke Rasmussen og læge Imran Rashid, fordi de beskriver en situation, som de fleste kan nikke genkendende til for tiden. 

»Det er morsomme ord, fordi vi alle kender fænomenet og kan se det for os. Men sådanne ord ville ikke komme med i vores ordbog, fordi de er dannet spontant til en bestemt lejlighed. Nogle gange kan sådan nogle ord jo godt blive hængende, men det tror jeg nu ikke, de her gør. Og det er slet ikke nedsættende ment, for det er rigtig gode ord, men sammensætningen af hverdag og betjent er jo heller ikke noget, man hæfter sig ved.«

Det samme gælder de andre ord i Informations coronaordbog som ’husmorflid’ fra kulturjournalist Ditte Giese, ’coronacamsex’ fra sexarbejder DinaG og tv-kok Claus Meyers ’surdejsstreaming’. 

Filosof Peter Tudvads vending ’luk grænserne og klap kroppen i’ kan ikke komme med, fordi retskrivningsordbogen ikke indeholder ordforbindelser. Og heller ikke slang for den sags skyld. Derfor kan ord som ’covidiot’, som ikke er fra coronaordbogen, heller ikke lukkes ind. 

Der er dog et ord, som Jørgen Schack vil holde øje med i fremtiden:

»Et ord, som jeg meget godt kan lide, er ’væredygtighed’. Ikke fordi jeg ville notere det på listen som et ord, der helt klart skulle med, men det er sådan et ord, man kunne holde øje med i fremtiden og se, hvordan det går med det. Det kunne godt være sådan et ord, som livsstilsfolk eller psykologer begyndte at tale om. Og så også, fordi det spiller på et andet ord og også kunne betyde evnen til at være til.« 

Men faktisk er ’væredygtighed’ slet ikke et nyt ord, påpeger Jørgen Schack. 

»’Væredygtighed’ er før blevet brugt af folk, der taler om stress og angst. Ofte tror man, at man har skabt et nyt ord, uden at det er tilfældet. Men det gør det jo ikke dårligere.«

Sådan er det også med ordet ’skabertrang’ fra filminstruktøren Jonas Risvig, som Jørgen Schack vurderer til at være et meget fint ord, og som tidligere blandt andet er blevet brugt af den danske digter og kunstmaler Holger Drachmann. Ordet står allerede i både Ordbog over det Danske Sprog og Den Danske Ordbog, men endnu ikke i retskrivningsordbogen.

Jørgen Schack håber og tror ikke, at vi i fremtiden får brug for ordene ’trappedate’ og ’coronation’ leveret af henholdsvis debattør og twerkqueen Louise Kjølsen og forfatter Ursula Andkjær Olsen til at beskrive vores hverdag under coronakrisen, og derfor kommer de heller ikke i betragtning til ordbogen.

Alligevel har Informations coronaordbog faktisk været med til at give sprogudviklingen et skub i ryggen, mener Jørgen Schack og peger på livsstilsekspert Anne Glads bidrag, ’virtuel oplevelsesøkonomi’:

»Man kunne godt have ’oplevelsesøkonomi’ med. Det er jo et ord i forvejen, men vi har det ikke med. Ordforbindelsen med virtuel ville ikke komme med, men selve oplevelsesøkonomi – det tror jeg faktisk, jeg ville notere til vores liste, fordi jeg kan se, at det faktisk er meget almindeligt. Jeg slog det lige efter, mens vi talte. Det er nok sådan et, vi må overveje at tage med.«